Nye varmepumper er fulde af fejl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye varmepumper er fulde af fejl

Nye varmepumper, der burde holde kulden fra døren, er fulde af fejl. 62 procent af alle de varmepumper, som går i stykker, har været i brug i mindre end fem år.

Det svenske forsikringsselskab Folksams udgifter til at dække pumpeskader er steget med 20 procent fra 2004 til 2005, skriver det svenske magasin Råd & Rön. Ifølge Folksams miljøchef, Jan Snaar, ligger ansvaret hos producenterne, som efter hans mening sælger alt for mange ufærdige produkter.

Jan Snaar fremhæver, at varmepumpeproducenterne Nibe og IVT, som også har store markedsandele i Danmark, har haft indbyggede fejl i hele pumpeserier. Køleelementerne passer ganske enkelt ikke med olien i kompressorerne.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før de går i stykker,« siger Jan Snaar til Forbruker.no.

Den norske koncernchef for ITV, Johnny Wärnelöv, udtaler, at problemerne hovedsageligt har været med ældre modeller, og at der med de nyudviklede modeller, ikke er samme problemer.

På Teknologisk Institut i Danmark oplyser Svend Pedersen, at der årligt sælges omkring 15.000 varmepumpeanlæg til private husstande i Danmark. Det antal er stærkt stigende.

»Vi har ikke statistisk grundlag for at udtale os om havarier på varmepumper, men min fornemmelse er, at det kun er få, der oplever havari i Danmark,« siger Svend Pedersen.

I Danmark bliver der hovedsageligt solgt anlæg af typen luft/luft-splitunits. Levetiden for et varmepumpeanlæg med periodisk vedligeholdelse ligger på omkring 20 år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om din varmepumpe er dækket af forsikringen, kommer an på hvad din forsikring dækker... Ved nogle selskaber, mener jeg det er nødvendigt at købe en tillægsforsikring, for at få dækket eventuelle skader på varmepumpen.I nogle tilfælde tilbyder producenten en femårsgaranti, heriblandt IVT på særlige serier. Se her: http://www.ivt-naturvarme.no/page.asp?lngI... Dvs, det kommer helt an på, hvilken type forsikring du har og om varmepumpenalægget er installeret i almindeligt hus eller fritidshus.

  • 0
  • 0

Måske har det også interesse at høre om varmepumper, der holder!Mine to luft/luft-varmepumper, den ene "Mitsubishi" (split), den anden "De Dietrich" (genvinding), begge med ydelse på 3-4 kW har nu kørt uden problemer (og service!) i 23 år. Effektfaktoren er mindre end på de nyere modeller, men ligger tæt ved 2,5. Faldende til ca. 2,0 ved minus 10 grader.Holger Skjerning. 47 33 45 11.

  • 0
  • 0

Er der nogen af Jer, der har erfaringer med varmepumper fra KH Nordtherm i Ikast?
Jeg fik installeret en 18 Kw VP fra dem i januar 2006. KH Nordtherm er sidenhen opkøbt af Danfoss.

Jeg havde mange fejlalarmer i den første tid.
Mest lavtryksalarmer. Ved 11 grader minus i vinters fik jeg igen lavtryksfejl og tilisning af returløbet i jordvarmeslangernes samlebrønd. Leverandøren har stadig ingen forklaringer herpå, da alt er som det skal være.
Allerede i den første uge observerede jeg et Kwh forbrug flere gange over det beregnede. Nystøbte terrændæk med gulvvarmeslanger fik skylden.
3 mdr senere viste det sig imidlertid at el-staven på 6 Kw i varmtvandsbeholderen ikke var tilsluttet styrepanelet på VP. El-stavens egen termostat stod på 90 grader og slukkede ikke som angivet på VP's styrepanel.
Førsteårs el-regning lå 1½-2 gange over det beregnede. Fik efter lange forhandlinger en kompensation på 10.000 kroner.
Ingen af leverandørens 3 montører og ejeren, Knud Henning, selv havde opdaget det ved idligere besøg i søgningen efter årsagen til det abnorme forbrug.

Bortset fra ovennævnte kører VP uden driftsstop, men el-forbruget er fortsat højere end selv den højeste af de to beregninger, som blev leveret forud for købet. Det på trods af at jeg bruger varmekanon i stedet for gulvvarme i 110 m2 udlænge og således kun har varme på ca. 400 etagemeter.

Mvh Leif Andersen <elkaa@tdc-broadband.dk>

  • 0
  • 0

Jeg har installeret flere varmepumper indtil dato, og jeg kender af bitter erfaring at man bare skal fjerne tilslutningen til el-patronen rent fysisk. Den er sindsyg dyr at køre med, især hvis man har en kæmpe overflade, brugsvand ect som pludselig bliver til ren elvarme istedet for det som pumpen rent faktisk skal levere.

Hvis du har en temperatur på under 0 grader på din retur slange, så vil jeg tro at brinen er for lille? hvor meget er nedgravet ? Jeg har lige installeret en pumpe med 500-600 m2 beboelse/garage/værksted/brugsvand og han har nedgravet 1,6 km slange. Jeg opfordrer miine kunder til at få installeret en bimåler hvor du kan følge med i dit el-forbrug, Jeg så gerne også at folk installerede en energimåler som måler effekten du får på vandsiden, så kan man holde øje med effektiviteten, men det er kun gejl, og ikke en nødvendighed.

  • 0
  • 0

Et forsinket tak til Kim Mernild for svaret 02.10.2009 kl 20:10. Jeg har ca. 900 m jordslange inkl. fødeledning på ca 75 m mellem varmepumpen og samlebrønden. Fremløbs temp. netop løftet til 36 grader og kold afgang viser -1 grad. Tidligere vintre har vist helt ned til -4 grader. Jeg har forstået at sandede jorde kræver mere jordslange end de fede sjællandske lerjorde. Jeg har en bi-måler. Seneste aflæsning 07.01.09 viste et forbrug på 17.640 Kwh fra den forrige aflæsning den 15.01.08. VP har i gennemsnit kørt 6 gange i døgnet ifølge timetælleren. Kun ca 400 m2 har været opvarmet i perioden. 144 m2 nyopført i et plan og 256 etagemeter i fuldmuret bygning fra 1881 uden isolering i hulrum på ca 50-60 mm. 1.sal indrettet i 2006 og vinduer er nye koblede Dannebrogs vinduer. Jeg skal måske overveje at nedgrave et par yderligere længder jordslange.

  • 0
  • 0

Jeg skal måske overveje at nedgrave et par yderligere længder jordslange.

Det lyder som en rigtig god ide.

Kan du oplyse den gennemsnitlige drifttid på de 6 daglige starter?

Hvis kompressoren starter så få gange er det mit bud at den til gengæld kører meget lang tid ad gangen, fordi den ikke har magt over sagerne.
Kan du se hvad fordampningstemperaturen er?
Hvis effekten er for lille kan kompressoren ikke opbygge et tilstrækkeligt kondenseringstryk til effektiv drift.

En varmepumpe kræver en nørdet ingeniørtype for at køre optimalt, det kan være en hobby i sig selv.
En IDP (ikke-dedikeret-bruger) kan let sætte hele den forventede besparelse over styr ved uhensigtsmæssig indstilling af vandflow og temperaturgrænser.

  • 0
  • 0

Du har ret Tranberg
Man skal være lidt af en nørd for at holde af en varmepumpe......det svarer nogenlunde til at holde af en gammel bil og holde den driftsklar.

Jeg er virkelig glad over at jeg i sin tid tog mig sammen til at skrotte min 14kW Hitachi luft til vand. Den var virkelig god til at lave varmtvand om sommeren.

Skal man absolut have et sådant apparat, skal det for det for det første være en vand til vand installation, med en dobbelt så lang jordslange som anbefalet og dertil skal man installere en elektrisk vandvarmer så man kan komme i bad og for at holde varmen de koldeste dage, anskaffes en brændeovn.

  • 0
  • 0

Du bliver ved med din gamle Hitachi, der i bund og grund var en chiller der også kunne reverseres til at varme.
Med naturgassen løbende ude i vejen forstår jeg godt at du skiftede.
Sammenligningen med en gammel bil er lidt skæv, for mig er det mere oplagt at sammenligne med en Lupo 3L, som jeg selv har haft. Hvis man ikke gider sætte sig ind i hvad der kræves for at få det bedste ud af den bliver man skuffet over økonomien, hvorimod man belønnes når man kører den på den rette måde.

Hvis man som jeg skal betale kopskat til greven, i form af en høj fast fjernvarmeafgift til EON, kan man plukke de lavthængende frugter først med en luft til vand varmepumpe og bruge den tvungne fjernvarme når elpris divideret med COP overstiger fjernvarmeprisen.

  • 0
  • 0

Idet jeg fik instaleret en ivt varmepumpe for 1/2 år siden, som har fungeret godt.Kan i oplyse hvilke årgange det drejer sig om, idet jeg 5 års garenti på varmepumpen, hvor der er en rest garenti på 3 år tilbage. IVT luft/vand varmepumpen blev opsat i 2009 idet jeg vil oplyses hvor i fejlen består i varmepumpen

  • 0
  • 0

Hvis man laver "sjove" installationer med varmepumper,solfangere,solceller, udnyttelse af fjernvarmevandet, brændeovne med vandkammer, masseovne og varmeflytning.

Så sørg for at få lavet tilgængelige diagrammer, beskrivelse,kort over nedgravede slanger og betjenings vejledning af vidunderne, så jeres enker har noget at præsentere for VVSerne, når jeres enker får problemer. Og saml det hele i en mappe sammen brugsanvisningerne og garanti beviserne for de elementer der indgår.

Hej Ebbe, jeg har det ligesom elefanterne, en god hukommelse for mine nederlag(Hitachi)....forøvrigt også for andres ........brændeovn :o)

Og jeg kan se, at ved at sammeligne mine egne tal med Leif Kjærsgaard Andersens tal, at der nok skal gå et stykke tid, inden jeg overvejer bare at tænke på at købe noget "legetøj" .

Jeg har det halve antal kvadratmeter, 200, hustanden er på to og vi har et årligt forbrug på 2551 kWh el og forbruger 795 kubikmeter gas.

I Leif Kjærsgaard Andersens tilfælde vil isolering give langt større besparelser per investeret krone end fortsat kørsel med varmepumpe!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten