Nye tiltag skal mindske plastforurening fra kunstgræsbaner i Norge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye tiltag skal mindske plastforurening fra kunstgræsbaner i Norge

Illustration: Hanne Kokkegård

De norske kunstgræsbaner udleder årligt mindst 1.500 ton gummigranulat til naturen, og derfor er politikerne på vej med nye regler i 2019, der skal mindske forureningen med de små plaststykker.

Miljødirektoratet i Norge er nu kommet med deres forslag til, hvordan man kan holde granulatet på banen, skriver Teknisk Ukeblad.

»Mange idrætsklubber gør allerede en indsats for at forhindre udslip af mikroplast, men der skal gøres mere. Det er muligt at reducere udslip med op til 98 pct. fra banerne,« siger Ellen Hambro, der er direktør i Miljødirektoratet i Norge.

Læs også: Fodboldspillere slæber tonsvis af gummigranulat hjem fra kunstgræsbanerne

I dag er der ca. 1.700 kunstgræsbaner i landet, og mange af dem er strøet med gummigranulat, som er den næststørste kilde til mikroplast i miljøet.

På en 11-mandsbane ligger der typisk 100-200 ton gummigranulat, og det kan blive sparket op og ende i naturen eller ryge i kloakken sammen med regn- og spildevand.

Betonkant kan holde på granulat

Et af tiltagene er en fysisk barriere rundt om banen, der skal forhindre granulatet i at spredes til miljøet omkring. Barrieren skal være minimum 20 cm høj og kan eksempelvis være lavet af beton, står der i forslaget.

Ifølge Ellen Hambro er det en meget effektiv løsning, men det kan blive dyrt at etablere. Desuden ved direktoratet ikke nøjagtigt, hvad tiltaget vil komme til at koste, da konsulentfirmaet Norconsult og Norges Fodboldforbund har givet forskellige vurderinger af pris og konstruktion.

En 20 cm høj betonkant rundt om en 11-mandsbane kan løbe op i 1,2 mio. kroner, og med andre tiltag kan den samlede udgift ende på 1,6 mio. kroner. Men for mindre baner og på anlæg, hvor der allerede er lavet tiltag for at skærme og opsamle granulaten, vil prisen være lavere.

Læs også: Kunstgræsbaner til fodbold er stort set frikendt af ny rapport

De andre initiativer på listen handler om bedre håndtering af vand og sne fra banerne, oplysning til brugerne om hvordan spredning mindskes, og et lokalt ansvar hos boldklubberne for at undersøge mere miljøvenlige alternativer til gummigranulat.

Den norske klima- og miljøminister Ola Elvestuen vil nu se nærmere på forslaget, inden det sendes i høring.

De nye regler forventes at træde i kraft 1. januar 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først