To nyfundne planeter er det bedste bud på liv uden for Jorden

Kepler-satellitten har fundet et solsystem med fem planeter, hvoraf to befinder sig i en afstand fra stjernen, hvor flydende vand kan findes.

De to interessante planeter har radier på henholdsvis 1,4 og 1,6 gange Jordens radius og modtager henholdsvis 1,2 og 0,41 gange den solenergi, som Jorden modtager. De har omløbstider på 122 og 267 dage,

'Det er Keplers første fund af planeter i den beboelige zone, som kan være med faste, tørre overflader eller med store mængder vand (med det meste i fast form på grund af det høje tryk) omkring en kerne af silikat og jern,' skriver forskerne i en artikel, som er blevet offentliggjort af Science.

Den internationale forskergruppe omfatter bl.a. forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet har en central rolle i tolkningen af videnskabelige data fra Kepler-missionen og er en af de danske medforfattere.

»Det er et rigtigt, rigtigt interessant resultat, vi nu offentliggør. Vi var tæt på for et års tid siden med at finde en jordlignende planet omkring stjernen Kepler-22. Men planeten var lidt for stor, så den var nok snarere en lille Neptun end en stor Jord,« siger han til Ingeniøren.

Læs også: »Giv os 60 satellitter, så skal vi fortælle om der er liv på Kepler-22b«

Forskerene skriver afslutningsvis i deres korte artikel, at de ikke kan være sikre på om, de to planeter i beboelige zone, Kepler-62e og Kepler-62f, har en klippeoverflade, en atmosfære eller indeholder vand.

Hvis den inderste af de to planeter har en atmosfære, der svarer til Jordens, vil den have en temperatur omkring 30 grader.

Lang ventetid til vi kender svaret på det helt store spørgsmål

Vi kommer til at vente en del år på at få det endelige svar på, om der er liv på en eller begge planeter.

Stjernen Kepler-62 befinder sig godt nok kun 1.200 lysår, men den er en meget lyssvag stjerne, som kun udsender 20 procent af Solens energi, så Kepler-satellitten kan ikke forbedre sine målinger af de to planeter yderligere.

Lars A. Buchhave fra Københavns Universitet har ved at studere stjernens spektre klarlagt dens kemiske sammensætning, som har vist sig at være meget tæt på samme kemiske sammensætning som Solen, men dog ikke helt så mange tunge grundstoffer. Da stjerner og planeter dannes i samme proces vil det fundne planetsystem har mange ligheder med vores eget solsystem.

Jørgen Christensen-Dalsgaard fortæller, at det med det kommende European Extremely Large Telescope (E-ELT) eller det kommende James Webb-rumteleskop måske vil være muligt at fremskaffe målinger af en eventuel atmosfære og derved finde ud af, om planeterne rent faktisk er passende for liv, der minder om det, vi kender på Jorden.

Om der rent faktisk er liv på planeterne, er Jørgen Christensen-Dalsgaard ikke meget for at udtale sig om.

»Jeg tror dog, at livet er en naturlig følge, hvis de rette betingelser er til stede,« siger han.

Nye missioner på vej

Kepler har allerede givet astrofysikere og astronomer stor viden om exoplanetsystemer, siden satellitten blev opsendt for fire år siden.

Efterfølgerne er allerede planlagt. Nasa udpegede i begyndelsen af denne måned missionen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) til opsendelse i 2017.

Jørgen Christensen-Dalsgaard har store forventninger til denne mission, som godt nok vil fokusere på de klareste stjerner, men i modsætning til Kepler vil dække hele stjernehimlen.

ESA har missionen Planetary Transits and Oscillations of Stars (Plato) på tegnebrættet, som vil blive en slags super-Kepler til at finde planetsystemer. Det vil blive afgjort til næste år, om denne mission eller en af fem andre konkurrerende missioner vil blive udvalgt til opsendelse omkring 2024.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tror så ment ikke vi skal udenfor vores egen solsystem, hvis vi skal finde liv uden for jorden (bakterier mv.) Spørgsmålet er bare hvor vi skal lede.

Men disse to planeter er nok et godt bud på, hvor der kan være liv uden for vores egen planet/solsystem.

  • 0
  • 0

"...eller med store mængder vand (med det meste i fast form på grund af det høje tryk)"

Hvorfor ville man forvente, at planeter ca. 1,5 X jordens størrelse skulle kunne besidde så voldsom tyngdekraft?

Og, da begge planeter, tilsyneladende, befinder sig i guldlokzonen, burde kun mindre mængder af evt. vand findes som is.

  • 1
  • 0

En 1½ gange jordplanet vil have et rumfang der er næsten 3½ gange større en jorden. Hvis den består af nogenlunde samme materiale som jorden vil trykket være væsentlig højere. Der er bare den lille finte, at vand fryser ved lavere temperatur under højt tryk, og når den nu er i den beboelige zone, så har jeg svært ved at se, den skulle være overiset.

  • 4
  • 0

"Hvorfor ville man forvente, at planeter ca. 1,5 X jordens størrelse skulle kunne besidde så voldsom tyngdekraft?"

Der er andre ting end tyngdekraften der er afgørende for trykket på planetens overflade. F.eks. atmosfærens tykkelse/masse. Man skal ikke langt væk for at finde et eksempel:

Venus har en masse på 82% af jordens med et volumen på cirka 87% af jordens, tyngdepåvirkningen på venus er ca 0.9g, altså 90% af jordens...

Og alligevel er trykket på overfladen cirka 92 gange højere end på jordens overflade!

  • 4
  • 0

Tak for kommentar, Thor og Brian!

Jeg forstår dog stadig ikke hvad der menes med: "med det meste i fast form på grund af det høje tryk".

Smeltepunktet for vand falder rigtig nok med trykket men, det er altså ganske lidt, og trykket alene kan vel ikke bringe vand på fast form. - I hvert fald ikke et tryk der kan forekomme på en terrestrisk planet.

  • 0
  • 0

kunne ikke tilføje ovenfor, så det må jeg gøre her...

...mere om at presse vand til fast form...

Jeg forstår godt, at det har vakt din opmærksomhed, for i modsætning til de fleste andre stoffer, udvider vand jo sig, når det overgår til fast form. I hvert fald, hvis overgangen sker via frysning. Men under meget højt tryk, overgår vand også til fast form, men i en form der kaldes Is IV. Det er noget andet end det vi kender som is, men det er også en fast form. Det kan opnås ved det meget store tryk der vil være under et stort dybt hav (eller andet) på 20-100 km. Det lyder at meget, men de forhold vil med stor sandsynlighed være tilstede i de tilfælde der omtales her.

Vand er et yderst underligt stof og Is IV et spændende emne! :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten