Nye tal: Radonkrav til byggeri virker ikke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye tal: Radonkrav til byggeri virker ikke

Selv i nybyggeri er der for høje koncentrationer af den radioaktive gasart radon, der hvert år slår 300 danskere ihjel, viser nye tal fra Dansk Radon Analyse.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har hidtil erkendt, at der i mange ældre boliger er for høje radonniveauer, men afvist problemer i nyt byggeri.

De nye tal viser imidlertid, at radonkoncentrationen også er for høj i mange boliger opført efter 1998, hvor bygningsreglementet blev strammet for at sikre personer mod radon.

Her er det vanskeligt at radonisolere. Der er ingen membran eller beton der kan sikre imod radongas fra undergrunden. Der kan ikke hæftes membran på en gasbetonvæg, da den porøse gasbeton kan transportere radongasser. Beton anses for at være radontæt, hvis betonen er korrekt udført. Illustration: Dansk Radon Analyse

I 107 boliger opført mellem 1999 og 2009 viser målinger fra Dansk Radon Analyse, der sælger måleudstyr til private, at 12 boliger overskrider de danske vejledninger om maksimalt 200 Bq/m3 i indeluften. I alt 30 boliger overskrider de nyeste grænseværdier fra WHO på 100 Bq/m3, eller hvad der samlet svarer til, at beboerne i 28 pct. af de nye boliger, der har fået foretaget målinger, dagligt udsættes for højere niveauer af radonstråling end verdenssundhedsorganisationen anbefaler.

Tallene kommer ikke bag på det rådgivende ingeniørfirma Niras.

»Det overrasker mig ikke. Det stemmer fint overens med de målinger, vi har foretaget. Vi får henvendelser fra folk, der har fået bygget hus og finder ud af, at der ikke er lavet radon-sikring. Eller at den ikke er lavet godt nok,« siger Jesper Bruun Petersen, ingeniør og projektleder i miljødivisionen hos Niras.

Radonsikring ikke så sikkert

Radon suges ind i boligen fra jorden, og derfor indførte myndighederne i 1998 en regel om, at 'bygningskonstruktioner mod undergrunden skal udføres lufttætte', dvs. radonsikres. I praksis foregår det oftest ved, at man støber betonfundamentet på en armeret plasticmembran, der sørger for at holde radongassen ude. En anden mulighed er at etablere et 'radon-sug', hvor man via dræn under fundamentet suger radon ud af jorden.

Ifølge kritikerne er problemet, at Erhvervs- og Byggestyrelsen ikke stiller krav om - og kontrollerer - at radonsikringen virker.

»Myndighederne bliver nødt til at tage ansvar. Og det gør man ved at stille krav om dokumentation. Man bør lave kontrolmålinger, så der ikke bliver sjusket,« siger Jesper Bruun Petersen.

Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen har man ikke tænkt sig at opstille grænseværdier.

»Det vigtige er, at der er krav til nybyggeriet. Det har vi. Vi går ud fra, at folk overholder lovgivningen og radonsikrer. Derfor har vi valgt at stille krav til konstruktionen frem for at indføre en grænseværdi,« siger kontorchef i styrelsen Dorthe Nøhr Andersen.

Naiv indstilling

Den indstilling er ifølge Jesper Bruun Petersen naiv:

»Hvis myndighederne ikke gør noget, så har folk det med at tro, der ikke er noget problem. Man stiller krav til mange andre ting. Tallene viser, at der er et stort problem.«

Erhvervs- og Byggestyrelsen vil nu se nærmere på de nye tal og tage dem med i sine overvejelser.

»En undersøgelse fra 2008 viser, at radonniveauet i nybyggeri er i orden. Tallene fra Dansk Radon Analyse er nye for mig. Vi kigger på det, og tager selvfølgelig problemet alvorligt,« siger Dorthe Nøhr Andersen.

Fakta: Sagen kort

300 danskere dør ifølge Sundhedsstyrelsen hvert år som følge af radonstråling. Det er relativt flere, end der dør i Sverige, hvor myndighederne blandt andet har fastsat grænseværdier for radon i boliger og giver tilskud til radon-reducerende ombygninger, og hvor huskøbere har ret til at kræve en radontest i tilstandsrapporten.

Erhvervs- og Byggestyrelsen erkender, at dødstallet med de nuværende regler formentlig ikke falder. I øjeblikket diskuterer styrelsen, hvorvidt man skal stramme sine vejledninger, så man følger WHO's anbefalinger om maksimalt 100 Bq/m3 i boligen, men der er ingen planer om at indføre egentlige grænseværdier. Socialdemokratiet vil have radonniveauet i tilstandsrapporten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indførelse af grænseværdier for nye boliger er ikke løsningen, hvis man vil have radonværdien ned. Når målinger viser en værdi over 200 Bq/m3 i boligen, er skaden sket. - Derfor bør man kigge på projekteringen og udførelsen. Dernæst bør man se på de løsninger, som er effektiv til den rette pris.
Sideløbende skal der være en effektiv kvalitetssikring, der sikrer, at tingene bliver udført i håndværksmæssig god stand.

  • 0
  • 0

Mit hus er gammelt og ligger i Østjylland, så med lidt held har jeg ikke problemet i ret høj grad, men hvordan bærer man sig ad, hvis man vil have checket radonniveauet? Ringer til Niras og betaler en regning på ca ? kr eller sætter en støvsuger og noget filterpapir op og låner en geigertæller eller ?

  • 0
  • 0

Her i Norge har vi fått redusert radon nivået med å bruke avsug i nederste etasje ved gulvnivå. Den tunge radongassen blir blåst ut av huset og verdiene har minket betraktlig. Vi ser at selv nybygde hus har i mange tilfeller høyere verdier enn eldre hus i samme område. Selv bruker jeg R1 måleren fra Radonelektronik for å sjekke i husene i et område med alunskifer. Jeg ser da fort hvilke tiltak som virker best i et hus. Den måler en verdi hver time. Hittil i mine målinger ser det ut som ventilasjonen og tettheten i gulvet og overgang gulv vegg har mest å si. Er det noen i Danmark som har tilsvarende erfaringer?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten