Nye veje skal klare både ekstremregn og dækrumlen

Hovedstadens veje blev i weekenden omdannet til floder flere steder. Da omkring 100 mm regn i løbet af få timer hamrede ned over København, gav kloakkerne op, og vandet kunne ikke sive fra overfladen på grund af byens høje befæstelsesgrad. Vand i gader, kældre, på S-togs-banen og i parkerede biler var resultatet.

Billederne lignede kopier af, hvad vi har set i byer over hele landet i de senere år. Men vejene og fortovene behøver ikke være en del af problemet: I tre igangværende udviklingsprojekter er forskere, rådgivere, entreprenører og byggematerielproducenter gået sammen om at udvikle nye typer vejopbygninger, fliser og asfalt, som kan begrænse skaderne, når himlen åbner sluserne.

»Vores tanke er, at vi omdanner vejkassen til et kæmpestort forsinkelsesbassin, hvorfra vandet enten kan nedsives eller drænes til kloakker,« fortæller projektleder Thomas Pilegaard Madsen fra Teknologisk Institut (TI).

Sammen med Vej­direktoratet, Asfaltindustrien, NCC A/S, Rødovre Kommune og Hofor A/S arbejder TI i projektet Klima­vejen på at udvikle en ny vejtype med en opbygning, der bevarer bæreevnen, selvom den er fyldt med vand, og en asfaltbelægning, som vandet kan trænge igennem, og som samtidig virker støjdæmpende.

Løser to problemer

»I byerne er der mange steder problemer med både vand og vejstøj. På grund af porerne i slidlaget virker de permeable asfalter som udgangspunkt også støjreducerende, men vi skal finde den optimale størrelse af porerne. Mængden af hulrum skal gerne op for at reducere støj fra luftpumpning. I tillæg vil man ofte vælge en lille maksimal kornstørrelse for at dæmpe vibra­tionsstøjen. Lille maksimal kornstørrelse og små hulrum/porer medfører dog en risiko for, at vejen skal renses oftere, fordi porerne hurtigere stoppes til af det organiske materiale, der lander på vejen. Desuden skal vi sikre, at porerne er store nok til at dræne store vandmængder,« siger Thomas Pilegaard Madsen

I et tidligere projekt har nogle af projektpartnerne eksperimenteret sig frem til nogle materialer, der fungerer sammen, og flere steder i landet – blandt andet i Billund Lufthavn – er teknologien allerede taget i brug. Det er imidlertid stadig uafklaret, om den mest optimale løsning – nedsivning direkte fra vejkassen – vil kunne lade sig gøre.

»Vi har en udfordring omkring forurening fra vejvandet – vi ved ikke, hvor alvorligt et problem det kan være – kun at vi kan forhindre det ved at fore vejkassen med bentonit og lede vandet til kloak. Desuden er vinterbekæmpelse en udfordring, for saltet bliver jo ikke liggende på overfladen ligesom på almindelige veje. Og du vil heller ikke have for meget salt ned i vejkassen, fordi det kan virke forurenende i sig selv,« forklarer Thomas Pilegaard Madsen.

Udfordringerne skal løses de kommende år – før teknologien forhåbentlig kan blive testet i fuld skala. Partnerne mener dog allerede nu at kunne sige, at deres løsning samlet set vil være billigere end alternativet: at udvide kloakkerne. Samme løfte kommer fra en anden projektgruppe, der desuden vil give vejene flere funktioner.

I det treårige projekt Vandvejen, som støttes af Realdanias program Klimaspring, foreslår projektpartnerne, at vandet opsamles i midten af vejprofilet. I dag hælder vejene oftest fra midten mod siderne, så vandet kan løbe af vejen eller ned i riste i vejkanten, men Colas Danmark A/S, Envidan A/S, arkitektfirmaet Schul­ze+Grassov, Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune vil vende profilet, så det hælder mod midten. Det betyder, at vandet vil løbe væk fra bygningerne langs vejen og i stedet blive opsamlet i et modul under vejmidten, som enten kan være en faskine eller et forsinkelsesbassin.

»Vi designer et fleksibelt system, som enten kan være åbent eller tildækket med riste, så man kan køre over det. Det vil være relativt billigt at installere, hvis du alligevel skal lægge slidlag på, fordi du kun ændrer profilet og graver modulerne ned i midten af vejen. Desuden vil det være hurtigere og dermed billigere at montere sammenlignet med traditionelle kloakrør,« siger projektleder Simon Toft Ingvertsen fra Envidan. Metoden skal testes i Middelfart, hvor kraftige regnskyl kan oversvømme husene, når det på overfladen løber ned mod havnen gennem den gamle bydel.

En fleksibel løsning

Selvom Vandvejen også indeholder muligheden for nedsivning, er Simon Toft Ingvertsen ikke så bekymret for forureningsrisikoen:

»Det er en bekymring, vi ofte bliver mødt med, og der er ingen tvivl om, at vejvand kan udgøre en forureningsrisiko. Vi vil løse problemet ved at gøre vejsystemet så fleksibelt som muligt i forhold til både kendte og kommende renseløsninger. Og hvis man i en kommune er meget nervøs for risikoen, kan man lave en løsning, der blot fungerer som forsinkelsesmagasin og derefter leder vandet til kloakken.«

Projektets andet mål er at gøre vandhåndteringen mere synlig for borgerne.

»Vi vil gerne lave moduler, der kan så meget som muligt – eksempelvis ved at nogle af dem er åbne, så man kan se vandet. En permeabel belægning giver ikke noget ekstra til vejen, men vi vil gerne kunne tilføre byrummet noget nyt,« forklarer Simon Toft Ingvertsen.

I hovedstadsområdet er kommunerne og forsyningerne i København og Tårnby også gået sammen om at indbyde virksomheder til at komme med nye innovative løsninger på regnvandshåndtering, men vinderne af udbuddet er endnu ikke offentliggjort.