Nye testkrav splitter varme­pumpe­branchen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye testkrav splitter varme­pumpe­branchen

Nye, fordyrende testkrav til varmepumper på det danske marked får nu dele af varmepumpebranchen på barrikaderne, mens en anden del af branchen mener, at kravene er nødvendige for at sikre kvaliteten og dermed få gang i markedet.

De to lejre er repræsenteret af hver sin brancheforening, henholdsvis Dansk Energi Brancheforening (Debra) og Varmepumpefabrikanterne, og stridens æble er nye krav til test og dokumentation af varmepumpernes ydeevne, som trådte i kraft 1. april i år.

Kun ved at opfylde de nye krav kan producenten få optaget varmepumpen på en særlig liste, der giver adgang til tilskud fra energiselskabernes sparemidler. Tilskuddene er i størrelsesordenen 10-12.000 kroner, hvis et oliefyr for eksempel udskiftes med en varmepumpe.

100.000 kroner pr. test

I Energibranchens nyetablerede varmepumpegruppe – som nu omfatter ti varmepumpefabrikanter og importører – er man rigtig godt sur over de danske særkrav, som har medført, at de fleste leverandører har måttet sende deres varmepumper til nye afprøvninger:

»Den ekstra tredjeparts-certificerede test af nye modeller koster måske 100.000-125.000 kroner pr. model, og det er der kun de danske forbrugere til at betale. Det gør varmepumperne dyrere og giver forbrugerne et snævrere udvalg. Efter vores vurdering vil det være med til at bremse udviklingen på varmepumpemarkedet,« siger sekretariatschef Jørgen K. Nielsen fra Debra.

Han understreger, at hans medlemmer finder krav om certificerede tredjepartstest fornuftige, men at det så skal være et krav for alle EU-lande. Samtidig undrer det foreningen, at Danmark, som er et meget lille varmepumpemarked, har behov for at indføre særkrav om ekstra test af produkter, der sælges i et stort antal andre lande.

Vi har været med hele vejen

I den anden forening, Varmepumpe­fabrikanterne, er man helt anderledes positiv over for de nye regler. Sekretariatschef Lars Abel fortæller, at foreningen har været inddraget i udformningen af krav og kriterier, og at hele denne proces blev afsluttet tidligt i 2013. Undervejs var der medlemsarrangementer m.m., hvor alle kunne stille spørgsmål, og dialogen gav fabrikanterne en rimelig tid til at omstille sig.

»Vores medlemmer bakker helt og fuldt op om de nye krav. Vi ser de nye krav og tredjepartstesten som en absolut nødvendighed for, at forbrugerne kan have fuld tillid til produkterne, og at markedet kan løfte sig på denne tillid til, at varme­pumperne leverer,« siger Lars Abel.

Han tilføjer, at tidligere stikprøve­kontroller af varmepumperne har vist, at der var uacceptable afvigelser mellem de angivne og de målte værdier – også for jordvarme- og luft-vand-varmepumper.

Også andre europæiske lande stil­- ler krav om tredjepartstest, der også anbefales af den europæiske fabri­kantforening, påpeger Lars Abel.

Dyr test af gamle modeller

Ifølge Debra er de nye krav, der stilles til eksisterende varmepumpemodeller, der gerne vil på listen, endnu mere problematiske.

Selv om eksisterende varmepumpemodeller allerede er testet af tredjepart efter en ældre norm, EN 14511, skal mange af dem nemlig igennem en ny, dyr test til cirka 50.000 kroner, hvis den oprindelige test ikke indeholder en række definerede målepunkter. De skal bruges til at beregne nogle nye værdier, SCOP. Det er en årsvirkningsgrad, som dog endnu ikke er et krav i det gældende bygningsreglement.

Medlem af Debras bestyrelse Carsten Cederqvist, der forhandler Weishaupt-varmepumper, forklarer, at der ikke er tale om ‘bedre’ målepunkter ud fra et teknisk synspunkt:

»Man bør derfor tillade at interpolere sig frem til manglende værdier og dermed spare producenterne for den ekstra udgift,« siger han.

Moderfirma dropper Danmark

Cederquist forklarer, at hans moderfirma ikke vil betale for disse særlige test på så lille et marked, og at det betyder, at Weishaupt nu kun har tre pumper på listen. Det er alle jordvarmepumper, hvor de krævede værdier oftere er en del af den almindelige test.

»Andre store fabrikanter vil gøre det samme, og dermed går de danske kunder glip af en bred palet af produkter – samtidig med, at de produkter, der er på listen, er blevet dyrere af testen,« siger han.

Kravene har været længe undervejs. Hvorfor brokker I jer først nu?

»Det er rigtigt, at vi er sent ude, men vi har først for nylig fået etableret en varmepumpeafdeling, som har mange af de store fabrikanter som medlem, og derfor er vi først gået ud i offentligheden nu.«

Brancheforeningen har i øvrigt fået Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti til at spørge ministeren, hvorfor Energistyrelsen stiller fordyrende særkrav til varmepumper i Danmark.

Ekstrakrav en misforståelse

Debras kritik vinder også genklang hos energisparechef Per Jensen fra HMN-naturgas, der er en af dem, der skal sørge for, at energiselskaberne når deres sparemål – for eksempel via forbrugernes omlægning fra oliefyr til varmepumper.

Per Jensen er helt enig med energibranchen i, at de ekstra, dyre krav til eksisterende varmepumpe-­modeller vil begrænse udvalget betydeligt, fordi store udenlandske fabrikanter ikke vil tage den ekstra omkostning på så lille et marked:

»Uden de fabrikater, som vi og vores installatører kender og er vant til at arbejde med, vil det være svært for os at nå de lovede sparemål. Derfor må kravene om ekstra test ændres,« siger han og kalder dem ‘en misforståelse fra starten af’.

Per Jensen har siddet i arbejdsgruppen bag de nye regler, og han ser ikke noget problem i at ekstra­polere de værdier, man har i forvejen:

»Målepunkterne ligger så tæt på hinanden, at man bør kunne finde på en pragmatisk og billigere løsning,« vurderer han.

Energistyrelsen uforstående

I Energistyrelsen, som står bag de nye krav, står kontorchef Henrik Andersen uforstående over for kritikken fra Debra, idet hele ordningen er forhandlet på plads med fabrikanterne i 2013:

»Det var vores klare indtryk, at branchen bakkede op om en frivillig ordning med tredjepartscertificering for at øge forbrugernes tillid til varmepumper. Så på baggrund af disse og senere drøftelser ser vi ikke nogen grund til at ændre på kravene.«

Henrik Andersen tilføjer, at varmepumperne gerne må sælges på det danske marked uden disse certificeringer, men at energiselskaberne kræver tredjepartstest for at yde energisparetilskud til forbrugerne.

»Der var brug for at stramme op på dokumentationen omkring varmepumpernes ydeevne og gøre forbrugerne trygge ved teknologien. Denne marginale fordyrelse skal holdes op mod, at forbrugerne får et produkt, de kan have tillid til, og det er ikke vores vurdering, at lidt dyrere varmepumper vil bremse efterspørgslen markant,« siger han.

Der er i øjeblikket 147 varmepumper på positivlisten, heraf er de 95 jordvarmepumper, 48 luft-vand- og 4 luft-luft-pumper.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De kan jo testes I andrer lande !
F.eks. SGS I Kina, så koster testen vel 10.000 Kr.
Men nogle skal jo altid blæse det op I mærkelige prootioner !!
Problemet er nok at når 3th part skal teste, så får man ikke disse mærkelige tal som hvisse produkter har i Danmark !!!!

  • 1
  • 3

Varmepumper er vel rigeligt dyre nok i forvejen. Nu tænker jeg godt nok på ventilationsanlæg som jo også er en form for varmepumpe, især når det drejer som om "alt-i-ét" anlæg, som er helt vildt dyre, men som ville være det smarteste at bruge, i hvert fald i nybyggeri.

  • 0
  • 4

".. og stridens æble er nye krav til test og dokumentation af varmepumpernes ydeevne, som trådte i kraft 1. april i år."

Hvem er det(eller de) geni(er), der lader regler træde i kraft 1. April?

  • 1
  • 7

Brancen har jo i årevis solgt varmepumper med cop værdier der ikke har hold i virkeligheden.

Selvfølgelig bør varmepumper testes under danske forhold hvor luftfugtigheden spiller en rolle. Og det bør da være klart at en varmepumper skal testes under fohold der simulere danske vinterforhold. ( gennemsnitlig temp på 0-2 grader) og så natuligvis hvor god varmepumpen er til at producere varme.

Sælgere bør naturligvis også oplyse kunderne at el i runde tal er dobbelt så dyrt som olie.

At test ikke foregår i EU regi siger detsværre mere om hvor stor indflydelse producenternes lobbyister har i EU frem for forbrugorganisationer.

  • 5
  • 0

April 2016 kommer der et samlet EU krav til EN 14825 for varmepumpe producenter i hele EU. Og det er det producenterne venter på. Hvorfor skal Danmark gå foran.

  • 0
  • 0

Få testet ved danske forhold over FYRINGSPERIODEN Okt-Nov-Dec-Jan-Feb-Mar.
Denne periode giver forbrugerne relevante informationer uden "pyntetal" fra udendørs VARME.
Årsvirkningsgraden SCOP er mere sandfærdig end COP informationen, men hvorfor i alverden skal sommerperiodens MEGET EFFEKTIVE drift indregnes.
Skal der regnes på varmtvandsproduktion, så kan det kun blive billigere end med en EL-vandvarmer, som man nemt kan få beregnet udgiften til driften af.

  • 0
  • 0

Når man læser TI's store test af jordvarmeanlæg, hvor et par stykker måtte forsøge sig med en ny test. 15 ud af 16 udnyttede til fulde den tolerance der var tilladt (sådan man lå flottere på positivlisterne). Så pludselig sad varmepumpefabrikanterne og skulle diskutere hvordan de skulle straffe sig selv. Nu har jeg selv målt et utal af gange på de varmepumper jeg havde solgt, som "heldigvis" var fra den ene leverandør der vitterligt oplyste noget de kunne holde. Vi interesserede os så meget for det vi lavede, så vi udviklede en simpel teknik til field-tests, der er blåstemplet som temmelig gangbar. Vi udviklede også en metodik der klart anviste en brugbar metodik til overholdelse af jordvarmebekendtgørelsen. Denne omhu og keren for tingene fik jeg så takken for - du og din afdeling er nedlagt pga for ringe indtjening. Synes det er ærgeligt for branchen, at den regeres af (som en god kunde sagde det): Smarte Cowboys.

Når så vi er færdige med at skyde på leverandører, kan vi lige give TI en omgang også. Begrebet NORMEFFEKTFAKTOR er da noget sjusk. SCOP er så måske lidt bedre. Men når man nu er i gang. Hvorfor så ikke forlange enslydende metodikker til forbrugstallene når der skal laves BE beregninger. Det er jo det rene tagselvbord der er til skue der. Fuldkommen misvisende, og kun lavet til at snyde med.

  • 3
  • 0

Nu er disse påstande om omkostningerne ved drift af varmepumpe ikke engang tæt på at være sande. Olien koster ganske grumt og indeholder på gode dage godt 10 kWh pr liter. Altså køber vi en kWh til ca en kr, hvis vi får olien for 10 kr/liter. Når man er elvarmekunde og det er varmepumpeejere, er der en afgiftlettelse på mere en 50 øre pr kwh, der så bringer prisen ret pænt under de 2 kr. Dernæst kan kun de mest moderne og nye fyr udnytte olien ordentligt, og du taber temmelig meget i tomgangstab, og træk i skorstenen mm. På gamle kedler nærmer man så i foruroligende grad det halv af det indfyrede. Har set flere pillefyr smide mellem 40 og 50% ud til fuglene. Retfærdigvis har jeg også set fine Twin Heat fyr udnytte det indfyrede ganske fornemt. Øvelserne med at sælge varmepumper anstændigt drejer sig om ærlighed, erfaring og evnen til at regne energi. Og må med skam erkende. Jeg kan stadig overraskes over hvor ringe opvarmningsanlæg man anvender. Det er jo mange penge man anvender til opvarmning af boligmassen. Og VP branchen plages ganske grufuldt af folk der ikke er for gode til at regne, eller regulært sjusker/snyder bare de kan få en ordre.

  • 0
  • 0

Og mangler så selvfølgelig at hævde at det gode og veldimensionerede jordvarmeanlæg ligger ret pænt i udnyttelse af den indfyrede effekt. Min er f. eks. em IVT, ret pænt med slange, men lidt træls jordsmonet i form af ler (det er modsat den generelle opfattelse faktisk lidt træls). Min varmebærer er så temmelig veldimensioneret og jeg kan klare mig med fornuftigt lave fremløb. Har målt min varmepumpe ved temmelig mange lejligheder og har set endog ret høje COP. Pænt over 5 er normalen i starten af sæsonen. Den er så gående mod 3 eller endda under ved brugsvandsopvarmning, hvilket er almindelig viden for dem der beskæftiger sig med køleteknik. Men igen, afhængende kraftig af brine-temperaturer. Har desværre ikke en valid energimåler på, så kan ikke se hvad jeg regulært får af energi, men ved lidt om hvad jeg indfyrede i fastbrændsel. Og det var ret astronomisk ("gratis", men kostede tid i fæl grad). I runde tal betaler jeg godt en tus om måneden, for at have fri hver weekend, altid have det ret varmt - +23°, have uendelig varmt vand. Jeg er ikke i tvivl. Bygger jeg nyt i morgen, bliver det med jordvarme. Og jeg rykker BE beregninger over og smider dem ud, dimensionerer det efter de gode gamle regler.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten