Nye veje skal klare både ekstremregn og dækrumlen

Veje og fortove skal være hullede som sier, så regnvand kan sive, forsinkes og transporteres væk under skybrud. Nye udviklingsprojekter viser vejene til fremtidens vejr.

Hovedstadens veje blev i weekenden omdannet til floder flere steder. Da omkring 100 mm regn i løbet af få timer hamrede ned over København, gav kloakkerne op, og vandet kunne ikke sive fra overfladen på grund af byens høje befæstelsesgrad. Vand i gader, kældre, på S-togs-banen og i parkerede biler var resultatet.

Billederne lignede kopier af, hvad vi har set i byer over hele landet i de senere år. Men vejene og fortovene behøver ikke være en del af problemet: I tre igangværende udviklingsprojekter er forskere, rådgivere, entreprenører og byggematerielproducenter gået sammen om at udvikle nye typer vejopbygninger, fliser og asfalt, som kan begrænse skaderne, når himlen åbner sluserne.

Læs også: Nyt koncept: 700 km fortov bliver landets største faskine

»Vores tanke er, at vi omdanner vejkassen til et kæmpestort forsinkelsesbassin, hvorfra vandet enten kan nedsives eller drænes til kloakker,« fortæller projektleder Thomas Pilegaard Madsen fra Teknologisk Institut (TI).

Sammen med Vej­direktoratet, Asfaltindustrien, NCC A/S, Rødovre Kommune og Hofor A/S arbejder TI i projektet Klima­vejen på at udvikle en ny vejtype med en opbygning, der bevarer bæreevnen, selvom den er fyldt med vand, og en asfaltbelægning, som vandet kan trænge igennem, og som samtidig virker støjdæmpende.

Med konceptet Klimavej bliver hele vejkassen effektivt set ét stort forsinkelsesbassin. Afhængigt af de lokale forhold kan man enten nedsive vandet lokalt, bruge det rekreativt eller lede det til kloak. (Illustration: Johannes Greisen)

Løser to problemer

»I byerne er der mange steder problemer med både vand og vejstøj. På grund af porerne i slidlaget virker de permeable asfalter som udgangspunkt også støjreducerende, men vi skal finde den optimale størrelse af porerne. Mængden af hulrum skal gerne op for at reducere støj fra luftpumpning. I tillæg vil man ofte vælge en lille maksimal kornstørrelse for at dæmpe vibra­tionsstøjen. Lille maksimal kornstørrelse og små hulrum/porer medfører dog en risiko for, at vejen skal renses oftere, fordi porerne hurtigere stoppes til af det organiske materiale, der lander på vejen. Desuden skal vi sikre, at porerne er store nok til at dræne store vandmængder,« siger Thomas Pilegaard Madsen

I et tidligere projekt har nogle af projektpartnerne eksperimenteret sig frem til nogle materialer, der fungerer sammen, og flere steder i landet – blandt andet i Billund Lufthavn – er teknologien allerede taget i brug. Det er imidlertid stadig uafklaret, om den mest optimale løsning – nedsivning direkte fra vejkassen – vil kunne lade sig gøre.

NCC har udviklet et alternativ til stabilgrus, der kan tåle at stå vandmættet uden at miste bæreevne. Nu vil de sammen med en række partnere udvikle en type asfalt, der både tillader vand at trænge igennem og kan dæmpe dækstøj. (Foto: NCC)

»Vi har en udfordring omkring forurening fra vejvandet – vi ved ikke, hvor alvorligt et problem det kan være – kun at vi kan forhindre det ved at fore vejkassen med bentonit og lede vandet til kloak. Desuden er vinterbekæmpelse en udfordring, for saltet bliver jo ikke liggende på overfladen ligesom på almindelige veje. Og du vil heller ikke have for meget salt ned i vejkassen, fordi det kan virke forurenende i sig selv,« forklarer Thomas Pilegaard Madsen.

Udfordringerne skal løses de kommende år – før teknologien forhåbentlig kan blive testet i fuld skala. Partnerne mener dog allerede nu at kunne sige, at deres løsning samlet set vil være billigere end alternativet: at udvide kloakkerne. Samme løfte kommer fra en anden projektgruppe, der desuden vil give vejene flere funktioner.

I det treårige projekt Vandvejen, som støttes af Realdanias program Klimaspring, foreslår projektpartnerne, at vandet opsamles i midten af vejprofilet. I dag hælder vejene oftest fra midten mod siderne, så vandet kan løbe af vejen eller ned i riste i vejkanten, men Colas Danmark A/S, Envidan A/S, arkitektfirmaet Schul­ze+Grassov, Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune vil vende profilet, så det hælder mod midten. Det betyder, at vandet vil løbe væk fra bygningerne langs vejen og i stedet blive opsamlet i et modul under vejmidten, som enten kan være en faskine eller et forsinkelsesbassin.

Hvis vejen hælder ind mod midten, kan ekstremregn samles i en kanal. Det vil mindske opstuvningen langs kantstenene og risikoen for, at vandet løber ind i husene. (Illustration: Schulze+Grassov Aps)

»Vi designer et fleksibelt system, som enten kan være åbent eller tildækket med riste, så man kan køre over det. Det vil være relativt billigt at installere, hvis du alligevel skal lægge slidlag på, fordi du kun ændrer profilet og graver modulerne ned i midten af vejen. Desuden vil det være hurtigere og dermed billigere at montere sammenlignet med traditionelle kloakrør,« siger projektleder Simon Toft Ingvertsen fra Envidan. Metoden skal testes i Middelfart, hvor kraftige regnskyl kan oversvømme husene, når det på overfladen løber ned mod havnen gennem den gamle bydel.

En fleksibel løsning

Selvom Vandvejen også indeholder muligheden for nedsivning, er Simon Toft Ingvertsen ikke så bekymret for forureningsrisikoen:

»Det er en bekymring, vi ofte bliver mødt med, og der er ingen tvivl om, at vejvand kan udgøre en forureningsrisiko. Vi vil løse problemet ved at gøre vejsystemet så fleksibelt som muligt i forhold til både kendte og kommende renseløsninger. Og hvis man i en kommune er meget nervøs for risikoen, kan man lave en løsning, der blot fungerer som forsinkelsesmagasin og derefter leder vandet til kloakken.«

Projektets andet mål er at gøre vandhåndteringen mere synlig for borgerne.

»Vi vil gerne lave moduler, der kan så meget som muligt – eksempelvis ved at nogle af dem er åbne, så man kan se vandet. En permeabel belægning giver ikke noget ekstra til vejen, men vi vil gerne kunne tilføre byrummet noget nyt,« forklarer Simon Toft Ingvertsen.

I hovedstadsområdet er kommunerne og forsyningerne i København og Tårnby også gået sammen om at indbyde virksomheder til at komme med nye innovative løsninger på regnvandshåndtering, men vinderne af udbuddet er endnu ikke offentliggjort.

Kommentarer (9)

Problemet er jo ikke at det regner mere på kortere tid, men måden folk bor på og har indrettet sig. Havde landet en jævn fordeling af befolkningen i mindre enheder ville mængden af materiel og personer der rammes blive mindre ( forudsat at det ikke er hele landet der får en skylle på samme tid ( hele landet defineret som landmassen der udgør Danmark og ikke un København)

Når folk vælger at indrette sig i storbyer og tro på at de kan styre naturen så får vi hvad vi har nu. Når man så uden at tænke sig om bygger i lavt liggende områder der drænes for at skabe max profit på jorden og folks dovenskab( skal jo være tæt på alt) alt krydret med kældere ja skulle vi så have ondt af at det går galt? er hvis det man roligt kan kalde selvforskyldt. Samme med folk der ikke kan forsikre deres hus, betyder jo bare at huset intet er værd. Naturligvis et kæmpe problem når det er i Hellerup men ikke et problem når huset ligger op Mors.. eller er det et problem for andre end den enkelte husejer?

Desuden vil alle tiltag jo være dødfødt fra starten, når folk som i København ikke vil finde sig i byggestøj og mener at en storby skal lyde som lydsporet fra en Morten korch film ja så er det jo umuligt at lave systemer som i artiklen, det støjer og støver... Med mindre at det har gjort ondt nok, længe nok på tegnebogen af dem der bor der...

  • 8
  • 9

Naturarealer er en effektiv svamp og stabilisator mod oversvømmelser - de dyrkede og drænede marker føre vandet alt for hurtigt ned til åerne, og hvis de så er gravet op til lige afvandningskanaler, uden naturlig vegetation og bufferzoner som oversvømmes, så får vi virkelig problemer nedstrøms. Det er selvfølgelig lidt noget andet i København, bortset fra at det er de befæste arealer som ikke holder vandet tilbage hvor det falder, og i den forstand kan sammenlignes med markerne.

  • 1
  • 1

Vi kunne lære af inkaernes by Machu Picchu:

https://da.wikipedia.org/wiki/Machu_Picchu

Machu Picchu, Construction:
https://en.wikipedia.org/wiki/Machu_Picchu...
Citat: "...
The most apparent detriment was that Machu Picchu was built between two fault lines. This location also frequently received heavy rainfall; this meant that land and mud slides in the area were also common. The Inca needed a solution to these detriments, and Machu Picchu would offer everything they needed.
...
The stones harvested from this quarry were lined up, and shaped to perfectly fit together in a manner which would supply a more sturdy method than mortar would have. However, the Inca would also use the chips which they carved off of the stones in their construction and as a method to avoid mud and landslides, as well as flooding.

These stone chips were used in the terraces and in the large courtyard in the center of Machu Picchu. The terraces were used chiefly to drain and syphon the water from rain, as well as to hold the mountain in place. Each terrace was multi layered: first top soil, then dirt, sand and finally stone chips. This meant that water which sat on the terraces would sift downward into the mountain, as opposed to overflowing and running down the mountain.
..."

  • 2
  • 1

Fra de nuværende støjdæmpende asfalttyper ved vi at virkningen ikke holder i hele levetiden.
Tilsvarende må forventes for den permeable asfaltbelægning, også fordi der til glatførebekæmpelse anbefales grusning !
Reinvestering og levetid må altså overvejes nøje.

  • 2
  • 0

Meget sjov ide men der ligger jo en del kabler, rør, kloarker under fortovet og vejene. Så det er vel ikke bare lige at lave det om til kæmpe faskiner.

Dog kunne et åbent design med udsyn til tingene være sjovt hvis ellers kabler osv kan tåle og ligge under vand.

  • 2
  • 0

Nedsivning løser intet, men skaber endnu flere problemer (fyldte kældre, forurenet grundvand, svækket bæreevne af jorden samt forhøjet grundvandsstand som betyder opstuvninger andre steder). Problemer er overbefolkning samt menneskets uforstand med at bo tæt og lavt.

  • 4
  • 0