Kepler-satellitten har fundet et solsystem med fem planeter, hvoraf to befinder sig i en afstand fra stjernen, hvor flydende vand kan findes.
De to interessante planeter har radier på henholdsvis 1,4 og 1,6 gange Jordens radius og modtager henholdsvis 1,2 og 0,41 gange den solenergi, som Jorden modtager. De har omløbstider på 122 og 267 dage,
'Det er Keplers første fund af planeter i den beboelige zone, som kan være med faste, tørre overflader eller med store mængder vand (med det meste i fast form på grund af det høje tryk) omkring en kerne af silikat og jern,' skriver forskerne i en artikel, som er blevet offentliggjort af Science.
Den internationale forskergruppe omfatter bl.a. forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet har en central rolle i tolkningen af videnskabelige data fra Kepler-missionen og er en af de danske medforfattere.
»Det er et rigtigt, rigtigt interessant resultat, vi nu offentliggør. Vi var tæt på for et års tid siden med at finde en jordlignende planet omkring stjernen Kepler-22. Men planeten var lidt for stor, så den var nok snarere en lille Neptun end en stor Jord,« siger han til Ingeniøren.
Forskerene skriver afslutningsvis i deres korte artikel, at de ikke kan være sikre på om, de to planeter i beboelige zone, Kepler-62e og Kepler-62f, har en klippeoverflade, en atmosfære eller indeholder vand.
Hvis den inderste af de to planeter har en atmosfære, der svarer til Jordens, vil den have en temperatur omkring 30 grader.
Vi kommer til at vente en del år på at få det endelige svar på, om der er liv på en eller begge planeter.
Stjernen Kepler-62 befinder sig godt nok kun 1.200 lysår, men den er en meget lyssvag stjerne, som kun udsender 20 procent af Solens energi, så Kepler-satellitten kan ikke forbedre sine målinger af de to planeter yderligere.
Lars A. Buchhave fra Københavns Universitet har ved at studere stjernens spektre klarlagt dens kemiske sammensætning, som har vist sig at være meget tæt på samme kemiske sammensætning som Solen, men dog ikke helt så mange tunge grundstoffer. Da stjerner og planeter dannes i samme proces vil det fundne planetsystem har mange ligheder med vores eget solsystem.
Jørgen Christensen-Dalsgaard fortæller, at det med det kommende European Extremely Large Telescope (E-ELT) eller det kommende James Webb-rumteleskop måske vil være muligt at fremskaffe målinger af en eventuel atmosfære og derved finde ud af, om planeterne rent faktisk er passende for liv, der minder om det, vi kender på Jorden.
Om der rent faktisk er liv på planeterne, er Jørgen Christensen-Dalsgaard ikke meget for at udtale sig om.
»Jeg tror dog, at livet er en naturlig følge, hvis de rette betingelser er til stede,« siger han.
Kepler har allerede givet astrofysikere og astronomer stor viden om exoplanetsystemer, siden satellitten blev opsendt for fire år siden.
Efterfølgerne er allerede planlagt. Nasa udpegede i begyndelsen af denne måned missionen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) til opsendelse i 2017.
Jørgen Christensen-Dalsgaard har store forventninger til denne mission, som godt nok vil fokusere på de klareste stjerner, men i modsætning til Kepler vil dække hele stjernehimlen.
ESA har missionen Planetary Transits and Oscillations of Stars (Plato) på tegnebrættet, som vil blive en slags super-Kepler til at finde planetsystemer. Det vil blive afgjort til næste år, om denne mission eller en af fem andre konkurrerende missioner vil blive udvalgt til opsendelse omkring 2024.
