Nyt anlæg vender op og ned på planteforskning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt anlæg vender op og ned på planteforskning

Skal fremtidens afgrøder kunne tåle tørke og klare sig med mindre gødning, skal de have lange, raske og arbejdsomme rødder.

Jo dybere rødderne gror, desto mere næring kan de nemlig få adgang til, fortæller Kristian Thorup-Kristensen, professor på Institut for Plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

»Det er altid et problem, når man dyrker planter, at der er perioder med for lidt vand. Sådan er det f.eks. lige nu, hvor det ikke har regnet længe. Men problemet behøver ikke at være helt så stort, hvis rødderne er lange nok,« siger han.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Brug for nøjsomme planter

På grund af røddernes naturlige placering under jorden, har fokus dog hidtil været mest på planten over jorden og dens reaktioner på vand og gødning.

»Vi har det med at være optaget af det, øjnene kan se, men en stigende interesse for mere bæredygtigt landbrug er med til at ændre fokus,« siger Kristian Thorup-Kristensen.

»På de fleste danske landbrugsarealer er det for dyrt at vande, og vi har ikke de nødvendige grundvandsressourcer til det. Så vi vil finde de planter, der bedst klarer sig med, hvad naturen selv byder på,« understreger han.

For at få et nærmere kig på arbejdshestene under jorden har KU derfor i samarbejde med Aarhus Universitet, planteforædlingsvirksomhederne DLF Seeds, Sejet Plant Breeding, Nordic Seed A/S og LKF Vandel anlagt anlægget Radimax på en mark i Taastrup.

Frit kig til rødderne

Anlægget består bl.a. af 4 kameraer og 600 såkaldte rhizotroner – ca. 5,5 meter lange gennemsigtige plasticrør, der ligger i jorden med adgang til planterødderne.

De 600 rør er fordelt på 4 marker, med 150 rør på hver mark dedikeret til forskellige sorter af hhv. hvede, byg, græs og kartofler. Hvert rør følger en hel stribe planter af samme sort. Rørene ligger på skrå ned gennem jorden, så de begynder i ca. 50 cm dybde i den ene ende og når en dybde på 3 meter i den anden ende.

Derved kan forskerne bruge kameraerne til at følge røddernes vækst gennem afgrødernes udvikling; for på f.eks. hvede kan rødderne sagtens blive over 2 meter lange.

Når forskerne så har fundet frem til de sorter, som viser sig særligt gode til at udvikle dybe rødder, og måske endda også har den bonus-­egenskab, at rødderne stadigvæk kan vokse i den periode, hvor planten udvikler kerner, bliver de sammenlignet med de kortrodede planter for at kortlægge, hvilke gener, der adskiller dem fra hinanden.

Et genetisk katalog

En stor hjælp kommer fra det katalog af genetiske markører for forskellige planter, som efterhånden er blevet samlet sammen, i takt med at gensekventering er blevet mere udbredt.

Markørerne er de bidder af planternes genom, som adskiller sig fra de andre sorter, og dermed er det hurtigt at danne sig et overblik over, hvilke gener der gør netop den ene sort mere interessant end naboen med de kortere rødder.

For at sikre bedst mulige data er der gengangere af de fleste planterækker, og i første omgang bliver der målt på de fire afgrøder over tre sæsoner.

Kristian Thorup-Kristensen regner dog med, at anlægget får en noget længere levetid:

»Det har været ret dyrt, så vi skulle sørme gerne kunne bruge det i en del år,« siger han.