Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye tal om Viking Link beroliger ikke kritikerne

Efter en uges debat om investeringen i elkablet Viking Link til 11 mia. kroner inviterede Energinet og Energistyrelsen torsdag til en såkaldt ‘teknisk gennemgang’ af beslutningsgrundlaget for det store projekt.

Læs også: Grønt lys for 770 km kabel til England - plus det løse

Dermed imødegik myndighederne en del af kritikken af Viking Link-projektet, som gik på det hemmeligholdte beslutningsgrundlag – og som blev fremsat i Ingeniøren allerede for et år siden.

Læs også: Mørkelagt businesscase forhindrer debat om elkabel til England

Et andet hovedpunkt for kritikerne er usikkerheden i investeringen, som i sidste ende skal betales af forbrugerne over nettariffen.

Læs også: Professorer frygter kæmpe fejlinvestering: Drop kabel til England og invester i varmepumper herhjemme

Ved mødet præsenterede Energinet sin business case nu uden overstregninger af tallene i de samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger. Og så fortalte Energistyrelsen for første gang om sin såkaldte ‘efterprøvning’ af Energinets business case.

Ifølge begge stammer den altafgørende indtægt i projektet fra flaskehalsindtægterne fra kablet, der fremkommer ved forskelle i el-timeprisen mellem Danmark og England.

I Energinets regnestykke bliver indtægten på 11,54 mia. kr. – i Energistyrelsens er det 8-9 mia. kroner.

Centrale vindscenarier stadig skjult

Netop prisforskellen i hver enkelt time er dermed en virkelig afgørende forudsætning for hele business casen – ikke mindst i en fremtid med meget mere vind i både Danmark og Storbritannien.

Her fortalte Energinet, at de regner med en korrelation på 0,42 mellem vindkraftproduktionen i de to lande, og at der i 2030 vil være henholdsvis 31 pct. vindkraft i Storbritannien og 73 pct. i Danmark.

Læs også: Britisk havmøllestrøm nu billigere end a-kraft fra nyt værk

Men der var grænser for åbenheden, idet det alligevel ikke var muligt at se de vindscenarier, der ligger bag denne korrelation samt bag simuleringen af de meget store prisdifferencer i enkelttimer mellem Danmark og Storbritannien.

»Vindserierne køber vi ude fra byen, og derfor kan vi ikke offentliggøre dem – det vil de, der lever af at sælge dem, nok ikke bryde sig om,« sagde afdelingsleder Bjarne Brendstrup fra Energinet.

Overskud skrumpet

Energistyrelsens efterprøvning af business casen var både sket med Energinets tal og styrelsens egne forudsætninger – den såkaldte basis fremskrivning – og med tre forskellige regnemodeller.

Med styrelsens egne forudsætninger skrumpede overskuddet til 2,9 mia. kroner over 40 år – mod de 4,7 mia. kr., som Energinet havde regnet sig frem til.

Læs også: Leder: Viking Link – en mørklagt forbindelse

Med hensyn til forskellen i timeprisen viser Energistyrelsens beregninger ikke så stor en difference i timen som Energinets beregninger gør, men nok til at Energistyrelsen vurderer, at business casen hænger sammen.

»Overskuddet er robust i forhold til model- og dataændringer, og så er der yderligere en række afledte fordele for forsyningssikkerhed, bedre markedsfunktion og øst-vest akseindpasning af vedvarende energi,« sagde Sigurd Lauge Pedersen.

Han tilføjede, at på kort sigt vil strømmen gå mod Storbritannien på grund af generelt højere pris, mens den på længere sigt også vil gå den anden vej engang imellem.

Danmark bliver transitland

Energistyrelsen havde også set på, hvordan Viking-kablet ville påvirke elproduktionen i det øvrige Europa omkring 2030. Konklusionen var, at den britiske elproduktion på gamle, ineffektive værker reduceres, og at el fra bl.a. Tyskland vil tage over.

Læs også: For 3 billioner kroner kabler: Europas el skal bindes sammen

Produktionen herfra øges med cirka 5 TWh, hvilket fortrinsvis vil ske på nyere og mere effektive kulfyrede værker og i en vis omfang naturgas.

Af det følger, at Danmark bliver et transitland, hvor strømmen går fra Tyskland over Jylland til Storbritannien.

Kritikere langtfra trygge

Hovedkritikerne af Viking Link fra Aalborg Universitet betragter mødet torsdag – som de ikke selv kunne deltage i – som en begyndelse på at en mere åben debat om det store infrastruktur-projekt, og det finder de positivt.

Professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet kommenterer oplysningen om, at de centrale vindscenarier, der skal bekræfte prisforskellen i timen mellem Danmark og England, ikke blev lagt frem, således:

»Ja, så ved vi ikke så meget mere. Når jeg kigger på business casen med de nye tal – heriblandt en følsomhedsanalyse – så bekræfter det bare, at der virkelig er tale om en meget usikker investering for samfundet. Den bygger jo på forventninger til, hvad elpriserne vil være i en række europæiske lande helt frem til 2060,« siger han.

Læs også: Danske kraftværker fyrede løs, mens vi betalte for at komme af med vind- og solstrøm

Henrik Lund hæfter sig også ved, at de fremlagte slides fra Energistyrelsen bekræfter, at Viking Link er en sort forbindelse, der skal transportere kulstrøm gennem Danmark og til Storbritannien, hvor den erstatter kul- og gasfyrede værker:

»Hvorfor skal man bygge en sådan forbindelse i Europa, der får CO2-emissionen til at stige og ikke til at falde,« spørger han og efterlyser mere fokus på netop dette aspekt.

Politiker savner den brede debat

På mødet torsdag anerkendte Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, Energinets beregninger, men beklagede, at man regner isoleret på enkeltprojekterne og derfor ikke anlægger et helhedssyn på energisystemet:

»Når vi nu står over for et nyt energiforlig, og vi alle sammen ved, at netop elektrificering af varme- og transportsektoren er vigtigt, så savner jeg den brede debat af de forskellige løsninger, herunder Viking Link,« sagde han.

Læs også: Energiminister skal besvare byge af spørgsmål om Viking Link

Afdelingschef i Energinet Bjarne Brendstrup påpegede, at Energinets beregninger viser, at Viking Link ikke står i vejen eller modarbejder etablering af store varmepumper i fjernvarmesystemet.

»Og så er det jo heller ikke Energinets opgave at bygge varmepumperne,« konstaterede han.

Læs også: Professor: Stop mørklægning af Energinets investeringer

Søren Egge Rasmussen ville også vide, om det så ikke var Energistyrelsen job at prioritere forskellige investeringer over for hinanden.

Pres på Energistyrelsen

Kontorchef Lykke Mulvad Jeppesen forklarede, at Energistyrelsens vurdering og indstilling bestemt tager højde for, hvad man ellers laver i ministeriet – og at den er baseret på ministerens indstilling til den generelle energipolitik:

»Der var et pres på at få Viking godkendt inden de kommende energiforligsforhandlinger. Det har gjort, at det er blevet en totrinsraket, men Viking skal ses i sammenhæng med de kommende energiforhandlinger og med eksisterende og kommende varmepumpeinitiativer,« sagde hun.

Læs også: Ny aftale: 53 mio. kr. skal hjælpe varmepumper ind på små kraftvarmeværker

Professor Henrik Lund påpeger fra sin stol, at alle beregninger viser, at store varmepumper er en bedre forretning for samfundet, og undrer sig over, at vi nu skal foretage den næstbedste:

»Vi mener, at det bør være Energistyrelsens opgave mere overordnet at finde frem til, hvad der er den bedste og mest effektive investering. Men også at det er Energinets pligt at melde opad i systemet, hvis de kan se en bedre investering, som de blot ikke af formelle grunde kan stå for,« siger han.

Alt materiale fra Energinets tekniske gennemgang kan ses her.

Energistyrelsen slides findes her.

Energinet MÅ ikke investere i konverteringsteknologier. De må KUN tage sig af transmission.

Desuden er det ikke ualmindeligt at tænke 40 år ud i fremtiden når man investerer i den slags infrastuktur.

Elpriserne kommer i øvrigt til at stige både med og uden VL. I husker nok at Tyskland er ved at udfase deres atomkraft.
Afregningsprisen for el kommer til at stige og dermed øges incitamentet for udbygning med ny produktionskapacitet. Det plejer da at være godt nyt for den grønne omstilling?

  • 4
  • 2

Mener jeg er irrelevant, linken er nødvendig for at vi kan øge mængden af VE i DK, UK og EU.

Jeg mener også at vi skal genindføre PSO'en for at sikre alle betaler ligedelt til den grønne omstilling.

Finansieringen af Viking Link og andre HVDC links kunne være en del af PSO puljen.

Derefter kan det driftmæssige overskud modregnes i fremtidens PSO.

  • 4
  • 2