Nyt affaldsproblem: Kasserede kunstgræs-fodboldbaner
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt affaldsproblem: Kasserede kunstgræs-fodboldbaner

Kunstgræsbaner udgør et stigende affaldsproblem. Sådan lyder det fra fagfolk og eksperter, der i lyset af en konstant voksende park af kunstgræsbaner efterlyser krav for håndtering af plastic og især støddæmpende gummi, når banerne er slidt ned.

Der findes intet overblik over, hvordan ejerne skal karakterisere affaldet, og hvordan de bedst og mest miljørigtigt håndterer banerne, når de er slidt op, påpeger seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Hun har faciliteret en række temadage om kunstgræsbanerne.

»Det er et nyt, men voksende problem, vi står over for,« siger Anne Mette Dahl Jensen.

Det synspunkt bakkes op af Nils H. Nilsson, der er ekspert i plast og gummi ved Teknologisk Institut i Aarhus og gennem flere år har beskæftiget sig med miljøproblemerne ved kunstgræsbaner.

»Der har været stor opmærksomhed på, hvordan man bygger og vedligeholder kunstgræsbanerne, men ikke på, hvad vi gør med banerne, når de er slidt ned,« siger Nils H. Nilsson.

Tonsvis af gummi, plast og sand

Ifølge tal fra DBU er der cirka 200 baner i 11-mandsbaner i Danmark. Fagfolk vurderer dog over for Ingeniøren, at tallet reelt er tættere på 250 baner, når man medregner syvmandsbaner. Samtidig kommer der stadig flere baner til. I 2016 kan der være op mod 375 baner i fuld størrelse alene i Danmark - en stigning på 50 procent på bare to år.

Læs også: Kunstgræs-fodboldbaner sender giftige blødgørere og metaller ud i vandmiljøet

En standard kunstgræsbane til 11-mandsfodbold indeholder cirka 8000 m2 græstæppe med strå, der kan være op til 60 mm. De nuværende 250 11-mandsbaner fylder med andre ord et areal på to millioner kvadratmeter svarende til knap fire gange Fælledparken i København.

For at holde banen nede og give støddæmpning anvendes i gennemsnit 100 tons gummi og 120 tons sand i en 11-mandsbane. De danske baner rummer altså i omegnen af 25.000 tons gummigranulat, der kommer fra brugte bildæk og indeholder tungmetaller som bly og zink samt massevis af sundhedsskadelige phenoler og blødgørere samt 30.000 tons sand og andet infilmateriale.

»Det er meget store mængder affald, vi taler om,« siger Nils H. Nilsson.

Til dato er kun ganske få baner blevet nedlagt herhjemme, men antallet vil stige markant de kommende år. Fagfolk anslår over for Ingeniøren et tal på mellem 10-20 baner, der enten er kørt til deponi eller er brændt, men der findes intet samlet overblik.

Da Frederiksberg Kommune i 2006 konverterede en række baner fra 2. til 3 generation, fik kommunen et genbrugsfirma til at hente banerne. De blev kørt til Tyskland, fortæller Kim Wolfram, der er driftsleder i Frederiksberg Gartner og Vejservice

Forude venter næste store pukkel af baner, der skal håndteres af kommunen.

»Om cirka tre år skal vi have 25.000 m2 baner afviklet. Det er ikke afklaret, hvad der skal ske med dem,« siger Kim Wolfram.

Krav på vej i Norge

Et af de lande i Europa, der har størst erfaring med håndtering af kunstgræsbaner, er Norge. Norge er ved at bygge bane nummer 1000 i fuld størrelse, og hertil kommer et hav af syvmandsbaner.

Ib Mikkelsen er byggeleder i Stavanger Kommune, der lægger grund til 37 kunstgræsbaner. Erfaringen er, at banerne holder cirka ti år, så skal de udskiftes.

I dag sker det ved enten at vælge at køre de gamle baner på deponi, hvilket i runde tal svarer til 12 fulde lastvognslæs pr. bane, eller man kan separere gummiet fra og brænde de enkelte materialer hele med stort CO2-udslip til følge.

»Både fra en genbrugsvinkel og fra en miljøvinkel er det et voldsomt ressourcespild og yderst uheldigt,« siger han.

Læs også: Saltning af kunstgræs-fodboldbaner giver klorid i vandmiljøet

Deponi og afbrænding er måske de billigste løsninger lige nu, men det strider imod al sund fornuft og den genbrugspolitik, som den norske kommune gerne vil stå for, fremhæver han.

»Vi er faktisk ret trætte af situationen,« siger Ib Mikkelsen, der forventer en pukkel af slidte baner om få år.

Han er en del af en netværksgruppe af de største kommuner i Norge, der for nylig er gået sammen for at finde løsninger på problematikken. Eksempelvis er kommunerne ved at indføre krav for affaldshåndteringen af banerne. Da kravene endnu ikke er godkendt, kan han dog ikke kommentere på indholdet.

Ingen opsamling af viden

Danmark bør også tage konsekvensen af det stigende antal baner og indføre krav, mener Anne Mette Dahl Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Hun efterlyser, at de nuværende og udenlandske erfaringer med at håndtere brugte baner bliver samlet op, så der kan stilles krav til håndtering af eksempelvis farligt affald fra start. Det kunne være af DBU, mener hun.

»Det er vigtigt, at vi får samlet erfaringerne med, hvordan vi kan karakterisere affaldet fra de brugte baner og håndtere det bedst økonomisk og miljømæssigt. Behovet er derude,« siger hun.

Hvorfor er det, at man ikke længere kan spille fodbold på levende græs? Er det fordi man har fyret alle dem der før passede græsanlæggene og nu sendt dem i sindsyge aktiveringsprojekter i stedet? Eller er det for at vi kan være mere effektive og spille fodbold hele året rundt uden pause, så vi kan leve op til PISA undersøgelsernes fodbold karakter målinger?

  • 9
  • 2

Der er ret simpelt. Det er for at kunne træne om vinteren.
I f.eks Aarhus kommune lukkes græsbanerne 1. november og åbner tidligst op 1. april hvis det ikke har være snerig eller våd vinter/forår. 11-mandsturneringen starter i april, så træningsopstart er nu for de bedre hold.
Der er bare mere kvalitet i træningen på en kunstbane end på en grusbane! Typiske erstatter kunstgræsbanerne grusbanerne de steder de anlægges.

  • 3
  • 0

Det er netop et "konfliktpunkt" mellem DBU Jylland og Århus kommune. Her i Aarhus kommune er de rimelige stejle omkring lukkedatoen 1. november (og turneringen i de bedste rækker slutter først medio november). Sidste forår (2013) blev banerne først lukket op "for alvor" omkring den 20. april. Man måtte godt starte lidt før under en masse "trusler".

Som årgangsansvarlig for IF Lyseng Drenge 02 (U12) er jeg glad for, at vi har en kunstbane i klubben. Det betyder, at vi træner ude året rundt. Selv i den sidste uges snevejr har der "fuldt hus" til træningen.

  • 1
  • 1

Kunststof baner er jo et luksusproblem, tidligere indrettede man sig efter at der ikke kunne spilles fodbold udendørs om vinteren.
At Århus kommune står stejlt på datoer handler nok også om at det er dem ( og deres tegnebog) der skal kæmpe med problemerne når banerne ødelægges når der spilles efter græsset er stoppet med at gro, DBU står jo ikke direkte med problemet så de vil jo bare spille.

Problemet er jo ikke større end der kræves en hvis % genbrug af en kunststof bane når den nedlægges sådan i nærheden af 80-90% sikkert dyrt men den der sviner til skal vel også betale for at rydde op?

Når man nu er så opmærksom på kunstbaner og deres affalds mængder hvad så med at kigge på de mængder af affald der kommer når alle vindmøllerne skal udskiftes, især vingerne vil jo være et problem ( med mindre man alvorligt mener at deponi er en miljømæssig forsvarlig løsning for al fremtid.)

  • 2
  • 1

Der tages udgangspunkt i en debat i norgen - men er det egentligt et problem i DK - hvor vi jo brænder alt? Er disse materialer ikke nærmest primært brændsel for vores affaldsforbrændingsanlæg?

  • 2
  • 0

Mon ikke der er nogle brugere af denne side som allerede har noget i kikkerten?
Det burde være muligt at lave noget som kan skilles ad, så de enkelte dele kan anvendes hver for sig, eller udskiftes hver for sig. På den måde må det være nemmere at lave et genbrugeligt produkt.

Sådanne baner ligger også i mange fritidsklubber og på skoler rundt omkring, så måske er problemet større end man tror.

  • 2
  • 0

Største problem er vel at det måske er næste generation der skal rydde op - men det
kunne jo klares ved f.eks. at lade en del af de absurd store pengestrømme der handles
om for professionelle fodboldspillere blive indefrosset til oprydningen.

  • 2
  • 0

Stop dog for anlæggelse af flere kunstgræs baner indtil man har styr på både at drive dem og at nelægge dem..

det samme med opvarmning.. sikke dog en gang energi sild...

  • 1
  • 1

Jeg sad netop og læste denne artikel og de tilføjede kommentarer.

Bekymringerne vedrørende genanvendelsen af græsset er løst - ikke bare genanvendelse af græsset men hele systemet som sådan. Græs, backing, sand og gummi kan nu. separeres renses og sendes til genanvendelse andetsteds. Græsset kan nu rengøres så effektivt at jeg, til Henning Larsen, kan sige ... Jo græsset kan anvendes til nye græstæpper.

Så bekymringerne vedr. de store mængder materialer på banerne er ikke nødvendige. Jeg skal ikke sidde her og reklamere for det må og vil jeg ikke - men jeg arbejder idag i en nystartet virksomhed der løser problemet effektivt og hurtigt.

Bedste hilsner

Frank Bormann - jeg besvarer gerne spørgsmål vedr. hvordan, hvor og hvad.

  • 0
  • 0