Nyhedsanalyse: Google-bilen åbner ny front i krigen om vores hardware
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyhedsanalyse: Google-bilen åbner ny front i krigen om vores hardware

Tirsdag præsenterede Googles ene grundlægger, Sergey Brin, på en konference i Californien, at en ægte Google-bil er på vej. Den bliver selvstyrende, selvkørende og i det hele taget så autonom, som det er muligt at gøre en bil. Den har hverken speeder- eller bremsepedal og heller ikke noget rat.

Læs også: Google bliver bilproducent: Her er bilen uden rat, speeder og bremser

Den nyhed følger i strømmen på Googles indtog på hardware-markedet. Først var det telefonerne fra Motorola, som skulle have et Google-mærkat. I dag har Google sin egen linje af smartphones og tablet under Nexus-brandet. Og selv om Nexus-produkterne ikke er de mest indbringende i koncernen, så har de taget andele på et marked, hvor det er liv eller død, hvis man ikke har et produkt, som rammer de teknologi- og designforvænte kunder.

Læs også: Googles nye robothær består af otte firmaer

I januar lagde virksomheden 3,2 mia. dollars for termostatproducenten Nest Labs, og i sidste uge annoncerede Google en softwareplatform, der vil være i stand til at styre nærmest alt teknisk udstyr i dit hjem inklusive varme og lys.

Det stopper dog ikke med forbrugsprodukter. Google vil også ind i selve produktionen og har på kort tid indkøbt otte robotvirksomheder med Boston Dynamics, det er dem med pakæslet BigDog og de futuristiske humanoide gående Atlas-robotter, som det mest markante.

Læs også: Google bliver ny Danfoss-konkurrent

Derfor er tanken om en bil måske ikke så fjern. Google har i årevis eksperimenteret med førerløse biler. Det har dog altid været eksisterende biler - fortrinsvis Toyota Prius - som er blevet ombygget til at være selvkørende.

Skal de eksisterende producenter af biler så være bange? Det er meget muligt, at de ikke behøver at frygte noget lige nu. Google regner ikke med, at den førerløse bil kommer til salg før om en årrække.

Men de skal stramme sig an. For Googles tilgang til hardware er radikalt anderledes end de mere traditionelle virksomheders. Det kunne man allerede fornemme, da Danfoss blev konfronteret med Googles opkøb af Nest.

'Vi mener, at vi har en gode kundeplatform, og ser ikke Google som en konkurrent foreløbig. Forøvrigt har vi selv et internetbaseret produkt,' var den gennemgående kommentar.

Læs også: Danfoss: Vores termostater skal ikke være sexede

Eksterne kommentatorer var dog noget mere usikre på Danfoss' fremtid. De hæfter sig ved Googles ekstreme innovationsevne og udgangspunktet som et hightech-firma fra Silicon Valley. Bare ideen om ikke at have egne fabrikker, noget, Apple i årevis har praktiseret til perfektion, giver en helt anden manøvredygtighed end en virksomhed som Danfoss.

Det er derfor heller ikke særlig sandsynligt, at Google nogensinde selv kommer til at producere en bil. Det er ikke engang særlig sandsynligt, at den fabrik, som til sin tid skal producere Google-bilen, overhovedet ligner en bilfabrik. Men det er temmelig sikkert, at virksomheder som Google vil blive ved med at udfordre den traditionelle måde at udvikle og fremstille hardware på.

Læs også: Efter Googles termostatopkøb – er Danfoss ved at lave en ‘Nokia’?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det første problem enhver som vil lancere noget nyt i transportsektoren støder på er lovgivning. Der findes næppe noget mere gennem-reguleret marked, med lovgivning på alle tænkelige områder: sikkerhed, energiforbrug (CO2), luftforurening, genanvendelse, føreradfærd inkl færdselsregler, osv.

Den næste forhindring for autonome køretøjer er ansvarplacering hvis/når noget går galt. Er det bilens fejl eller er den "passagerens" fejl (der er jo ingen "fører")? Kan man forsikre sig imod uheld i en autonom bil?

  • 3
  • 0

Jeg gætter at det bliver en parameter i din ansvarsforsikring på linie med om din bil hedder GTI eller lign. Eneste forskel er at forsikringen bliver langt billigere når der hverken er rat eller pedaler i bilen. Hermed er forsikringsselskabet rimeligt sikre på at risikoen for uheld er væsentligt mindre end for biler hvor mennesker kan være involveret.

/niels

  • 4
  • 2

"Den nyhed følger i strømmen på Googles indtog på hardware-markedet. Først var det telefonerne fra Motorola, som skulle have et Google-mærkat. I dag har Google sin egen linje af smartphones og tablet under Nexus-brandet. Og selv om Nexus-produkterne ikke er de mest indbringende i koncernen, så har de taget andele på et marked, hvor det er liv eller død, hvis man ikke har et produkt, som rammer de teknologi- og designforvænte kunder."

Nexus var der inden Google købte og solgte motorola...

Og det er ikke Google der designer hardwaren i nexus serien og lad os lige huske i 5 sekunder at de eneste der tjener faktiske penge på android telefon hardware er Samsung...

Så at Google kaster rundt med penge og "kommer ud" med en bil der køre selv og køber en fin termostat så har de nogen seriøse dørtrin der skal overskrides...

Tjente nest nogen sinde penge ? Og det de tilbød var design og lidt nytænkning i indstillingen af tidspunkter ikke unik funktion og de var absurd dyre...

Googles bil "uden rat" har et rat da den kan kun kan køres på en lukket bane mm der sider nogen og kan overtage i en nødsituation... Og selv om det er totalt spaceage så er det ikke noget der er nogen der havde et brand indenfor biler ville vise frem... Så selv om Google er glade for at vise ufærdige ting frem så gør det ikke dem til noget andet end prototyper man kan køre fra på en cykel...

Hvad med man sammenligner den med de der deltager i DARPA automatbil konkurancen... Før man falder i svime over en Google prototype.

Selv om de har investeret i en masse robotfirmaer hvad med vi vurdere Google på samme skala som alle andre firmaer på de produkter man kan købe fra dem.... Ikke de bizarre prototyper de showboater (jup Google glass looking at you)...

Hvad vil de med dem ud over at showboate ?

For hvis nogen der tjente penge på biler eller andet hardware viste noget i den her stil frem så ville det resultere i et aktiekurs kollaps.... Wonder why...

  • 1
  • 1

Husk lige på hvor stor Google er. De har masser af lobbyister som kan få lavet loven om hvilket de f.eks. har gjort i nogle amerikanske stater hvor selvkørende biler nu er tilladte.

Det med ansvaret (ihvert fald det økonomiske) har vi jo alle outsourcet til forsikringsselskaberne - Google er stor nok til at lave/købe et forsikringsselskab. Derudover er disse selskaber sikkert nemme at gøre glade: giv dem noget statestik som viser at selvkørende biler er en lavere risiko end dem styret af mennesker.

Mvh
Steen

  • 3
  • 0

Der er helt sikkert mange juridiske og praktiske problemer på vejen - men perspektivet er jo fuldstændigt svimlende. Selvkørende biler vil kunne erstatte den meste kollektive trafik - børn vil kunne transportere sig selv - man vil kunne spise, arbejde, se film eller sove på vej til og fra arbejde, køre fuld hjem fra fest. En helt ny måde at tænke transport på. En overvejelse kan så være, om hver borger skal eje sin egen selvkørende bil - eller om samfundet skal have en flåde af biler, som kører rundt og dækker borgernes transportbehov - som en slags selvkørende taxaer? Håber at kommer til at opleve det.

  • 5
  • 0

Er sikker på at de biler vi får har spyware så alle vores ruter bliver kortlagt og solgt til industrien, som alt vores internet browsing.

  • 0
  • 0

Hej Jacob

"Hvad med man sammenligner den med de der deltager i DARPA automatbil konkurancen... Før man falder i svime over en Google prototype."

Prøv lige at gøre dit hjemmearbjde inden du kritiserer til højre og venstre. Googles selvkørende bil var den første vinder af DARPAs konkurrence, den blev nr. 2 i den senere konkurrence i bykørsel, og de udvikler løbende på den. Du skal lede længe efter en mere moden selvkørende bil end Googles.

I forhold til sammenhængen med resten af Googles forretning, så er det underliggende tema kunstig intelligens og maskin lærning. Det er Google i forvejen mestre i fra deres søgeteknologi, og det er en helt naturlig udvikling at udbrede de samme ideer til andre produktkategorier. Det kan godt være at Google ikke er i nærheden af at kunne tjene store penge på robotteknologi endnu, men de gør et stort stykke arbjde for at vise vejen.

  • 0
  • 0

Kan man forsikre sig imod uheld i en autonom bil?

Spørg forsikringsselskaberne hvor ofte menneskelige fejl er skyld i ulykker.

Mit gæt er, at antallet af uheld vil falde markant med selvstyrende biler - og at forsikringen derfor bliver billigere.

Det er langt mere interessant hvordan en selvstyrende bil forholder sig til moralske aspekter.

Hvordan skal den forholde sig til en situation, hvor den skal vælge mellem to onder. Et barn på kørebanen og ingen mulighed for at undvige uden at der sker personskade på passagereren. Der findes masser at den slags situationer. De er heldigvis sjældne, men kræver alligevel, at der er taget stilling til dem i software - da den næppe får en moralsk bevidsthed. Ergo skal der udformes en liste over hvordan personskade skal prioriteres af nogle uafhængige folk. Det bliver nok ikke nemt.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten