Nyopdaget planet kan danne ramme om liv

En planet på størrelse med Jorden kan eksistere i den beboelige zone omkring en anden stjerne end Solen. Det ligger nu helt fast, efter at amerikanske astronomer skærtorsdag præsenterede planeten ­Kepler-186f i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.

Planeter uden for Solsystemet kaldes exoplaneter, og blandt de 1.781 exoplaneter, der hidtil er fundet, er Kepler-186f den, der ligner Jorden mest, hvis man både kigger på størrelse og temperatur. Astronomerne har brugt tre års målinger fra rumteleskopet Kepler til at beregne planetens størrelse, og ­Kepler-186f ser ud til at have en radius på 1,11 gange Jordens radius – dog med en usikkerhed på 0,14 jordradier. Inden for usikkerheden kan planeten altså godt være præcis så stor som Jorden, men den er sandsynligvis en smule større.

Sammen med mindst fire andre planeter kredser Kepler-186f om en rød dværgstjerne, der befinder sig små 500 lysår (4,7 millioner milliarder kilometer) herfra i retning af stjernebilledet Svanen. De fire inderste planeter er alt for varme til at huse liv, men den nyopdagede Kepler-186f befinder sig i en afstand fra stjernen, hvor temperaturen er passende til, at der kan eksistere vand i flydende form. Hvor der er vand, kan der også være liv, og derfor er fundet af Kepler-186f så vigtigt.

Atmosfæren skal være tilpas tyk

Adskillige andre exoplaneter er tidligere blevet udråbt til at være Jordens tvilling, men her har der været tale om såkaldte superjordkloder, der er større end Jorden, men mindre end gaskæmper som Neptun.

Det er et uafklaret spørgsmål, præcis hvor massiv en planet skal være, før den kan fastholde en tyk atmosfære af brint og helium. Astronomernes bedste modeller viser, at planeter med en radius på mindre end halvanden gange Jordens sandsynligvis er fri for den meget tykke dyne af gas, som ellers ville gøre det uhyre svært for livet at få fodfæste. Med andre ord er chancen for liv klart størst på planeter, der ikke er voldsomt meget større end Jorden, og som altså kredser rundt i den beboelige zone om stjernen, hvor temperaturen hverken er så høj, at vand kun kan eksistere som damp, eller så lav, at alt vand er frosset til is.

Sådan en planet er Kepler-186f, som godt nok kredser rundt i udkanten af den beboelige zone, hvor forskerne ikke kan være helt sikre på, at vandet ikke fryser til is. Hvis planeten skal holde på varmen fra stjernen, skal dens atmosfære helst være lidt tykkere end på Jorden – men altså stadig ganske tynd i forhold til planetens størrelse, præcis som det er tilfældet for Jorden.

Alt liv på Jorden kræver flydende vand, og det er ikke urimeligt at tænke sig, at denne forudsætning kan strækkes til at gælde alt liv i universet. Så når vi nu ved, at der findes veltempererede klippeplaneter, øger det sandsynligheden for, at der er liv andre steder end på Jorden. Det forhold, at temperaturen på Kepler-186f tillader flydende vand, er dog ikke ensbetydende med, at der rent faktisk er vand på planeten.

De store mængder vand på Jorden kan meget vel skyldes et sammentræf af omstændigheder, der er relativt sjældne i universet. Vandet blev måske bragt til Jorden af kometer og asteroider, som kun kom på kollisionskurs med vores planet, fordi deres baner langt ude i Solsystemet blev forstyrret, da gaskæmperne Saturn og Jupiter vandrede væk fra Solen. Det er i hvert fald, hvad den anerkendte Nice-model for solsystemets tidlige udvikling postulerer.

Uden dette par kæmpeplaneter, der drog hærgende gennem solsystemet for nogle milliarder år siden, ville Jorden formentlig være en gold og øde planet uden det mindste spor af liv – uanset beliggenheden i den beboelige zone.

Spor af liv i lys

Over halvdelen af de exoplaneter, der hidtil er opdaget, er spottet ved hjælp af Kepler-teleskopet. Det holder imidlertid kun øje med de cirka 150.000 stjerner, der højst er 3.000 lysår væk på 105 kvadratgrader af himlen – omtrent så stort et område af himmelkuglen, som man dækker med en hånd, hvis man holder den op i strakt arm.

Hvis man ekstrapolerer data fra Kepler, som tre amerikanske forskere gjorde sidste år, kommer man frem til, at der alene i vores galakse må findes flere milliarder planeter, der omtrent er på størrelse med Jorden, og som befinder sig i den beboelige zone om deres stjerne. Antallet er så højt, at det alligevel skulle være underligt, hvis kun Jorden rummer rigelige mængder af vand og de grundstoffer, der i øvrigt er nødvendige for livets opståen.

Nu, hvor astronomerne har påvist, at der findes jordlignende planeter derude, må næste skridt være at finde ud af, om nogle af planeterne også huser liv. Det er noget af en opgave, for selv de nærmeste exoplaneter er mere end 40.000 milliarder kilometer væk, og der skal enorme teleskoper til at opfange det ekstremt svage lys fra dem.

Spektralanalyse af lyset fra en exoplanet kan fortælle astrofysikerne noget om sammensætningen af dens atmosfære, og visse kemiske forbindelser kan være tegn på liv. En beboet planet som Jorden har både vanddamp, iltmolekyler, kuldioxid og metan i atmosfæren, så hvis disse forbindelser også kan genkendes i lyset fra en exoplanet, stiger sandsynligheden for, at der er liv på planeten. Helt sikker er det dog svært at blive, for typisk kan tilstedeværelsen af de gasser, der kan forbindes med liv, også stamme fra naturlige geologiske processer.

Under alle omstændigheder kræver det en ny generation af teleskoper, hvis vi skal opdage flere jordlignende exoplaneter, og hvis vi skal kunne fange og analysere lyset fra dem. I løbet af det kommende årti vil det internationale rumteleskop James Webb og det kæmpemæssige European Extremely Large Telescope gøre os klogere på de allerede opdagede exoplaneter, og det europæiske rumteleskop Plato vil gøre det muligt at finde mange flere. Jagten efter liv på andre planeter er kun lige begyndt.

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

men mit postulat er at vi havde været tættere på en erkendelse, hvis NASA havde beholdt Saturn rakketterne. Forstil jer lige størrelsen på et teleskop, man vil have kunne sendt op med Saturn V rakettens 118 tons payload (LEO).

Lad os håbe at NASA hurtigst mulig kan få gang i deres monsteraketter eller at de privat firmaer overhaler dem indenom :)

  • 10
  • 0

"Antallet er så højt, at det alligevel skulle være underligt, hvis kun Jorden rummer rigelige mængder af vand og de grundstoffer, der i øvrigt er nødvendige for livets opståen." Det vil givet være utænkeligt, om ikke livet er opstået mange andre steder end på Jorden.

Spørgsmålet er, om der også er opstået komplekst liv. - Det var alligevel omkring 3,5-4 mia år om at udvikle sig her.

Det er heller ikke urimeligt, at antage Jorden er speciel på nogle punkter.

  • 0
  • 0

"...vand og de grundstoffer, der i øvrigt er nødvendige for livets opståen."

Der er absolut ingen der ved, hvad der er nødvendigt for livets opståen. Det er kun for liv som vi kender det, at disse ingredienser er nødvendige.

Det giver god mening, at lede efter planeter med sådanne forhold, da den eneste form for liv vi kender til, kræver sådanne forhold, men det er helt galt, at påstå at det er en nødvendighed for at liv kan opstå.

  • 6
  • 2

4,7 millioner milliarder kilometer) herfra hver måned finder de sådan en planet men hvad hjælper der mennesket kan ikke flyve til den planet det vil vel tage 100 år

  • 0
  • 7

Nu er Guds eksistens jo ikke videnskabeligt bevist. Og der er da også milliarder af mennesker der ikke tror på Gud overhovedet. Så at påstå at "Det er Gud der har bestemt om der er liv andre steder i universet", det må indtil videre stå som din mening, og ikke som et faktum.

Her er der jo tale om at videregive et videnskabligt resultat - en opdagelse, krydret med lidt spekulation. Helt i videnskabens ånd.

Mig bekendt har religion ikke leveret nogle nye opdagelser for nylig (f.eks de seneste 1000 år), så jeg forstår ikke hvad et religiøst præget indlæg laver her?

  • 20
  • 1

Det giver god mening, at lede efter planeter med sådanne forhold, da den eneste form for liv vi kender til, kræver sådanne forhold, men det er helt galt, at påstå at det er en nødvendighed for at liv kan opstå.

Der er rimelige argumenter for at liv baseret på kemiske reaktioner som på Jorden sandsynligvis vil bestå mest af brint, ilt og kulstof. Det er kun et fåtal af grundstofferne som er i stand til at lave tilstrækkeligt komplekse forbindelser, og lige præcist kulstof er ekstremt god til det. Samtidigt er kulstof let i forhold til de andre kandidater, dvs. der er rigeligt af det i universet.

Man kan naturligvis forestille sig alternative former for liv baseret på andre ting end kemi, måske noget spændende baseret på kernekræfter i eller på neutronstjerner, men det er temmelig spekulativt.

  • 0
  • 0

Lad os antage at en planet i den afstand har intelligent liv, der er nået lige så langt som os, så skal vi kun vente 400 år før deres radiosignaler når frem til os.

  • 2
  • 1

Hvis de har radioteknologi, har de dog nok haft det længere end os, da vi kun har haft det lidt over 100 år, og det er usandsynligt at de skulle være nået præcist lige så langt som os.

  • 1
  • 0

Så forklar lige hvem der er herre over liv og død? Hvis videnskaben er så hellig, så burde det være et enkelt spørgsmål at besvare.

  • 0
  • 15

De store mængder vand på Jorden kan meget vel skyldes et sammentræf af omstændigheder, der er relativt sjældne i universet.

Lyder som vås i mine øre at antage tilførslen af vand til en klode som en sjældenhed. Selv i dag får en klode som jorden tilføjet materiale udefra, herunder uden tvivl også vand.

  • 3
  • 0

Mon ikke at naturlovene i universerne grundlægges på dannelsestidspunkterne og at de er forskellige . Dvs at vi må acceptere mange forskellige naturlove. Tanken om en almægtig Gud, der skulle kontrollere og styre alle disse universer lyder som "ren science fiction"med fare for at bringe dette udmærkede ord i miskredit. Den såkaldte Guds partikel - eller med et mindre værdiladet ord, higgsfeltet, som sørger for at holde elektronerne på plads omkring atomkernerne, er den forunderligere kraft, der er skyld i at den materielle verden , som vi er en del af , overhovedet er til. Men iøvrigt: Lad enhver blive salig i sin egen tro.

  • 2
  • 1

@ Mads Jørgensen: Ing.dk har til formål at formidle videnskabelige og tekniske artikler. Medmindre at en artikel direkte direkte ligger op til en diskussion af gud (det eksplicit står i artiklen!!!), så bedes man diskutere videnskaben på videnskabens præmisser.

Videnskaben har ikke svar på alt og får det sikkert heller aldrig. Men det er bedre at leve med en erkendelse af, at vi ikke endnu ved hvorfor en ting forholder sig som den gør, end at bruge gud som en forklaringsmodel. Hvis vi accepterer at det er gud der bestemmer, så vil der jo ikke være nogen begrundelse for at fortsætte med at undersøge et fænomen eller spørgsmål. Menneskeheden ville komme til stilstand i sin udvikling.

Hvis du søger på google, er jeg forøvrigt sikker på at du finder nogle ret velkvalificerede videnskabelig svar, på dit spørgsmål. God læsning.

  • 8
  • 0

Så forklar lige hvem der er herre over liv og død

Tilfældigheder eller det enkelte individ!

Hvis videnskaben er så hellig

Videnskaben er, så absolut, ikke hellig, Mads. Måske "det videnskabelige princip" fra nogle vinkler kan betragtes som 'hellig', men mere ud fra noget med ære og værdighed end tro/religion.

så burde det være et enkelt spørgsmål at besvare

Nu bruger vedenskaben jo ikke det, at komme med endegyldige svar. "Kun" mere eller mindre velunderbyggede teorier og teser.

  • 3
  • 0

Kan gud eller troende lide videnskab? Det står skrevet et sted i bibelen at mennesket skal lære at holde tal på sine dage. Det anser jeg da som en opfordring til at udforske universet og jorden, troende eller ej. Og ja, videnskab er en gradvis tilnærmelse til sandheder som lader sig efterprøve med lignende udfald til følge. De bedste svar indtil videre.

  • 3
  • 0

Man skal lige huske at videnskaben kun beskæftiger sig med spørgsmål den kan give besvarelser på. "Er der en Gud" er ikke et spørgsmål videnskaben kan få fat i, da den ikke kan genskabe uforklarlige hændelser der hvergang fører til hensigtsmæssige konsekvenser for mennesket.

  • 1
  • 0

Udover jeg ikke fatter hvad religion har at gøre i denne tråd, overhovedet. Så forstår jeg heller ikke hvor de monoteistiske 'guder' var, for 2000 år siden. Før nogen 'troede' på dem.

  • 4
  • 0

Det er heller ikke urimeligt, at antage Jorden er speciel på nogle punkter.

Her, mener jeg, bl.a. dét, at Jorden har en ekseptionel stor måne. Og, Jorden har pladetektonik. Disse ting, bl.a., gør Jorden yderst speciel, i vort Solsystem. - Og, måske speciel i Mælkevejen? Måske i Universet?

  • 0
  • 0

Måske har "Universet" 'bare' en alder hvor det er blevet 'kønsmoden'. - Altså gammelt nok, har tunge grundstoffer nok, til at kunne surpporte liv, ikke mindst komplekst liv? - Well.....!??

  • 0
  • 0

Jens Loggo vedr. vand:

Der er absolut ingen der ved, hvad der er nødvendigt for livets opståen. Det er kun for liv som vi kender det, at disse ingredienser er nødvendige.

Det giver god mening, at lede efter planeter med sådanne forhold, da den eneste form for liv vi kender til, kræver sådanne forhold, men det er helt galt, at påstå at det er en nødvendighed for at liv kan opstå.

Man kan til hver en tid sige "Jamen, kan man ikke tænke sig en form for liv, som vi ikke kender til?"

Jo, selvfølgelig. Man kan tænke sig alt. Og dermed bliver diskussionen totalt uinteressant.

Man er derfor nødt til at definere, hvad man forstår ved "liv", før diskussionen får nogen værdi.

Hvad forstår du ved liv?

Efter mine begreber kræver liv helt klart kulstofkemi og flydende vand.

  • 0
  • 0

Derfor er det aldeles overflødigt at bringe en hvilken som helst form for religion eller religiøs mening ind i diskusionen.

Altså observer, og når vi så engang har observet nok, så kan vi begynde at diskutere mulige religionsopfattelser, men først efter mange og grundige oberservationer

  • 0
  • 0

Måske er min velvilje til at tro at liv kan opstå i andet end kulstof og vand i flydende form min manglende viden om kemi, en kemi der må antages at gælde i hele universet, men hvis jeg skulle lede efter liv er jeg ikke i tvivl om at jeg vil lede efter det et sted hvor vand var flydende og der kulstof tilstede.

  • 0
  • 0

Hej John. Ja. Er ikke meget inde i det, men det er først ved 3. og 4. generations stjerner, at der er genereret tunge grundstoffer nok. Søg på videnskab.dk efter Karsten Bomholt, han er super til at forklare uden det blir teknisk!!

  • 0
  • 0

Måske er min velvilje til at tro at liv kan opstå i andet end kulstof og vand i flydende form min manglende viden om kemi, en kemi der må antages at gælde i hele universet, men hvis jeg skulle lede efter liv er jeg ikke i tvivl om at jeg vil lede efter det et sted hvor vand var flydende og der kulstof tilstede.

Der kræves vel et opløsningsmiddel hvori komplekse kemi kan finde sted. Opløsningsmiddelet kan vel være andet end vand, også selvom der er tale om kulstofkemi. Men der er så vidt jeg ved også dem der mener, at silicium muligvis kan danne grundlag for tilstrækkelig kompleks kemi.

  • 1
  • 0

Jens Olsen:

Opløsningsmiddelet kan vel være andet end vand, også selvom der er tale om kulstofkemi.

Vand er jo ikke bare et opløsningsmiddel, men indgår dybt i kemien og biofysikken.

Men der er så vidt jeg ved også dem der mener, at silicium muligvis kan danne grundlag for tilstrækkelig kompleks kemi.

Det er teoretisk set korrekt, da silicium og kulstof er i samme hovedgruppe.

Der er bare lige det, at de siliciumforbindelser, der svarer til kulstofforbindelserne, er faste stoffer. F.eks. er pendanten til noget så simpelt som CO2 jo SiO2. Det er kvarts med en smeltetemperatur på 1610 grader. Der kan ikke foregå megen kompleks kemi ved den slags temperaturer.

Vi har heller ikke mødt biokemiske molekyler, hvor silicium spiller hovedrollen, selvom det udgør hele 28% af jordskorpen.

  • 0
  • 0

Hmmm, Kurt! 'Gypten var vist ikke til monoteisme!? - Tværtimod!

Jo, Akhenaton - Tutankamons far - indførte monoteisme, men blev ret upopulær på det hos præsterne, fordi han fratog dem magten...:-)

  • 0
  • 1

Planeter i habitable zone omkring røde og brune dværge vil være tidally locked, dvs. altid vende samme side mod stjernen. Alt vand og atmosfære vil samles som is på bagsiden.

Røde og brune dværge har ofte flares, som vil stege planeter i habitable zone.

  • 0
  • 0

Røde og brune dværge har ofte flares, som vil stege planeter i habitable zone.

Jo, men det kunne være interessant med nogle links der underbygger det, som: http://en.wikipedia.org/wiki/Tidal_locking http://www.astrobio.net/exclusive/4386/tid... eller som fra: Joshi, Haberle, & Reynolds, "Simulations of the Atmospheres of Synchronously Rotating Terrestrial Planets Orbiting M Dwarfs: Conditions for Atmospheric Collapse and the Implications for Habitability", Icarus V129, pp450-465, 1997

  • 0
  • 1

Røde og brune dværge har ofte flares, som vil stege planeter i habitable zone.

Mntjoe, men hvad værre er, at guldlokzonen ligger så tæt på stjernen, at planeten med stor sandsynlighed har bunden rotation. (Som Månen overfor Jorden!) Og som Jan D. linker til, ovenfor. - Den ene side er varm ørken, den anden bundfrossen isørken.

  • 0
  • 0

Der er nu lang vej før noget kommer op i nærheden af de vitale muligheder, som kulstof og vand byder på.

  • 0
  • 0

Der er nu lang vej før noget kommer op i nærheden af de vitale muligheder, som kulstof og vand byder på.

Pointen er vel, at det egentlig ikke er det der er det mest interessante at konstatere.

Vand og kulstof er nok det der fungere bedst ved de forhold vi har på jorden (tryk og temperatur). Men på andre planeter med anderledes tryk og temperatur, kan andre muligheder være den mest optimale mulighed. Det interessante spørgsmål er så, om de under disse forhold fungere godt nok til at danne basis for liv.

  • 1
  • 0

Der er nu lang vej før noget kommer op i nærheden af de vitale muligheder, som kulstof og vand byder på.

Pointen er vel, at det egentlig ikke er det der er det mest interessante at konstatere.

Vand og kulstof er nok det der fungere bedst ved de forhold vi har på jorden (tryk og temperatur). Men på andre planeter med anderledes tryk og temperatur, kan andre muligheder være den mest optimale mulighed.

Selvfølgelig skal man se på andre forhold; ellers udvider man jo ikke søgeområdet. Men jeg har ikke til dato fået præsenteret andet end kulstof og vand, der kommer i nærheden af at kunne støtte vitale processer.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten