Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen

Plus6. januar 2021 kl. 03:0013
Nyhedsanalyse: Danmark kan ikke bare købe sig til en bedre plads i vaccinekøen
Det var en sygeplejerske, som lagde arm til den første vaccination på Rigshospitalet. Siden har over 50.000 danskere fået første stik. Illustration: Rigshospitalet.
Med henvisning til blandt andet Israel og Tyskland vil nogle debattører bryde med EU-fællesindkøb af vacciner og overbyde markedet. Men så enkelt er det ikke.
Artiklen er ældre end 30 dage

Siden starten på covid-19-epidemien har det handlet om at holde smittetal, indlæggelser og dermed dødelighed længst muligt nede, mens vi ventede på vaccinerne.

Nu er de her så, færdige og afprøvet på rekordtid.

Pfizer/BioNTechs er sågar allerede givet til mere end 50.000 plejehjemsbeboere og frontlinjemedarbejdere herhjemme, selv om det kun er to uger siden, EU-Kommissionen gav sin endelige godkendelse.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
13 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
6. januar 2021 kl. 23:15

Jeg mener du taler MOD al videnskab på området.

Hvordan kan det være mod al videnskab at indsamle viden sådan som jeg skriver om? I så fald hvad er det for en videnskab?

Naturligvis har man ikke her i landet ressourcer til både at behandle og forske så meget som man ville, men der bliver vel også skabt viden i udlandet som man kan tage til sig? For det må være interessant hvis man kan identificere dem der kommer gennem et forløb uden symptomer, vi ved at alder spiller en rolle, men mon ikke man også har kigget på biologiske faktorer som f. eks. vitaminer?

Så det var egentlig bare et spørgsmål jeg rejste, hvem rammer sygdommen, hvem går fri og hvorfor, det burde man faktisk have et overblik over nu?

Det der fra starten provokerede mig til at spørge var at man normalt i sundhedsvæsenet forlanger alt dokumenteret helt til det yderste, men så ser jeg pludselig en kliniker udbrede sig om noget så fluffy som "social ulighed" som jeg ikke formoder at han har det fjerneste begreb om og som vel heller ikke er operativt i sammenhængen!

https://www.bt.dk/samfund/overlaege-disse-danskere-indlaegges-og-doer

12
6. januar 2021 kl. 20:03

@Jens Arne Hansen Jeg mener du taler MOD al videnskab på området.

  1. Af andre virus-sygdomme kender vi for eksempel kopper, som findes i så få varianter (hvis nogen) at een vaccine er nok. Ingen mutationer. Kopper er derfor udryddet.

  2. For mæslinger gælder det samme, men den sygdom er ikke udryddet pga. fanatikeres modstand mod vaccine.

  3. Få andre virus-sygdomme er forsvundet før pandemier: SARS og MERS. Men det er bestemt ikke en naturlov.

  4. Influenza muterer hvert år, og derfor laves ny vaccine, omend på "kendt opskrift" hvert år. Risikogrupperne vaccineres i Danmark. Det har så vist sig, at den nye renlighed også har en positiv, begrænsende, virkning.

  5. Covid-19 var en helt ny sygdom, hvorfor den store indsats for at finde vacciner, hvor vi pt. taler om 6 forskellige i den vestlige verden. Troer er, at de to mest omtale mutationer også forebygges med de kendte vacciner, men vi ved det ikke. Når det gælder "fremtiden", som måske starter i efteråret 2021, er det umuligt at gætte på scenarierne. Der kan komme endnu andre mutationer, end de to mest kendte, som kræver 1) ny vaccine, 2) ændret vaccine, 3) re-vaccination, 4) ikke kan forebygges på kort sigt (6-12 måneder).

Derfor mit indlæg herover. Vi kan let bygge produktionsfaciliteter - hvis vi vil.

11
6. januar 2021 kl. 18:35

Vi kan ikke sige hvor lang tid ny forskning og udvikling vil tage, til en ny virus, men vi kan med sikkerhed sige, at der kræves produktionsfaciliteter. OG DET er en flaskehals lige nu.

Måske kunne man gå en helt anden vej?

Vi har nu kendt sygdommen et år, 175.000 har været smittet, knapt 10.000 har været indlagt på hospital, og 1500 er indtil nu døde. Derfor burde der nu være indsamlet en solid viden om hvem der bliver smittet, hvem der ikke får symptomer og hvem der bliver syge, og hvem der får et alvorligt forløb.

Så det burde allerede nu være muligt udfra patientdata at danne sig et billede af de risikogrupper som sygdommen rammer og således blive i stand til at udpege de 10 -20 % mest udsatte af os og få dem vaccineret i en fart, derefter kunne det videre forløb så foregå en smule mere afslappet?

Spørgsmålet er så blot om man har sikret sig en sådan viden, men jeg synes egentlig det burde være svært at undgå i et land hvor man registrerer så meget som i vort!

10
6. januar 2021 kl. 16:25

@Aksel Koplev Du rammer forbi skiven. Under sædvanlige, europæiske, retsprincipper, så ejer patentejeren alle rettigheder til sit patents udnyttelse. I en nødretslignende situation kan jeg forestille mig, at brugsretten sælges. Det kan så være en umoralsk overpris, det kan være en rimelig cost-share + risiko pris. Men jeg kan alternativt forestille mig en ekspropriation, af hensyn til almenvældet. I det tilfælde er der hævdvundne principper for erstatningen.

Hvis udviklingen er sket med offentlig støtte, så er det interessant hvilke betingelser der er fastsat. Måske er støttemidlerne givet som en betingelsesløs støtte - hvilket er ubeskriveligt tåbeligt. Måske er der klausuler, kan vi alle håbe.

Det er meget sandsynligt, at det kan tage op mod halvt år at bygge en fabrik til denne type produktion. Det er efter min opfattelse NAIVT at tro på, eller gamble på, at det hele går over inden eftråret. En sund risiko-vurdering tilsiger at sikre produktionsfaciliteter x 3 i forhold til nuværende. Risikoen består i en ny pandemi af ny eller muteret virus,

I mellemtiden kan vi "skændes" om deling af know-how.

Vi kan ikke sige hvor lang tid ny forskning og udvikling vil tage, til en ny virus, men vi kan med sikkerhed sige, at der kræves produktionsfaciliteter. OG DET er en flaskehals lige nu. (Jeg forbigår administrativ slendrian i visse lande som beskrevet i nyhederne idag).

9
6. januar 2021 kl. 16:15

Re : Tvangslicens: BBC har en rigtig fin artikkel om udviklingen af Oxford-AstraZeneca vaccinen https://www.bbc.com/news/health-55308216. Her (Oxford) havde man i forvejen værktøjet til at lave en vaccine, og da man fik "Specifikationen" på COVID-19 virusen, så kunne man indenfor en uge lave en 'prototype-vaccine'. Den store opgave var nu at afprøve den d.v.s. Fase1, Fase2, og Fase3. Det var først da man bevilligede penge i England, at de kunne komme lidt videre. Det er altid de efterfølgen faser der koster milliarder ( ja milliarder!), og det er derfor af de store Farma-virksomheder tager "et skridt ad gangen", så man ikke spilder penge på noget der ikke virker. I det her tilfælde har man sprunget denne 'forsigtighed' over, og lavet som meget som muligt parallelt. Man fik overtalt AstraZeneca til 'at hoppe med på vognen', og så kunne man gå igang. Oxford fik desuden også AstraZeneca til at accepter at det skulle tilbydes på "rimelige prisvilkår" (derfor er den en af de billigste vacciner). Oxford ville aldrig nogensinde kunne producere en tilstrækkelig mængde, og selv AstraZeneca ( som er en stor spiller i Farma-verden), kan heller ikke dække verdens behov. Det at afprøve , validere og producere vacciner er ikke nogen man 'bare lige' gør, og derfor kan man ikke sætte f.eks Elon Musk til at "bare lige" lave en vaccine fabrik. Hvis man kigger på en af de andre vacciner (Pfizer-BioNTech), så er det det lille firma BionTech, med støtte fra Tyskland, der har udviklet vaccinen, og der er storebror Pfizer der har musklerne til afprøvning og masseproduktion. Den enester der her hjemme ville kunne fremstille vaccine er Statens Serum Institut, og her har man 'solgt' vaccine fabrikken, så det med tvangslicens kan vi nok ikke rigtigt bruge til noget. Det der vil sikre en rimelig mængde vaccine og en rimelig pris er at der efterhånden er mange (potentielle) leverandører, og rigtigt mange kunder.

7
6. januar 2021 kl. 12:10

God artikel. Der er flere, både polikere, men også andre, som siger hvorfor gør vi ikke bare, hvorfor køber vi ikke bare, hvorfor går det ikke hurtigere osv. Læs artiklen, Derfor.

Helt enig - det er skræmmende at se hvor hurtigt dumme og kortsigtede ideer har det med at poppe op når lokummet brænder. Underligt at de mennesker der tænker sådan slet ikke overvejer at hvis først nogle lande begynder at aggere på den måde, hvad skulle så forhindre andre i at gøre det samme - og at nogle af disse har større politisk indflydelse og flere penge end vi fx har. For slet ikke at tale om de lande hvor producenterne af vaccinerne ligger - hvorfor skulle de overhovedet tillade at disse virksomheder solgte noget til andre lande før de selv havde fået hvad de behøvede. I en sådan verden tror jeg næppe at Danmark ville komme ud som vinder.

6
6. januar 2021 kl. 11:49

Det spørgsmål leder til et et andet: Det er oplyst, at vi ikke i de store, danske medicinalvirksomheder er teknisk mulighed for vaccine-produktion - nogle små kan måske. MEN set rejser vel de spørgsmål til EU: kan man ikke bygge en standby fabrik, eller snarere nogle stykker, som kan stå standby - til næste gang ?

Der kommer jo noget positivt ud af denne epidemi.

  1. Vi får demonstreret at selv komplekse lægemidler kan udvikles meget hurtigt, hvis der bruges ressourcer nok

  2. Vi får taget nogle nye vaccinetyper i brug til mennesker (mRNA-vacciner og adenovektor-vacciner). Når de nu har demonstreret effektivitet og generel sikkerhed kan nye vacciner udvikles hurtigere (der skal stadig laves tests)

  3. Hvis vi vil have standby-produktionskacacitet kan de nyopsatte produktionsfaciliteter jo bevares og vedligeholdes (virksomheder kan f.eks betales for at have standby-kapacitet til specifikke vaccinetyper)

5
6. januar 2021 kl. 11:34

Har ING mulighed for at undersøge begrebet tvangslicens, hvor et firma kan tvinges til at give produktionslicenser til andre leverandører? Det bruges sjældent, men lige netop den situation, vi har med Covid-19, kalder på, at det bør bruges, for at sætte produktionskapaciteten op.

Jeg tror ikke det vil hjælpe. Produktion af biologiske lægemidler er kompleks. Det tager lang tid at producee og sikre at kvalitet er OK. Det vil mindst tage måneder, selv hvis de rette produktionsfaciliteter er på plads.

Så vidt jeg ser det ligger problemet netop i de næste måneder. Når vi kommer ud på sommeren dæmpes epidemien, vaccinerne kommer på plads.

Man kunne forestille sig at CureVac havde faciliteter til at producere RNA vacciner (når nu de er ved at udvikle og producere deres egen mRNA-vaccine). Men hvis de skulle producere Pfizers vaccine forsvinder CureVacs vaccinealternativ. Hvis der havde været tale om en protein-vaccine, så kunne man nok finde en række producenter, der kunne træde til.

4
6. januar 2021 kl. 11:31

Det spørgsmål leder til et et andet: Det er oplyst, at vi ikke i de store, danske medicinalvirksomheder er teknisk mulighed for vaccine-produktion - nogle små kan måske. MEN set rejser vel de spørgsmål til EU: kan man ikke bygge en standby fabrik, eller snarere nogle stykker, som kan stå standby - til næste gang ?

Og inden råberiet om pris kommer, så tænk lige på hvor mange penge der bruges på Forsvaret ? De danske forsvar koster omkring 4.000 kr/indbygger om året. Så med 340.000.000 indbyggere i EU blivr det 1.360 milliarder kroner om året til forsvar (sådan cirka). Mon ikke der kan bygges et par fabrikker, om året, for bare 2% ?

For der kommer flere pandemier !

3
6. januar 2021 kl. 11:00

Har ING mulighed for at undersøge begrebet tvangslicens, hvor et firma kan tvinges til at give produktionslicenser til andre leverandører? Det bruges sjældent, men lige netop den situation, vi har med Covid-19, kalder på, at det bør bruges, for at sætte produktionskapaciteten op.

2
6. januar 2021 kl. 10:09

Englænderne har også besluttet at vente hele 12 uger med at give anden dose, boosteren, for at sikre flest mulig mennesker chancen for at opnå de omkring 50 procent immunitet ved første skud.

Det er nærmere 90%. Her er analysen fra den britiske Joint Committee on Vaccination and Immunisation:https://www.cas.mhra.gov.uk/ViewandAcknowledgment/ViewAttachment.aspx?Attachment_id=103741De 50% er hvis man tæller fra den dag vaccinen gives, dvs. at man ikke giver immunsystemet tid til at reagere på vaccinen og tæller folk med der er blevet inficeret kort før de bliver vaccineret. Tæller man fra to uger efter første dosis er den ca. 90% effektiv. Faktisk er kurven (Figure 1) allerede knækket ved ca. 11 dage og da der går flere dage fra man er inficeret til man viser symptomer er den nok allerede 90% effektiv minde en en uge efter man får den.

1
6. januar 2021 kl. 09:03

God artikel. Der er flere, både polikere, men også andre, som siger hvorfor gør vi ikke bare, hvorfor køber vi ikke bare, hvorfor går det ikke hurtigere osv. Læs artiklen, Derfor.