Nyhedsanalyse: Derfor bliver kampen om støtten til den grønne strøm en gyser
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyhedsanalyse: Derfor bliver kampen om støtten til den grønne strøm en gyser

Det kan få alvorlige konsekvenser, at regeringen vil rette ind efter EU og omlægge det danske støttesystem til alternative energiformer, den såkaldte PSO.

Igennem mange år har Danmarks satsning på grøn strøm og biogas været finansieret via PSO-puljen, hvor danskerne over elregningen betaler tilskud til vindmøller, solceller, biogasanlæg og biomasse til el-fremstilling.

Imidlertid har EU stemplet det danske støttesystem som ‘traktatstridigt’, eftersom det kun er indenlandsk produceret grøn strøm, der har adgang til støtten, mens udenlandske elproducenter, som sælger strøm til Danmark, ikke kan få del i støtten.

For selv om debatten mellem EU-Kommissionen og Danmark om PSO-systemet hidtil har været kædet tæt sammen med godkendelse af den nye solcelleordning og støtte til landvindmøller, får EU's udmelding konsekvenser for støtten til både landvindmøller, solceller, biogas og elproduktion på biomasse. Alle disse ordninger skal ændres.

Eneste undtagelse er havmøllerne, som allerede i dag bliver sendt i udbud og dermed giver ens muligheder for danske og udenlandske virksomheder.

Læs også: Regeringen bøjer sig: Dansk støtte til grøn strøm skal ændres

Også beslutningen fra sommerens vækstpakke om at fritage særlige danske energiintensive virksomheder for PSO-betaling har afventet kommissionens afgørelse, som altså lyder: Lav støtten om.

Ifølge vækstpakken skulle virksomhederne lempes for 13,2 mia. kroner i PSO-betaling i perioden 2014 til 2020.

Ingen fortilfælde at læne sig op ad

Ifølge pressemeddelelsen i dag understreger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), at det skal være en ‘snarlig og smidig løsning’. Han betoner samtidig, at ‘ikke er hele PSO-systemet, der skal ændres, men alene problemstillingen i forhold til importeret elektricitet’, og at kommissionen har bedt Energistyrelsen om at komme med forslag til løsninger, der adresserer problemstillingen.

Hvad den danske regering konkret har i ærmet, ved vi ikke, eftersom selve korrespondancen mellem EU og Danmark er hemmelig.

Spørger man vicedirektør i Energistyrelsen Kristoffer Böttzauw om, hvor omsiggribende en sådan ændring vil blive, vil han ikke ud med noget bud. Primært fordi det danske PSO-støttesystem er unikt, og man derfor ikke kan pege på en løsning fra et andet land, som man med sikkerhed kan genbruge.

Så den nye støtteordning skal først forhandles på plads med kommissionen, hvorefter den skal behandles politisk og derpå implementeres i dansk lovgivning.

Tidsfaktoren kan aflive solcellebranche

Lars Aagaard, der er adm. direktør i den store brancheorganisation Dansk Energi, mener ikke, at der behøver at være tale om en større omvæltning, fordi man fra andre lande ved, at de blot har givet nogle småindrømmelser, hvor man afsætter nogle penge til at købe VE-produktion i udlandet.

Et eksempel er fra Tyskland, hvor man på få måneder har fået godkendt nye, lignende støtteregler til solceller via en dialog med kommissionen.

Juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet med speciale i EU ser noget mere sort på sagen.

Ifølge netmediet Energywatch mener han, at det kan komme til at ‘gøre utroligt ondt på Danmark’, fordi man ikke kan udelukke, at PSO-systemet skal ændres med tilbagevirkende kraft.

Tidligere talsmand for solcelleforeningen og i dag bestyrelsesmedlem i VE BYG under Dansk Byggeri Per Henriksen frygter også for de store politiske konsekvenser, sagen kan have, når og hvis det viser sig, at hverken indholdet af vækstpakkens POS-relaterede initiativer eller energiforligsparternes ditto holder til ‘EU-testen’ og derfor skal ændres radikalt.

Ud over stor politisk polemik vurderer han, at det kan tage flere år, hvis der skal laves nye love som erstatning for de gamle, og disse skal godkendes af EU. Tid, som for solcellerne vedkommende vil levere det afgørende dødsstød til den danske solcellebranche.

Så der er lagt op til et gysende varmt efterår for klima-, og energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og hans medarbejdere i Energistyrelsen. Imens må solceller og de små vindmøller vente på den støtte, som de danske politikere har stillet i udsigt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.....på at medlemsstaternes indirekte og direkte støttesystemer til indenlandske varer og ydelser er traktatstridige, medmindre det modsatte er positivt bestemt i EU-reglerne selv. Det er et helt grundlæggende, traktatfæstet princip i EU-lovgivningen, at udenlandske varer og ydelser ikke må diskrimineres til fordel for indenlandske varer. Der findes en righoldig retspraksis, der fastlægger grænserne, og selv om der ikke er praksis fra energistøtteområdet, burde Energistyrelsens EU-jurister (for sådan nogle har man vel på et så gennemreguleret område) kunne se, at der vitterligt er et problem. Der findes en såkaldt gruppefritagelsesordning for miljøforanstaltninger, men denne tillader kun degressive ordninger. Så Danmark har vitterligt et problem. Det burde ikke komme bag på Energistyrelsen.

  • 5
  • 0

Elektricitet er intet værd i forhold til varmt vand, som handles til eksorbitant høje priser. Dette skyldes vores afgiftssystem - herunder at afgifter lægges på elektricitet ved forbrugsstedet, mens de lægges på varme ved produktionsstedet i form af afgifter på brændslet. Dette medfører konstant besynderlige forvridninger i det danske energilandskab.

Hvis blot dette blev lavet om, så afgifterne på el blev lagt på produktionsstedet i form af de afgifter - eller mangel på samme - som der i forvejen er på brændslet, så er den største hurdle klaret af markedet selv.

Problemet med denne model er også EU, da vi endnu ikke har harmoniseret afgifter på brændsel, for det skal derfor være muligt at pålægge import strøm samme afgifter for deres brændselsforbrug til strøm, som lokalt dansk produceret strøm.

Dette burde dog ifølge EU's logik kunne lade sig gøre, for kun derved vil danske elproducenter undgå unfair og markedsforvridende kræfter - præcis som det nu påstås, at udenlandske producenter bliver det.

  • 3
  • 0

Hvordan vil EU skelne mellem om den strøm der importeres kommer fra et VE-anlæg eller noget andet?

Det eneste land, hvorfra man med nogenlunde sikkerhed kan sige at strømmen er VE når den importeres, er Norge - og de er slet ikke med i EU.

Hvis vi skal sende støtte-kroner videre til vores nabolande, når vi importerer VE, så må det samme jo gælde den modsatte vej.

Det er mit klare indtryk - uanset hvordan vi anskuer det - at den strøm vi eksporterer til andre EU-lande (Tyskland og Sverige), generelt må indeholde mere VE end den vi importerer fra samme - og da Tyskland betaler en mere rundhåndet støtte til deres VE end vi gør i Danmark, så kan det jo meget vel blive en overskudsforretning for Danmark.

... men stadig helt umulig at administrere!

Desuden eksporterer vi det meste af den strøm vi importerer fra Tyskland direkte videre til Norge, ligesom meget af den strøm vi eksporterer til Tyskland, når vinden lægger sig, importeres fra Norge.

EU forventer vel ikke at vi skal betale afgift af den strøm der passerer som transit, uden at kunne forlange samme afgift fra Norge, når vi sender den videre?

Forslag:

I stedet for at yde yde støtten til eksempelvis vindmøller for hver kWh de leverer, så udbetal den i X-antal årlige rater, som betaling for den kapacitet og tilgængelighed de kobler til nettet.

Dermed er det selve møllen vi betaler for i Danmark, og ikke strømmen.

Tilskuddet kan beregnes på nøjagtig samme grundlag (generatoreffekt, rotorareal, placering) som i dag, og kan endda korrigeres efterfølgende på baggrund af tilgængelighed og afvigelse fra beregnet AEP, således at de får nøjagtigt det samme, som de ville have fået med den nuværende ordning.

Forskellen er bare, at det så er møllen vi betaler tilskud til - ikke strømmen.

Udbydere fra andre EU-lande vil så få del i præcis samme tilskud - det er bare møllen de skal eksportere, og ikke strømmen.

Det er i øvrigt ikke spor anderledes end det er i dag - hvor der heller ikke er tale om hverken handelshindringer eller forskelsbehandling mellem EU-lande.

Enhver udbyder fra ethvert EU-land, kan jo deltage i udbuddene på dansk grund, eller købe andele i de eksisterende møller, både on- og offshore, og dermed få del i den danske VE-støtte, på præcis samme vilkår som danske udbydere.

Vi skal bare rent formelt præcisere at det er VE-anlægget vi betaler tilskud til, og ikke strømmen, så kan jeg ikke se at EU har noget at sige.

  • 7
  • 1

I stedet for at yde yde støtten til eksempelvis vindmøller for hver kWh de leverer, så udbetal den i X-antal årlige rater, som betaling for den kapacitet og tilgængelighed de kobler til nettet.


Du løser umiddelbart kun et problem omkring vindmøller. Hvad med termiske kraftværker, PV på huse mv.?

Hvis afgiftssystemet blev lavet om, som ovenfor beskrevet, så ville markedet selv kunne løse problemerne, fordi vindmøllestrømmen ikke ville blive belastet med disse og derfor ville kunne indbringe et større provenu, da den vil kunne sælges til elpris plus alternative brændselsafgifter fra fossile værker.

  • 0
  • 0

Risø har lavet en UV lys, en meget stærk variation, der kan skille vand med en titan wafer. Hvorfor ikke bruge den nye teknologi. Der er mange muligheder at lave gas til små penge der kan opbevares for længere tid og laves om igen til strøm.

  • 0
  • 3

Søren Lund: For en gangs skyld næsten enig! - Afregning for møllers "størrelse" i stedet for kWh-erne giver dog det problem, at ikke alle møller fungerer lige godt, og vedligeholdes lige grundigt. Især ikke med din ordning! - Så det kræver en "effektivitets-dokumentation" med tilhørende efterregulering af støtten ! - Altså en (sædvanlig) lappeløsning, som EU antagelig også vil angribe!!!

  • 0
  • 0

Ole G: Jeg må skuffe: Der er ikke opfundet en metode til at adskille ilt og brint fra vand - uden at tilføre mindst samme energi, som kommer, når man bagefter udnytter brinten. Det er simpel fysik!
Men der er opfundet er rigtig mange metoder, der ikke virker!

  • 3
  • 0

Her i Canada er Provinsen Ontario begyndt at tilføre brint til gaskamrene i Sarnia. Det er her at Abertas naturgas bliver samlet hele året rundt for brug om vintern. Mit hus og mange bruge gas til varme. Dette skulle jo øget mængden der er. Vindmølle strøm bliver jo sold til staterne dog til tab for at komme af med det. Sådan har det været end til nu. Det er jo ikke så let at opbevare strøm på længer sigt men dette skulle jo hjælpe. Ontario bygger natur gas turbine til strøm anlæg for at komme af med deres kul kraftværks. Der skal jo noget andet til end vindmøller når der ingen vind er. Dog nu vil tingende passe sammen, og det gør de med lidt hjælp fra Risø.

  • 2
  • 1

Det er stærkt tvivlsomt om vandkraft fortjener at blive tituleret VE, da det er meget naturødelæggende. Knapt så meget som i varmere lande, hvor vandkraft kan være mere forurenende med klimagasser end nogen anden energiform.

I USA afvikles vandkraft i stor stil og der kommer forhåbentligt ikke erstatning op.

KK risikoprofilen er for vand at regne ved siden af en del af de mere sindsyge dæmninger, og det er en given ting at dæmninger forarmer både over dæmningen, hvor store områder oversvømmes og under dæmningen, hvor floden ikke længere flyder naturligt og derfor helt ændrer karakter, så den fx ikke understøtter samme dyreliv eller gøder deltaet. I havet mangler tilskuddet af næringsstoffer og mineraler, hvad der leder til alskens problemer og herunder også mindre binding af CO2.

Vi skal have mindre vandkraft ikke mere. Ejeren af NorthFace har opkøbt store områder i Chile for at undgå destruktion af vigtige biotoper. Her i Europa skulle vi også se lidt mere nøgternt på vandkraft og se at få det afviklet i god ro og orden over de næste årtier.

  • 2
  • 4

Ole: kan du dokumentere, at vandkraft i USA bliver nedlagt i stor stil ???
Jeg kan forstå, at der er modstand imod ny vandkraft, men den eksisterende er vel et stort plus (billig og klimavenlig - i lighed med kernekraft).

  • 0
  • 0

Holger mener nok Jens og ikke Ole.

Jeg kunne sandelig også godt tænke mig at se dokumentation for at vandkraft i USA "nedlægges i stor stil".

Jens har vist fået sutten galt i halsen.

De sidste 10 års udvikling i generations-kapacitet i USA's vandkraft:

2004 : 77.64 GW
2005 : 77.54 GW
2006 : 77.82 GW
2007 : 77.89 GW
2008 : 77.93 GW
2009 : 78.52 GW
2010 : 78.83 GW
2011 : 78.65 GW
2012 : 78.70 GW
2013 : 79.02 GW

... tyder da heller ikke på at noget nedlægges i stor stil!

http://en.wikipedia.org/wiki/Renewable_ene...

  • 4
  • 0

Nu bliver Vestager konkurrencekommisær, og med hendes og de radikales grønne tanker kan det blive interessant. Kul ser jo ud til at have en vis fordel, hvis man ikke pålægger det et handicap med CO2 og andre spidsfindigheder.

  • 1
  • 1

Ja, det var Jens, jeg mente, men det har Søren sat på plads.
Om Margrethe Vestager: Tillykke med det, men at blive konkurrencekommissær lige nu, hvor DK kæmper med EU om lovligheden af vores PSO-system - og anden konkurrenceforvridning. Det bliver spændende! - For os og for hende!

  • 0
  • 0

Stop al fremtidig PSO-støtte. Giv hver ny producent en statsgaranti for at de godtgøres for alle fremtidige, diskriminerende afgifter og skatter, så er der effektivt vaccineret mod en Auken. Herefter vil PSO-byrden falde med årene som de støtteberetigede falder ud. Alle fremtidige producenter og aftagere vil vide at de kan handle uden nyopfundne afgifter og skatter. Hellere en boble der siver end en der brister.

  • 3
  • 1