Leder: Nysgerrigheden lider, når forskning bliver forretning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Leder: Nysgerrigheden lider, når forskning bliver forretning

I dag fejrer vi i vores trykte avis 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. En opdagelse, der er værd både at hylde og huske.

Ikke alene satte H.C. Ørsted med sin opdagelse af en fundamental naturkraft Danmark på forskningens landkort. Han lagde også en af de vigtigste grundsten til det moderne samfund. Vi kan takke elektromagnetismen for, at vi kunne kommunikere først via tele­graf, siden telefon og i dag internet. Uden elektromagnetisme, ingen dynamo, elektromotor eller elbiler. Og fremtidens vedvarende energiformer hviler også på Ørsteds opdagelse. Og sådan kunne vi blive ved.

Når vi ikke bare skal hylde, men også huske historien om Ørsted, så er det, fordi den er en vigtig lære om grundforskningens væsen. Et væsen, som ernæres af nysgerrighed og skæv tankevirksomhed, og som trives i omgivelser med højt til loftet og frie tøjler, så det kan bevæge sig derhen, hvor nysgerrigheden fører det – ofte havner det i blindgyder, men andre gange åbner det døren til nye udviklingsveje.

H.C. Ørsted ledte ikke efter svaret på, hvordan vi kunne kommunikere uden pen, papir og postvæsen, eller hvordan vi kunne elektrificere samfundet. Han var simpelthen bare nysgerrig på naturens væsen og overbevist om, at der måtte være en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Da han fandt og beviste sammenhængen, var han faktisk ikke særlig interesseret i, hvad man så kunne bruge den viden til. Det lod han andre om, mens han selv kiggede nysgerrigt videre på nye sammenhænge i naturen.

I de 200 år, der er gået siden Ørsteds fund, er mange andre store opdagelser gjort, blandt andet ved vi i dag, at der er fire fundamentale naturkræfter, hvor man i Ørsteds tid kun kendte til to: tyngdekraften og elektromagnetismen. Der er imidlertid også meget, vi endnu ikke ved og forstår om naturen. Derfor har vi fortsat brug for grundforskning og forskere med Ørsteds nysgerrige og åbne sind.

Men selv om der i dagens Danmark er langt flere forskere, er chancen for forskningsgennembrud af Ørsteds kaliber næppe tilsvarende større. Måske tværtimod. Grundforskningens væsen har nemlig svære kår i den danske universitetsverden – af flere årsager.

Først og fremmest er de frie grundforskningsmidler i form af basismidler blevet færre, så mere forskning er bundet op på eksterne midler fra såvel private som offentlige fonde. H.C. Ørsted var næppe kommet nogen vegne med en fondsansøgning, da den dominerende forskningselite slet og ret afviste, at der kunne være tale om en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme; det er der ikke nogen grund til at smide penge efter, ville beskeden nok have lydt.

I det hele taget er det blevet sværere ‘blot’ at være den nysgerrige forsker under de forhold, danske universiteter drives på i dag. Da man i 2003 gjorde universiteterne til selvejende institutioner med professionelle bestyrelser og ledelser, tog man samtidig en del selv- og medbestemmelse fra forskerne. Fra politisk side er der lagt et pres på universiteterne, som nu ledes langt mere som virksomheder, hvor produktivitet og resultater er styrende.

En af vor tids stjerneforskere, Eske Willerslev, begræder i en nylig artikel i Magisterbladet udviklingen mod top-down-ledelse på danske universiteter, som han kalder »forskningsmæssig planøkonomi«, der gør, at forskning og undervisning ikke naturligt udvikler sig efter de bedste ideer.

Hvor du i nogle af vores nabolande skal have begået noget kriminelt for at blive fyret som forsker, har du i Danmark ingen sikring mod, at du ryger i universitetets næste fyringsrunde – hvis du da overhovedet har opnået en fastansættelse. 42 procent af IDAs universitetsansatte er projektansatte eller sidder på anden måde i midlertidige stillinger.

At være forsker er altså en helt anderledes stressende affære i dag end på Ørsteds tid. Forskerne bruger en pæn del af deres tid på meget andet end at forske. De skal sørge for et vist publikationsflow og tænke deres ideer ind i kasser og sammenhænge, som både ledelsen og eksterne fonde kan forholde sig til. Og når de så har fået penge, skal en del af tankevirksomheden bruges på at leve op til de administrative krav, der følger med bevillingen.

I en undersøgelse blandt IDAs universitets­ansatte medlemmer finder over 50 procent det sværere at skaffe finansiering til deres forskningsområde. Og 36 procent svarer, at muligheden for at bedrive forskning af en høj kvalitet er blevet ringere, blandt andet fordi andre opgaver stjæler tiden.

Vi hverken kan eller skal skrue tiden 200 år tilbage, og vi må stille krav til forskerne om, at de bidrager med deres viden til samfundsudviklingen, som også Ørsted gjorde i sin samtid. Men hvis vi skal gøre os håb om nye gennembrud på Ørsted-niveau, er vi nødt til at kigge på de rammer, vi har sat for grundforskningen i dag. Og finde en måde, hvorpå vi kan løsne tøjlerne og give vores dygtige forskere lidt højere til loftet, så der igen bliver plads til nysgerrigheden.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

vi mangler en smiley under artiklerne, så man kan FACEe on the BOOK.
Udvikling og kereativitet kommer ikke af styring, men motivation.

  • 5
  • 0

Forholdene som lederen beskriver var i hvert tilfælde en af grundene til at jeg forlod forskningsverdenen, da Fogh regeringen trådte til, og begyndte med deres strafaktioner mod forskningsinstitutioner (med nedskæringer hvis de havde gjort sig upopulære ved at sige regeringen imod), sammenlægninger / fyringsrunder og snak om smagsdommere, forsøg på at gøre hidtil uafhængige forskere/ institutioner afhængige af midler fra erhvervslivet og i det hele taget forsøget på at micromanage forskningen fra politisk hold.

  • 8
  • 3

For mange år siden, vist i 1972, oplevede jeg, hvad det betyder hvis politikere og erhvervslivets bestyrelsesmedlemmer i forskningsinstutionerne tager kortsigtede resultatbriller på. Eller sagt på en anden måde kun støtter forskning hvor en faktura vinker forude.
Historien.
Et af de kemiske laboratorier, der i øvrigt arbejdede med teoretisk fysik, var begyndt med nysgerrighed at se på flydende krystaller.
Det fik bestyrelsesformanden og ledelsen til at beslutte at "De skulle holde op med at lege".
AK ja, nysgerrighed er drivkraften, og gamle konservative erhvervsfolk er stopklodsen.
Mvh
Den gamle CK74

  • 7
  • 0

1: HC Ørsted: "Hold fingrene i strømmens retning, og magneten svinger ud til (2 parametre):
a: Tommelfingersiden.
b: Lillefingersiden.
To parametre.
2: Isac Newton:
F = ma (kraft = masse * accelleration)
Tre parametre.
3: A Einstein:
E = m
c*c
Tre parametre.

Bemærk hvor "korte" formuleringerne er, og hvor store konsekvenser det fik, at en masse mennesker kunne overskue budskabet.
ad. 1: HC Ørsted: Der kom i hvert fald gang i elektromotorerne, med alle de fremskridt de bevirkede.
ad. 2: Isac Newton: Tjah den industrielle revolution i 1800 - tallet.
ad. 3: Albert Einstein: Verden gik ind i atomalderen.

Ludvig Holberg er inde på det samme spor.
En løjtnant i landeværnet tryller den meget velformulerede Erasmus Montanus om til en soldat med en daler, så mon ikke tiden er kommet til at kalde "taledeliristerne", "verbaljunkierne" og de "autoriserede båthorn" til orden?

  • 0
  • 0

Hvad der er vigtigt at forske i, afgør jeg, sagde min tidligere chef, professoren, men det var også før universitetsreformen. Det han sagde kan umiddelbart lyde højrøvet, men havde han ikke i virkeligheden ret? Hvem skulle ellers?

  • 3
  • 0

Ørsteds forskning var ganske fri i to perioder. Den ene da han selv betalte sine eksperimenter i baglokalet i apotekerbiksen og den anden da han som ulønnet adjunkt også fik lov til at passe sig selv. Hans rejser blev betalt af private fonde

Det er noget romantisk sludder at fri forskning er specielt produktivt eller giver ekstraordinære resultater og Ørsted er faktisk et fint eksempel på det. I hans århundrede er der i dansk forskning stort set intet brugbart eller afgørende nyt blevet produceret. Det er vel udøver Ørsted kun Forchhammer, Finsen og Panum der ellers har lavet noget.
Politisk styret forskning er heller ikke specielt effektivt men skaber dog en masse projektmageri og ansøgningsbureaukrati.
Faktisk tyder alt på at forretningsdrevet forskning virkelig flytter noget - og jo der er i det private erhvervsliv masser af plads til også at arbejde med nyt der ikke straks kan faktureres. Men at der samtidig er dygtig forretningsudviklere som sammen med forskere kan få en geschæft ud af tryllerierne er jo kun beundringsværdigt

Så trods Ørsted genialitet at han et meget dårligt eksempel på en pointe som ikke holder

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten