Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne

Illustration: MI Grafik

Efter en uges debat om investeringen i elkablet Viking Link til 11 mia. kroner inviterede Energinet og Energistyrelsen torsdag til en såkaldt ‘teknisk gennemgang’ af beslutningsgrundlaget for det store projekt.

Læs også: Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Dermed imødegik myndighederne en del af kritikken af Viking Link-projektet, som gik på det hemmeligholdte beslutningsgrundlag – og som blev fremsat i Ingeniøren allerede for et år siden.

Læs også: Mørkelagt businesscase forhindrer debat om elkabel til England

Et andet hovedpunkt for kritikerne er usikkerheden i investeringen, som i sidste ende skal betales af forbrugerne over nettariffen.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Ved mødet præsenterede Energinet sin business case nu uden overstregninger af tallene i de samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger. Og så fortalte Energistyrelsen for første gang om sin såkaldte ‘efterprøvning’ af Energinets business case.

Ifølge begge stammer den altafgørende indtægt i projektet fra flaskehalsindtægterne fra kablet, der fremkommer ved forskelle i el-timeprisen mellem Danmark og England.

I Energinets regnestykke bliver indtægten på 11,54 mia. kr. – i Energistyrelsens er det 8-9 mia. kroner.

Centrale vindscenarier stadig skjult

Netop prisforskellen i hver enkelt time er dermed en virkelig afgørende forudsætning for hele business casen – ikke mindst i en fremtid med meget mere vind i både Danmark og Storbritannien.

Her fortalte Energinet, at de regner med en korrelation på 0,42 mellem vindkraftproduktionen i de to lande, og at der i 2030 vil være henholdsvis 31 pct. vindkraft i Storbritannien og 73 pct. i Danmark.

Læs også: Britisk havmøllestrøm nu billigere end a-kraft fra nyt værk

Men der var grænser for åbenheden, idet det alligevel ikke var muligt at se de vindscenarier, der ligger bag denne korrelation samt bag simuleringen af de meget store prisdifferencer i enkelttimer mellem Danmark og Storbritannien.

»Vindserierne køber vi ude fra byen, og derfor kan vi ikke offentliggøre dem – det vil de, der lever af at sælge dem, nok ikke bryde sig om,« sagde afdelingsleder Bjarne Brendstrup fra Energinet.

Overskud skrumpet

Energistyrelsens efterprøvning af business casen var både sket med Energinets tal og styrelsens egne forudsætninger – den såkaldte basis fremskrivning – og med tre forskellige regnemodeller.

Med styrelsens egne forudsætninger skrumpede overskuddet til 2,9 mia. kroner over 40 år – mod de 4,7 mia. kr., som Energinet havde regnet sig frem til.

Læs også: Leder: Viking Link – en mørklagt forbindelse

Med hensyn til forskellen i timeprisen viser Energistyrelsens beregninger ikke så stor en difference i timen som Energinets beregninger gør, men nok til at Energistyrelsen vurderer, at business casen hænger sammen.

»Overskuddet er robust i forhold til model- og dataændringer, og så er der yderligere en række afledte fordele for forsyningssikkerhed, bedre markedsfunktion og øst-vest akseindpasning af vedvarende energi,« sagde Sigurd Lauge Pedersen.

Han tilføjede, at på kort sigt vil strømmen gå mod Storbritannien på grund af generelt højere pris, mens den på længere sigt også vil gå den anden vej engang imellem.

Danmark bliver transitland

Energistyrelsen havde også set på, hvordan Viking-kablet ville påvirke elproduktionen i det øvrige Europa omkring 2030. Konklusionen var, at den britiske elproduktion på gamle, ineffektive værker reduceres, og at el fra bl.a. Tyskland vil tage over.

Læs også: For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen

Produktionen herfra øges med cirka 5 TWh, hvilket fortrinsvis vil ske på nyere og mere effektive kulfyrede værker og i en vis omfang naturgas.

Af det følger, at Danmark bliver et transitland, hvor strømmen går fra Tyskland over Jylland til Storbritannien.

Kritikere langtfra trygge

Hovedkritikerne af Viking Link fra Aalborg Universitet betragter mødet torsdag – som de ikke selv kunne deltage i – som en begyndelse på at en mere åben debat om det store infrastruktur-projekt, og det finder de positivt.

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet kommenterer oplysningen om, at de centrale vindscenarier, der skal bekræfte prisforskellen i timen mellem Danmark og England, ikke blev lagt frem, således:

»Ja, så ved vi ikke så meget mere. Når jeg kigger på business casen med de nye tal – heriblandt en følsomhedsanalyse – så bekræfter det bare, at der virkelig er tale om en meget usikker investering for samfundet. Den bygger jo på forventninger til, hvad elpriserne vil være i en række europæiske lande helt frem til 2060,« siger han.

Læs også: Danske kraftværker fyrede løs, mens vi betalte for at komme af med vind- og solstrøm

Henrik Lund hæfter sig også ved, at de fremlagte slides fra Energistyrelsen bekræfter, at Viking Link er en sort forbindelse, der skal transportere kulstrøm gennem Danmark og til Storbritannien, hvor den erstatter kul- og gasfyrede værker:

»Hvorfor skal man bygge en sådan forbindelse i Europa, der får CO2-emissionen til at stige og ikke til at falde,« spørger han og efterlyser mere fokus på netop dette aspekt.

Politiker savner den brede debat

På mødet torsdag anerkendte Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, Energinets beregninger, men beklagede, at man regner isoleret på enkeltprojekterne og derfor ikke anlægger et helhedssyn på energisystemet:

»Når vi nu står over for et nyt energiforlig, og vi alle sammen ved, at netop elektrificering af varme- og transportsektoren er vigtigt, så savner jeg den brede debat af de forskellige løsninger, herunder Viking Link,« sagde han.

Læs også: Energiminister skal besvare byge af spørgsmål om Viking Link

Afdelingschef i Energinet Bjarne Brendstrup påpegede, at Energinets beregninger viser, at Viking Link ikke står i vejen eller modarbejder etablering af store varmepumper i fjernvarmesystemet.

»Og så er det jo heller ikke Energinets opgave at bygge varmepumperne,« konstaterede han.

Læs også: Professor: Stop mørklægning af Energinets investeringer

Søren Egge Rasmussen ville også vide, om det så ikke var Energistyrelsen job at prioritere forskellige investeringer over for hinanden.

Pres på Energistyrelsen

Kontorchef Lykke Mulvad Jeppesen forklarede, at Energistyrelsens vurdering og indstilling bestemt tager højde for, hvad man ellers laver i ministeriet – og at den er baseret på ministerens indstilling til den generelle energipolitik:

»Der var et pres på at få Viking godkendt inden de kommende energiforligsforhandlinger. Det har gjort, at det er blevet en totrinsraket, men Viking skal ses i sammenhæng med de kommende energiforhandlinger og med eksisterende og kommende varmepumpeinitiativer,« sagde hun.

Læs også: Ny aftale: 53 mio. kr. skal hjælpe varmepumper ind på små kraftvarmeværker

Professor Henrik Lund påpeger fra sin stol, at alle beregninger viser, at store varmepumper er en bedre forretning for samfundet, og undrer sig over, at vi nu skal foretage den næstbedste:

»Vi mener, at det bør være Energistyrelsens opgave mere overordnet at finde frem til, hvad der er den bedste og mest effektive investering. Men også at det er Energinets pligt at melde opad i systemet, hvis de kan se en bedre investering, som de blot ikke af formelle grunde kan stå for,« siger han.

Alt materiale fra Energinets tekniske gennemgang kan ses her.

Energistyrelsen slides findes her.

Energinet MÅ ikke investere i konverteringsteknologier. De må KUN tage sig af transmission.

Desuden er det ikke ualmindeligt at tænke 40 år ud i fremtiden når man investerer i den slags infrastuktur.

Elpriserne kommer i øvrigt til at stige både med og uden VL. I husker nok at Tyskland er ved at udfase deres atomkraft.
Afregningsprisen for el kommer til at stige og dermed øges incitamentet for udbygning med ny produktionskapacitet. Det plejer da at være godt nyt for den grønne omstilling?

  • 4
  • 2

Mener jeg er irrelevant, linken er nødvendig for at vi kan øge mængden af VE i DK, UK og EU.

Jeg mener også at vi skal genindføre PSO'en for at sikre alle betaler ligedelt til den grønne omstilling.

Finansieringen af Viking Link og andre HVDC links kunne være en del af PSO puljen.

Derefter kan det driftmæssige overskud modregnes i fremtidens PSO.

  • 4
  • 2

Ok en investering på 11mia. Der på 40år kan give 2.9mia i overskud, der samtidigt er forbundet med stor usikkerhed.
Et afkast på 0,5% om året der er usikkert, er der aldrig nogle der vil lave for egne penge, så hvem er det der tjener penge på det kabel?

  • 9
  • 2

..en investering på 11mia. Der på 40år kan give 2.9mia i overskud, der samtidigt er forbundet med .... Et afkast på 0,5% om året der er usikker..

Selvfølgelig tvinger man skatteyderne betale for eksperimentet, da ingen anden kapital drømmer om at deltage - lotteriseddel.

Det minder om Aukens barmarksværker, panikagtigt tvungen tilslutning til et alt for omfattende gasnet samt Amagerforbrændingens overkapacitet.

Generelt synes sekteriske medarbejdergrupper i den offentlige eller kvasioffentlige sektor (energisektoren & affaldssektoren samt it-sektoren bl.a.) at have for lidt at lave, og hygger sig med utopisk regnearkstrylleri samt kulørte søjle- og lagkagediagrammer.

  • 4
  • 2

Eller hvad det koster at lave dem selv?

pfbach.dk forsøgte vist, men måtte opgive fordi grunddata var i forskellig format fra de forskellige områder, så en sammenligning ville blive besværlig og tvivlsom. En standardisering af data ville hjælpe meget.

Er der nogen der har gennemgået papirerne for at se om de indeholder tal for hvad forretningen ville blive hvis der kom et 1.000 MW kabel mere mellem Jylland og Norge?
Norsk vandkraft ville vel altid være billigere end kontinentalkraft i vindsvage perioder (medmindre det er et sjældent tørår).
Bemærk at UK-NO-kablet ikke er relevant her, da det går til andre områder i England og Norge, og således ikke påvirker DK-UK-kablet.

  • 2
  • 0

Et af mine børnebørn sagde for nogle år siden: ”Statistik er ikke rigtig matematik”. Så sandt som det er sagt. Og operationsanalyse er endnu værre, men jeg har dog på basis af PF-Bachs fortræffelige tidsserier for dansk og engelsk vindkraft, for hvilke der foreligger data for hver time, prøvet at analysere dataene for 2016.

Gør man den forudsætning at import er interessant, når vindydelsen er lavere end 1,5 gange årsmiddelværdien, og eksport når ydelsen er højere end 1,5 gange årsmiddelværdien, så kan man finde det enkelte lands behov for import og eksport.

Ved hjælp af et par betingelsesligninger kan man så beregne hvornår og hvor megen samhandel der er basis for. Man kan oven i købet variere faktoren, så man kan lægge snittet andre steder end ved 1,5 gange årsmiddelværdien.

Jeg finder:

Faktor 1,5 for begge lande giver en årlig samhandel på 139 MW i gennemsnit.
Ændres faktoren til 2 bliver samhandlen 78 MW i gennemsnit.

Er mine forudsætninger fornuftigt valgt, og har jeg regnet rigtigt ville det således være bedre at investere i Ebberød bank end i et nordsøkabel.

  • 5
  • 5

Det har været fremført at en væsentlig grund til den foreslåede store investering skulle være den markante forskel i priser.
JA
Den engelske ”Whole Sale Pris” er generelt højere end den danske.
MEN
Den danske ”pris” holdes kunstigt lav.
• Det danske net er stærkt forbundet med billig kraft i Sverige og Norge.
• Det danske pris-system med megen vindkraft er forvredet således at vindkraften overlever på tilskud og derefter kan prale af at levere ”billig strøm”.
• Når de danske forbrugerne så alligevel betaler Europas højeste måler-pris, skyldes det de mange afgifter, der for en stor del bruges til at yde de ”nødvendige” tilskud for at vindkraften alligevel kan foregive at være ”billig”.
• Samtidigt vil den høje måler-pris flytte forbrug fra elektricitet til andre kraftkilder og derigennem holde igen på forbruget af elektricitet.
Dette sidste har nødvendiggjort mangt mystiske særregler.
Uden alt denne hurlumhej ville den danske strøm nok være lige så dyr som den engelske – Måske dyrere.

  • 2
  • 5

Er mine forudsætninger fornuftigt valgt, og har jeg regnet rigtigt ville det således være bedre at investere i Ebberød bank end i et nordsøkabel.

Søren.
Åbenlyst er dine forudsætninger ret ligegyldige. De siger ikke noget om kablet kan ventes at blive rentabelt.

Om kablet er rentabelt kommer an på hvilken prisforskel, der er mellem de to områder.
For 2016, var prisen i UK ca. 49£ / MWh, eller 411,- kr. / MWh, med dagens kurs på £.
I Danmark Vest, var prisen i 2016 lige under 200,- kr./MWh.
(Begge priser er day ahead priserne.)

Med de planlagte 1.400 MW, vil der potentielt kunne være tjent op mod 2,4 Mia. kr. i 2016, hvis kablet havde været i drift i 2016.

  • 2
  • 1

Jeg troede, at kablet var tiltænkt opgaven af at udligne variationerne i vindkraften, hvilket jeg jo så har vist er en dårlig ide, men jeg forstår at vi i stedet skal tjene på at sælge billig overskudsstrøm i England.
Mon ikke det var en endnu bedre ide at holde op med at bygge nye anlæg til produktion af endnu mere overskudsstrøm.
I hvert fald når man regner med i løbet af 40 år at kunne få et akkumuleret overskud på ca. 4 milliarder ud af investering på 11 milliarder - fraset de milliarder vi skal investere i nye møller til produktion af overskudsstrøm.
Og fraset at ingen kan vide, hvordan situationen er bare 10 år ud i fremtiden.

  • 4
  • 3

Hvorfor i alverden skal jeg så betale 2350 kr/MWh?
HVis man mener det alvorligt med den grønne omstilling, bør vi jo flytte så meget energiforbrug som muligt over på elektricitet.

  • 2
  • 3