Nyt angreb på omstridt dansk klimateori

Solaktiviteten toppede ifølge nye målinger mellem 1985 og 1987 og kan derfor ikke have indflydelse på den globale opvarmning i dag, sådan som den danske fysiker Henrik Svensmark hævder.

Den danske fysiker Henriks Svensmarks hypotese om, at intensiteten af den kosmiske stråling styrer Jordens klima og derved er helt eller delvist ansvarlig for den globale opvarmning, er igen udsat for seriøs beskydning i verdens mest kendte, videnskabelige tidsskrifter.

Mike Lockwood fra Rutherford Appleton Laboratory i England og Claus Fröhlich fra World Radiation Center schweiziske Davos har studeret data for solens aktivitet gennem de seneste 100 år.

De har fundet, at sol-aktiviteten toppede mellem 1985 og 1987. Siden da har antallet af solpletter og intensiteten af kosmiske stråling været modsat rettet den effekt, der ifølge Henrik Svenskmarks teori skal til for at forklare den globale opvarmning.

De nye målinger får ikke Henrik Svensmark til at forkaste sol-teorien.

Undersøgelsen "Recent changes in solar outputs and the global mean surface temperature" offentliggøres i et af de kommende numre af tidsskriftet Proceedings of The Royal Society A, men er omtalt i denne uges udgave af Nature.

Klimaforskeren Stefan Rahmstorf fra klimacenteret i Potsdam i Tyskland vurderer, at de nye soldata er sidste søm i kisten for Svensmark teori.

Selv siger den danske fysiker, der arbejder på Danmarks Rumcenter under DTU, til Nature, at hans teori ikke kan forkastes uden videre.

»For temperaturen i troposfæren er der en bemærkelsesværdig korrelation med solaktiviteten,« fremhæver han.

Mike Lockwood står dog fast på, at ingen af de troposfæriske data viser den tendens, som solteorien beskriver.

Kloden kan blive endnu varmere

Henrik Svensmark får opbakning fra støtter som Nir Shaviv fra Hebrew University i Jerusalem, der mener, at der kan være forsinkelse i Jordens reaktion på solaktiviteten på grund af inerti i verdenshavene.

Jasper Kirkby fra Cern i Schweiz, en anden Svensmark-støtte, står fast på, at klimavariationer i fortiden har været påvirket af solaktiviteten, og at det derfor er nødvendigt at forstå sammenhængen.

Ken Carslaw fra Leeds University mener også, at solen kan have en vis betydning. Men det er ikke nødvendigvis særligt godt:

»Hvis effekten har været en afkøling i de seneste tiår, har drivhusgasserne måske haft større indflydelse på klimaet end hidtil antaget, og den fremtidige globale opvarmning kan derfor blive endnu større,« argumenterer han.

Kommentarer (75)

jeg prøvede at redigere, fordi mit indlæg to gange forsvandt efter (mislykket) preview.

Efter at have ofret endnu engang kræfter på redigering, fik jeg følgende lakoniske respons

Der ser ikke ud til at du kan redigere det indlæg ... :-(

Så I slipper.
mvh/pek

  • 0
  • 0

Varme kapaciteren for atmosfære/jorden systemet er da helt klart betragtelig, men hvis temperaturen har fulgt solaktiviteten som Svensmark påstår, så må man jo ud fra disse statistiske data kunne udlede størrelsen af inertien og dermed kunne forudsige hvornår temperaturen kulminere og begynder at flade ud/aftage. Det må da være ret simpel statistik.

  • 0
  • 0

Inertien af verdenshavene er lig med cirkulationen på 1400 år. Det er således ikke kun sidste periode af solaktivitet, men den samlede sum at de sidste 1400 års solaktivitet man skal tage højde for. Da de sidste perioder med solaktivitet har været korte mellemrum, så har de en overlappende Inerti.

  • 0
  • 0

Der er jo klart nogle meget langsigtede konsekvenser af solens varierende indflydelse på jorden, men Svensmarks argumenter er vel næppe baseret på observationer indsamlet over 1400år. Som jeg forstår det er der tilsyneladende korrolation mellem solpletaktiviteten og temperatur observationer på jorden/i atmosfæren. Så er mit argument bare at kun tiden kan vise om den korrolation er udtryk for en bestående fysisk effekt eller om korrolationen bare er en statistisk tilfældighed.

  • 0
  • 0

Så er mit argument bare at kun tiden kan vise om den korrolation er udtryk for en bestående fysisk effekt eller om korrolationen bare er en statistisk tilfældighed.

Jeg må gøre jer opmærksom på at man faktisk har målt at skydandelsen ændre sig med solpletaktiviteten. Og åringene på de danske egetræer har registreret solpletaktiviteten i 8000 år, med halvt et års forsinkelse.

Da egetræerne tydeligt påvirkes af om der er en periode på 9, 11 eller 18 i solpletaktiviteten, så må påvirkingen af en periode med solpletaktivitet vare længer end 9år men være aftaget kraftigt efter 18 år

Da der er gået 20år så må vi snart mærke det. Medindre at der er flere effekter fra solen og rummet. Vi har altså nemmest ved at se effekter har en periode, som korter end menneskets historie. Tænk på at ingen klima modeller kan forklare istider og mellemistider.

  • 0
  • 0

Citat fra "The Guardian" (engelsk avis):

Mike Lockwood, a physicist at the Rutherford Appleton Laboratory in the UK, said: "It is absolutely clear that the sun is nothing to do with the recent warming.

"This doesn't rely on models, it uses real data and it shows that all the solar trends have been going in the opposite direction for the last 20 years."

"The records show that solar activity peaked between 1985 and 1987. Since then, trends in sunshine, sunspot number and cosmic rays have all been in the opposite direction to that required to explain global warming - while temperatures at the Earth's surface rose steadily by more than 0.3C."

-o-

Implikationen af dette er helt klar: Den menneskeskabte andel af den globale opvarmning er undervurderet!

Mike Lockwood er en af Verdens førende forskere når det gælder Solfysik og jeg kender ham som en meget grundig mand, som altid starter fra Maxwell's (elektromagnetiske) ligninger, når han skal udlede noget.

Han ville ikke udtale til medierne uden først at have tjekket fakta grundigt gennem mange år - i modsætning til enkelte andre...

Se forøvrigt:

http://web.ift.uib.no/~kristian/10_7_cm.jpg

for at se hvordan solaktiviteten har varieret de sidste 10 år - vel at mærke data som ikke er blevet filtreret med statistiske filtre, som f.eks. denne kurve:

http://www.dmi.dk/dmi/soltmp_s-2.jpg

Som bygger på de samme rådata, som den første kurve........

  • 0
  • 0

Ser ikke ud til at hyperlink'ene fungerer i Ingeniørens nye oplæg... Jeg prøver med de to links i mit sidste indlæg i verbatim:

-o-

Se forøvrigt:

web.ift.uib.no/~kristian/10_7_cm.jpg

for at se hvordan solaktiviteten har varieret de sidste tiår - vel at mærke data som ikke er blevet filtreret med statistiske filtre, som f.eks. denne kurve:

w ww.dmi.dk/dmi/soltmp_s-2.jpg

Som bygger på de samme rådata, som den første kurve........

  • 0
  • 0

Jeg kan heller ikke indsætte hyperlink.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt, at solpletaktiviteten toppede i 1985-87. Der var derimod et minimum i solpletaktivitet netop da.

"The records show that solar activity peaked between 1985 and 1987. Since then, trends in sunshine, sunspot number and cosmic rays have all been in the opposite direction to that required to explain global warming - while temperatures at the Earth's surface rose steadily by more than 0.3C."

Det kan godt være at Mike Lockwood er en udmærket forsker. Men han har ikke føling med de faktiske forhold mht solpletter. Solplettallet og mikrobølgestrålingen fra Solen er meget veldokumenteret og udviste et minimum i 1986. Alverdens aktive radioamatører kan i øvrigt skrive under på det. Så hvis Lockwoods resultater bygger på det modsatte, tager han fejl.

poul-erik karlshøj

  • 0
  • 0

Hej Poul-Erik,

Jeg undrede mig også over det med en top i 1985-1987. Det burde vel have været 1989-1992. Det er måske en trykfejl i "The Guardian"-artiklen?

Uanset er det ikke nogen tvivl om at Mike Lockwood har vældig god "føling med de faktiske forhold mht solpletter". Han har stor kompetance inden for dette fagfelt; prøv at google hans CV.

Dr. scient. Kristian P. Nielsen.

  • 0
  • 0

Hej

Jeg mener, at det afgørende er, hvor megen kosmisk stråling jorden modtager. Solens magnetfelt skærmer mere eller mindre for udefra kommende stråling, men er den udefra kommende stråling konstant, eller varierer den en del? Det må da være en kombination af solaktiviteten, og den udefra kommende stråling det kommer an på.

Når man nu har en rumstation, burde det være en smal sag, at måle styrken på strålingen, samt at fotografere skydækket på jorden, og derved se om der dannes flere skyer når strålingen er høj. Der skal selvfølgelig opserveres over nogle år, og ta's hensyn til årstider og aktuelle vindforhold, men over år må man da kunne be- eller afkræfte teorien.

Henning

  • 0
  • 0

Det er da meget lettere at måle den kosmiske stråling på jordoverfladen, hvilket der da også er folk, der har gjort:

http://www.realclimate.org/index.php/archi...
"ww.realclimate.org/index.php/archives/2004/12/recent-warming-but-no-trend-in-galactic-cosmic-rays/"

Men, der er ikke meget, som tyder på, at der er nogen tendens af betydning i den kosmiske stråling. Det ses også i kurven i artiklen, at den primære variation i den kosmiske stråling korrelerer fint med solaktivitetens 11-års cyklus.

Desuden, er det slet ikke sikkert, at er pga. den kosmiske stråling, at vi ser en korrelation mellem solaktiviteten og den globale temperatur. Svensmarks hypotese er vel at mærke kun en hypotese.

  • 0
  • 0

Kraftig kritik af den populærvidenskabelige fremstilling af Henrik Svensmarks hypotese:

"Dr Lockwood initiated the study partially in response to the TV documentary The Great Global Warming Swindle, broadcast on Britain's Channel Four earlier this year, which featured the cosmic ray hypothesis.

"All the graphs they showed stopped in about 1980, and I knew why, because things diverged after that," he told the BBC News website.

"You can't just ignore bits of data that you don't like," he said. "

...

"Drs Svensmark and Friis-Christensen could not be reached for comment."

Kilde:

http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...

  • 0
  • 0

Aha - og hvorfor så ikke vente på deres svar før man springer til konklusionen? Det kan vel ikke komme som en overraskelse at der argumenteres for og imod - det er jo sådan videnskabligt arbejde fungerer.

mvh
Jesper

  • 0
  • 0

Jeg har lagt mærke til, at der i det danske vejr er en 22 års cyklus, mellem vejrfænomener.

Det jeg kan huske er, at der i 1975 var en varm sommer og i 1997 en tilsvarende.
I 1963 eller -64 var der en isvinter, i 1986 var der en isvinter.
Så nu går jeg spændt og venter på, om vi får en isvinter i februar, marts 2008. Det kan godt være den kommer, fordi man i Argentina har oplevet at det har sneet steder, hvor der ikke har været sne i årtier.

Det kan godt være det blot er tilfældigheder, men de følger Solens magnetiske cyklus og dermed også solpletscyklussen.

Her tænker jeg på, at nå Solens magnetfelt vender, så vil de ladede partikler der kommer fra Solen også have drejet sig, så de passer med magnetfeltlinierne. Når partiklerne så kommer til Jorden, møder de Jordens magnetfelt, som forbliver det samme over hundreder af år, at så vil partiklerne enten blive frastødt eller indfanget, alt efter hvilken retning de kommer ned til Jorden med.

Bliver de frastødt vil der blive færre skyer og bliver de tiltrukket vil de indgå i de øverste skyer dannelse, som igen skaber bedre forhold for frembringelse af andre skyer o.s.v.

Så der er nok noget om, at Solen har en del indflydelse på Jordens klima, men den kan formentlig inddeles i cyklusser, der har solpletscyklussens rytme og andre cyklusser med andre rytmer.

Der er formentlig også fjernere galaktiske påvirkninger af Jordens klima, som vi ikke på lige så nem måde kan observere direkte, som Solens virkning.

Om den menneskelige faktor kan tages med i dette klimatiske forhold, skal nok ikke udelukkes, da vi blot med små afvigelser på Jordens overflade, kan skabe forstyrelse i den kosmiske (Solens og det interplanetariske rums m.m.) indflydelse på Jordens klima.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Hej

Jeg vil lige gøre jer opmærksom på, at i morgen (Torsdag) aften kl. 19-50 kommer der en udsendelse, der hedder "Den store løgn om global opvarmning"

Den har sikkert lige så stor slagside som andre teorier, men jeg har dog ikke set den endnu. Nu får vi se.

Henning

  • 0
  • 0

Hej Henning,

Ja, det er netop den udsendelse, som den erfarne og meget kompetente Mike Lockwood kritiserer :-)

... og her en lille udfordring: Kan ikke Jesper Vauvert, Henning Sørensen og Lars Kristensen forklare, til evt. interesserede, hvori deres faglige kompetance ligger til at udtale sig om den komplicerede klimaproblematik... hvilke videnskabelige grader har i taget på emnet; hvilken karakter fik I evt. for denne...

Med venlig hilsen,

Dr. Scient. Kristian P. Nielsen.

  • 0
  • 0

Kan ikke Kristian forklare hvorfor han mener han har patent på at udtale sig ? Giver titlen "Dr" denne ret, eller er det bare fordi han mener han ved mere end alle andre - Svensmark & Co. inkl. ?
Mvh
Jesper

  • 0
  • 0

Og specifikt til Kristians insinuerende bemærkning om grader og karakterer vil jeg som sidebemærkning lige forsikre Hr Dr Scient at begge dele for mit vedkommende er ganske og aldeles fremragende.

mvh
Civilingeniør, J. Vauvert

  • 0
  • 0

Og til sidst et retorisk spørgsmål - hvorfor er det lige at Hr Dr Scient går til personangreb? Er det fordi argumenterne mangler?

Det måbetragtes som en klassisk, omend dybt useriøs, "strategi" at gå fra det saglige over til personangreb når man er ved at være ved vejs ende.

mvh
Jesper

  • 0
  • 0

Kristian Nielsen:

De har samme ret som alle andre har og som er garanteret i grundloven. Retten til fri tale og dermed retten til at have ens egen holdning.

Om du er et-eller-andet er jeg kold overfor; det er fornuften i dine ord som tæller. En grad i et-eller-andet kan ikke gøre vrøvl til fornuft eller fornuft til vrøvl.

Har du i det hele taget din doktorgrad i noget som er relevant for den her diskussion?

  • 0
  • 0

Som svar på Kristian P. Nielsens ønske om oplysning om min faglige kompetance, kan jeg sige følgende:

Jeg har ingen faglige kompetance og jeg anser det heller ikke for at være nødvendigt, for at jeg kan udtale mig som jeg gør.

Jeg vil gerne trække mine udtalelser tilbage, dersom der er reelle dokumentationer for, at det jeg har skrevet er forkert.

Hvorfor skulle det jeg skriver være bedre eller dårligere end det de danske byggeforskere udtalte om, vedrørende tæpper. Deres faglige kompetance skulle vel egentlig være i top og i orden. Nu trækker de som bekendt deres udtalelse tilbage. Læs blot artiklen: <http://ing.dk/artikel/79918.&gt;

Hvad hjælper faglig kompetance, når de der har fået den viser mangel på samme.

Det er bedre, at ikke faglige kompetente personer kommer med egne reelle udtalelser og samtidig ikke påfører sig "lånte" fjer, ved at påstå de har en faglig kompetance og endog har fået den på skrift eller diplom.

Der findes mange faglige kompetente personer der rent faktisk er fag-idioter, end reelle kompetente, alligevel har de fået deres påfugledragt.

Jeg har en stor og vid interesse om mangt og meget og heriblandt er også det globale klima.

Til sidst kunne jeg god tænke mig at spørge Kristian P. Nielsens, om han vil mene, at en gammel søulk eller landmand, der af skyernes form, fart og retning, vindens susen og dyrenes måde at reagere på, ikke har en faglig kompetance som meteorolog, blot fordi de ikke har et diplom el. lign. som bevis for, at de har gennemgået en uddannelse som meteorolog?

For mig er søulken og landmanden bedre meteologer end de uddannede. Søulken og landmanden har erfaring med vejret, de har i hele deres liv stået i det, mens de udlærte meteorologer blot sidder og læser, hvad en pc viser af prognoser.

Det samme gør sig gældende med mange ingeniører, de har lært matematik og beregninger, men aldrig stået med materialet selv i hænderne.

Gør ikke de faglærte til bedrevidende end folk der har fået en lignende viden, ved andre veje til oplysning.

Det er ikke et forsøg på at nedgøre de fagligt kompetente folk, for dem har jeg så sandelig meget brug for, da de kan ting jeg ikke kan, men deres viden er ikke nødvendigvis bedre end andres.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Kunne den gode Dr. Scient. Kristian P. Nielsen ikke forklare den uvidende hob her på debatten hvordan en afhandling om "teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af lysudbredelse i menneskehud" gør en specielt kvalificeret til at nedgøre andres indlæg og forudsætninger.

  • eller er det den slags der skal til for at kunne ophæve klimamodeller - der hverken kan forklare istider eller varmeperioder som i vikingetiden - til almægtige sandheder.

Det bliver spændende at se hvornår forskere som Kristian Pagh Nielsen deklarer at f.eks. sidste istid slet ikke fandtes, for den strider jo mod det som Lockwood m.v. siger.

  • 0
  • 0

Jeg er overbevist om at den faglige baggrundsviden som er skabt i Dr. Scient'ens arbejde med "teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af lysudbredelse i menneskehud" gør, at han har en meget større forståelse for det som ligger bag de forskellige klimamodeller...

At Kristian Nielsen ikke har en grad i videnskabsteori er vist ret klart. Desuden kan det jo tilføjes at Einstein var medarbejder på et patentkontor og ikke havde meget formel uddannelse.

/Halken

  • 0
  • 0

CO2 panikken er et typisk eksempel på at man begynder at løse problemet før man har undersøgt det ordentligt.

Henrik Svenmarks teorier holder muligvis ikke vand i enhver henseende, men det hævder han absolut heller ikke. På den anden side er der mange der heller ikke mener at teorien bag CO2 drivhuseffekten holder vand, og der er iøvrigt ført læssevis af beviser for at CO2 ikke kan have noget med global opvarmning at gøre.

Derfor er det lidt svært at forstå at i som ingeniører udtaler jer så kategorisk om Henrik Svenmarks forskning. Man kunne forvente at i pga. teknisk kunnen og interesse muligvis havde undersøgt tallene og - ligesom jeg selv - fundet ud af at der faktisk ikke er noget holdbart videnskabeligt grundlag for CO2's betydning som årsag til global opvarmning. Personligt mener jeg faktisk at Henrik Svenmarks teorier om skydannelser (baseret på tørre tal og ikke baseret på politiske hensyn) holder en hel del mere vand end CO2 polemikken.

Men det kan jo altid diskuteres.

Min personlige holdning er at man bør undersøge problemet ordentligt og forstå hvor der evt. bør sættes ind FØR man begynder at 'løse problemet' med Kyoto aftaler og politikere som ikke har tid til at sætte sig ind i sagerne, men alligevel tager beslutninger i multi milliardklassen. Det er efter min mening en skandale.

Kigger man på havenes reelle stigning gennem de sidste 125 år, (altså de rigtige tal - ikke katastrofeforudsigelser i politiske IPCC rapporter) vil det stå lysende klart at der absolut ikke er nogen grund til at forhaste sig. Selv om 100 år vil vi efter realistiske vandstandsstigninger ikke bemærke nogen forskel i forhold til i dag.

  • 0
  • 0

Hej

Nu er problemer jo ofte hvad man gør dem til!
Naturen har altid tilpasset sig skiftende klimaforandringer, og vil fortsat gøre det.

Problemet er mest for os mennesker. Skiftende klimaforandringer skaber dels politiske og dels mere praktiske problemer.

Fygtninge fra tørkeramte og oversvømmede områder flytter rundt på kloden, og er sjældent velkomne.

Da vi også har det med at bygge nær vandet, vil vi få oversvømmede huse og veje, først periodisk, og derefter permanent, hvis det bliver værre. Vi bygger også underdimentionerede kloakker, med deraf følgende problemer.

Rigtig mange problemer af ovenstående art, kan løses hvis vi bærer os fornuftigt ad. (læs: De vil slet ikke eksisterer). Man kan også sige at nogle er selvforskyldte.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal gøre noget, for at stabilisere klimaet, men det skal gøres på en fornuftig måde.

Jeg vil fremover underskrive mig med en dækkende titel (grundlæggende en rigtig god ide), så folk kan se mine faglige kvalifikationer. Og husk: Vi bliver jo ikke klogere, hvis vi alle sidder og holder k...

Så mangler vi bare at Dr. Scient. Kristian P. Nielsen skriver, hvad han er Dr. Scient. i, og hvori hans faglige kompetance ligger til at udtale sig om den komplicerede klimaproblematik... hvilke videnskabelige grader har han taget på emnet; hvilken karakter fik han evt. for denne.

Amatør debatør Henning Sørensen

  • 0
  • 0

Troels Lund skrev:

Kunne den gode Dr. Scient. Kristian P. Nielsen ikke forklare den uvidende hob her på debatten hvordan en afhandling om "teoretiske og eksperimentelle undersøgelser af lysudbredelse i menneskehud" gør en specielt kvalificeret til at nedgøre andres indlæg og forudsætninger.

Hvor i denne tråd er det lige, at jeg har nedgjort andres indlæg og forudsætninger?

Det der primært kvalificerer mig til at kunne udtale mig om dette emne er at jeg tog min kandidatgrad i meteorologi og rumfysik. For min kadidatgrad tog jeg kurser i meteorologi, oceanografi, stratosfære og mesosfære fysik, spektroskopi, plasmafysik og rumfysik, blandt andre med Mike Lockwood som underviser. Desuden har jeg som meteorolog og fysiker selvfølgeligt taget et væld af kurser i matematik, statistik og fysik. Graden tog jeg ved Universitetskurserne på Svalbard og ved Universitetet i Bergen. Jeg fik karakteren 1,4 for graden og 1,4 i gennemsnit for kurserne tilknyttet denne. På denne Norske karakterskala svarer 1,0 til 13, 1,5 til 11 og 2,0 til 10, 3,0 til 8, osv. I forbindelse med graden deltog jeg i flere Europæiske og Amerikanske konferenser om atmosfærisk fysik og rumfysik og havde et forskerophold på University of Alaska, Fairbanks, der er et af Verdens førende forskningscentre, når det gælder rumfysik.

Hvad angår min doktorgrad, så er det de samme fysiske love, der gælder for udbredelsen af lys i hud, som for udbredelsen af lys igennem skyerne. Den er således slet ikke så irrelevant for klimafysikken, som det umiddelbart lyder. Blandt andet er kurser i statistisk fysik og termodynamik (2,0), kærne- og partikkel-fysik (1,3) og atmosfærisk og marin optik (1,2) særledes relevante for at kunne forstå og bedømme både teorien om global opvarmning og Svensmarks hypotese om skyer.

Om dette gør mig bedre kvalificeret end folk uden uddannelse i nogen klima-relaterede videnskabsgrene til bedømme udsagn, som kommer i medierne om klimafysik er svaret:

Ja, selvfølgeligt.

Jeg ved godt at Ritt Bjerregård i 1970'erne sagde, at det alle ikke kunne lære, var der ingen der skulle lære; men vi er nu alligevel nogen Danskere, som ved mere end andre Danskere - primært pga. mange års hårdt arbejde og flittighed.

Det virker som om mange af jer fandt det nedgørende, at jeg signerede med min titel "Dr. Scient." Hvorfor finder I det nedgørende?

Grunden til at jeg her spurgte et par af debatdeltagerne om deres faglige forudsætninger, er at jeg finder langt de fleste indlæg, som kommer her i Ingeniørens klimadebat overraskende (for at udtrykke det diplomatisk!).

F.eks. skrev Troels Lund videre:

Det bliver spændende at se hvornår forskere som Kristian Pagh Nielsen deklarer at f.eks. sidste istid slet ikke fandtes, for den strider jo mod det som Lockwood m.v. siger.

Dette er et typisk eksempel på et "overraskende" indlæg - eller udiplomatisk sagt: Nonsens. Kan du ikke sende mig en reference til det sted hvor Mike Lockwood benægter, at den sidste istid fandtes?

  • 0
  • 0

Kristian Pagh Nielsen skriver "Det virker som om mange af jer fandt det nedgørende, at jeg signerede med min titel "Dr. Scient." Hvorfor finder I det nedgørende?"

Det var ikke din titel vi fandt nedgørende, det var "... og her en lille udfordring: Kan ikke Jesper Vauvert, Henning Sørensen og Lars Kristensen forklare, til evt. interesserede, hvori deres faglige kompetence ligger til at udtale sig om den komplicerede klimaproblematik... hvilke videnskabelige grader har i taget på emnet; hvilken karakter fik I evt. for denne..."'

Som man råber i skoven får man svar lyder et godt ordsprog. Vi glæder os alle over at du har fået så gode karakterer i dine mange kurser. Det viser jo unægteligt og uigendriveligt at du er MEGET klogere end halvstuderede røvere som f.eks. Albert Einstein, som jo kun fik middelmådige karakterer i sine studier.

Næste gang du skal på kursus vil jeg anbefale et kursus i videnskabsteori og måske også et der omhandler takt og tone. Så vil du måske også forstå meningen bag ordsproget "Ingen er for stor til at behandle andre ordentligt - men nogle er for små"

Med hensyn til istiden kan jeg ikke sende dig en reference til det sted hvor Mike Lockwood benægter, at den sidste istid fandtes, for det tror jeg ikke han har gjort. Jeg kan end ikke sende dig er reference til hvor jeg påstår det, for det har jeg aldrig gjort. (Men jeg kan måske sende dig en reference til et kursus hvor du kan lære at referere korrekt). Derimod kan jeg forklare hvad der ligger bag sætningen:

For næsten alle videnskabsmænd er det en kendsgerning at der for ca. 10.000 år siden var en istid i den nordlige del af verden, og at der inden for de sidste par tusinde år har været voldsomme klimaændringer uden at det kan kobles til ændringer i atmosfærens indhold af co2 eller andre gasser som f.eks. vanddamp.

Når man nu ihærdigt bekæmper enhver teori om at andet end menneskeskabt co2 udledning har indflydelse på klimaet (Lockwood: "It is absolutely clear that the sun is nothing to do with the recent warming”). - og det var jo udgangspunktet for denne diskussion -, har man det problem at disse teorier ofte forklarer tidligere tiders klima meget bedre end koblingen mellem co2 og temperatur.

Vedrørende den sidste istid viser forskningen at den kom meget hurtigt, med en så voldsom ændring af gennemsnitstemperaturen indenfor en periode på blot 100 år at det langt overstiger selv Al Gores vildeste fantasier.

Det er disse hard facts som Lockwood m.v. er oppe imod. En teori der skal finde bred accept skal kunne forklare at selv om co2 niveauet var under niveauet før den industrielle revolution sker der altså disse voldsomme ændringer i klimaet og de voldsomme klimafænomener som f.eks. oversvømmelsen i Sønderjylland i 1634. Den har vi endnu til gode at se, og heller ikke Lockwood m.v. kan forklare disse. Så derfor sagde jeg, at for at opkaste Lockwood m.v. til den guddommelige sandhed som skal bestemme vores samfunds fremtid, så er man nødt til at fornægte de fakta der ikke stemmer overens hermed.

…og mens man tænker over dette kan man jo checke DMI’s seneste artikel om at temperaturen over de grønlandske fiskebanker falder… det må jo utvivlsomt skyldes det stigende co2 indhold som jo giver stigende temperaturer – nå nej, nu må jeg vist hellere slutte før det bliver for svært…

  • 0
  • 0

Troels Lund skrev:

Næste gang du skal på kursus vil jeg anbefale et kursus i videnskabsteori og måske også et der omhandler takt og tone. Så vil du måske også forstå meningen bag ordsproget "Ingen er for stor til at behandle andre ordentligt - men nogle er for små"

Der er også et ordsprog der hedder: "Man skal ikke kaste med sten, hvis man bor i et glashus!"

:-)

  • 0
  • 0

Det er vel ikke noget problem i den omfattende debat, at der reelt ikke har været nogen stigende trend i den globale temperatur siden 2001, altså længe før klimapanikken startede.

Se: http://data.giss.nasa.gov/gistemp/graphs/F...

I samme periode har der dog været en jævn stigning i CO2 indholdet af atmosfæren.

Se: http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Mauna_L...

Og vil lige nævne at jeg også er alm. amatør debattør, og ikke Dr. i hverken 'Kærne' eller 'Partikkel' fysik. ;-)

  • 0
  • 0

Sikken en debat! - Jeg er såmænd kun civ.ing. (E), men har været lektor i fysik og ENERGI ved DTU i 25 år, hvor mit Energi-kursus bl.a. omfattede en gennemgang af drivhuseffekten (klimaproblemerne).
Desuden var jeg kollega til ing.docent Peter Laut, der i en årrække var Energiministeriets særlige rådgiver vedr. klimaforhold.
Vi forklarede naturligvis fysikken bag drivhuseffekten (som ingen i dag betvivler!), og som jeg vist ikke behøver at gennemgå her.
Vi viste de studerende kurver, der viste Jordens middeltemperatur og CO2-indholdet i atmosfæren siden ca. 1800, hvor kulforbruget tog fart.
Temperaturen svingede lidt op og ned med 20-40 års perioder, og vi forklarede, at det skyldtes "naturlige" variationer i solaktivitet, vulkanudbrud, store skovbrande, m.v.
Men OVEN I DISSE NATURLIGE svingninger kom så den menneskeskabte drivhuseffekt (CO2, metan, freon, lattergas m.v.), der i nogle årtier har drejet temperaturkurven (incl. de nævnte svingninger!) opad, og løftet den de velkendte ca. 0,6 grader.
Det er derfor helt logisk, at den målte temperaturkurve er summen af en voksende trend - overlejret den naturlige svingning, som altså bl.a. skyldes "Svensmarks teori" om solaktivitetens variationer.
Og altså ingen modstrid i, at temperaturen ikke er vokset i kortere perioder, f.eks. fra 2002-2006.
Derfor undrer det ikke mig, at IPCC kun tillægger Svensmarks teori ringe betydning. - Den kan jo højst forklare noget om de naturlige variationers størrelse, og de har jo kun marginal betydning for de forventede klimaproblemer.
Desværre er der ikke ret mange journalister og politikere, der har forstået denne sammenhæng, - og det er som bekendt dem, der især formidler viden - og tager beslutninger!!!
Det kaldes demokrati !

  • 0
  • 0

Hej

Allerførst vil jeg forklare hvorfor jeg reagerede som jeg gjorde: Jeg var overrasket over at se mit navn nævnt i Kristians udfordring. Hvis i læser mit første indlæg igen vil i se, at alt hvad jeg gør, er at stille et spørgsmål. Jeg kunne måske have formuleret det bedre, men det gjorde jeg altså ikke.

Dernæst beskriver jeg en måde, hvor det i min logik, burde være nemt at se, om Svensmarks hypotese passer.

Jeg er hverken for eller imod Svensmark, men jeg synes det er alt for tidligt at afskrive ham.

Så nu spørger jeg igen:
1: Er den udefra kommende stråling konstant?
2: Er der nogen der måler strålingen og fotografere atmosfæren for at sammenholde disse data?

Og så faldt jeg lige over denne udtalelse: "inden for de sidste par tusinde år har været voldsomme klimaændringer uden at det kan kobles til ændringer i atmosfærens indhold af co2 eller andre gasser som f.eks. vanddamp."
Kan man virkelig se hvor megen vanddamp der var i atmosfæren for så længe siden? Hvordan måler man det?

Og skal vi så ikke bilægge alle stridigheder, så vi kan få en saglig debat? Det må når alt kommer til alt være det vi bør diskutere/spørge om.

Amatør debatør Henning Sørensen

  • 0
  • 0

Vi snakker om CO2 og Solens påvirkning af klimaet. Men hvad så med den mængde af varme vi faktisk også producerer. Kan den mon ikke have en indvirkning på det globale klima?

Vores varmeproduktion indvirker på det lokale klima, hvor storbyer nærmest har eget klima. Disse lokale vejrlommer indvirker vel egentlig også på de større Høj- og Lavtryksområder, således at de får ændres deres forløb en ganske lille bitte smule.

En lille forandring i retningen af trykkenes baner, kan have store konsekvenser for det kontinentale klima. Ikke her og nu, men over en årrække på 50 år eller mere.

Skulle det utænkelige hænde, at hele Europa pludselig gik i stå og slet ikke producerede varme (energi), så ville den gennemsnitlige temperatur over Europa helt sikker falde og et sådant temperaturfald vil vel egentlig også påvirke trykkenes baner, over det europæiske kontinent.

Endvidere ved vi ikke, om der er sket ændringer af havstrømmes forløb i havdybet, således at det kolde vand fra Nord og Syd, ikke længere bevægede sig den vej det i århundreder har bevæget sig.

Sådanne ændringer i havdybet, vil helt sikkert også kunne påvirke det globale klima.

Og hvad med fældningen af store skovområder?

Så der er vel mange ukendte faktorer, som vi slet ikke har taget med i forståelsen af det globale klima.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

Der er ingen tvivl om at Kristian Pagh ved meget om klimaspørgsmål. For at komme tilbage på sporet igen - den seneste TV-udsendelse om klimaet, kunne jeg tænke mig at høre Kristians vurdering af visse af TV-udsendelsens postulater/teorier, som jeg ikke umiddelbart kan vurdere.

  1. Udsendelsen dokumenterede, at IPCC-toppen har censureret lidt i forskernes artikler - som også Ingeniøren tidligere har påvist. Desuden pumper man tallene for aktive forskere op.
    Hvorfor accepteres det af klimaforskerskere, men uikke af andre forskningsgrene?
  2. Kristan Pagh har tidligere påduttet Svensmark, at han prøver at bortforklare CO2-effekten på klimaet. I diskussionen efter udsendelsen slog han fast, at han ikke tvivler på CO2-effeken, men blot mener at Solen også spiller en rolle.
  3. Christy nævnte, at han ikke har kunnet måle de stigninger i atmosfærens temperatur, som CO2-teorien forudsætter. Jeg kan ikke bedømme dette udsagn - det må en meteorolg kunne.
  4. I udsendelsen nævntes havets rolle som CO2-buffer, men intet om den betydelige effekt fra jordlaget, hvor mikroorganismernes aktivitet og dermed emission af CO2 nøje følger temperaturen. Eksemplet viser, at der vist mangler eksperter indenfor jordøkologi i IPCC.5. IPCC postulerer at der er udsigt til flere storme, cykloner m.v. i fremtiden.
    Prof. Lindtzen nævnte at det er i modstrid med de meteorologiske lærebøger - hvad er Kristians kommentar til det?
  5. I udsendelsen blev nævnt, at IPCC ignorerer/nedtoner vanddampenes betydning som klimagas - der blev nævt 95% af klimagasserne var vanddamp. Legates har nævnt højere tal.
    En højere temperatur medfører højere fordampning og mere vanddamp i atmosfæren. Specielt må overmættet vanddamp være meget interessant i denne sammenhæng, da netop kosmisk stråling virker som podekorn for dannelsen af skyer.
    Burde vanddamp ikke indgå med større vægt i IPCCs rapporter?
  6. I udsendelsen blev der påpeget alarmerende effekter - de politiske. Skal man have succes som forsker, skal man levere varen til det politiske univers, forskning i menneskeskabte klimaeffekter. Projekter der har anden retning får ingen eller små bevillinger.
    F.eks fik en af prof. Lindtzens medarbejdere ikke sin forskningsbevilling fornyet - hans brøde var, at hans målinger ikke viste den forventede temperaturstigning i atmosfæren.

Disse og mange andre eksempler viser, at det ikke er uden grund, at der er en vis skepsis overfor IPCC-toppen.

Med venlg hilsen
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Hej

Jeg prøver igen, teksten i mit indslag forsvandt, måske fordi jeg glemte at skrive en overskrift.

For dem der har lyst til at se/gense Deadlines debat mellem Henrik Svensmark og Jens Hesselbjerg Christensen kan man gå på nettet via nedenstående link. Det vil være en grov overdrivelse at påstå at de er enige.

Amatør debatør Henning Sørensen

Vælg "Se tidligere udsendelser" vælg "Torsdag 12. jul. 2007"

http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/Deadline...

  • 0
  • 0

Kommentar til Holger Skjerning, vedr. at ingen sætter spørgsmålstegn ved fysikken bag drivhuseffekten.

Nej det er korrekt, vi ved vist alle hvordan det skulle fungere. Men hvad er din vurdering mht. mættede CO2 absorbtionslinier? Disse skulle jo i henhold til samme fysik forhindre at mere CO2 i atmosfæren kan føre til mere drivhuseffekt. (Som bl.a. påpeget af Dr. Heinz Hug) fordi absorbtionslinierne i forvejen er mættede og dermed absorberer 100% af IR strålingen i CO2 båndene.

Hvorved hele CO2 debatten falder fra hinanden.

Analogi i drivhussprog, (Det er jo sommervejr i dag ;-) Hvis man har et drivhus med sort glas, hvor alt IR lyset indefra absorberes så der ikke slipper noget lys ud, bliver der så absorberet mere lys, hvis man sætter endnu et lag sort glas op uden på det gamle?

  • 0
  • 0

Ville lige tilføje at man kan se et bevis for Henrik Svenmarks teori hver dag, når et jetfly passerer forbi på himlen.
Ud af få kg partikler pr. km dannes der ganske betragtelige mængder af skyer, når vanddampen kondenserer omkring partiklerne.
Det er ikke supervidenskab, men noget enhver kan se.

Og eftersom skyer reflekterer 25% af den indfaldende energi tilbage til verdensrummet, har ændringer i skydækket langt større indflydelse på energioptaget end CO2 ændringer, hvor vi taler om promiller.

  • 0
  • 0

Lars,

"Contrails" fra jetfly skabes ved helt andre forhold og kan ikke sammenlignes med den process som Svenmark har dokumenteret.

Men at de har en kraftig indvirkning på klimaet blev dokumenteret efter 9/11 i USA.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Kære Lars,

Mht. til forskellen på contrails og tågekammerspor, var begge dele gymnasiestof i min ungdom og der er utvivlsomt mange interessante beskrivelser af det på nettet.

Mht til contrails betydning for klimaet, så er historien rigt beskrevet, blandt andet i Ingeniøren, så den burde en søgemaskine også kunne hjælpe dig med.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Så vil jeg hermed spørge dig hvordan du vil forklare forskellen på de to fænomener, bortset fra om partikelkilden er et jetfly eller en supernova.

  • 0
  • 0

Lars,

Hvis du havde slået "contrail" og "cloud chamber" op, f.eks på wikipedia, ville du have lært flg:

I contrails forstyrres den lokale balance fordi der tilføres vanddamp fra udstødningen.

I Svensmarks tilfælde er det, som i et tågekammer, ioniserede atomer der, hvis forholdene er til det, kan virke som kim for krystal eller dråbedannelse.

Den altoverskyggende forskel er at flyet tilfører yderligere vand og derfor vil der dannes contrails indenfor et meget stort interval af lokale fysiske forhold, mens kosmiske stråler kun har kimvirkning hvis de lokale forhold i forvejen er overmættede af vanddamp.

Det følger ligefremt at jo mere brændstof fly brænder af, jo flere contrails vil der dannes.

Men det er langt fra indlysende at en stigning i ioniserende stråling ændrer på antallet af kim der dannes, endsige om de dannede kim har nogen klimatisk virkning.

For det første vil stort set hvad som helst kunne virke som kim i en overmættet atmosfære, så i et eller andet omfang er den ioniserende stråling kun en accellerator for noget der efter al sandsynlighed ville ske under alle omstændigheder.

For det andet er et spørgsmålet om den ioniserende stråling allerede ved lave niveauer danner alle de kim der kan dannes, eller om mere stråling også betyder flere kim.

Svensmarks resultater er interessante, det er velkendt fysik og der er ingen tvivl om processen forekommer.

Spørgsmålet er alene om den har nogen klimatisk effekt og så vidt jeg kan se, så er den i praksis ligegyldig i den sammenhæng.

Poul-Henning

PS: Min egen private "black helicopter" teori: hver gang der er en meteorstorm så rammes atomosfæren af kimdannende støv og derfor er det altid for overskyet til at vi kan se nogen stjerneskud. :-)

  • 0
  • 0

Lars,

Hvis du havde slået "contrail" og "cloud chamber" op, f.eks på wikipedia, ville du have lært flg:

I contrails forstyrres den lokale balance fordi der tilføres vanddamp fra udstødningen.

I Svensmarks tilfælde er det, som i et tågekammer, ioniserede atomer der, hvis forholdene er til det, kan virke som kim for krystal eller dråbedannelse.

Den altoverskyggende forskel er at flyet tilfører yderligere vand og derfor vil der dannes contrails indenfor et meget stort interval af lokale fysiske forhold, mens kosmiske stråler kun har kimvirkning hvis de lokale forhold i forvejen er overmættede af vanddamp.

Det følger ligefremt at jo mere brændstof fly brænder af, jo flere contrails vil der dannes.

Men det er langt fra indlysende at en stigning i ioniserende stråling ændrer på antallet af kim der dannes, endsige om de dannede kim har nogen klimatisk virkning.

For det første vil stort set hvad som helst kunne virke som kim i en overmættet atmosfære, så i et eller andet omfang er den ioniserende stråling kun en accellerator for noget der efter al sandsynlighed ville ske under alle omstændigheder.

For det andet er et spørgsmålet om den ioniserende stråling allerede ved lave niveauer danner alle de kim der kan dannes, eller om mere stråling også betyder flere kim.

Svensmarks resultater er interessante, det er velkendt fysik og der er ingen tvivl om processen forekommer.

Spørgsmålet er alene om den har nogen klimatisk effekt og så vidt jeg kan se, så er den i praksis ligegyldig i den sammenhæng.

Poul-Henning

PS: Min egen private "black helicopter" teori: hver gang der er en meteorstorm så rammes atomosfæren af kimdannende støv og derfor er det altid for overskyet til at vi kan se nogen stjerneskud. :-)

  • 0
  • 0

Tak for din interessante udredning.

Hvor meget vand mener du lige der er i sådan et fly?
På en god dag kan en Con Trail jo blive 20-30 km bred. :-) Ej spøg til side ...

Jeg tror nu vi er rimeligt enige.

1.. Skyer evt i form af Con Trails kan dannes omkring stort set alle mindre partikler i luften, under forudsætning at luftfugtigheden er 100% eller der over.

2.. Henrik Svenmark har på særdeles overbevisende måde vist at der findes sådanne partiker i atmosfæren fra ekspoderede supernovaer, og at deres intensitet svinger i takt med at vi drejer rundt om galaksens centrum, og tættere eller længere væk fra partikel kilderne.

2 + 2 ................

Ja, det mener jeg da ihvertfald er ret så overbevisende. Der imod kan der - efter min mening - stilles meget større spørgsmålstegn ved betydningen af CO2 koncentrationen i atmosfæren, ihvertfald for global opvarmning.
Jeg anerkender dog at denne faktor har stor politisk betydning ikke mindst med hensyn til at købe CO2 anparter af Kina, og dermed skabe en slags kunstig eksport, der holder kinesisk industri i ave. Og samtidig holde gang i nogle danske arbejdspladser der eksporterer CO2 rigtig teknologi. Og det er nok her man finder grunden til den store interesse for emnet, og den store modstand mod at kigge på facts'ene omkring CO2.

  • 0
  • 0

Som Holger skriver. – Det kan jeg være enig i.
Men så skriver han, at fysikken bag ”drivhuseffekten” er velkendt. – Det kan jeg derimod umulig tilslutte mig – med mindre der altså findes en gud, og Holger henviser til ham.
Der er et gammelt udtryk, der siger, at jo klogere man bliver, jo mer bliver man klar over, at man ikke ved. – Alene denne debats fokusering på detaljer viser, hvor lidt de fleste ved om klimadannende faktorer – uanset, hvor mange eksamener, doktorgrader og kendte kollegaer, de har.
Problemet med ”Det Menneskeskabte Klima” er, at det er en meget ny forskningsdiciplin, og at den er meget, meget kompliceret. Det er i hvert fald helt sikkert, at det ikke er fra en ekspert i en af de implicerede forskningsområder, man skal få den mest rammende spådom om klimaets fremtid. Dertil er han for tæt på en detalje til, at han kan få overblik – og dertil er et menneskes indlæringskapacitet for lille til, at han på disse få år (fra sidst i 80erne) har kunnet få et godt nok kendskab til alle aspekterne. – Ja, man må vel desværre sige, at man skal være en særdeles ”halvstuderet røver”, hvis man har tilegnet sig jævn viden om alle nødvendige aspekter vedrørende "Det Menneskeskabte Klima".
Jeg blev selv som ”ekspert” involveret i arbejdet med de lokale amters udarbejdelse af forslag til en ”Agenda 21” plan. Her stod det mig hurtigt klart, at den eneste måde, man kunne blive ”enige” på, var, at hver ”ekspert” koncentrerede sig snævert om sit kerneområde.
For mig er det derfor helt åbenbart, at når IPCC kan sige, at 2-3000 forskere er enige i konklusionerne, så er det fordi, alle bare har skrevet under på deres eget til dels meget snævre del af hele denne sammenstykkede konstruktion. I tillæg er IPCC en meget teknisk sammensat komite. – Hvor er f.eks. de sociologer, socialøkonomer, statistikere osv., der skulle kunne bedømme realismen i deres fremtidsscenarier og løsningsforslag?

For mig betyder det dog ikke så meget. Jeg har vanskeligt for at se noget væsentligt argument for ikke at frigøre sig fra fossilt brændsel – uafhængigt af klimaproblematikken – ja, det kan kun gå for langsomt.
Det har været fremhævet, at der er noget religiøst ved klimadebatten, og det er der da meget sandt i. Det to vigtigste negative aspekter ved religion, kan være to ting: Den kan stoppe folks videbegærlighed, da man ”kender sandheden”, og den kan være ”opium for folket” og passivisere – ”livet på jorden er ikke mit ansvar”.
Det første aspekt kan delvis mærkes i klimadebatten, men det sidste – og vigtigste – kan definitivt ikke. Forskning og udviklingg i jordklodens fysik og energiteknologi har tvært imod fået et skub fremad, der for få år siden bare ville have været en drøm. – Lad så gå, at der er nogle vildskud og nogle charlataner, der sniger sig med. – Det vil der være i alt udvikling.

  • 0
  • 0

Imponerende som debatten kører. I min ferie vil jeg afholde mig fra at kommentere klimadebatten og debattørerne, men jeg kan se, at Einstein også er blevet flettet ind - med reference til hans påståede middelmådige skolekarakterer og mangel på formel uddannelse.

I 2005 studerede jeg Einsteins historie meget detaljeret og skrev en særsektion om Einstein, hvor jeg citerer fra artiklen:
http://ing.dk/artikel/62389?highlight=eins...
"Einstein var ikke, som man ofte hører, en dårlig elev i skolen. Han fik topkarakterer i mange fag, men hans antiautoritære indstilling betød, at han ikke havde let ved at falde til."

  • 0
  • 0

Sikke en masse kommentarer, ja - og faktisk også nogen fornuftige ind imellem, med Holger Skjerning's som vinderen. Taberen her må afgjort siges at være Lars Clausen, hvis kommentarer, for mine øjne, lige så godt kunne have handlet om hvorledes planetbevægelserne bestemmer vores fremtid eller hvorfor det må være klart for enhver at månen er lavet af grøn ost!

Følgende er decideret komisk:

... Men hvad er din [Skjerning's] vurdering mht. mættede CO2 absorbtionslinier? Disse skulle jo i henhold til samme fysik forhindre at mere CO2 i atmosfæren kan føre til mere drivhuseffekt. (Som bl.a. påpeget af Dr. Heinz Hug) fordi absorbtionslinierne i forvejen er mættede og dermed absorberer 100% af IR strålingen i CO2 båndene.

Hvorved hele CO2 debatten falder fra hinanden.

Analogi i drivhussprog, (Det er jo sommervejr i dag ;-) Hvis man har et drivhus med sort glas, hvor alt IR lyset indefra absorberes så der ikke slipper noget lys ud, bliver der så absorberet mere lys, hvis man sætter endnu et lag sort glas op uden på det gamle?

Med dette spørgsmål har du vovet dig ind på det emne, jeg tog doktorgrad i, Lars... og først og fremmest "Dr. Heinz Hug" er en humbug-forsker; prøv at google ham og find ud af i hvilken forskningsgruppe han arbejder og hvor mange (dvs. få) videnskabelige artikler han har skrevet.

Der slipper masse af IR lys igennem atmosfæren - både oppefra og ned og nedefra og op.

CO2 absorptionsbåndene er ikke mættede - og hvis de var ville det selvfølgeligt have været opdaget for længe siden!

Hvis du vil have en introduktion til fysikken bag dette kan jeg anbefale Gary Thomas og Knut Stamnes' "Radiative Transfer in the Atmosphere and Ocean". Den er rimelig let at forstå - for de fleste tredje eller fjerde års fysikstuderende...

  • 0
  • 0

Jeg ved nu ikke rigtig, jeg nævnte kun at Dr. Heinz Hug er een af de - skal vi så sige personer - (for det kan han vel gå for...) der har påpeget at IR absorbtionslinierne for CO2 i atmosfæren er mættede, og en forøgelse af CO2 i atmosfæren derfor ikke kan have en væsentlig indvirkning på global opvarmning. Derfor virker det heller ikke særligt imponerende på mig, at du forsøger at miskreditere personen Heinz Hug, og iøvrigt forsøge at få mig til at fremstå som klimadebattens Gøg og Gokke - i stedet for at sige et eller andet fornuftigt om emnet, især når du hævder at vide mere om emnet end mig og sikkert alle andre.

Derfor må det ikke desto mindre fremstå som en skuffelse når dine bedste udsagn om emnet er:
Der slipper masser af lys igennem, og CO2 båndene er ikke mættede, ellers ville det være opdaget for længst. Hurra for den akademiske super-elite!

Nu har jeg faktisk brugt en del tid på at studere emnet, og bunker af tilgængeligt materiale tyder faktisk på at 99% af CO2 båndene er mættede. (Og det iøvrigt ER blevet opdaget for længst).

En meget overskuelig præsentation af IR absorbtionslinierne i atmosfæren (hvoraf alle med udstrålende energi faktisk er mættede) kan ses her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Atmosph...

Det skulle glæde mig, hvis du kan fremvise nogle atmosfæriske transmissionskurver, der viser at du har ret. Men indtil videre tyder det altså på at absorbtionsbåndene for CO2 ER mættede. (Og glasset altså er sort).

  • 0
  • 0

Husk at fjerne %3Cbr sidst i linket.

Ingeniøren: Kunne jeres dygtige web programmører ikke lave sådan en 'indsæt link' funktion som de har på alle andre debat sider? Det ville pynte rigtig meget. På forhånd tak. :-)
Åhh ja og forresten - smileys.... ;-)

  • 0
  • 0

Når – som her –både lægfolk og akademikere kan gå ind i en seriøs debat om, hvorvidt der er CO2 nok i atmosfæren til, at ”glasset er sort” for langbølget udstråling fra jorden til verdensrummet – og at dette punkt skulle have nogen særlig afgørende betydning – så viser det tydeligt min pointe: ”Kompleksiteten i ”Det Menneskeskabte Klima” er så stor, at ingen kan have oversigten”. – I tillæg kan siges, at behovet for popularisering gør, at man laver ”billeder” af principperne, der er så forenklede, at de er direkte misvisende.

Et drivhus som billedet på konsekvenserne af udledning af gasser til atmosfæren, der absorberer dele af den langbølgede stråling fra Jorden, er et af de bedste eksempler på dette:
Et drivhusvindues primære værdi ligger ikke i, at det bremser den langbølgede stråling fra planterne, luften og jordbunden i drivhuset. Dets primære værdi er, at det bremser konvektionen, der ellers ville have flyttet al den varme luft opad og erstattet den med kold luft, der samler sig på jordoverfladen.
Jorden som helhed er allerede et perfekt drivhus, idet tyngdekraften holder på atmosfæren, så den ikke forsvinder ud i verdensrummet med sin absorberede varme.

Et mere præcist billede ville være, hvis man forestillede sig, at drivhuset bestod af mange tynde lag glas – der for øvrigt skulle have samme vægt som den omgivende luft. Så ville udstrålingen fra det inderste glas opvarme det næste, der igen på grund af opvarmningen ville stråle på det tredje osv. Det vigtigste er dog, at når det nederste blev opvarmet, fordi det absorberede strålingen fra den varme jord i drivhuset, så ville det straks stige længere op i atmosfæren og afgive sin varme der (konvektion). Derved bliver det delvist uinteressant, hvorvidt det samlede luftlags indhold af drivhusgasser ”er sort”i forhold til en bestemt langbølget stråling: Jo mere f.eks. 100 m af atmosfæren stopper af den langbølgede stråling fra Jorden, jo flere gange skal strålingen absorberes og udstråles igen – og jo koldere bliver den!!
Når det sidste er tilfældet, så skyldes det – foruden trægheden i processen – at atmosfæren jo er en gas – og ikke et fast stof som glas – og en gas’ temperatur synker, når den stiger i atmosfæren pga. dekompressionen. Hvis man altså – noget forenklet - kunne forestille sig, at 1 m3 opvarmet luft fra jordoverfladen skulle stige 2 km op, før den var fri for atmosfærens ”drivhus” og kunne udstråle sin varme til verdensrummet, så skal den nu stige 2020 m op. – Men da er den altså blevet lidt koldere pga. dekompressionen, og Jorden vil synes koldere – og dermed med mindre varmetab – hvis man betragtede den fra verdensrummet.

Men så støder man virkeligt på problemer: Klimagasserne har altså øget konvektionen i atmosfæren, men det er også konvektionen, der skaber regn - og regn ”tørrer” atmosfæren for vanddamp – og vanddamp er den suverænt vigtigste klimagas – ”de kloge” strides om området mellem 75% og 97%. – Samtidigt er vanddamp også ”råstof” til skyer, og skyer kan både virke som en dyne, der varmer jorden og som et spejl, der reflekterer sollys, og dermed køler jorden.

Så fysikken i ”drivhuseffekten” er måske ikke så enkel Holger? :-)

PS: Svendsmark har sikkert fat i noget væsentligt, når han peger på solvindens variation som en vigtig årsag til temperaturvariationer på jorden over tid. Han er imidlertid en ”traditionel” moderne fysiker med meget ekpertviden men med desto mindre almen viden. Han har derfor – i lighed med så mange andre aktører i dette emne – vanskeligt for at opdage de mekanismer, der i det konkrete tilfælde omsætter solvind til højere overfladetemperaturer på Jorden. – Jeg har selv et par forslag, der kan være dele af forklaringen, men det vil føre for vidt her – og desuden har jeg lovet Svensmark at maile det til ham, hvilket jeg ikke endnu har fået mig taget sammen til at gøre.

Peder Wirstad, Norge

  • 0
  • 0

Jeg har lagt mærke til, at der i det danske vejr er en 22 års cyklus, mellem vejrfænomener.

Du er vist den eneste som har se lyset!

Det er østenvind som giver varme tørre sommer og kolde isvintre, og disse vinde styres i nogen grad af jet-strømmene i 11kms højde. Det er således ikke tilfældig at varme sommere kan efter følges af kolde vintre.

  • 0
  • 0

Og så faldt jeg lige over denne udtalelse: "inden for de sidste par tusinde år har været voldsomme klimaændringer uden at det kan kobles til ændringer i atmosfærens indhold af co2 eller andre gasser som f.eks. vanddamp."
Kan man virkelig se hvor megen vanddamp der var i atmosfæren for så længe siden? Hvordan måler man det?

Man kan ikke se hvormeget vanddamp der var i atmosfæren for så længe siden, men man kan i Indlandsisen måle en forskel på to former af vandmolekyler, som vejer forskelligt, og derved kan regne ud hvor meget vand der fordampede fra havene.

  • 0
  • 0

"Contrails" fra jetfly skabes ved helt andre forhold og kan ikke sammenlignes med den process som Svenmark har dokumenteret.

Det er bare så tydeligt at kondensstriber kan skabe hele sky-systemer hvor der ellers ville være klar himmel. Derved viser de at skyer ikke kommer ud af ingen ting, og der skal bare et kim til for at danne dem.

  • 0
  • 0

CO2 absorptionsbåndene er ikke mættede

Nej, CO2 absorptionsbåndene er ikke mættede, da CO2 er i gasform og igennem en gas kan man ikke opnå en total mætning. Men opnår en gradvis støre grad af mætning.

Det vil sige i billedesproget at der altid vil være et hul drivhusglasset. Og jo mere CO2, jo mindre hul i drivhusglasset.

Problemet er bare at hullet i drivhuset aftager hurtigt jo mere CO2 der er i atmosfæren indtil et vist punkt, hvorefter stigende mænger kun langsomt formindsker det sidste tilbageærende hul. Grænsen hvor mere CO2 ikke har den helt store effekt ligger på omkring 20% af det førindustrielle niveau af CO2 i atmosfæren.

  • 0
  • 0

Er det ikke sådan, at hvis man leder efter et bestemt svar, så er der en vis sandsynlighed for at man finder det?

Hvis man har bestemt at CO2 er synderen, så vil ens undersøgelser have en tendens til at påvise dette. Olieselskaberne har bestemt at CO2 ikke er synderen og dermed viser deres undersøgelser at det med bestemthed ikke er det...

Kigger man ned gennem historien, kan man se at vi til enhver tid har troet at vi vidste det hele og efterfølgende er det så blevet afvist, men så har vi haft en ny tro på at nu vidste vi det hele. Faktum er nok at jordens klima er mere komplekst end de fleste gør sig nogen i ide om. At vores nuværende forståelse for klimaet måske er lidt som dengang vi troede at jorden var universets centrum, og alt det andet sejlede rundt på nogle gennemsigtige skaller udenom.

At IPCC er lige så politisk som olieindustriens bestilte arbejde, kan der vist ikke herske tvivl om. At sandheden defineres ud fra hvor mange der støtter en given teori, har ikke noget med videnskab at gøre. Man kan ikke stemme om sandheden.

Med en overvejende sandsynlighed er CO2 synderen til den seneste opvarmning, og til forskel fra andre klimafaktorer, noget vi kan gøre noget ved. Derfor kommunikerer politikere et simpelt budskab, for at skabe opbakning til den indsats. For Hr og Fru verden (og sikkert mange politikere) interesserer sig ikke for det det komplicerede.

/Halken

  • 0
  • 0

Det man kan undre sig over, er at når politikerne ved at vi bliver flere og flere og at vi kommer til at bruge mere energi, hvorfor investerer de så ikke seriøst i at få udviklet fusionsteknologien?

/Halken

  • 0
  • 0

Fusionsenergi har efter min mening to rigtig store problemer. For det første er det nok urealistisk at man nogensinde opfinder et byggemateriale til reaktoren, der kan modstå de særdeles høje temperaturer ved kontinuerlig drift. Vi taler trods alt om 1 million grader C, hvor det bedst kendte materiale i dag, kulstof, som bl.a. anvendes på rumfærgen, er i stand til at modstå op til 5000 grader i kortere perioder. Der er rigtig langt op til 1 million grader. Det er efter min mening naivt at forestille sig at vi mennesker kan fremstille et materiale der kan modstå 1 million grader.

Desuden minder fusionsenergi lidt for meget om A-kraft. Selvfølgelig er der tale om fusion i stedet for fission, og lækagen af radioaktivt materiale kan ikke blive så stort, der er mindre mængder radioaktive bygningsaffald osv. osv.
MEN problemet er at det kun kræver eet eneste mindre uheld eet sted i verden, så er det slut for fusionsenergi. Og alt arbejdet er spildt. Befolkningen er simpelthen ikke indstillet på at løbe risikoen ved et nyt A-kraft 'eventyr'.

Derfor kan jeg kun tilslutte mig dem der ikke mener fusionsenergi er - eller nogensinde bliver - et realistisk alternativ til energiforsyningen.

Derimod mener jeg selvfølgelig der er god fornuft i at forske i atomfysik bl.a. accelleratorer, grundforskning osv.
Mht. energiforsyning er det oplagt at satse på vedvarende energi i stor scala. Der er masser af resourcer, og de er kun en lille smule dyrere end det billigste fossile brændstof er i dag. Men den balance tipper nok snart over til fordel for vedvarende energi. Vedvarende energi er heller ikke følsom for terror, politisk ustabilitet i mellemøsten og børsspekulation.
Vindkraft er selvfølgelig fremherskende i nutiden, men storscala solenergi, herunder organiske solceller, thermisk energi og bølgekraft har store fremtidsperspektiver.

Man skal satse på vedvarende energi pga. forsyningssikkerhed og lav stabil pris, til glæde for industri og samfundsøkonomi. Ikke pga. klimapanik.

  • 0
  • 0

Lige en enkelt kommentar mere...

Tak til Henning Sørensen som sendte et link til fjernsynsdebatten mellem Jens Hesselbjerg Christensen og Henrik Svensmark. Fint for de af os, som er langt fra DR-TVs sendemaster :-)

To kommentarer til denne TV-debat:

1) I debatten er der et indslag hvori Nigel Calder påpeger, at Solens magnetfelt fordoblede sin styrke i løbet af det 20ende århundrede. Det interessante ved den kommentar er, at det netop var Mike Lockwood som var førsteforfatteren på den artikkel som påpegede dette (Nature 399; 1999: 437–439). En årsag til, at Mike Lockwood har gået ud med en pressemelding om dette emne (se 60 indlæg ovenfor), kan være, at han er træt af, at se sin forskning blive (mis)brugt af folk som Nigel Calder og i propaganda udsendelser på Channel 4....

2) Jens Hesselbjerg Christensen påpeger, at det ikke kun er Henrik Svensmark, som har fået kritik i denne debat! Det er helt rigtigt. Sagen er den, at hver gang man som forsker opdager noget nyt og prøver at få denne forskning publiseret i et tidsskrift, vil de "peer-review referees" som skal godkende ens arbejde være de forskere, som lavede den forrige opdagelse - og de er selvfølgeligt hårde i deres bedømmelser. Ind i mellem er kritikken overdreven. Jeg har set flere kolleger, både i USA og Norge, som har fået langt værre uretmæssig kritik end den Henrik Svensmark fik. Det er nu engang sådan forskning er. Og når Svensmark på den ene side samarbejder nært med Nigel Calder, som beskriver de seriøse forskere i FN's klimapanel som religiøse galninge, synes jeg, at det er hyklerisk af ham, på den anden side, at spille rollen som uskyldigt offer for overdreven kritik.

Dr. Scient Kristian P. Nielsen.

  • 0
  • 0

Hej

Husk at på Torsdag kommer der en udsendelse på DR2 kl. 19-45 der hedder "5 ideer til at redde verden" den er 1 af ialt 10 udsendelser om global opvarmning.

For de af jer der har lyst til at se/gense Viden Oms udsendelse om Svensmarks teori, kan i gå på nettet. Viden Om presenterer kun teknologier og teorier, der er sjældent plads til kritik. Vælg "Se seneste udsendelser" den er ca. halvvejs nede på listen.

Amatør debatør Henning Sørensen

http://www.dr.dk/dr2/videnom#

  • 0
  • 0

Har netop genset 'Global climate swindle' på DR2.
Det er en sand fornøjelse af en udsendelse.

Jeg synes man med stor elegance og dejligt underspillet fremlægger nogle af de mest interessante videnskablige emner, som de der er på klimalevebrød gør alt for at undgå bliver præsenteret.

Og i den sammenhæng er det patetisk som megen halvstuderet bedreviden gør alt for at skyde budbringerne frem for at belyse emnerne eller fremdrage hvad der taler imod dem.

Den lokale doktor i denne tråd excellerer på denne måde ganske illustrerende i sit seneste indlæg.

Jeg kunne derfor godt tænke mig at høre fra Dr. Scienten, hvilke dele af udsendelsen han finder er overbevisende eller relevante.

Nigel Calder synes jeg i udsendelsen præsenterede sine holdninger med stor troværdighed og jeg har ingen oplevelse af at han noget sted beskrev seriøse IPCC forskere som religiøse galninge.
Kristian - kan du fortælle hvad der skulle understøtte din beskyldning?

Endelig er det min oplevelse at solens fordoblede magnetiske aktivitet, er hel i tråd med Lockwood's artikeler om emnet.
Hvad pokker ligner det så at dette ikke må siges - tilsyneladende fordi Lockwood er bange for at havne i det ikke vellidte selskab?

Ingeniør Søren Søndergaard

  • 0
  • 0

Jeg er ikke ekspert i fusionsenergi, så jeg udtaler mig alene ud fra den begrænsede viden jeg har.

Ingen materialer skal være i kontakt med plasmaet i en fusionsreaktor, da det er "ophængt" i et magnetfelt og derfor ikke kommer i berøring med væggene.

Fusion minder ikke om fission ud over at begge er reaktioner på atomart plan. Mens fission kan fortsætte reaktionen pga. den store mængde brændsel i selve reaktoren og fordi det er en kædereaktion er det ikke tilfædet med fusion, som hurtigt vil have opbrugt den lille mængde brændstof i reaktoren. Desuden er reaktionen følsom overfor svingninger i tryk og temperatur mv, hvorfor en skade på reaktoren vil betyde at processen får dårligere betingelser og dermed vil dø ud. Så der snakker vi måske en faktor 1000 i forskel i potentiel skadesvirkning.

Der er ikke noget radioaktivt brændselsaffald som ved fission (ud over lidt tritium), så kun selve reaktoren vil være radioaktiv. Der er altså væsentligt mindre radioaktivt affald, og det som er vil være mindre biologisk skadeligt og det forventes at efter 300 år vil det have samme radioaktivitet som aske fra kul. Et udslip af tritium på et kilo (som vil kunne ske) vil, når det når hegnet for kraftværket, være så spredt at det vil være ufarligt.

Kort sagt falder din skræmmekampagne til jorden og jeg kan på den baggrund ikke se at det diskvalificerer fusion som energikilde. Det eneste argument som kan diskvalificere det, er i mine øjne at det er for langt ude i fremtiden. Kineserne arbejder dog seriøst med det, og har vist gjort nogle fremskridt. Spørgsmålet er om man vil investere i det fra statslig side. Gjorde man en indsats i samme skala som dengang de sendte Armstrong til månen, så kunne det nok udvikles hurtigere end de nuværende planer tilsigter. Og ja, det er en international opgave. Iøvrigt opfylder fusion alle dine krav til energiforsyning.

Thermisk energi (du mener at hente varme op af jorden?) leverer varme men ved lav temperatur, hvorfor der ikke kommer meget strøm ud af det. Det kan altså være en del af vores energiforsyning.

Solceller er vist lige så langt ude som fusion, på nuværende tidspunkt, og kan slet ikke konkurrere.

Pt er vind det eneste alternativ som er konkurrencedygtigt. Bølgekraft vil sikkert komme ned i pris om 5-10 år, men indtil da er det for dyrt.

  • 0
  • 0

Hej Lars,

Af Lars Clausen.
Fusionsenergi har efter min mening to rigtig store problemer. For det første er det nok urealistisk at man nogensinde opfinder et byggemateriale til reaktoren, der kan modstå de særdeles høje temperaturer ved kontinuerlig drift. Vi taler trods alt om 1 million grader C, hvor det bedst kendte materiale i dag, kulstof, som bl.a. anvendes på rumfærgen, er i stand til at modstå op til 5000 grader i kortere perioder. Der er rigtig langt op til 1 million grader. Det er efter min mening naivt at forestille sig at vi mennesker kan fremstille et materiale der kan modstå 1 million grader.

Det korte svar er, at det skal man heller ikke.
Det varme plasma kommer ikke i kontakt med indeslutningens væg.
Hvis der sker et uheld så det varm,e plasma ikke kan holdes samme, så er det faktisk så fortyndet, at det ikke kan opvarme væggen op i nærheden af smeltepunktet.
Dine bemærkninger om dødelige uheld ved a-kraft svarer nok til mediernes billede, men ikke til virkeligheden. A-kraft er den sikreste teknologi, målt efter dødsfald pr. produceret energienhed.
A-kraft sparer menneskeliv når man indregner de indirekte sundhedseffekter med såsom formindskelse af NOx, SOx og partikleindhold i luften.

Men du har ret i, at fusionsenergien producerer radiaktivitet, idet de energirige neutroner fra fusionsprocessen kan inducere radioaktivitet i det omgivende materiale. Det ved man og man tager naturligvis højde for denne effekt ved valg af materialer.
Både fusion- og fissionsenergi er miljøvenlige energikilder, da de erstatter fossil energi.

Jeg er enig med Sørens Søndergaards oplevelse af Tv-udsendelsen om klimaet.
Konklusionen er ikke at man skal bruge løs af den fossile energi, men at man skal strække ressourcerne med udvikling af de alternativer vi har til den fossile energi. Her er atomenergien den med det største potentiale.

Mvh
Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Kan redaktionen begrunde, hvorfor denne artikkel er kategoriseret under "energi og miljø" og ikke under "forskning"?

Den anden aktuelle artikkel om klimaforskning, "Klimadebat: Klima og korrelationer", er kategoriseret som forskning.

Der kunne vel samtidigt være grund til at spørge, hvorfor "miljø" er sat sammen med "energi"?
Måden man fremstiller samfundsnyttig energi - og måden man anvender det på - har selvfølgeligt konsekvenser for vort miljø, men det er der vel næppe noget ingeniørmæssigt og politisk område, der ikke har?

Når man gør miljø til en særlig kategori - og ikke bare henregner det under alle grupper - da burde man jo skille sådan, at man lagde alle artikler - hvad enten de var forskning teknik eller politik - under kategorien "miljø", hvis de kun eller i hovedsag var rettet mod Jordens miljø?

Peder Wirstad, Norge

  • 0
  • 0

Thermisk energi, undskyld jeg mente 'geothermisk energi'. Altså i stil med den måde det udvindes på Island, til produktion af varme, el og hydrogen.

1 million grader. Det er korrekt at plasmaet ikke er i direkte kontakt med nogle af byggematerialerne, men til gengæld er plasmaet 100 millioner grader varmt. Værdien 1 mill grader for byggematerialer har jeg fundet i div. artiker her på nettet. For ikke at tale om at der kræves stor modstandsdygtighed overfor bombardement af neutroner, som iht. de læste artikler vil gøre byggematerialet skørt efter kort tids drift.
Men det nævnte jeg ikke før, da jeg mener det må anses for ren fantasi at man kan nå det første mål på 1 million graders overlevelsestemperatur.

Jeg er fuldt ud klar over de procesmæssige forskelle der er på fusion og fission, jeg tror bare ikke den for mange særdeles tekniske argumentation vil vinde særligt gehør blandt dem der skal bo i nærheden af fusionskraftværket. Jamen det er altså sikkert...! Jhmm har vi hørt det før et eller andet sted? :-)

Vil et fusionskraftværk i øvrigt være et potentielt terrormål? Dette spørgsmål tror jeg vil få stigende betydning i fremtidens infrastruktur, idet man i sagens natur ønsker at designe terrortruslen ud, hvor det er muligt.

  • 0
  • 0

For ikke at afspore debatten fuldstændigt, vil jeg lige påpege at den plasma (i en evt. fusionsreaktor) som har en temperatur på flere millioner grader (C eller K er underordnet), aldrig kommer i berøring med noget materiale. Det er fastholdt af et magnetfelt. Derfor skal de omkringliggende materialer ikke kunne holde til flere mill. grader. Det vil heller ikke være muligt.

Plasmaet kan fastholdes i magnetfeltet fordi det er en suppe af ladninger.

Problemet med neutroner og de medfølgende stråleskader af materialer er et velkendt problem som også eksisterende fissionsreaktorer (A-kraftværker) døjer med.

  • 0
  • 0

Søren Søndergaard skrev:

Nigel Calder synes jeg i udsendelsen præsenterede sine holdninger med stor troværdighed og jeg har ingen oplevelse af at han noget sted beskrev seriøse IPCC forskere som religiøse galninge.
Kristian - kan du fortælle hvad der skulle understøtte din beskyldning?

I udsendelsen siger Nigel Calder blandt andet:

“I have seen and heard their spitting fury at anyone who might disagree with them, which is not the scientific way.”

“The whole global warming business has become like a religion, and, people who disagree are called heretics. I am a heretic. The makers of this program are all heretics.”

Dette er slet ikke i tråd med realiteterne blandt de klimaforskere, som jeg har mødt. Mange synes f.eks. at Lindzen's iris-hypotese er værd at undersøge og lader ikke de kraftigt politiserende udmeldinger han kommer med i medierne påvirke deres vurdering af den forskning han laver.

Svensmarks hypotese er også interessant og det bliver spændende at se resultaterne fra CLOUD eksperimentet på CERN. Den klimatiske effekt af ekstraterrestriske partikkelvinde kan være en af flere brikker, som skal til for at forstå de komplicerede naturlige variationer i klimasystemet. Men, kosmisk stråling har ikke noget med den globale opvarmning som har sket de sidste tiår at gøre; de empiriske data taler for sig selv, som Mike Lockwood så rigtigt påpeger.

Dr. Scient. Kristian P. Nielsen.

  • 0
  • 0

Det forekommer mig at der er fire vigtige spørgsmål i klimadebatten.

  1. Er der sket en menneskeskabt klimaændring?
  2. Vil den fortsætte i fremtiden?
  3. Bør den afværges?
  4. Kan den afværges?

Mens der synes at være nogenlunde enighed om at besvare de 2 første spørgsmål bekræftende, er der tilsyneladende mindre debat om spørgsmål 3 og især 4. Jeg savner cost-benefit overvejelser i forbindelse med initiativerne til at begrænse CO2-udslippet. Der er risiko for en betydelig fejlinvestering til stor ulykke for menneskeheden.

  • 0
  • 0

Dette er slet ikke i tråd med realiteterne blandt de klimaforskere, som jeg har mødt.

  • og dog! Man ser på TV2s nyligt udsendte film om Svensmarks forskning {i episoden fra konferencen (i London, var det vist?)} et klokkeklart eksempel på 'videnskabelig mobning': Rendyrket britisk hovski-snovski arrogance, når den er værst! :)
    (Og prøv så at tænke på, hvad der kan foregå uden for kameraernes rækkekvidde!)
  • 0
  • 0