Nye teknologier bæres ind til OL
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye teknologier bæres ind til OL

Illustration: Ralph Lauren

Når fanebærerne marcherer ind på Maracanã stadion i aften, vil elpaneler i rygstykkerne på deres jakker lyse op med hjemlandenes navne. Ikke noget stort - men et synligt forvarsel om teknologiens indtog ved OL.

Og typerne af teknologier afspejler meget godt de tendenser, vi ser udenfor OL Byen. Wearables er et oplagt eksempel. Således har den store OL sponsor Visa monopoliseret al elektronisk betaling i OL Byen med tre udgaver af deres egne betalingswearables i form af et nylon armbånd, et ur og en keramisk ring, der kan bruges på firmaets 4000 terminaler i OL Byen.

Smart termometer overvåger atleter

Og selv om man ikke er en velhavende sponsor, er det muligt at få sin teknologi indenfor OL murene. Således har det San Francisco baserede startup firma Kinsa fået lov til at donere sit smart-termometer, der kan monitorere atleternes sundhedstilstand og samle data på tværs af deltagere og deres færden i området. I løbet af et sekund aflæses temperaturen, der ses og gemmes på mobilen.

Hermed kan trænere og læger ikke bare følge de enkelte deltageres helbred, men også hele gruppens samlede form. Alle deltageres lokationer, temperaturer og anonymiserede indmeldinger af forskellige symptomer gemmes og analyseres. Ifølge San Francisco Business Times sker dette ikke mindst for at holde øje med tegn på zika virus og gul feber.

Flyvende kameraer overvåger alle

Så er der hele den del, der handler om sikkerhed og overvågning. 200 meter over OL Byen hænger allerede fire luftballoner med en type overvågningskameraer, der hidtil kun har været brugt af det amerikanske forsvar i Afghanistan, hvor de afslører placering af vejsidebomber. De betegnes 'wide area motion imagery cameras' (WAMI).

Kameraerne fra firmaet Logos Technologies er blevet kaldt "Google Earth live med harddiskoptager" og består ifølge it-sitet Mootherboard af en cylinder med 13 linser og sensorer, der tilsammen optager i en opløsning, der svarer til 60 HD tv. Det er kollosale mængde data, når alle kameraer optager og gemmer alle bevægelser 24-7. De vil imidlertid ikke kunne levere ansigtsgenkendelse, men til gengæld garantere et overblik i krisesituationer, som faste kameraer på jorden er udelukket fra. Fx. liveoptagelser af mennesker og politi i området før og efter en eksplosion. Uanset om det stormer eller regner. Og nu, hvor kameraerne er sluppet ud i det civile liv, er det ifølge Motherboard planen at bruge dem ved havne- og grænseovervågning, i katastrofemråder og til beskyttelse af dyrelivet i nationalparker.

Hvem skal arve kameraerne?

Men kan man så ikke bare skyde ballonerne ned? Det er afprøvet. De brasilianske luftfartsmyndigheder fortæller, at de har skudt gennem ballonerne 39 gange uden at kunne sænke dem. Samme myndigheder får lov af beholde kameraerne. Og det bekymrer Christoffer Gaffney, serioresearcher med speciale i megaevents ved Zürich Universitet:

»Olympiske Lege har altid introduceret nye teknologier til overvågning af grupper. Privacy samt kommerciel udnyttelse er altid en risiko. Og historisk set kan teknologi ikke ændre kulturen med vold og undertrykkelse indenfor Rios politi,« siger han til Motherboard.

Ansigtsgenkendelse til visum og indgang

IT budgettet alene lyder på 1,5 milliarder dollars ved OL i Rio. En stor del går til at administrere de store mængde data og ikke mindst driftsikkerheden omkring dem. Ved et OL skal oppetiden være 100%, og man har derfor, for første gang i legenes historie, valgt en cloud løsning. En del af disse data omfatter eksempelvis identifikation af de 300.000 akkrediterede. Her benytter den brasilianske telecomvirksomhed Embratel et samlet system, der ved hjælp af ansigtsgenkendelse kan identificere alle, er koblet op på visumsystemet og sørger for ind- og udgang til alle. I aften skal vi se, om det hele så spiller.