Nyopfundet laser til landmænd doserer præcis gødning

En ny danskudviklet sensor kan aflæse præcis hvor meget gødning kornet på markerne har brug for, for at kunne vokse optimalt, og på den måde hjælpe landmanden med at fordele gødningen bedst muligt.

Det er imidlertid ikke kun godt for landmandens pengepung, men også for haletudserne i nærtliggende vandløb. Sensoren kan nemlig afmåle nøjagtigt, hvor meget kvælstof planterne har brug for. Det betyder, at afgrøderne suger det meste af kvælstoffet til sig, og efterlader et minimum, der ellers bliver skyllet ud i vandløb, hvor det kan give iltsvind.

Sensoren findes som en prototype, men der er endnu ikke lavet forsøg med sensoren i brug på virkelige landbrug.

Læs også: Sådan virker kvælstof-sensoren

»Jeg kan ikke sætte tal på effekten, men det er enormt spændende,« siger Leif Knudsen, som er chefkonsulent for planteproduktion hos landbrugets konsulenthus Videncentret for Landbrug.

Måler størrelse og grønhed

Den færdige udgave af sensorsystemet kommer til at være en lille kasse, der sidder på siden af traktoren eller maskinen, imens den kører i marken. I kassen sidder to sensorer, en laserafstandsmåler og et radiometer. Laseren måler arealet på plantens blade, hvor høj planten er og hvor tæt, planterne står. På den måde kan systemet beregne den masse af afgrøder, som traktoren bevæger sig henover.

Radiometeret er udstyret med en lampe, som lyser på planterne, hvorefter radiometeret måler styrken af de reflekterede elektromagnetiske bølger, altså lys. Populært sagt måler radiometeret plantens 'grønhed'.

Ud fra planternes størrelse, tæthed og grønhed beregner en computer, hvor meget kvælstof afgrøderne har brug for. Sensoren er ikke den første af sin art, men hidtil har sensorerne kun set på, hvor grønne afgrøderne var. Ved at kombinere de data med dataene fra lasermåleren er det nu muligt, at bestemme nøjagtigt hvor meget kvælstof afgrøderne mangler.

Det mener Leif Knudsen er afgørende.

»Man kan i højere grad bruge sensoren til at fastsætte det eksakte kvælstofbehov som planterne har, og ikke det relative. Her kan man give det afgrøderne skal have, og ikke bare flytte kvælstof rundt inden for marken,« siger Leif Knudsen.

Kan være i brug om tre år

Manden bag sensorsystemet er Anton Thomsen, og han er seniorforsker ved Forskningscenter Foulum under det Jordbrugsvidenskabelige fakultet på Århus Universitet. Han vurderer, at systemet kan være færdigudviklet og klar til brug i stor skala om tre år, men det kræver, at han kan finde nogen, der vil sætte den i produktion.

Sensorens opfinder tror, at behovet for den stiger, med den øgede fokus på kvælstof og miljøet.

»Jeg tror på, at sensoren bliver mere og mere interessant, fordi den giver mulighed for en bedre kvælstofanvendelse,« siger han.

Sensoren findes i en fungerende prototype og Anton Thomsen har lavet forsøg med den, der viste en effekt, men det var under stærkt kontrollerede forhold på Foulum Forskningscenter. Han har endnu til gode, at prøve den af på bedrifter i virkelighedens verden.

Prisen på den færdigudviklede enhed kommer sandsynligvis til at ligge på et sted imellem 100.000 og 150.000 kroner, fortæller Anton Thomsen. Men det forudsætter, at produktionen af enheden kommer op i et anseeligt antal.

»Hvis en bonde tror på lønsomheden, vil han overhovedet ikke ryste på hånden, når han bestiller sådan en sensor. Han kører i forvejen med en traktor og en gødningsspreder, der tilsammen koster måske halvanden million,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det betyder, at afgrøderne suger det meste af kvælstoffet til sig, og efterlader et minimum, der ellers bliver skyllet ud i vandløb, hvor det kan give iltsvind.

Sådan virker det ikke - afgrøderne suger ikke kvælstof til sig, det optages gennem planternes rodhår som NO3- eller NOH+ ioner. Planterne optager alt det tilførte kvælstof, uanset om der er overdoseret eller ej. Overskud af kvælstof i form af nitrat følger vandbevægelserne i jordens porer og skylles ikke ned i det nærliggende vandhul, hvor det forresten ikke forårsager iltsvind. Det må Ingeniørens journalister snart have styr på - nitrat forårsager ikke iltsvind, men stimulerer vækst af grønalger, der ikke bruger ilt - men tværtimod producerer ilt til vandmiljøet. At døde alger bruger ilt som alle andre organiske stoffer, er ikke en nyhed, men det er konklusionen, der er forkert. Udvaskning af kvælstof styres alene af nedbøren og opfindelsen ændrer ikke ved, hvor meget der udvaskes, den udvaskede nitrat stammer ikke fra den tilførte gødning, men fra efterårets mineralisering af det organisk bundne kvæstof, der omdannes til nitrat. Det har landbrugsforskningen kortlagt forlængst, men det er desværre meget svært at kanalisere denne viden videre. At afgrøderne optager langt mere kvælstof end der tilføres, skyldes genbrug af senere års organisk bundne kvælstof, der findes i jordens organiske pulje. Omsorgen for haletudserne er prisværdig, men opfindelsen vil ikke have nogen som helst betydning for faunaen i vandmiljøet - i følge landbrugets mangeårige forskningsresultater.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten