Nye togsignaler forhindrer ikke tog på kollisionskurs
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nye togsignaler forhindrer ikke tog på kollisionskurs

Illustration: Jørgen A. Larsen via Wikimedia Commons

De danske jernbaners nye digitale signalsystem til 23 milliarder kroner kan ikke forhindre to tog i at blive sendt i retning mod hinanden på en enkeltsporet jernbane.

Det står klart, efter at to tog ved en fejl blev sendt på kollisionskurs under en test af det nye ERTMS-system en nat i maj. Lokomotivførerne nåede at bremse togene, som endte med at holde bare 177 meter fra hinanden.

Havde lokomotivførerne ikke reageret, ville ERTMS-systemet have bremset togene med omkring 100 meters afstand, oplyser Banedanmark.

Læs også: To tog var 177 meter fra at støde sammen under test af det nye signalsystem

Men hændelsen, som Ingeniøren har beskrevet nærmere i fredags, efterlod ifølge interne dokumenter fra DSB de to lokomotivførere rystede, og Banedanmark erkender, at der var tale om »en uhensigtsmæssig situation, som ikke skal gentage sig«.

Illustration: Nanna Skytte

Banedanmark: Muligt at sende tog mod hinanden

Men med det nye signalsystem kan lignende hændelser potentielt opstå igen.

»Systemet har nogle funktionaliteter, der gør det muligt at sende tog mod hinanden, men samtidig understøtter systemet også, at togene automatisk bremses, inden der kan opstå en kollision,« bekræfter Banedanmarks presseenhed i en e-mail til Ingeniøren.

Her adskiller det nye system sig fra det eksisterende sikringssystem ATC. Med det gamle system, der nu skal erstattes af ERTMS, er det ifølge Banedanmark »en utænkelig situation«, at to tog kører i retning mod hinanden på en enkeltsporet jernbane.

»Det er korrekt, at der i Banedanmarks gamle signalsystem ikke kan stilles modsatrettede togveje mellem stationer,« forklarer Banedanmark.

Derfor møder det nye system kritik fra Preben S. Pedersen, næstformand i Dansk Jernbaneforbund, som repræsenterer landets lokomotivførere.

»Med det nuværende signalsystem kan lokomotivførerne være sikre på, at hvis de passerer et grønt lys, så bliver de ikke mødt af et modkørende tog. Det er ikke tilfældet med det nye ERTMS-system,« siger han.

Ville have bremset togene

Med det nye ERTMS-system bliver jernbanen delt op i sektioner på ned til 500 meter og op til flere kilometer. Togenes position bliver overvåget ved hjælp af akseltællere mellem sektionerne.

Læs også: Banedanmark hemmeligholder konsulentbudget: Er steget med mindst fire milliarder

ERTMS tillader ikke to tog i samme sektion og ville derfor ifølge Banedanmark have bremset de to tog med omkring 100 meters afstand, hvis lokomotivførerne ikke havde gjort det.

»Det gamle signalsystem var alene baseret på ydre signaler, og trafikreglerne for kørsel på disse signaler tillader ikke at sende to tog mod hinanden under normale driftsforhold, idet dette kunne føre til kollision. Trafikreglerne for kørsel på ERTMS indeholder ikke denne begrænsning, idet den ikke længere er nødvendig for sikker afvikling af trafikken, fordi togene er overvåget af ERTMS signalsystemet,« forklarer Banedanmark.

Ukendt for ministeriet

De to tog er blevet sendt ind på den enkeltsporede strækning mellem Frederikshavn og Sindal af det automatiske rutetildelingssystem ARS uden menneskelig indblanding. På grund af en menneskelig fejl i køreplanen blev det ene tog ikke bedt om at vente ved Kvissel Station midt på strækningen, hvor der er et par hundrede meter dobbeltspor, så de to tog kunne krydse hinanden.

Også hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Banedanmarks overordnede departement, kommer det som en overraskelse, at ERTMS ikke forhindrer to tog i at blive sendt i retning mod hinanden. Det viser en mailudveksling mellem ministeriet og Banedanmark om sagen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

»Det er lidt svært at forstå, hvad der helt præcis menes med dette. Vil I hjælpe med at uddybe, evt. bare på telefon? Hvorfor kan man med det nye signalsystem køre tog mod hinanden, og er det anderledes end med de gamle signaler?« skriver en fuldmægtig fra ministeriets banekontor til Banedanmark.

Advarer hverken trafiktårn eller lokomotivførere

Selv om ERTMS-systemet overvåger togenes position, advarer systemet hverken fjernstyringslederen i trafiktårnet i Fredericia eller de to lokomotivførere om, at de to tog har retning mod hinanden.

Banedanmark skriver til Ingeniøren, at »det skal understreges, at signalsystemet både har indikeret tilstanden korrekt overfor fjernstyringsleder og begge lokmotivførere«. Ikke desto mindre fremgår det af dokumenter fra DSB, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, at lokomotivførerne først opdagede det modkørende tog, da de med få hundrede meters afstand fik øje på hinanden.

Ingeniøren har derfor bedt Banedanmark uddybe, hvorfor ingen af i alt fem personer – én lokomotivfører og én prøvetogsleder i hvert tog samt en fjernstyringsleder i Fredericia – opdagede, at de to tog var sendt på kollisionskurs.

Læs også: Banedanmark har udbetalt resultatbonus til direktører trods manglende resultater

På hvilken konkret måde advarer DMI (førerrumssignalet) i toget om, at toget er på kollisionskurs med et andet tog?

»I DMI'en er der ingen særskilt indikation af, at der er en modsatrettet togbevægelse i en efterfølgende sektion – der indikeres alene overvågningshastighed samt afstand til afslutning af køretilladelse,« skriver Banedanmark.

Samtidig har systemet ifølge jeres svar også advaret fjernstyringslederen om, at de to tog var på kollisionskurs. Det har han overset. Hvordan kan det lade sig gøre?

»Fjernstyringslederen kan på sine overvågningsskærme se alle togbevægelser, men der forekommer ikke en særlig advarsel i forbindelse med modsatrettede togbevægelser,« skriver Banedanmark.

»Ikke godt nok«

I Dansk Jernbaneforbund stiller næstformand Preben S. Pedersen sig uforstående over for systemets manglende advarsel til personalet i tog og i fjernstyringscentralen.

»Så lokomotivførerne burde som minimum få en advarsel i kabinen om, at de har retning mod et andet tog. Men her har hverken lokomotivførerne i togene eller fjernstyringslederen i trafiktårnet anet, hvad der var på vej til at ske. Det er ikke godt nok,« siger Preben S. Pedersen.

Banedanmark skriver til Ingeniøren, at det er »fuldt forståeligt, at de respektive lokomotivførere fik sig en forskrækkelse«.

»Lokoførerne var ikke blevet orienteret om, at denne situation var en teknisk mulighed, og at togene automatisk ville nedbremse,« skriver Banedanmark, som fremover vil orientere lokomotivførerne bedre inden en test.

ERTMS tillader ikke to tog i samme sektion og ville derfor ifølge Banedanmark have bremset de to tog med omkring 100 meters afstand, hvis lokomotivførerne ikke havde gjort det.

Men hvornår er et tog ikke i den ene sektion men i den efterfølgende?

Kan man da tænke sig et nedbrud, hvor toget holder i grænsen mellem to sektion (også selv om de er flydende)?

  • 3
  • 1

En tilståelse fra BaneDanmark på 4 dage. Det være etats-rekord;)

Ordnet.dk knytter begrebet "fjendtlig togvej" til domænet "jærnb" ???

Det er indiskutabelt en fordel, at man kan hente et nedbrudt jernbanekøretøj via vekselsporet på en flersporet strækning, men det bør ikke være en fejl, der kan begås på en enkeltsporet strækning.

Men det mennskesyn, det mener dette er så vigtigt, at det går forud for hensynet til personale (lokofører) og passagerer er ikke i orden.

  • 0
  • 5

Hvis det automatiske nedbremsningssystem ville have standset togene blot 100 m. fra hinanden, så må vi håbe der ikke er fugt eller blade på skinnerne næste gang det sker.

  • 6
  • 2

Jeg forstår ikke helt hvorfor det kan lade sig gøre? Er der et eksempel på hvorfor det kan være nødvendigt at sende 2 tog i modsat retning på en linje med 1 spor?

Jeg forstår godt at det ene tog skulle have holdt tilbage, men det tog der kommer først til den enkeltsporede del burde vel blokere for at andre tog sendes modsat der?

  • 1
  • 0

Det ser ud til at systemet virkede. Togene har nok ikke kørt så hurtigt, så den beregnede minimumsafstand har nok været ok - selv med våde blade på skinnerne. Selvom 100 m nu ikke lyder af meget hvor tog er involveret. Men det understøttes af, at det lykkedes at bremse togene da de kunne se hinanden.

Når det er sagt er det naturligvis en unødvendig sikkerhedsrisiko at sende to tog afsted, som helt sikkert vil blive stoppet senere. Det må bare ikke ske! Der er ganske vist en sikkerhedsanordning, men der er kun én tilbage. Det er sådan ulykker sker!

Det er også vældig upraktisk, at de to lokomotivfører skal stoppe og finde ud af hvem der skal bakke, men det er nu en mindre detalje.

I mange softwareprojekter ville jeg sige, at dette er en fejl der kan opstå i starten og derfor har man indkøring. Men når det gælder styring af jernbaner burde den ikke være sluppet ud. Måske har nogen følt sig politisk presset, for den er gået for stærkt. Vi ved godt at dette blev lanceret som et "standardprodukt", men det er et risikabelt udviklingsprojekt, og med mindre man vil stoppe det, synes jeg folkene skal have den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer, så de kan gøre deres arbejde ordentligt.

  • 7
  • 3

Enig med Frank J. Andersen. Det er da fint, at man reducerer antallet af begrænsninger i systemet. At afstanden mellem modsatrettede tog måske burde være større og/eller hastigheden burde indgå (og at lokoføreren åbenbart skal informeres klarere) er en anden sag, men som så rigtigt sagt: Det er vel derfor, man tester.

  • 3
  • 0

Hvis et tog er nedbrudt kan det være en fordel, at kunne hente det forfra og trække det til næste station.

Der står at systemet på et eller andet tidspunkt automatisk vil bremse de to tog, hvis det er muligt at hente et tog på denne måde må det derfor også betyde at auto-bremsning kan slås fra manuelt i de få tilfælde der er brug for det. Hvorfor ikke gøre det samme med modsatrettede tog? Hvilken legitim grund er der til at have modsatkørrende tog under normal drift?

  • 1
  • 0

Det kunne måske være nyttigt, når der kører særtog frem og tibage mellem Roskilde st. og festivallen. Der vender særtoget på den enkeltsporede strækning til Køge, mens der også køre regionaltog. Måske kunne det give mening at regionaltoget kørte fra Gadstrup mod Roskilde mens særtoget stadig var på vej mod festivalpladsen?

Et andet eksempel kunne være de tog der vender ved Vejle sygehus og kører tilbage til Vejle st.

  • 4
  • 0

Ja det vender på en strækning, jeg er helt med på at hvis du kigger på flere strækninger (mellem stationer) kan det sagtens tænkes at tog kører i forskellige retninger, men for nu at tage dit eksempel.

Hvilken logisk grund er der til at et system, som standard, tillader at sende to modsatrettede tog ind på den enkeltsporede strækning til Køge?

På hvilken måde giver det mening at tillade at der sendes 1 tog fra Vejle sygehus mod Vejle st. samtidigt med at man sender et fra Vejle st. mod Vejle sygehus?

Jeg forstår at der findes special cases hvor det kan give mening, men at systemet som standard antager at det er helt normalt at sende tog på kollisionskurs og håbe på at der ikke er fejl på autostop, det kan jeg simpelthen ikke se logikken i.

  • 1
  • 1

Jeg ved det ikke, men mit bud er:

Der er to systemer, et planlægningssystem og et sikkerhedssystem. Sikkerhedssystemet forhindre ulykker men ikke bøvl.

Grunden til sikkerhedssystemet tillader tog mod hinanden, på en enkeltsporet strækning er, at der kan være en god grund til det. Her kunder der gerne vil til festival. Planlægningssystemet skal holde styr på køreplanen.

Ja, Det du beskriver i Vejle, giver ikke mening. Sygehuset ligger ved banen til Herning. Det giver måske mening, at et tog fra Herning mod Vejle, må køre fra Jelling (ca. 11 km fra sygehuset) mens toget fra Vejle st. samtidig er på vej mod sygehuset, fordi det sidste nævnte tog kan nå at komme tilbage til Vejle, inden toget fra Herning kommer.
Giver det lidt mening?

Om der er nok lag af sikkerhed i systemerne ved jeg ikke.

  • 3
  • 0

eg forstår ikke helt hvorfor det kan lade sig gøre? Er der et eksempel på hvorfor det kan være nødvendigt at sende 2 tog i modsat retning på en linje med 1 spor?

Jeg forstår godt at det ene tog skulle have holdt tilbage, men det tog der kommer først til den enkeltsporede del burde vel blokere for at andre tog sendes modsat der?

Eksempel:
Ved et planlagt holdested med to spor holder et tog. Af en eller anden årsag vil man vende et andet tog i samme spor. Det holdene tog får tilladelse til at køre ud af det enkelte spor for at give plads til det andet. Efter det andet er vendt og kørt igen, får det første tog tilladelse til at køre tilbage til samme spor igen. Alt imens har lokomotivføreren i det tredie tog på vej af det enkelte spor intet opdaget, for da hans tog kommer tæt på holdestedet er der plads igen. Ta-da. :)

  • 1
  • 0