Det er desværre nok ikke det eneste sted, at vi kommer til at se senere leveranser på grund af corona-pandemien. Beklageligt, men glædeligt at det ikke er mere tid der er tabt. Spanien har været udsat for voldsomme nedlukninger, som givetvis har påvirket produktionen af vognene. Med nyt togmateriel til trafikken til Hamborg kommer DSBs kunder til at opleve et stort løft og det er glædeligt, at lokomotiverne er kommet. De softwareproblemer der lige nu er med Vectron vil blive løst og så er der åbnet for tidssvarende tog til Tyskland.