Gletsjerne på Grønland smelter langt hurtigere end hidtil antaget. Det har danske forskere tidligere advaret om her på Ingeniøren, og nu viser simulationer med en ny og forbedret computermodel, at gletsjernes iskant ud mod vandet smelter hele 100 gange hurtigere, end forskere har regnet med.
Bag den nye computermodel står forskere fra Oden Institute for Computational Engineering and Sciences på University of Texas i USA, der for nylig fik publiceret deres resultater i i det fagfællebedømte, videnskabelige tidsskrift Geophysical Letters Review.
Tidligere har forskere anvendt modelleringer af gletsjerne på Antarktis til at beregne afsmeltningen af de grønlandske. Men de to gletsjertyper adskiller sig, og den nye model er den første til specifikt at beregne afsmeltningen af gletsjeres lodrette front, som smelter og kælver isbjerge ud i fjordene og det åbne hav, fremgår det af en nyhed på University of Texas’ hjemmeside.
»I årevis har folk taget smeltehastighedsmodellen for Antarktis’ flydende gletsjere og anvendt den på Grønlands lodrette gletsjerfronter (den nedre ende af gletsjererne, red.). Det var det bedste, som vi kunne gøre med de begrænsede observationer, men ingen vidste, om det var rigtigt eller forkert,« siger hovedforfatter Kirstin Schulz, der med matematiske modelleringer forsker i is- og havsystemer ved University of Texas.
»Men der er mere og mere evidens for, at den traditionelle tilgang giver for lave smeltehastigheder ved Grønlands lodrette gletsjerfronter.«
Den nye computermodel bygger på data fra et tidligere studie fra Rutgers University, hvor forskere for fire år siden sendte kajakdroner udstyret med oceanografiske sensorer tættere på Alaskas LeConte-gletsjer, end mennesker har været.
Omkring 400 meter fra gletsjeren indsamlede kajakdronerne data, som viste, at gletsjerfronten smelter 100 gange hurtigere end eksisterende modeller kunne forudsige.
Disse data blev inkorporeret i en række ligninger anvendt i den nye computermodel sammen med data omkring de lodrette grønlandske gletsjerfronter.
Forskerne bag håber, at den nye computermodel kan bruges til at forbedre de nuværende modeller for havene og indlandsis, som begge spiller en vigtig rolle i alle de globale klimamodeller.
Både den nye computermodel og de tidligere indsamlede data fra Rutgers University vækker opsigt hos en af verdens førende klimaforskere, Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi på Syddansk Universitet ved SDU Climate Cluster og en del af FN’s klimapanel, IPCC.
Han understreger dog, at det er afsmeltningen af udelukkende de udløbsgletsjere, som møder det varme vand og ikke en samlet afsmeltning af indlandsisen, der ifølge den nye computermodel er hundrede gange højere end antaget.
Den nye model kommer nok ikke til at rokke meget ved FN’s klimamodeller og disses estimater, som først og fremmest inkluderer nettotabet for den samlede indlandsis estimeret ud fra atmosfære-/klimamodeller, satellitbilleder og observationer af ændringer i Jordens gravitationsfelt. Alligevel mener han på ingen måde, at der skulle være tale om nogen form for spildt arbejde.
»Det her bringer videnskaben videre og giver os en endnu bedre forståelse af kompleksiteten mellem iskanten og det varme vand, hvor stor en del af afsmeltningen af indlandsisen fra den vertikale gletsjerfront, som kommer i kontakt med det varmere fjordvand. Vi forskere vil gerne beskrive verden så korrekt og detaljeret som muligt - så fysisk og matematisk korrekt som overhovedet muligt - så det ikke bare er antagelser, men også data, vi putter ind i vores modeller,« siger han.
»Det her er med til at forfine vores forståelse, men forventeligt også med til at minimere usikkerhederne, af hvad der sker i det her meget, meget komplekse miljø mellem gletsjerfronten og det vand, som smelter isen nedefra. Og det er jo lige præcis det, som de gør, når de med en ny computermodel kommer frem til, at man har underestimeret smelteraten ved den her flade mellem is og fjordvand.«
Sebastian Mernild er også imponeret over undersøgelsen Rutgers University, hvor man indsamlede data fra en af Alaskas enorme gletsjere med kajakdroner.
Han har tidligere arbejdet med hydrografiske data fra sæler - instrumenter der var påmonteret sæler i Vestgrønaldanske fjorde - for netop at indsamle denne vigtige viden om hvad der sker i grænsefladen mellem isfronten og det varme fjordvand. Sælerne kom imidlertid aldrig helt tæt nok på isoverfladen til, at kunne foretage de målinger på grund af isbjerge, der væltede rundt.
»De har været helt inde ved iskanten, hvor der begynder at komme isbjerge ud. Det er et enormt farligt område at bevæge sig i, fordi indlandsisen hele tiden kaster isbjerge af sig. Derfor er det utrolig svært at komme ind og opsamle relevante data, men også at få en fysisk forståelse for det, der lige sker i grænsefladen mellem is og det varmere fjordvand, der kommer ind. Derfor er de her to studier interessante, fordi de tilvejebringer data, som vi tidligere har haft svært ved at indhente,« siger han.
Afsmeltningen af Grønlands indlandsis, der dækker 1,7 millioner kvadratkilometer svarende til 80 procent af øen, er en af de bedste parametre til at forudsige, hvor meget havet kommer til at stige i en fremtid med højere temperaturer, der hovedsageligt skyldes de menneskeskabte drivhusgasudledninger.
Hvis alle grønlandske gletsjere og indlandsis smelter, som de gjorde under Eem-mellemistiden for omkring 125.000 år siden, vil det forårsage en global havstigning på over seks meter.
Selv om verden stoppede med at udlede CO2 i dag, ville indlandsisen fortsætte med at smelte og forårsage en stigning i verdenshavene på 27 centimeter, viser beregninger fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, fra august i år.
Kollapset af Grønlands indlandsis er et af klimaets ni såkaldte tipping points. Et tipping point dækker over, at en proces er eskaleret og kan passere en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage igen – eller har meget svært ved det.
Eksempelvis kan afsmeltningen af indlandsisen på Grønland blive selvforstærkende, hvis iskappen mister højde, så dens overflade kommer ned i varmere luftlag og dermed vil smelte hurtigere.
Muligvis er kollapset af den grønlandske indlandsis uundgåeligt.
I hvert fald meldte forskere på baggrund af et stort studie i september ud, at fem tipping points, heriblandt indlandsiskollapset, allerede kan være udløst på grund af stigningen i den globale opvarmning på 1,1 grader celsius sammenlignet med præindustrielle niveau.
