Kunstgræsbaner udgør et stigende affaldsproblem. Sådan lyder det fra fagfolk og eksperter, der i lyset af en konstant voksende park af kunstgræsbaner efterlyser krav for håndtering af plastic og især støddæmpende gummi, når banerne er slidt ned.
Der findes intet overblik over, hvordan ejerne skal karakterisere affaldet, og hvordan de bedst og mest miljørigtigt håndterer banerne, når de er slidt op, påpeger seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Hun har faciliteret en række temadage om kunstgræsbanerne.
»Det er et nyt, men voksende problem, vi står over for,« siger Anne Mette Dahl Jensen.
Det synspunkt bakkes op af Nils H. Nilsson, der er ekspert i plast og gummi ved Teknologisk Institut i Aarhus og gennem flere år har beskæftiget sig med miljøproblemerne ved kunstgræsbaner.
»Der har været stor opmærksomhed på, hvordan man bygger og vedligeholder kunstgræsbanerne, men ikke på, hvad vi gør med banerne, når de er slidt ned,« siger Nils H. Nilsson.
Tonsvis af gummi, plast og sand
Ifølge tal fra DBU er der cirka 200 baner i 11-mandsbaner i Danmark. Fagfolk vurderer dog over for Ingeniøren, at tallet reelt er tættere på 250 baner, når man medregner syvmandsbaner. Samtidig kommer der stadig flere baner til. I 2016 kan der være op mod 375 baner i fuld størrelse alene i Danmark - en stigning på 50 procent på bare to år.
Læs også: Kunstgræs-fodboldbaner sender giftige blødgørere og metaller ud i vandmiljøet
En standard kunstgræsbane til 11-mandsfodbold indeholder cirka 8000 m2 græstæppe med strå, der kan være op til 60 mm. De nuværende 250 11-mandsbaner fylder med andre ord et areal på to millioner kvadratmeter svarende til knap fire gange Fælledparken i København.
For at holde banen nede og give støddæmpning anvendes i gennemsnit 100 tons gummi og 120 tons sand i en 11-mandsbane. De danske baner rummer altså i omegnen af 25.000 tons gummigranulat, der kommer fra brugte bildæk og indeholder tungmetaller som bly og zink samt massevis af sundhedsskadelige phenoler og blødgørere samt 30.000 tons sand og andet infilmateriale.
»Det er meget store mængder affald, vi taler om,« siger Nils H. Nilsson.
Til dato er kun ganske få baner blevet nedlagt herhjemme, men antallet vil stige markant de kommende år. Fagfolk anslår over for Ingeniøren et tal på mellem 10-20 baner, der enten er kørt til deponi eller er brændt, men der findes intet samlet overblik.
Da Frederiksberg Kommune i 2006 konverterede en række baner fra 2. til 3 generation, fik kommunen et genbrugsfirma til at hente banerne. De blev kørt til Tyskland, fortæller Kim Wolfram, der er driftsleder i Frederiksberg Gartner og Vejservice
Forude venter næste store pukkel af baner, der skal håndteres af kommunen.
»Om cirka tre år skal vi have 25.000 m2 baner afviklet. Det er ikke afklaret, hvad der skal ske med dem,« siger Kim Wolfram.
Krav på vej i Norge
Et af de lande i Europa, der har størst erfaring med håndtering af kunstgræsbaner, er Norge. Norge er ved at bygge bane nummer 1000 i fuld størrelse, og hertil kommer et hav af syvmandsbaner.
Ib Mikkelsen er byggeleder i Stavanger Kommune, der lægger grund til 37 kunstgræsbaner. Erfaringen er, at banerne holder cirka ti år, så skal de udskiftes.
I dag sker det ved enten at vælge at køre de gamle baner på deponi, hvilket i runde tal svarer til 12 fulde lastvognslæs pr. bane, eller man kan separere gummiet fra og brænde de enkelte materialer hele med stort CO2-udslip til følge.
»Både fra en genbrugsvinkel og fra en miljøvinkel er det et voldsomt ressourcespild og yderst uheldigt,« siger han.
Læs også: Saltning af kunstgræs-fodboldbaner giver klorid i vandmiljøet
Deponi og afbrænding er måske de billigste løsninger lige nu, men det strider imod al sund fornuft og den genbrugspolitik, som den norske kommune gerne vil stå for, fremhæver han.
»Vi er faktisk ret trætte af situationen,« siger Ib Mikkelsen, der forventer en pukkel af slidte baner om få år.
Han er en del af en netværksgruppe af de største kommuner i Norge, der for nylig er gået sammen for at finde løsninger på problematikken. Eksempelvis er kommunerne ved at indføre krav for affaldshåndteringen af banerne. Da kravene endnu ikke er godkendt, kan han dog ikke kommentere på indholdet.
Ingen opsamling af viden
Danmark bør også tage konsekvensen af det stigende antal baner og indføre krav, mener Anne Mette Dahl Jensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.
Hun efterlyser, at de nuværende og udenlandske erfaringer med at håndtere brugte baner bliver samlet op, så der kan stilles krav til håndtering af eksempelvis farligt affald fra start. Det kunne være af DBU, mener hun.
»Det er vigtigt, at vi får samlet erfaringerne med, hvordan vi kan karakterisere affaldet fra de brugte baner og håndtere det bedst økonomisk og miljømæssigt. Behovet er derude,« siger hun.
