Nyt antibiotikum dræber resistente bakterier

Resistente bakterier er en af fremtidens store udfordringer for sundhedsvæsenet, og eksperter advarer med jævne mellemrum om, at vi snart løber tør for brugbare antibiotika til at behandle.

Der går meget langt imellem opdagelserne af effektive antibiotika, men nu har et internationalt forskerhold fundet frem til ét, der ser lovende ud.

Det går under navnet Teixobactin, og i dyreforsøg har det med succes behandlet alle tilgængelige mutationer af både de såkaldte gule stafylokokker og tuberkulosebakterier, uden spor af resistensudvikling.

Forskningen bag Teixobactin er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, og ud over det effektive antibiotikum er den er opsigtsvækkende, fordi den introducerer en ny metode til kultivering af bakterier.

Læs også: Ministre lancerer ny strategi mod antibiotikaresistens

En hæmsko for udviklingen af nye antibiotika er nemlig, at mere end 99 procent af mikroorganismerne ikke kan dyrkes i et laboratorium. Årsagerne kan være mange, og eksempelvis kan nogle mikroorganismer være afhængige af andres affaldsprodukter.

Ubrugt ressource

Derfor har forskerne kultiveret bakterierne 'in situ' – altså i deres eget miljø. Metoden giver adgang til at undersøge en enorm mængde hidtil utilgængelige bakterier for antimikrobielle egenskaber.

Professor Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet har tidligere efterspurgt en større indsats for at udvikle antibiotika, der kan bidrage til at holde resistensproblemet stangen. Og han er da også begejstret for den nye metode. Meget mere end for det nyopdagede stof.

»Det er interessant, at de har kastet sig over alle de bakterier, vi ikke kan dyrke. Det er spændende nytænkning, for ni tiendedele af bakterierne derude kan vi ikke dyrke. Det er en ressource, vi ellers ikke udnytter, og der er noget hente. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger Hans Jørn Kolmos.

Gror bakterier i det fri

Metoden udspringer af et specialudviklet diffusionskammer. Den relevante jordprøve placeres mellem to semi-permeable membraner, der er limet på en o-ring inde i diffusionskammeret. Derefter lægges kammeret ned i jorden igen, og på den måde kan man kultivere bakterien, mens man bevarer det oprindelige miljø. Det er vigtigt, fordi bakterierne ofte lever i tæt samhørighed.

Jordprøven forbliver begravet i to uger, og derefter vil der i mange tilfælde være dannet kolonier. Og når det først er sket, kan de ofte gro i en petriskål.

»Flaskehalsen er at opnå denne her første koloni. Derefter bliver de domesticerede, og man kan screene dem for antimikrobielle egenskaber,« siger professor Kim Lewis fra Northeastern University, der er en af forskerne bag studiet.

Når den vigtige koloni er opnået, er resten af metoden egentlig ret simpel. Forskerne placerer kolonien i en petriskål sammen med deres testpatogen, og hvis der er et område uden om kolonien, hvor patogenet ikke vokser, så betyder det, at kolonien danner et antibiotikum. Det kan man så kan isolere og arbejde med.

Forskerne har undersøgt 10.000 bakteriestammer, og Teixobactin er altså det mest lovende produkt, der er kommet ud af det.

Ud over perspektiverne i den nye metode gør forskerne et stort nummer ud af, at det sandsynligvis vil være undtaget for resistens i mange år frem. Teixobactin angriber til forskel fra mange andre stoffer cellevæggens opbygning, og forskerne påpeger, at det samme gør sig gældende for Vancomycin. Det er relevant, fordi der først blev udviklet resistens over for Vancomycin, næsten 40 år efter at lægerne begyndte at bruge det.

Den konklusion giver Hans Jørn Kolmos dog ikke meget for.

»Man har sagt om alle antibiotika i tidens løb, at de ikke bliver resistente. Det skal nok dukke op. Det virker på stafylokokker, og det er rart, for der kan vi godt bruge noget. Men det vigtigste er, at bruge antibiotika intelligent,« siger han.

Forskningen er udført i samarbejde med medicinalvirksomheden Novobiotic, og forskerne regner med at kunne påbegynde kliniske forsøg om to år.

Læs også: Læger slår alarm over stigning i forbruget af de farligste antibiotika til svin

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Teixobactin, som man regner med vil løse problemer med antibiotikaresistens, idet virkningen beror på, at det inhiberer cellevægssyntesen og fører til en lysis af modtagelige bakterier. Desværre er det nye antibiotikum smalspeltret med samme virkningsfelt som Penicillin og derfor uvirksomt over for bl.a, gramnegative bakterier. Der forestår også en bekostelig og langvarig procedure inklusive kliniske afprøvninger på mennesker, før et sådant nyt antibiotikum kan godkendes til markedsføring

Det er mig imidlertid magtpåliggende igen at erindre om, at man med såkaldte non-antibiotika kan opretholde de allerede kendte antibiotikas virkning. Da disse allerede markedsførte antibiotika er registrerede og non antibiotika har deres baggrund i velkendte og registrerede psykofarmaka, bør man nok satse meget mere på dette princip, der ydermere reducerer dosis af antibiotika og dermed også reducerer forbruget deraf. Jeg har ved mange lejligheder – også i dette tidsskrift – oplyst om, at visse psykofarmaka af phenothiazingruppen har vist sig at have en – i denne forbindelse gavnlig - ”bivirkning” at kunne reversere antibiotikaresistens, så de allerede velkendte antibiotika, som mange mikroorganismer er blevet resistente imod, atter er virksomme. Mange af disse phenothiaziner er allerede godkendte som lægemidler, bare med indikationen psykofarmaka, men har allerede gennemgået godkendelseprocedurerne inklusive kliniske afprøvninger, så det skulle være relativ let at få dem godkendte som midler til behandling af infektionssygdomme som ”helper compounds” til antibiose. Det danske forskerhold med overlæge Jette E. Kristiansen i spidsen har udtaget patent, både europæisk og i USA, på en enantiomer, JEK 47, af racematen Thioridazin, så det er lige til at gå til og få det godkendt og markedsført. Det er også vigtigt, at man med denne løsning kan bruge og derved bevare de gode, gamle antibiotika på markedet, så udviklingen af nye og dyre antibiotika begrænses.

  • 1
  • 0

Det vil nok interessere ing.dk's læsere at de omtalte resistente "gule stafylokokker" er identiske med de her på sitet meget omtalte MRSA bakterier. (SA leddet står for Stafyloccocus aureus).

@Søren Nielsen: Så får man vel den psykofarmakologiske effekt med som bivirkning? Eller doserne er måske for små?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten