Nye teknikker snyder myndigheders GMO-test
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye teknikker snyder myndigheders GMO-test

Illustration: MI Grafik / Nanna Skytte

Er en afgrøde forædlet med nye forædlingsteknikker, såsom gensaksen Crispr/Cas9, vil det formentlig ikke blive opdaget, hvis ændringen også kunne være lavet på "gammeldags" manér med for eksempel bestråling eller kemikalier.

De kontrolværktøjer, som bl.a. Fødevarestyrelsen har til rådighed, kan nemlig ikke spotte, hvis der har været en Crispr/Cas9-saks inde over, eller hvis en plante har fået krydset indsat dna ud igen, fortæller molekylærbiolog hos Fødevarestyrelsen Lotte Hougs.

»Jeg ser kun dna’et, så medmindre det er oplyst, at der er brugt for eksempel Crispr/Cas9 ved mutationen, så vil jeg aldrig kunne se, om den er fremkommet naturligt, ved traditionel forædling med f.eks. kemikalier, eller om det er sket ved molekylærbiologiske teknikker,« siger hun.

Når Fødevarestyrelsen i dag tropper op hos virksomheder eller i de danske havne for at inspicere foder og fødevarer, bliver der ofte taget stikprøver af varerne. En af de ting, der bliver gennemgået, er, om produkterne er genmodificerede og i den forbindelse er både godkendte og korrekt mærkede.

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

GMO-mad skal mærkes

Ifølge EU-loven er det fuldt tilladt at importere og dyrke EU-godkendte GMO-afgrøder, hvis det enkelte land har sagt god for det. Men der er krav om at mærke varerne, så aftagerne ved, hvad de har mellem hænderne.

Som udgangspunkt fungerer det system udmærket, fortæller Lotte Hougs, og virksomhederne er blevet rigtig gode til at mærke afgrøderne korrekt. Kontrollerne for indhold af GMO er da også lovpligtige, om end de altså har deres begrænsninger.

Mens det, der i dag er kendt som GMO’er, altså afgrøder, der har fået indsat dna fra andre organismer, er forholdsvis nemt at tjekke i laboratoriet, er det altså ofte noget nær umuligt at skelne mellem de teknikker, man kan bruge til at foretage mutationer i planten.

Mutationer i plantens dna er hidtil fortrinsvis foregået med bestråling eller kemikalier, som forårsager brud i dna-strengen. Plantens naturlige reparationssystem vil herefter forsøge at reparere skaden, men til tider går det galt for planten, og det er de fejl, som forædlerne kan bruge til noget, da det ændrer ved plantens egenskaber.

De senere år er det blevet populært at bruge gensaksen Crispr/Cas9 til at foretage mutationer i dna, da et enzym meget præcist kan foretage en mutation på det sted, man ønsker ved hjælp af et stykke guide-rna. På den måde slipper forædlerne for at ødelægge mere end højst nødvendigt.

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

Kritikere af Crispr/Cas9-systemet er bekymret over, om gensaksen alligevel kan lave unoder, som man risikerer først at opdage, når det er for sent, og planterne har blandet sig i den øvrige natur. Derfor har bl.a. økologerne udtrykt ønske om, at det bliver mærket på sortslisten, hvilken teknik der er benyttet, så man fravælge at dyrke denne afgrøde.

Ny regel umulig at håndhæve

Det vil formentlig heller ikke blive noget problem at lade forædlerne anføre dette, men man skal bare være klar over, at det ikke effektivt kan tjekkes efter, understreger Lotte Hougs.

»Hvis det bliver et krav, er det i hvert fald ikke noget, vi kan tjekke. Så der er vi nødt til at bruge dokumentkontrol, for vi kan som sagt ikke se, hvilken teknik der er brugt. Vi kan muligvis se, om der er lavet en punktmutation i en enkelt plante, men det i sig selv vil være dyrt at gøre, da det kræver, at vi sekventerer hele planten, hvis vi ikke ved, hvad vi skal lede efter. Det vil derfor kun være, om der er indsat et gen et nyt sted eller ej, vi vil kunne se i en realistisk kontrol,« siger Lotte Hougs.

Når diskussionen om kontrol kan blive relevant, skyldes det en verserende sag ved EU-Domstolen, hvor den franske stat har bedt om svar på, hvad der egentlig er undtaget af GMO-direktivet.

En fransk landbrugsorganisation har nemlig stævnet den franske stat for et muligt brud på direktivet, da staten godkendte nogle sorter, som var forædlet på anden vis, end da direktivet blev til for 17 år siden. Og det bekymrede organisationen, at nye teknikker uden videre skulle kunne gøre indgreb i naturen.

Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

I direktivet er der nemlig en undtagelse, der siger, at hvis der blot er udført mutationer af planten, dvs. mutagenese, så behøver afgrøden ikke at undergå samme strenge risikovurderinger som GMO-planter, der har fået indsat gener fra fremmede organismer.

Undtagelsen beskriver, hvordan dette kunne foregå, men eftersom direktivet blev til for mange år siden, tager det ikke direkte højde for, at nye teknikker som Crispr/Cas9 kan være det foretrukne redskab til at slå gener ud med i planter, da det er meget hurtigere end at bruge stråler og kemikalier, når man fra begyndelsen kan bestemme præcis, hvor mutationen skal være.

Derfor er EU-Domstolen nu blevet bedt om at hjælpe med at afklare indholdet af direktivets undtagelse.

»Der er ingen separat lovgivning på de nye teknikker endnu, så der er ikke krav om kontrol af lige netop det, men som sagt bliver det også ekstremt svært at håndhæve en skelnen. Som fagmand vil jeg jo også mene, at en mutation har samme betydning, uanset hvilken teknik den er fremkommet med, så det er heller ikke sikkert, at det er her, vi bør lægge vores ressourcer,« understreger Lotte Hougs og uddyber:

»Gennem dokumentkontrol og uddybende laboratorieundersøgelser vil vi måske kunne se forskel i metoderne. Jeg er bare ikke overbevist om, at de store udgifter, der vil være forbundet med dette, vil stå mål med resultaterne.«

Læs også: Filosof: Folkelig modstand mod genmodificering fylder for meget

Crispr står ikke alene

Ud over mutationer med f.eks. Crispr/Cas9 tæller listen over nye forædlingsteknikker også begreber som ’grafting’ og ’omvendt forædling’. Ved grafting har man podet fx æblekviste på en genmodificeret stamme, som måske bedre kan modstå sygdomme og optage næring fra jorden. Æblerne vil ikke bære præg af dette, så selv om de har groet på en GM-stamme, kan det ikke ses.

Ved omvendt forædling går man efter at genskabe forældrelinjerne, så man hele tiden kan spole tilbage og producere nyt stærkt ’afkom’, renset for de ændringer, der opstår i hver ny generation. For at undertrykke denne naturlige udvikling kan man f.eks. indsætte et virusgen, hvorved planten bliver en GMO.

Men eftersom virussen bliver krydset ud igen efterfølgende, vil der i princippet ikke længere være tale om en GMO, selv om den har været der. Og det vil ikke kunne detekteres, at der har været fremmed dna i planten.

»Ja, den slags vil vi ikke have mulighed for at opdage,« understreger Lotte Hougs.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke forskel på klassisk forædling og det, som vi kan "brygge" sammen i et laboratorium?
Jeg syntes til og med at det er interessant hvor mange problemer vi har med sundheden, i de lande hvor vi hovedsageligt får "moderne" mad.
Det er fint nok at vi forsøger at optimere vores levevis. Men hvis fokus ligger på holdbarhed, tilberedningstid og billigste fremstilling - så kommer der en regning et eller andet sted, som jeg ikke tror vi har lyst til at betale.
Jeg vil gerne betale for bedre mad - f.eks økologi og dyr, som har gået mere frit og ikke er blevet pumpet med antibiotika og steroider. Jeg køber f.eks også kaffefiltre der ikke er bleget - hvorfor i alverden behøver de at være hvide?
Vi polere også ris - hvorfor? Skallen indeholder jo vigtige bestanddele.
Hvorfor skal så meget i dag, være så pænt uden på - men så tomt inden i?

  • 6
  • 3

Hvis landbrugets effektivitet var den samme nu som for 50 år siden, ville det være nødvendigt at bruge et areal på størrelse med USA, Canada og Kina tilsammen ekstra til den voksende befolkning . Se bogen "Enlightenment Now" Steven Pinker p. 76.

  • 3
  • 3

Er der ikke forskel på klassisk forædling og det, som vi kan "brygge" sammen i et laboratorium?

Joda. Den ene er velorganiseret, reproducerbar og baseret på systematik mens man i den anden lukker øjenene og "ser hvad der sker" som regel med uforudsigelige resultater og kun sjældent med positive.

Både dele af de foregående mange tusinde års vidensbaserede traditionel planteforædling og dele af de nye eksperimentelle laboratoriemetoder er reproducerbare, såeh, hvordan var det egentligt svaret skulle forstås?

Den mest vidtgående forskel er at de nye metoder kan patenteres og dermed kapitaliseres. Tilhængere af de nye metoder er lige så ivrige for at anprise alle de nye produkters ufarlighed og fordele som de er kategoriske i deres afvisning af at deklarere hvordan produktet er fremkommet.
Det er med forlov et elendigt salgsargument: Prøv det her det er rigtigt godt, men vi vil ikke fortælle hvordan og af hvad det er fremstillet.

  • 5
  • 0