Nyopdaget stamcelle bringer videnskaben tættere på at dyrke menneskeorganer i dyr
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyopdaget stamcelle bringer videnskaben tættere på at dyrke menneskeorganer i dyr

Det var tilfældigt, da et hold biologer i Californien for nylig snublede over en hidtil uidentificeret type stamcelle, der kan blive essentiel, hvis man i fremtiden skal dyrke menneskeorganer i dyr.

I et forsøg på at implantere menneskelige stamceller i et muse-foster fandt forskerholdet en stamcelle-type, der langt bedre end de kendte alternativer kan gro i reagensglas. Det skriver tidsskriftet Nature.

I modsætning til kontrolforsøget med konventionelle stamceller, havde den nye celletype efter 36 timer i fostret udviklet sig til væv på et tidligt stadie, lyder det i forskningsartiklen.

Stamcellerne kommer med 'enorme implikationer for regenerativ medicin', forklarer Juan Carlos Izpisua Belmonte, der er en af forskerne bag projektet, ifølge The Verge.

Med bedre teknologi kan de gode resultater med stamcellen på sigt betyde, at man kan skabe menneskeligt væv og organer inde i et andet dyr. Organerne kan efterfølgende bruges til transplantationer, forklarer forskeren.

»Selvfølgelig skal de etiske implikationer ved at skabe et menneske-dyr-kimære med det formål at bruge væv eller organer til at redde millioner af liv overvejes nøje,« medgiver Juan Belmonte.

Mus med rotte-organ

Tanken om at gro organer er langtfra en ny ambition. Tidligere er det blandt andet lykkedes for japanske forskere at genskabe leverfunktionen hos en mus med hjælp fra menneskelige stamceller. Allerede i 2010 fik forskere skabt en mus med en rottes bugspytkirtel, og som Ingeniøren har beskrevet, er det i dag muligt at skabe simple organer som urinrør i et laboratorium.

Læs også: Fremtidens menneske kan trække på to typer reservedele

Men endnu er komplicerede organer uden for videnskabens rækkevidde. Den ny forskning er dog tilsyneladende den hidtil eneste, der har fastslået, at stamcellen i sin korte levetid formåede at danne alle tre såkaldte kimlag i muse-fosteret. De tre lag betyder tilsammen, at cellen potentielt kan udvikle sig til en hvilken som helst bestanddel af kroppen.

Samtidig har holdet af forskere formået at redigere i stamcellens genom med enzymer – noget som ellers har vist sig at være vanskeligt i reagensglas. Muligheden for at justere gen-koden er essentiel for at lykkes med at få menneskeorganer til at udvikle sig i fremmed vært - som en ko eller gris.

I gang med grisefostre

Selvom forskerne ikke betragter organ-dyrkning i dyr som et urealistisk projekt, så vil det blive utrolig vanskeligt, mener Paul Tesar, der er biolog ved Case Western Reserve University i Ohio.

Videnskaben har nemlig stadig ingen klar idé om, hvorvidt dyrets immunforsvar vil acceptere organet eller angribe det som et uønsket fremmedlegeme. De molekyler, der ansporer udviklingen af organet, kan også være væsentlig anderledes end i en menneskekrop.

Derfor er organhøst fra dyr stadig et fænomen, der ligger et stykke ude i fremtiden. Allerede i dag kan den nye viden dog hjælpe forskning i sygdomme, der udvikler sig i de tidlige fosterstadier. Ved at dyrke stamcellerne i et laboratorium kan forskerne potentielt blive klogere på, hvad der for eksempel ansporer den mutation på x-kromosomet, der leder til en autismeformen Rett syndrom.

Næste skridt for Juan Belmonte og hans kolleger bliver nu at få stamceller til at vokse i fosteret fra en gris, oplyser forskeren.

Kilde Nature

Endnu en mulighed for mennesket for at voldtage og udnytte andre levende væsener for egen vinding.

Når genomet for moral og etik en dag bliver kortlagt er der vist nogle forskere der trænger til en ordentligt indsprøjtning.

  • 1
  • 8

Det er selvfølgelig en etisk afvejning af i hvilket omfang, man vil udnytte levende organismer til forskning. Er det i orden at bruge bavianer? Hvad med mus? Kommer det an på, hvor intelligente de er, eller i hvor høj grad de er selvbevidste? Hvad med bananfluer? Er det i orden at bruge dem til forskning i genetik? Eller hvad med bakterier? Vi ved jo ikke om de eventuelt skulle have udviklet intelligens eller selvbevidsthed. Hvor går etikkens grænser?
I den anden ende kunne man jo vedtage, at det kun er individer, der udtrykkeligt selv kan bestemme over deres egen krop og give tilsagn derom, der må benyttes til forskning.

Douglas Adams opfandt til dette formål en ko, der selv kunne præsentere dens udskæringer og anbefale hvilke dele af den, der vil smage bedst, inden den gik ud for at blive slagtet i "The Restaurant at the End of the Universe".
Se det vil være etisk korrekt, men desværre ulovligt med blandt andet begrundelse i, at det kan udnytte svage mennesker. Alle andre dyr regnes ikke for noget i lovgivningen, med mindre man har sex med dem.

Hvis nu vi ikke måtte lave uetiske forsøg på dyr eller mennesker, ville det så være etisk i orden at forurene, selvom vi ved, at mennesker bliver syge og dør af det? I København dør 500 mennesker årligt på grund af forureningen fra bilernes os. Her kunne man argumentere ganske logisk for, at det er uetisk at lade en eneste osende bil køre i byen nogensinde mere. Men det gør man ikke. Det er stadig sådan, at man vurderer fordelen ved at kunne køre i forurende køretøjer i byen, opvejer ulemperne i form af tabt helbred, effektivitet, intelligens og liv.

The trouble with most forms of transport, he thought, is basically one of them not being worth all the bother.
On Earth — when there had been an Earth, before it was demolished to make way for a new hyperspace bypass — the problem had been with cars.
The disadvantages involved in pulling lots of black sticky slime from out of the ground where it had been safely hidden out of harm's way, turning it into tar to cover the land with, smoke to fill the air with and pouring the rest into the sea, all seemed to outweigh the advantages of being able to get more quickly from one place to another — particularly when the place you arrived at had probably become, as a result of this, very similar to the place you had left, i.e. covered with tar, full of smoke and short of fish.

Douglas Adams, The Restaurant at the End of the Universe

Så længe det er tilfældet, kan jeg ikke klandre forskerne i at synes, at resultaterne af deres forskning opvejer ulemperne for de stakkels dyr og planter. Dem skal vi jo så også holde op med at kultivere, opdrætte og spise.

  • 0
  • 0