Nye tal: Støtten til grøn el eksploderer frem mod 2020

"En ny fremskrivning af støtten til grøn el over elregningen viser, at støtten i 2020 vil være 3 mia. kr. større end beregnet ved indgåelse af energiforliget i 2012.

I alt ender støtten nu på 7,6 mia. kr., som hovedsageligt går til at sikre strøm fra vindmøller, biogas, biomasse og solceller en på forhånd aftalt pris.

Det såkaldte PSO-støttebeløb (Public Service Obligation, dvs. offentlige forpligtelser) er steget som følge af langt lavere elpriser end forudsat i 2011."

Forbrugerne er dermed blevet snydt for en markedseffekt, nemlig lavere priser. De tyske vindmøller kan sælge os billig overskudsstrøm da deres PSO forbliver en tysk udgift. Svensk og norsk strøm produceres ofte til lavere omkostninger end vores. Det bedste for Danmark er termiske værker der kan samproducere varme og elektricitet. I den CO2-lette variant findes der kernekraft.

Forbrugerne er dermed blevet snydt for en markedseffekt, nemlig lavere priser.

Beløbet er større end den direkte udbetaling af landbrugsstøtte til danske landbrug, så der kan ikke være tale om et "frit" marked. Hvor længe har vi råd?

Har du overvejet at hvis vi ikke bygger vindmøllerne, så falder markedsprisen hellere ikke? Den lave pris skyldes jo et overskud af strøm.

"For society as a whole, the costs have reached levels comparable only to the euro-zone bailouts. This year, German consumers will be forced to pay €20 billion ($26 billion) for electricity from solar, wind and biogas plants -- electricity with a market price of just over €3 billion. Even the figure of €20 billion is disputable if you include all the unintended costs and collateral damage associated with the project. Solar panels and wind turbines at times generate huge amounts of electricity, and sometimes none at all. Depending on the weather and the time of day, the country can face absurd states of energy surplus or deficit."

"As fascinating as the plan is for engineers, economically it's a potential disaster. Experts believe that because of the more challenging conditions, the power offshore wind turbines generate will be consistently two to three times as expensive as on land. Although the wind blows more consistently at sea, this comes far from offsetting the higher costs."

"The less visible costs are also high. There is little demand for electricity in the thinly populated coastal region. New high-voltage power lines will be needed to transport the energy to industrial centers in western and southern Germany. The government already estimates the costs of expanding the grid at €20 billion, which doesn't include the additional ocean cables for offshore wind power."

http://www.spiegel.de/international/german...

Vh Troels

Har du overvejet at hvis vi ikke bygger vindmøllerne, så falder markedsprisen hellere ikke? Den lave pris skyldes jo et overskud af strøm.

Har du overvejet at vi kan producere samme mængde på billigere vis, med en anden produktionsprofil end den tyske vindstrøm og med en tilhørende termisk effekt?

Har du overvejet at vi kan producere samme mængde på billigere vis, med en anden produktionsprofil end den tyske vindstrøm og med en tilhørende termisk effekt?

Fortæl endelig om de vise ord. Og forklar dernæst hvorfor elprisen ikke allerede er så superlav.

Lidt mere til energiewende: http://www.spiegel.de/wirtschaft/unternehm... Mon det er fremtiden?

For ikke at tale om en 660 km lang 500 kV net (SuedLink).

Den gode Bjørn har også vurderet sittuationen, og er kommet frem til en noget anden konklusion:

http://lomborg.blogs.berlingske.dk/2014/06...

Hvor længe har vi råd?

Jeg har altid råd til at det samlet set bliver billigere.

Hvis der er andre der spekulerer på det, så har de antaget at Horns Rev 3 og Kriegers Flak kommer til at koste 90 øre/kWh.

Desuden antager de der bliver bygget en række havvindmøller efter et åbent dør-princip med et almindeligt tilskud på 25 øre/kWh. Er der nogen der ved hvad det dækker over? Er det f.eks. møllerne i Århus-bugten?

Den gode Bjørn har også vurderet sittuationen, og er kommet frem til en noget anden konklusion:

Bjørn Lomborg spørger bl.a.:

Man inkluderer en udgift på 6 mia. kr. til vindmøller og solceller (p76) — hvorfor skal de udgifter tælles med i et fossilt scenarie?

Jeg har ikke læst rapporten grundigt igennem, men det står, så vidt jeg husker, allerede i indledningen hvorfor. Så hans retoriske spørgsmål er ren retorik. I Bjørn Lomborgs verden trækker man selvfølgelig bare de 6 mia. fra og så er den skid slået. Bortset fra at så mangler man for 6 mia. energi?

Han skriver også noget sludder om at det bør blive dyrere end forventet fordi man skal bygge gasturbiner. Den dybe indsigt er naturligvis ikke gået op for forfatterne til rapporten - eller er det? Kan det virkelig tænkes at de måske endda har regnet på det?

I øvrigt har han belejligt valgt det scenarie vi ikke er på vej mod lige pt.

Hvis folk seriøst tror på hvad han skriver, kan jeg bedre forstå nogle af de kommentarer der til tider kommer herinde. Jeg vil i stedet foreslå at folk faktisk læser Energistyrelsens analyse. Der er masser af saglige eksempler på problemer ved vindmøller i den.

Jeg har altid råd til at det samlet set bliver billigere.

Lige for at uddybe: følg linket til notatet i artiklen her og bladr om til "13. Følsomhedsberegninger" på side 24. Der står:

Når elprisen stiger, falder den samlede PSO-betaling, men den samlede elregning til forbru- gerne stiger. Det omvendte sker, når elprisen falder.

og med tal på

Beregningen viser, at hvis fx elprisen stiger med 3 øre, da falder PSO med omkring 400 mio. kr., men betalingen for markeds-el stiger ca. 1 mia. kr. Nettovirkningen for forbrugerne er en stigning på omkring 600 mio. kr. Det omvendte sker, hvis elprisen falder 3 øre/kWh. Dvs. PSO stiger ca. 400 mio. kr., men samlet betaling falder omkring 600 mio. kr.

Pressen utalte sig i dag om betalingsbalancen. At den udviklede sig positivt mest dog pga olien. Tankevækkende. Vi bruger en formue på grøn energi, mest baseret på råvarer indkøbt i udlandet.

Hvad hvis olien er væk, hvem/hvad skal så sponsorere vores grønne eventyr?, og for den skyld resten af landet?

Eller skal vi have god samvittighed ved at sælge olien til udlandet for at sponsorere vores egen grønne energi?

.

90 øre er leveret ab park på Horns Rev dvs midt i Vesterhavet. Så skal der bygges et kabel til en mia eller to til at færge strømmen i land. Der skal desuden vedligeholdes en vis backupkraft. Som udleder ekstra CO2 fordi at den ikke kører ved fuld last, hvor den er mest effektiv, og det gør også at strømmen ikke kan produceres til så lav en pris som ellers er vanligt med grundlast. Sidst så kræver det dyre interconnects til Norge, Tyskland og senest en til små fire mia til Holland, så vi kan komme billgt af med vindmøllestrømmen, når vi har for meget af den. Eller rettere betale Nordmændene for at aftage den. Så kan vi købe den dyrt tilbage når det er vindstille. Så de griner hele vejen hen til banken over de tåbelige danskere. Jo mere vind vi bygger, jo større bliver disse omkostninger. Så det ville være interessant at vide hvad en kWh strøm i det scenarie rent faktisk koster samfundet i total cost.

Et alternativ er at i stedet for at eksportere naturgassen fra Nordsøen, så brænder vi den af i gasturbiner i combined cycle i kombi med lidt fjernvarmeproduktion, så Flemming Uldbjerg bliver glad. Så er prisen på en kWh strøm måske 20-35 øre. Med skiffergas i den lave ende af spændet, og ellers afhængig af gasprisen. Lægges disse blokke sammen med eksisterende kraftværker som Avedøre og Studstrup, koster det ikke noget i ændringer i nettet og med 90-95% kapacitetsfaktor har vi ikke brug for mere backup end vi har haft til kulkraftværkerne (som fx kan være backup). Og vi har halveret udledningen af CO2 med 50% i forhold til kul og nul forurening, og kan stadigvæk opretholde lidt vindkraft, så vindindustrien har lidt at lege med. Da vi henter gassen i vores egen del af Nordsøen, slipper vi også for at importere kul. Bygger vi lidt rigeligt effekt, kan vi eksportere til Tyskerne og Hollænderne når det ikke blæser, og til Nordmændene og Svenskene når det ikke regner, og tjene en lille ekstra skilling. Vi tjener også mere på at sælge strøm end på at sælge gas. Om 40-60 år, når de kraftværker så er færdige, har vi sikkert Thorium reaktorer, fusion eller noget andet, og så kan vi udskifte dem med det, og få nul CO2 udledning i år 2050-70 hvis at man er til den slags. Får nogen knækket koden til billig biogas, kan den fødes ind i naturgasnettet.

Alt dette samtidig med at vi har en lav elpris til glæde for økonomien og arbejdsløsheden, så vi kan få råd til både vækst, ældrebyrden og velfærdsstaten. Jeg vil godt se nogen regne på de to scenarier - også i hvilken forskel der vil være i CO2 udledning i dem. Jeg har en mistanke om at det sidste kun marginalt vil udlede mere CO2 end regeringens Greenpeace utopi, men være billigere med en faktor to-tre stykker. Mindst.

Vh Troels

Anerkender Venstre kun delvist rapportens beregninger, eller hvordan skal man forstå udtalelsen

Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt siger, at han anerkender resultatet af de nye beregninger for privatforbrugernes vedkommende.

?

Rapportens ('notatet's) beregninger ser da ikke ud til at gøre forskel på virksomheder og andre el-kunder såsom "privatforbrugere.

Tak til Troels og Lars, der næsten har skrevet det, som jeg ville! Derfor kun kort: Det er bluf, når man siger, at de 7 milliarder kr ekstra om året ikke vil fordyre strømprisen. Det vil præcis fordyre strømmen med 7 mia kr om året, som strømmen koster mere, end den ellers ville have kostet. Bluf, også fordi prisfaldet på importeret strøm (markedsprisen) ikke nødvendigvis gælder i lang tid. Hvis den stiger igen (meget sandsynligt), så vil fordyrelsen virke dobbelt, og så skal politikerne i gang ved håndvasken. Igen. Ministeren vil fortsætte satsningen på biomasse, - bæredygtig naturligvis. Og siger, at vi jo ikke har alternativer. - Det er en typisk radikal udmelding. Jeg mindes at have hørt og læst, at man for ca. 60 år siden udviklede en bæredygtig energikilde, som gennem 40 år fik stor udbredelse og leverede ca. 17% af hele verdens el-behov. Nu ca. 14 %. Den har en ganske lille fordel i forhold til sol og vind, nemlig at den virker, når solen ikke skinner, og når vinden ikke blæser. - Strengt taget hører den vel med i rækken af alternativer.

I min tid i energipolitk betød PSO: På Svends Ordre og han er jo afdød. Den mærkelige ordning blev indført uden om finansloven, for at EU ikke skulle gribe ind og forbyde den som statsstøtte til særlige produktionsformer. En senere formand for folketingets energiudvalg, Aase Madsen, fik finansministeren til at skrive under på, at ordningen ikke måtte udvides. Desværre trak hun sig ud af folketinget og der er ingen, der holder fast ved det stop. Nu bruger man "bare" ordningen mere og mere. Når skatteyderne betaler en afgift, som foketinget styrer anvendelsen af, skal det findes i finansloven ifølge Grundsdloven. Når forbrugerne betaler en afgift, som folketinget styrer anvendelsen af, mener man åbentbart ikke den skal. For mig er skatteyderne og forbrugerne de samme, så jeg kalder det en omgåelse af Grundloven og at snyde EUs tilsyn.

vh Mogens Bülow

Det vi i øjeblikket iagtager på energikamppladsen , er de kloge mænds (med regnestok i brystlommen) forgæves kamp mod de halvstuderede damer med intuition. Hvis nogen er i tvivl fører østrogensiden stort. Ikke fordi deres budskab er objektivt rigtigere men fordi de har magten sålænge pencilin virker og gør at spindesiden er i svagt undertal. Om der ,når pencilinpausen ophører,er et Danmark tilbage ,som vi kender det ,er ikke så væsentligt. Jeg tror der vil være ca en million af blandet herkomst,der dyrker jorden og ca 3 GW KK. Jeg ville bare gerne at vi byggede dem nu.

Niels: Din indgangsvinkel er sjov, og jeg mener også, at 3 GW kk er passende. Fire på langt sigt. Dog foreslår jeg forsigtigt, at vi bygger et ad gangen, f.eks. færdiggør et hver 6. år. Så vil vindmøllerne være udtjent og nedtaget i nogenlunde samme tempo.

Fidusen var måske også at rigsrevisionen blev frakoblet. For mig har det altid lignet en alternativ møntsmedje som den Marsk Stig kørte på Hjelm. En dame, der hed Nelson ,bestyrede PSO i mange år og blev omtalt med ærefrygt og bæven nogen af de steder jeg færdedes..

I min tid i energipolitk betød PSO: På Svends Ordre og han er jo afdød. Den mærkelige ordning blev indført uden om finansloven, for at EU ikke skulle gribe ind og forbyde den som statsstøtte til særlige produktionsformer.

I EU-regi har VE en særlig status. Gennem effektivt lobbyarbejde er det et af de få steder hvor statsstøtte ikke har mødt en grænse. Det er selvfølgelig ekstremt uheldigt for klimaet, da det betyder pengene ikke anvendes bedst muligt.

Sidst så kræver det dyre interconnects til Norge, Tyskland og senest en til små fire mia til Holland, så vi kan komme billgt af med vindmøllestrømmen, når vi har for meget af den. Eller rettere betale Nordmændene for at aftage den. Så kan vi købe den dyrt tilbage når det er vindstille. Så de griner hele vejen hen til banken over de tåbelige danskere.

Danmark har haft overskud på el-handelsbalancen de sidste mange år... Selv år hvor vi har importeret mere end vi har eksporteret vi overskud... Det kan kun lade sig gøre fordi vi sælger strøm dyrere end vi køber den...

http://npinvestor.dk/nyheder/visnyhed/214885

Har du noget dokumentation der dokumenterer at det forholder sig anderledes?

Niels: Din indgangsvinkel er sjov, og jeg mener også, at 3 GW kk er passende. Fire på langt sigt. Dog foreslår jeg forsigtigt, at vi bygger et ad gangen, f.eks. færdiggør et hver 6. år. Så vil vindmøllerne være udtjent og nedtaget i nogenlunde samme tempo.

LOL færdiggøre et hvert 6. år :) tror mere du skal regne med et hvert 15-20'ende år...

Niels: Din indgangsvinkel er sjov, og jeg mener også, at 3 GW kk er passende.

Jamen det hænger jo ikke sammen! 3 Gw de kan vel yde 20 Twh/år når værkerne i sommerhalvåret må lukke ned fordi el-forbruget er vigende og de skal vedligeholdes. 20 Twh af landets behov for 35 Twh ab. produktionsenheder før tab ved balanceregulering og tab i el-nettet..

Hvad så med resten af el-behovet op til de 35 Twh. Hvad med de 42 Twh som skulle tilføres fjernvarmenettet i 2010 hvor der var meget koldt? Der er 3 muligheder: kraftvarme, varmepumper eller kedelproduktion.

I sommerhalvåret er der nu overkapacitet af atomkraftværker i norden, som dumper deres overvejende ubrugelige strøm ud i nettet i konkurrance med vandkraftværkernes el-produktion som i perioder også skal afsættes når vandtilgangen til magasiner er stor.

tror mere du skal regne med et hvert 15-20'ende år..

Man kan jo starte nu på det første! Efter 6 år startes på det næste osv. Om 20 år står det første klar og om 26 år det næste osv.

Man kan jo starte nu på det første! Efter 6 år startes på det næste osv. Om 20 år står det første klar og om 26 år det næste osv.

Ja, hvis man tør... Når man efter 6 år er klar til at tage første spadestik til det første værk, starter man med planlægningen af det næste... Når man så efter 6 år begynder at møde problemer i det første værk og opførelsen bliver forsinket pga. alt muligt uforudsigeligt, så har man låst sig på designet med det næste og kan ikke høste fordelene af de erfaringer man fik af det første værk og ellers så koster det spidsen af en bondegård at ændre på kontrakterne...

Når det første værk så ender med at blive (mindst) 6 år forsinket og det næste (forhåbentligt) er færdigt til tiden, belaster man pludselig elnettet med to nye værker på en gang og alle børnesygedommene og de manglende udvidelser og forstærkninger af elnettet bliver opdaget :)

Nej, mit råd er at man planlægger et værk af gangen, gennemføre projektet og høster erfaringerne inden man kaster sig ud i det næste værk... Men så snakker vi også 15-20 år mellem opførelsen af værkerne (VVM kan evt. gennemføres på en gang for alle værker og derved korte lidt af de 15-20 år)... Alternativet er at man opbygger 3-4 identiske værker samtidig, vel vidende at de alle bliver ramt af de samme børnesygedomme... Men det får vi nok ikke gennemført pga. den voldsomme prisstigning på elprisen...

Ja, hvis man tør... Når man efter 6 år er klar til at tage første spadestik til det første værk, starter man med planlægningen af det næste... Når man så efter 6 år begynder at møde problemer i det første værk og opførelsen bliver forsinket pga. alt muligt uforudsigeligt, så har man låst sig på designet med det næste og kan ikke høste fordelene af de erfaringer man fik af det første værk og ellers så koster det spidsen af en bondegård at ændre på kontrakterne...

Når det første værk så ender med at blive (mindst) 6 år forsinket og det næste (forhåbentligt) er færdigt til tiden, belaster man pludselig elnettet med to nye værker på en gang og alle børnesygedommene og de manglende udvidelser og forstærkninger af elnettet bliver opdaget :)

Nej, mit råd er at man planlægger et værk af gangen, gennemføre projektet og høster erfaringerne inden man kaster sig ud i det næste værk... Men så snakker vi også 15-20 år mellem opførelsen af værkerne (VVM kan evt. gennemføres på en gang for alle værker og derved korte lidt af de 15-20 år)... Alternativet er at man opbygger 3-4 identiske værker samtidig, vel vidende at de alle bliver ramt af de samme børnesygedomme... Men det får vi nok ikke gennemført pga. den voldsomme prisstigning på elprisen...

Fra http://www.world-nuclear.org/info/Economic...

citat: . The OECD Nuclear Energy Agency’s (NEA) calculation of the overnight cost for a nuclear power plant built in the OECD rose from about US$ 1,900/kWe at the end of the 1990s to US$ 3,850/kWe in 2009.

Prisen over fra Guds eget land er altså 22 mia for 1 stk 1 Gw a-værk. Men inden der er etableret de nødvendige reservekraftværker. El-nettet er udbygget. Og alle de kraftvarmeværker som nu må nedlægges eller der skal findes en anden varmekilde hvis ikke løsningen er den vanlige, nemlig: Brænde noget af! Hvor ender den samlede pris så!