Nye tal: Brændeovne er hovedskurken i Region Hovedstaden
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye tal: Brændeovne er hovedskurken i Region Hovedstaden

Mange brændeovene forurener langt mere, end de burde på grund af, at brugerne anvender dem forkert. Illustration: Flickr/Patrick Machado

Når det gælder de lokalt skabte sundhedsskadelige partikler, som folk i Region Hovedstaden indånder, bliver hovedparten udledt af brændeovne stående i villaer, etageejendomme og kolonihaver.

Det viser en ny videnskabelig rapport, som Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet sammen med COWI har gennemført for Region Hovedstaden.

Men med til billedet hører vel at mærke også udledningerne fra de såkaldte regionale kilder af partikelforurening – altså luftforurening skabt andetsteds i Danmark, Sverige, Tyskland og så videre, og som er båret af vinden ind til beboerne i Region Hovedstaden.

Denne regionale partikelluftforurening er massivt større end den lokale partikelforurening skabt af blandt andet brændeovne, trafik og industri i Region Hovedstaden. 90-91 pct. af den gennemsnitlige baggrundskoncentration i københavnsområdet stammer nemlig fra forureningskilder udenfor Region Hovedstaden.

Lille, lokal og betydningsfuld pusten

Fordelingen af lokale og regionale forureningskilder kan så udlægges kategorisk på to måder.

  • Den første udlægning er, at når de lokale brændeovne blot er skyld i omkring halvdelen af de ni procent af den samlede gennemsnitskoncentration af partikelforurening, batter det overordnet set lidt, såfremt de lokale brændeovnes knitren reduceres kraftigt.

Selv hvis der ikke kom en eneste sundhedsskadelig partikel ud af skorstene i Region Hovedstadens villakvarterer, ville reduktionen blot være på omkring 0,7 mikrogram per kubikmeter luft af gennemsnitskoncentrationen. Det er yderst marginalt.

  • Den anden udlægning er, at selvom den regional partikelforurening er så stærkt dominerende, er der alligevel fortsat incitament for at reducere den lokale partikelforurening.

»Det regionale bidrag til partikelforureningen er meget højt. Men man skal også holde sig for øje, at selvom 0,7 mikrogram er lidt, er det altså ikke ingenting. Selv små mikrogram mindre partikelforurening betyder meget for dødeligheden,« siger medforfatter på rapporten Steen Solvang Jensen, ph.d., civilingeniør og seniorforsker fra Nationalt Center for Miljø og Energi DCE under Aarhus Universitet.

Læs også: NOx overstiger grænseværdier på 1.066 steder i hovedstadsområdet

Beregninger viser, at de lokale kilder i Region Hovedstaden bidrager til omkring 122 for tidlige dødsfald, hvoraf brændeovne udgør 77 for tidlige dødsfald og vejtrafik 23 for tidlige dødsfald i 2014. Dette er ud af 1.150 for tidlige dødsfald, som stammer fra både lokale og regionale kilder (se faktaboks).

Skadevirkningerne af langtidspåvirkning af partikelforurening ophobes gennem hele livet fra fødsel til død hos alle, der er udsat for den. Langtidspåvirkningen kan være med til at fremkalde hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser.

De samfundsmæssige helbredsomkostninger er på 41 kroner per times fyring for en brændeovn før 1990, og 7 kroner for en ny Svanemærket ovn fra 2015 gældende for København, angiver tal fra Det Økonomiske Råd. Analysen viser desuden, at Region Hovedstaden har de største helbredsomkostninger per kilo udledte partikler fra brændeovne i forhold til andre regioner grundet højere befolkningstæthed.

Et tæppe af luftforurening

Analysen fra DCE fokuserer på lokalt skabte luftforureningsstoffer, der bidrager til helbredsskader. Når det gælder lokale udledninger af kvælstofilter (NOx), er vejtransporten den største emissionskilde med 39 procent. Men når det gælder de lokalt udledte partikler, udpeges hovedkilden til at være brændeovne.

Ud af koncentrationsbidraget fra lokale kilder i Region Hovedstaden, bidrager brændeovnene med 49 procent for PM2.5 (massen af partikler mindre end 2,5 mikrometer i diameter) og 63 procent for PM10 (massen af partikler mindre end 10 mikrometer i diameter).

Læs også: Efter nye brændeovnstal: Trafikken atter hovedårsag til partikelforurening i København

»De vigtigste lokale kilder i Region Hovedstaden til helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Region Hovedstaden er brændeovne, som i 2025 står for omkring 65 pct. af de eksterne omkostninger efterfulgt af vejtrafik med 15 pct.,« lyder det i rapporten.

Fortsætter Region Hovedstadens brændeovne med at udlede lokale sundhedsskadelige partikler, kan vi også holde for øje, at nogle af disse partikler ender med at svække borgerne i eksempelvis Helsingborg, Hannover og Holstebro.

»Emissionerne fra Region Hovedstaden føres med vinden og bidrager samlet set til dette høje niveau af regional forurening. Alle EU-lande bidrager til det, og alle EU-lande er påvirket af effekten,« konstaterer Steen Solvang Jensen.

Illustration: MI Grafik

Palaver om brændeovnstal

De nye tal puster til en allerede glødende debat om, hvad der bør gøres ved partikelforureningen forårsaget af stuernes hyggespredere. Det er vel at mærke en debat, hvor de sidste ti år har budt på en række modsatrettede udlægninger af brændeovnenes partikelforurening.

Den største overraskelse kom i en rapport fra 2015, som kun omhandlede Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Den var også udarbejdet af DCE og tog afsæt i en ny metode for opgørelse af det faktiske antal brændeovne og deres geografiske placering i København.

Denne rapport angav, at ud af koncentrationsbidraget fra lokale kilder i København var brændeovne kun skyld i 20 procent for partikelstørrelsen PM10 og 24 procent for partikelstørrelsen PM2.5.

Tidligere beregninger angav, at de lå på henholdsvis 58 og 64 procent. Koncentrationsbidraget fra brændeovne i København er således lavere, end det er for Region Hovedstaden som helhed.

DCE udgav i 2017 en rapport udarbejdet for Københavns Kommune som tog udgangspunkt i den nye opgørelse for brændeovne, og denne viste, at brændeovne og trafik stod for omtrent lige mange for tidligt døde.

Læs også: Kæmpe fejlskud: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede

Men resultatet for tre år siden blev straks brugt politisk i bestræbelserne på at indføre roadpricing og skærpede renluftzoner for at nedbringe luftforureningen.

Københavns Kommunes daværende teknik- og miljøborgmester, Morten Kabel (EL), erklærede på baggrund af beregningerne i 2015, at det var meget klart, at brændeovnenes betydning for partikelforureningen i København har været overvurderet:

»Trafikken er derfor tilbage som hovedskurken,« sagde han til Ingeniøren

Ændrede opgørelsesmetoder

At der så har været slinger i valsen, skyldes ifølge Steen Solvang Jensen forskelle i opgørelsesmetoder igennem årene. Mærkbart ved undersøgelsen fra 2015 var, at forskerne hidtil havde estimeret brændeovnsforureningen ud fra jævnlige opgørelser fra Energistyrelsen, telefoninterviews med brændeovnsbrugere samt data for brændesalg og salg af brændeovne.

2015-undersøgelsen inddrog som noget nyt skorstensfejerne blandt de primære kilder. De leverede lister over brændeovne og typer i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. De justerede tal fik DCE til at revidere metoden til fordeling af nationale og lokale emissioner, fortalte Steen Solvang Jensen til Ingeniøren i 2015.

Disse reviderede metoder indgår i det nye studie, og det rokker altså ikke ved seniorforskernes konklusion, som har været den samme de seneste ti år: at brændeovnen er en væsentlig kilde til luftforurening.

Stadig et pulserende problem i 2025

Når forskerne fremskriver udviklingen i den samlede luftforurening, når de frem til, at der i 2025 stadig er 105 for tidlige dødsfald, som kan tilskrives udledningskilder i Region Hovedstaden. Men igen skal vi holde forholdet imellem de lokale og regionale udledningskilder for øje. De regionale kilder bidrager med omkring 900 for tidlige dødsfald.

Læs også: Forsker: Uændret brændeovnsforurening trods nye tal fra København

»Der kan dog sandsynligvis være tale om en undervurdering af betydningen af de lokaler kilder, blandt andet fordi man udregner deres bidrag til partikelforureningen på baggrunden af et gennemsnit for et område på en kvadratkilometer,« siger Steen Solvang Jensen fra Aarhus Universitet.

Og i 2025 forventer forskerne tillige, at brændeovne altså er den primære lokale kilde til helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Region Hovedstaden. Helt præcist 65 procent efterfulgt af vejtrafik med 15 procent.

Det skal nærmere kaldes hyggeflyttere.
Mere hyggeligt indenfor, og mindre udenfor og hos naboerne.

  • 14
  • 12

At udlede helbredseffekter af partikelforurening ud fra partiklers størrelse, svarer til at lægen ordinerer piller efter størrelse. Du må selv vælge hvilken pille du tager, sålænge den er 5mm - for alle piller med samme størrelse virker jo på samme måde i kroppen...

Der har netop været en undersøgelse, der viste at brænderøg var mindre skadelig end andre typer røg.

  • 24
  • 7

"»Med andre ord gav normal brænderøg ikke de dna-skader, vi typisk plejer at se ved påvirkning fra partikler, og det overraskede os. Vi ved simpelthen ikke hvorfor. Tilsyneladende er brænderøgspartiklerne bare ikke så potente i forhold til den type skader, vi har kigget på, som diesel er,« konstaterer Pernille Høgh Danielsen."

https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/...

  • 27
  • 0

Beboere i hovedstadsområdet må jo så sætte stor pris på den renere luft de har nu, her udenfor fyringssæsonen.

  • 14
  • 0

Af bestilt arbejde.

Hvornår har de været ude at måle?
Hvor lang tid har de målt?
Hvor har de målt?

Kan måle udstyret se forskel på de forskellige typer af partikler?

Eller er det bare endnu en rapport, baseret på nok en underlødig gennemgang af DØRs opdigtede tal for brændeovne?

  • 18
  • 8

Overskrift: Nye tal: Brændeovne er hovedskurken i Region Hovedstaden

Fakta fra artiklen(!): "90-91 pct. af den gennemsnitlige baggrundskoncentration i københavnsområdet stammer nemlig fra forureningskilder udenfor Region Hovedstaden"

og

"de lokale brændeovne blot er skyld i omkring halvdelen af de ni procent af den samlede gennemsnitskoncentration af partikelforurening"

Det er simpelthen for plat af ingeniørens overskriftsætter at bashe på brændeovne på det grundlag.

Derudover stiller jeg mig noget tvivlende overfor en forureningsundersøgelse, der estimerer forureningen ud fra "telefoninterviews med brændeovnsbrugere samt data for brændesalg og salg af brændeovne" Det lyder helt ærligt som en gang kvalitativt rundbordssnak.

  • 30
  • 3

forskning på området har været kendetegnet ved lav faglighed, dubiøse lobbyinteresser og deraf skævvredne konklusioner og malplaceret sensationalisme.

Intet i artiklen indikerer, at det forholder sig anderledes denne gang.

Ligger nogen inde med et link til rapporten?

  • 18
  • 1

Et stort antal gange om året dukker dette emne op her på siderne . Man kan få den mistanke, at redaktionen ikke har opdaget ,at ingeniørers hukommelse plejer at være god.
Hvergang dette emne er dukket op her på siderne har det vist sig at være lidt for tendiøst. Dette er ikke et religiøst sundhedsmedie....Cowi eller ej.....Cowi var også envolveret i Viggofon projektet i Slagelse kommune.....så!

  • 19
  • 7

Tobaksrygning er LANGT værre og det giver absolut ingen mening at fluekneppe et ikke problem som brændeovns-røg, når vi har et problem der er 100 gange større.

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/...

Alkohol er næsten lige så skadelig, men det ignorere vi også.

Som sædvanelig bliver vi bevidst råbt "Buh" af hver dag med emner der er komplet ligegyldige, mens de rigtige problemer bliver ignoreret eller bevidst gemt af vejen.

Listen er lang og tåbelig:

Terrorisme
Radon
Brændeovne
Glyphosat i vacciner
GMO
Osv.
Osv.
Fortsæt selv.

  • 17
  • 4

Det er utroligt så uvidende Ing.dk's læsere er, i hvert fald dem der kommenterer artiklen. Indvendingerne mod den nye rapport er helt hen i vejret og har religiøse overtoner. Min smukke og økonomiske brændeovn forurener da ikke!?

Fakta er, at i takt med at andre luftforureningskilder bliver bedre og bedre kontrolleret, kommer brændeovnene til at betyde mere og mere for luftkvaliteten.

Dette er grundigt forklaret i en ny bog (2018) af Solveig Czeskleba-Dupont med titlen "Brænderøg og helbred - fra kilde til krop" ISBN nr. 978-87-970253-0-7.
denne bog burde Ing.dk have omtalt sammen med den nye rapport fra Århus Universitet.

  • 6
  • 20

Hej Allan

Tak for tip. Jeg var ikke bekendt med udgivelsen fra Solveig Czeskleba-Dupont med titlen "Brænderøg og helbred - fra kilde til krop".
Den forsøger jeg at sætte på læselisten.
Mvh Mads Nyvold

  • 8
  • 0

Mette Frederiksen har for nylig bekendtgjort at kampen mod brændeovne bliver et af midlerne til at blive statsminister næste gang, så det kræver jo sikkert nogle rapporter!
Men hvis det her er niveauet så kommer hun til at stå lige så nøgen som kejseren hos H C Andersen, vi skal bare huske at det der gjorde hans historie til et eventyr var at der var nogen der hørte den lille drengs råb og reagerede!
Det var ikke gået i dag, nutidens skræddere som er avanceret til spin(d)doktorer har lært at overdøve ham :-(

  • 14
  • 1

TCD har ikke selvstændigt foretaget nye målinger. Der er tale om nye beregninger ud fra reviderede lister.

Slå koldt vand i blodet. Om et halvt år har regnedrengene opfundet en ny metode, og så starter hele balladen forfra igen.

Nøgternt set er det stadig de samme brændeovnsejere der ikke har ændret adfærd.

  • 8
  • 1

Det er den totale vildledning og manipulering at fremføre :

"Beregninger viser, at de lokale kilder i Region Hovedstaden bidrager til omkring 122 for tidlige dødsfald, hvoraf brændeovne udgør 77 for tidlige dødsfald og vejtrafik 23 for tidlige dødsfald i 2014"

Sådanne beregninger kan bringes til at vise hvad som helst, og da den menneskelige dødelighed er 100 % og dermed absolut, er og bliver det det vitterlige vås. Sådanne beregninger tager afsæt i små rotteforsøg i lukkede laboratorier, hvor der tælles partikler før rotten dør, og så ganges der op på samlet levende vægt til alle københavnere.

Men vi, og heller ikke Københavnere, er rotter, og vi lever heller ikke i lukkede laboratorier, og det vi dør af, kan kun fastslås ved en obduktion og fremgår af dødsattesten.

Det næste bliver vel, at vi skal belemres med den beregnede overdødeligheden blandt 90-årige borgere på Østerbro på grund af deres overforbrug af rødvin.

Folkesundhedsvidenskaben er tidens alkymi og den totale spild af penge og mange menneskers tid, og misbruges desværre politisk af lebendige populister som Mette Frederiksen m.fl.

  • 13
  • 4

Fakta er, at i takt med at andre luftforureningskilder bliver bedre og bedre kontrolleret, kommer brændeovnene til at betyde mere og mere for luftkvaliteten.


Da fossilbrændernes udstødning viste sig ikke at overholde lovens krav, ændrede man loven så den passede med bilernes udstødning.

Dertil valgte vore politikere at sætte afgift på elbiler og sænke afgiften på fossilbrændere så der kommer flere emissioner fra transport.

Så det med at brændeovne kommer til at betyde mere og mere for luftkvaliteten, er fri fantasi de næste rigtigt mange år ud i fremtiden.

  • 14
  • 5

Sig mig engang : Hvad anser Ingeniørens redaktion egentlig sine læsere for at være ??
Debile tumper eller totalt ignorante uden nogen viden eller hukommelse ?
Denne seneste artikel om brænderøgens virkninger er en fornærmelse mod læsernes intellekt.
Jeg mister i stigende grad lysten til at læse ing.dk

  • 14
  • 3

Prøv at slå op på redaktørens link foroven - så vil du se, at det er en ret alsidig herrer
som skriver artikler om snart sagt alt i denne verden.

Man kunne forledes til at tro at denne slags artikler blot er skummede 2nd. klasses tidsskrifter
som så google-oversættes på må og få.

  • Eller er det Agurketiden som er sat ind ?
  • 6
  • 2

Jeg hæftede mig også ved at der ned gennem artiklen skete en markant nuancering i forhold til overskriften, hvor den retteligt skulle have stået "4-5% af partikelforureningen stammer fra brændeovne".

  • 6
  • 0

Generelt er afbrænding af f.eks. træ i små anlæg ikke særlig hensigtsmæssigt for miljøet. Men i Danmark har det været kotyme at frede f.eks. brændeovne, selvom de på ingen måde er en fordel for samfundet. Udover partikler spreder de også dioxiner i omgivelserne https://ing.dk/artikel/private-braendeovne... . Det danske afgift system må jo nok være en af de væsentligste årsager til, at brændeovnene har så stor en udbredelse som de har. Det er jo svært for staten at holde styr på folks forbrug af træ i en brændeovn, og da det jo er en dansk folkesport at undgå afgifter er brændeovnen jo ret populær. Bor selv i en mindre provinsby og finder det også ret generende at gå på gaden om efteråret/vinteren når der er godt gang i brændeovnene i nabolaget.

  • 7
  • 3

Til Hr. Klemp

Hvad med at læse bogen, inden du nedgør forfatteren?

Forfatteren er uddannet geograf og har sammen med husbonden arbejdet med emnet i mange år, både fagligt og oplysende ved arrangement af møder mv.

Jeg har selv fagligt arbejdet med emnet under min tid på dk-TEKNIK og FORCE, siden dette blev aktuelt og deltaget i mange relevante projekter og møder.

Jeg har læst og anmeldt bogen til Dansk Kemi, hvor anmeldelsen snart kan læses.

  • 5
  • 3

Skulle det at brændeovnsejere forurener blot for hyggens skyld, bevirke at vi lader hånt om klima, miljø, helbred og gener for de mange naboer?
Mange af ovenstående kommentarer viser med al tydelighed, at hvis vi forsøger at slagte hellige køer som brændeovne, fossilbiler mv., så vågner miljøsvinene op til dåd.
Længe leve de hellige køer - skidt med vores fremtid (sarkasme kan forekomme).

  • 6
  • 10

Hvis du vidste noget om emnet ville du vide, at partikler fra brænderøg og biomasse generelt er basiske og normalt større end de mindre sure partikler fra fossile brændsler.

Så er det altså slet ikke så mærkværdigt alligevel, at Pernille Høgh Danielsens ph.d.-afhandling, som afdækker, hvordan vores krop reagerer på partikler fra brænderøg i sammenligning med partikler fra bilos, finder væsentlige forskelle i disses påvirkning af mennesker.

  • 7
  • 1

Længe leve de hellige køer - skidt med vores fremtid (sarkasme kan forekomme).

Problemet, helt generelt, er måske at skelne, hvornår dommedagsprofeterne har ret, og hvornår det bare er behov for at der skal være et eller andet galt.
I øvrigt, jeg er efterhånden lidt nervøs for vores samfunds fordeling af arbejdsopgaver. Hvor mange regnedrenge sidder der efterhånden og regner på alt hvad der kan (og ikke kan) regnes på. Kunne man måske regne på hvad man kunne få af varme hænder, hvis man lod være med at lave helt så mange spredningsberegninger (eller bare nøjedes med at bruge 1 mio arbejdstimer på dette årligt).

  • 6
  • 1

@Klemp. Hvor arrogant. Bogen har et højt fagligt niveau, selvom det er en debatbog. Men på grund af forudfattede meninger har du besluttet ikke at læse bogen og blive klogere!

  • 2
  • 5

Til Bertel Johansen og Michael Mortensen
Hvorfor skriver I kun indlæg, som afslører jeres uvidenhed og mangel på åbenhed for andres meninger?

Til Bahnsen: Der er naturligvis forskel på partiklers egenskaber afhængigt af kilder og omstændigheder. At den undersøgte dieselos er mere skadeligt end den undersøgte brænderøg i en specifik DNA test betyder ikke, at forskellige former for brænderøg ikke kan være mere skadeligt end dieselos i andre test eller organismer.
Brænderøg og aske er iøvrigt pga. den basiske karakter mere korrosiv, så ovnen skal udstyres med beskyttende klinker.

  • 3
  • 7

Fakta er vel snarere, at i takt med at de betydende kilder til emission af partikler bliver mindre, falder risikoen til et baggrundsniveau, hvor emission og resuspension blandes i samme bøtte, men vurderes på baggrund af emissioner alene. Vejtrafik i byerne står for hovedparten af partikel resuspensionen, og her alt fra tungmetalholdigt støv over mikroskopisk gummi fra dæk til jordstøv og asbestfibre. Byens mange glatte overflader, og turbulens fra vind og transport sørger for at partiklerne hvirvles op fra overfladerne i byen.

  • 4
  • 0

@Klemp. Hvor arrogant. Bogen har et højt fagligt niveau, selvom det er en debatbog. Men på grund af forudfattede meninger har du besluttet ikke at læse bogen og blive klogere!

Det var bestemt ikke min hensigt at virke arrogant hr. Astrup Jensen.

Jeg har læst bogen. Jeg har fulgt dokumentationen som er kemisk renset for kliniske undersøgelser. Jeg erkender samtidig at det selvfølgelige er stærkt generede for ens holdninger når disse kliniske undersøgelser så konsekvent afviser tarokkort som videnskabelig fremgangsmåde.

For ikke igen at komme i bad standing af redaktionens dybtgående fysiologiske og medicinske ekspertise, erkender jeg også at høflighed har prioritet for saglighed.

Jeg erkender desuden at en geolog kan have et højt fagligt niveau med dybtgående kendskab til jord. Dog havde jeg forventet det udelukkende var hvad man kunne forvente at finde i vores planet jordskorpe.

Det overrasker mig at du er fortaler for sammenhængen med jord som kun i særlige tilfælde findes mellem ørerne.

Jeg har besluttet at bibeholde ja-hatten på, og vil derfor opfordre forfatteren, for fuldstændighedens skyld, i næste oplag at tilføje Klaubertermandens seneste hallucinationer som dokumentation.

  • 9
  • 2

Hvordan kan brændeovne være "hovedskurken", når de ifølge artiklen max tilfører 10% af forureningen? En faktuel overskrift ville være; "Brændeovne bidrager med op til 5% af forurening", men det lyder jo ikke særligt ophidsende. Det er lidt ligesom; "Forbyd plastiksugerør og red naturen (for det kan vi! Forbyde altså)", selv om slid på dæk og andre ting betyder langt mere for mikroplastforurening. Eller tænk på CO2 debatten, hvor forskellige fraktioner fokuserer på trafik, med eller uden luftfart og skibe, på energi og varme eller det syndefulde i at spise kød.

Den fulde ledte efter nøglerne under lygten, for der kunne han se.

  • 12
  • 2

Jeg hæftede mig også ved at der ned gennem artiklen skete en markant nuancering i forhold til overskriften, hvor den retteligt skulle have stået "4-5% af partikelforureningen stammer fra brændeovne".


Er det nu også rigtigt? Du ved jo ikke hvor stor en del af de “importerede” partikler der kommer fra brændeovne - det kunne jo sagtens være at 50% af disse stammer fra brændeovne. Uanset hvad syntes jeg at det er interessant at ca. halvdelen af den lokale partikel forureningen kommer fra brænderøg.
I øvrigt er det i forhold til begrænsning af forurening et dårligt argument at andre allerede har forurenet meget - med det mindset får vi i hvert fald ikke renere luft.

  • 1
  • 6

Uanset hvad syntes jeg at det er interessant at ca. halvdelen af den lokale partikel forureningen kommer fra brænderøg.

Som hele landet, heldigvis slipper for her i sommermånederne! :-) (Sarcasm off)

Jeg lover, mest fordi andet ville være for dyrt, at jeg vil fyre fornuftigt med mit brænde til den kommende fyringssæson.
Herude på landet hvor alternativet er mit gamle oliefyr, og samtlige naboer fyrer med træ, under én eller anden form.

  • 4
  • 0

Hvis Dupont og Dupont’s bog skulle være brugbar i den videnskabelige debat, så skulle den være bedre underbygget.
Fakta er at både Lund’s, København’s og Aarhus’ Universitet har udtalt sig om emnet, og nået til væsentligt mindre drastiske konklusioner.
Solveig Czeskleba-Dupont (Og Rolf Czeskleba-Dupont) bog kan højest bruges til at konkludere, at med den tilgængelige viden, så burde vi lade være med fast at fyre i brændeovne, specielt i de tætbefolkede områder. Det er en gammeldags opvarmningskilde, der kan påvirke vores helbred.
Der ville ikke ske det store ved at bruge bogen til lejlighedsvis optænding i brændeovnen.

  • 8
  • 3

Naturligvis - Solveig Czeskleba-Duponts bog er lige så velunderbygget som Johann Granders forskning af vandvitalisering. ;-)


Hvordan kan du vide dette, når du ikke har læst bogen, eller ikke forstår den og i øvrigt ikke har særlig faglig viden på området? Du og andre ligesindede brændeovnsejere har ret til at have jeres mening, men den bygger mere på tro end videnskab.

geolog


Hun er geograf

Hvis Dupont og Dupont’s bog skulle være brugbar i den videnskabelige debat, så skulle den være bedre underbygget.


Besynderligt udsagn, da der er 17 sider med litteraturreferencer, i alt omkring 200.

dokumentationen som er kemisk renset for kliniske undersøgelser.


Hvad mener du med dette? Savner du forsøg mennesker, der indånder høje koncentrationer af brænderøg under kontrollerede forhold i eksponeringskamre? Det er der sikkert ingen forsøgspersoner, der vil stille op til, og ingen forskere, der får lov til at udføre.
Eller forlanger du at der er eksempler på at brænderøg gør folk akut syge? Dette er der mange eksempler på i bogens sider 127 til 181.

Så min opfordring til de mange troende debatdeltagere er fortsat, at de bør sætte sig bedre ind i emnet, inden de kommer med deres besynderlige indlæg. Hvis de ikke vil læse Dupont's bog, er der tusindvis af andre værker, de kunne konsultere. Hvis de fortsat mener, at DCE og Dupont har misforstået faren ved brændeovnsemissioner, så start en faglig diskussion med dem, som kan refereres i ing.dk.
Men ing.dk er ikke et religiøst menighedsblad eller officielt talerør for pressionsgruppen af Danmarks Brændeovnsejere. Ing.dk skal bringe og diskutere tekniske nyheder fagligt og oplysende.

  • 3
  • 4

@Jørgen Hansen
Hvis du satte dig ind i emnet, ville du opdage at et af de største problemer med afbrænding af biomasse er korrosion i anlægget forårsaget af de basiske biprodukter. Viden er bedre end tro!

Solveig Czeskleba-Dupont (Og Rolf Czeskleba-Dupont) bog kan højest bruges til at konkludere, at med den tilgængelige viden, så burde vi lade være med fast at fyre i brændeovne, specielt i de tætbefolkede områder. Det er en gammeldags opvarmningskilde, der kan påvirke vores helbred.


Ja, dette ville være et lille fremskridt. men selv dette vil brændeovnslobbyen modsætte sig.

  • 1
  • 2

@Jørgen Hansen
Hvis du satte dig ind i emnet, ville du opdage at et af de største problemer med afbrænding af biomasse er korrosion i anlægget forårsaget af de basiske biprodukter. Viden er bedre end tro!

Så man beklæder "anlægget" (mener du brændeovnen?) indvendig med kakler for at forhindre basisk korrosion, som er et af de største problem ved afbrænding af træ i brændeovne?
Allan, det mener jeg er faktuelt 100 % forkert.
En forklaring kan være at du taler om helt andre varmekilder.
Eller ikke ved hvad du taler om.

  • 4
  • 3

Besynderligt udsagn, da der er 17 sider med litteraturreferencer, i alt omkring 200.

@Allan
Har du prøvet at tjekke referencerne ? Det er altså ikke tung videnskabelig forskning der er mest af. Men måske er de mere med ud fra kvantitet frem for kvalitet ?

Hvis de fortsat mener, at DCE og Dupont har misforstået faren ved brændeovnsemissioner, så start en faglig diskussion med dem, som kan refereres i ing.dk.
Men ing.dk er ikke et religiøst menighedsblad eller officielt talerør for pressionsgruppen af Danmarks Brændeovnsejere. Ing.dk skal bringe og diskutere tekniske nyheder fagligt og oplysende.

Det er ikke så meget en misforståelse, det er mere en manglende proportionsfornemmelse.
Røg fra brændeovne er simpelthen ikke et så vigtigt emne som Dupot & Dupont vil gøre det til. Ja og så vil vi netop gerne have faglige og oplysende nyheder her på Ing.dk. Det mangler ikke mindst i den omtalte bog.

  • 11
  • 1

Hvis du satte dig ind i emnet, ville du opdage at et af de største problemer med afbrænding af biomasse er korrosion i anlægget forårsaget af de basiske biprodukter.


Den biomasse jeg fyrer med i min brændeovn har ikke resulteret i problematisk korrosion.

Jeg tænker at hvis der vitterligt var problematisk korrosion, så ville noget været gået i stykker i de 18 år den har fungeret som primær opvarmning.

Så hvor er det egentligt at problematisk korrosion forårsaget af basiske biprodukter i virkeligheden forekommer?

  • 5
  • 0

Inden debatten bliver helt og aldeles afsporet, vil jeg gerne vende tilbage til overskriften:

Nye tal: Brændeovne er hovedskurken i Region Hovedstaden.

Alene overskriften har taget en unuanceret stilling som udelukkende skyldes manglende fysiologiske og medicinsk indsigt. Min påstand bestyrkes af nærlæsning af artiklen og dens henvisninger. Argumentationen er ren tågesnak og simpel retorik.

Mads Nyvold har valgt en fesen henvisning ud i det blå som efterlader interesserede på herrens mark. Jeg betvivler ikke at Mads Nyvold er en haj til bit og bytes, men jeg vil aldrig betro ham ansvaret for et stykke brugt plaster.

Artiklen gennemgår samme data, samme forudsætninger og samme holdninger. I den nyeste rapport fra DCE er der medtaget flere områder der kun forplumrer billedet. Artiklen bringer ikke større klarhed, fordi den reviderede model koncentrer sig om modellens virkemåde frem for korrekte data i modellen.

Undervejs i debatten kommer de forventelige eksperters indlæg hvor det er gået under radaren, at den sundhedsfaglige ekspertise har udviklet sig siden åreladning og påkaldelse af Den Store Himmelnisse var standardbehandlingen.

  • 6
  • 1

Jeg vil lige starte med at glæde mig over at luftforureningen i DK er så lav at brændeovnene er dem der giver det største bidrag til udledning af luftforurening i DK. Det er da en god nyhed at der er kommet så meget styr på de øvrige forureningskilder!

Men jeg tror ikke at vi som samfund stopper vores ambitioner om ren luft der - jeg tror at man gerne vil have endnu renere luft. Og jeg tror at det vil ske ca. Som følger:
- elafgiften reduceres så varme fra varmepumpe er et godt alternativ til brænde, der hvor der ikke er gas, eller fjernvarme.
- kommunerne får lov til at forbyde brændeovne i selvvalgte boligområder, således at der ikke må opføres nye - og at eksisterende udfases gradvist, Over f.eks. 10-15 år.
- der skal svares en afgift der i et eller andet omfang modsvarer den skadevirkning den foresager. Her vælger man nok at være lidt konservativ - så en ny ovn der skader for 7 kr/h og måske er i drift 2000 timer om året ikke skal betale 14000 kr/år men kun f.eks. 1/5 så det bliver 2800 kr/år. Derved kan man også tillade sig at lave indkrævningen lidt simpel, da alle jo har fået rabat på forhånd.
- De ældste brændeovne forbydes helt.

Det vil naturligvis give en masse brok og ballade, men det bliver lige som med rygeloven. Hovedparten - også rygerne ender med at blive glade for den friske luft, selvom det kan blive svært at indrømme. Og så vil der selvfølglig stadig være nogle enkelte tilbage der ALDRIG bliver overbevist. Mon ikke der er et par stykker af dem i denne debat tråd😎

  • 2
  • 5

Jan N. Hvidberg: Du foreslår om muligt den mest bureaukratiske løsning som tænkes kan med endeløse opslag i tabeller og krydshenvisning som aldrig kan løse de egentlige gener - lugten.

Ingen tabeller kan erstatte fagligheden. Det er tabellerne der kan støtte fagligheden.

Det er ikke brændeovnenes alder, men konstruktion der er afgørende for dens optimale funktion, som igen er afhængig af husets og skorstenen konstruktion. Mig bekendt er den svanemærkede skorsten endnu ikke opfundet.

Derudover skal det erkendes at der findes tætte bebyggelser hvor lugten aldrig kan undgås uanset med hvad og hvordan der fyres, da husene ikke fra start er tænkt udstyret med brændeovne.

Endelig er der brændets kvalitet. Det er sjældent de udsatte bebyggelser har egnede opbevaringsforhold der er nødvendige for optimal opbevaring.

Det er summen af nævnte faktorer der afgør om brændeovne er egnet til opvarmning i problemområderne. Det er oplagt at skorstensfejere, ovnsættere og andre fagfolk burde konsulteres frem for en bureaukratisk tabel.

Det ville også højne kvaliteten her på sitet, hvis journalisterne rådførte sig med fagfolk inden artiklen røg i trykken. Jeg kan eksempelvis nævne ovnsætter Richard Wettstein fra Helsingør, men der er utallige andre der kunne vejlede journalisterne.

Lad mig igen minde om, at den sundhedsfaglige forskning starter med konstatering af forandringer eller skader, herefter klarlægning af årsager og mulige sammenhænge, og ikke omvendt som Solveig Czeskleba-Duponts såkaldte debatbog der først udpeger årsagen, og herefter fremlægger en række såkaldte dokumentationer der udarter sig helt ud i det absurde.

  • 6
  • 0

“Jan N. Hvidberg: Du foreslår om muligt den mest bureaukratiske løsning som tænkes kan med endeløse opslag i tabeller og krydshenvisning som aldrig kan løse de egentlige gener - lugten.”

Men det er lige præcis det jeg ikke gør. Skåret til benet foreslår jeg at forbyde de mest forurenende typer. ESTIMERE den gennemsnitlige helbredsomkostning for de resterende - dividere med 5 for at undgå uendelige diskussioner om det ene eller andet tal er 5, 10 eller 30% forkert. Og vupti har du en afgift per skorsten der skal indkræves en gang årligt.

  • 0
  • 3

For pokker Svend

“Ikke flere Sankthansbål og ingen grill. Gad vide om vi tillades at tænde et stearinlys”

Det er vist ikke helt det jeg skriver, prøv at læs det jeg har skrevet med åbent sind.

  • 0
  • 2

Chresten:

“Hvordan vi du identificere disse typer uden at medtage de faktorer jeg har nævnt?”

Det kunne f.eks. være at den skulle være svanemærket.

“kopskat“

Det ved jeg ikke hvad er - men en skat/afgift per matrikkel der har brændeovn.

  • 1
  • 1

"Det kunne f.eks. være at den skulle være svanemærket".

Og det mener du er tilstrækkeligt til også at omfatte eksisterende skorsten, anvendt brænde eller fyringsteknik for bare at nævne de mest indlysende faktorer der påvirker slutresultatet?

"Det ved jeg ikke hvad er - men en skat/afgift per matrikel der har brændeovn".

En afgift som foreslået afhjælper ikke lugtgenerne. Jeg kunne med samme form for logik foreslå en afgift på ternede køkkengardiner. Der kommer klejner i kassen, men lugten er den samme.

Dit forslag er typisk skrivebordsarbejde uden skæven til eksisterede viden uden for eget fagområde.

Inden du videreudvikler dit bureaukratiske monster, bør du beslutte om formålet er beskatning eller afhjælpning.

  • 4
  • 0

Chresten,

Jeg er godt klar over at jeg ikke får overbevist dig om at mit kig i krystalkuglen er en fantastisk ide. Men for god ordens skyld vil jeg svare, på dine spørgsmål.

Ja jeg mener at en eller anden form for certificeringsordning vil være god nok, omend langt fra perfekt.

Formålet med beskatningen skulle være at give brugere af brændeovne et økonomisk incitament til at droppe brændeovnen, der bare er nogenlunde i tråd med de helbredsomkostninger og øvrige gener de vælger at påføre alle os andre. Det syntes jeg er rimeligt, specielt når de fylder så meget i den samlede luftforurening udledt fra Danmark.

  • 1
  • 5

Og ja jeg ved godt at det er svært at beregne hvad omkostningerne til forurening fra brændeovne koster.

Og ja det er også svært at sætte linjen for hvornår en brændeovn kan eller ikke kan certificeres.

Men det er bare ikke det der er det væsentlige spørgsmål. Det vi skal spørge os selv om er:

Er forureningen fra brændeovne så stor at vi vil genere brændeovnsegere med regler og afgifter, for at begrænse forureningen?

For mig er svaret klart ja - for andre vil det naturligt nok være nej. Heldigvis er politikerne ved at få emnet ind på deres radar, senest i socialdemokratiets energiudspil...

  • 1
  • 3

Vi er nogle der bor hvor samfundets omkostninger pr. kilo partikler er lave grundet den lave befolkningstæthed.
Dermed er vores risiko pr. person dog ikke mindre.
Jeg har ikke lyst til at få KOL fordi andre vil hygge sig.
Træ bør flises og afbrændes i anlæg med røgfilter. Samme med halm. Stop industriudledning. Ikke flere spejderbål. Forbyd bygningsbrande. Al transport skal ske med heste.
Nu cykler jeg lige ud i den ufriske luft for at brænde tagpap på et tag.

  • 0
  • 1

Svar til Jørgen Hansen

Kakler har naturligvis mange funktioner i en brændeovn og ikke kun at beskytte den indre væg mod korrosion fra potasken (kaliumcarbonat).

Af samme grund er korrosionen især et problem, der skal tages hånd om, i større biomasseanlæg med kontinuert drift. Dette beskæftigede vi os bl.a. med i projekter på dk-TEKNIK i sin tid.

@Henneberg
Brænderøg er basisk.... hvordan kan den gøre folk så sure?
Per - det må du gerne dokumentere!!!

Det er partiklerne i brænderøgen, der er basiske (potaske), gasserne (CO2 mv) er naturligvis sure. Derfor kan der udover filtre være behov for både sure og basiske skrubbere til at rense røgen.

Det jeg har forklaret om korrosion illustreres også af Avedøreværkets erfaringer med at fyre med træpiller. Her er nogle udpluk af en beskrivelse af Fjernvarmeindustrien.dk:

Derudover indeholder det brændende træstøv salte, der kan give korrosion (rustskader) i kedlen.

Også rørene, der leder træstøvet fra træmøllen over til kedlen, har voldt problemer. Støvet fra de knuste træpiller sendes igennem rørene med en hastighed på 25 m/s, og det har de gamle rør ikke været rustet til. Det har især slidt på bøjningerne, hvor træstøvet i visse tilfælde har banket sig hele vejen igennem rørene.

Problemet med de tyndslidte rør begyndte i årene 2008 til 2010, hvor værkets brug af træpiller steg til først 350.000 ton om året og i 2010 til 650.000 ton om året. Der begyndte at gå hul på rørene og Avedøreværket forsøgte sig først med såkaldte densitforede rør og derefter rør legeret med hårdtmetal. Men ingen af delene hjalp. Det var først da slitage-virksomheden Abratek foreslog et tredje materiale, at der begyndte at ske noget.

De fandt frem til, at rør, foret med keramik, gav den bedste beskyttelse overfor netop denne type slid. Efter et år med de første nye rørbøjninger, har Avedøreværket ikke oplevet fejl, der har at gøre med slitage på rørene.

”Vi har været pionerer på en række af de udfordringer, som vi har oplevet, siden vi startede med at fyre med træpiller. Ud over rørene har der for eksempel også været korrosionen (red. rust) på rørene i kedlen”, siger maskiningeniøren.

  • 2
  • 2

Det jeg har forklaret om korrosion illustreres også af Avedøreværkets erfaringer med at fyre med træpiller. Her er nogle udpluk af en beskrivelse af Fjernvarmeindustrien.dk:

Nu er du vist i gang med at sammenligne pærer og bananer.

Du kan ikke sammenligne et biomassefyret kraftvarmeværk, hvor der skal være meget højere temperaturer for at opnå et anstændigt damptryk/temperatur, med en brændeovn hvor der fyres med rent træ.

Endvidere kan biomasse også være halm, som har sine helt egne problemer ved forbrænding, bla. på grund af et relativt stort kloridindhold, som især ved de høje temperaturer som er nødvendige på kraftværker medfører belægninger og tæringer på kedlen - det er bare ret irrelevant når talen går på brændovne.

Den absolut primære grund til der er klinker i en brændeovn er for at reducere overfladetemperaturen på ydersiden af ovnen, samtidig med der kan opnås en høj forbrændingstemperatur i selve kammeret.

Hvis din teori skulle holde, kan du så venligst forklare hvorfor røgvenderpladen og rist ikke tæres op?

  • 5
  • 1

Af samme grund er korrosionen især et problem, der skal tages hånd om, i større biomasseanlæg med kontinuert drift. Dette beskæftigede vi os bl.a. med i projekter på dk-TEKNIK i sin tid.
.......
Det har især slidt på bøjningerne, hvor træstøvet i visse tilfælde har banket sig hele vejen igennem rørene.

Ja, det anede mig at du blander tingene fuldstændig sammen.
Vi starter med brænderøgs giftighed for mennesker, går over til en påstand om basiske saltes korrosion i brændeovne, så er det industrianlæg der har problemer og ender nu med slitage i rørene der leder træstøv til en kedel.
Allan, det er altså ret useriøst.

  • 5
  • 1

[quote id=852439]
... der bare er nogenlunde i tråd med de helbredsomkostninger
[/quote

Jan:

Du må da kunne indse at hele dit bureaukratiske korthus kollapser hvis ikke det essentielle sundhedsmæssige spørgsmål besvares, da hele din argumentation for udvikling af et bureaukratisk monster udelukkende hviler på det dette ene aspekt. Jeg forsøger igen:

Hvilke diagnosticerende helbredsomkostninger er påvist ved afbrænding af rent tørt brænde, og hvilke partikler underbygger din påstand?

Jeg er ikke interesseret i flere gentagelser af kulørte pseudovidenskabelige plamfletter fra hverken Det Økologiske Råd, Dupont eller lignende halvstuderede røvere.

Jeg beder kun om dokumenterbar videnskabelig forskning med solidt sundhedsfagligt afsæt.

P.S. For at holde debatten på rette spor, vil jeg kraftigt opfordrer til at ignorere hr. Astrup Jensens forvirrede indlæg

  • 5
  • 0

Det er umuligt at diskutere med personer, som bevidst misforstår og fejlciterer andres indlæg.
Læs nu, hvad jeg skriver og sæt jer bedre ind i emnet (der findes masser af relevante bøger, artikler og rapporter) og stop ordkløveriet!
For undertegnede er det ikke en politisk og religiøs diskussion, ej heller en tilbundsgående faglig forelæggelse, så jeg afstår yderligere kommentarer.

  • 1
  • 5

...at hvis bare man synes det er hyggeligt, så må man gerne påføre sine naboer en helbredsrisiko.

"Beregninger viser, at de lokale kilder i Region Hovedstaden bidrager til omkring 122 for tidlige dødsfald, hvoraf brændeovne udgør 77..."

Jeres hyggespredere slår altså folk ihjel før tid. Mere er der vel ikke at sige.

En skat på 1000,- pr. mdr. pr. installeret brændeovn burde kunne løse problemet.

  • 1
  • 9

Dengang landbruget brændte halmen af på marken var der en periode med meget røg og sikkert også partikler i luften.
Blev der færre dødsfald pga lungeproblemer, da man holdt op med at brænde halm på markerne?

  • 4
  • 1

Blev der færre dødsfald pga lungeproblemer, da man holdt op med at brænde halm på markerne?

Det kan jeg ikke svare på, men at man er holdt op med at brænde halm på markerne er ikke tilfældet.
Alle der bevæger sig uden for storbyerne om sommeren kan selv forvisse sig om at der stadig brændes meget store mængder græshalm fra græsfrø produktionen som udgør over halvdelen af EUs samlede produktion.

Den fede røg fra brændende græshalm der vidner om ufuldstændig forbrænding er efter landbrugets egne oplysninger bydende nødvendig og indhaleres desværre i stort omfang her i landet.

  • 2
  • 3

Ja, som plantepatolog har jeg svært ved at forstå hvad man mener at opnå ved at brænde halmen af.
Frøhalm, Sct. Hans og nytår er høje punktbelastninger med partikler. Hvordan beregner man sådanne spidsbelastninger i forhold til "grundlasten"?

  • 2
  • 0

.....""""En skat på 1000,- pr. mdr. pr. installeret brændeovn burde kunne løse problemet."""

Personligt ville en skat på 50000 pro anno for at fremture med lignende holdninger som denne nok få adskillige til at søge oplysninger om deres holdningers valitet var værd at kæmpe for.

For mit vedkommende, er jeg ret træt af en redaktion der tillader denne tåbelige diskussion at dukke op her.

Her man ikke kalde en person idiot, uden redaktionen udløser helvedes trusler om ,at hvis man ikke overholder god skik, bliver man udvist fra "paradiset".
Det ville være dejligt, at redaktionen modsat, også udviste den samme selvdiciplin over for os, som skal udsættes for de manglende beviser for at brænderøg....læs brænderøg....og ikke røg fra brændte dæk og andet affald, som direkte er ulovligt...skulle være skadeligt, i de mængder de forekommer her i landet .
At man ikke ikke kan lide lugten af røg er en helt anden sag.

  • 8
  • 1

Danmarks ca. 750.000 brændeovne leverer ca 6 % af boligopvarmningen.
Og da de især fortrænger olie, gas og el, reducerer de skønsmæssigt Danmarks CO2-udledning med 5 % (el udleder mindre CO2 end olie og gas).
Så måske gavner de det globale klima mere end de skader lokalt?
Dog bør de begrænses i tæt bebyggelse, hvor generne er størst.

  • 7
  • 0

Hej Chresten,

Jeg hygger mig lige lidt med at svare høfligt på dit spørgsmål.

“Hvilke diagnosticerende helbredsomkostninger er påvist ved afbrænding af rent tørt brænde, og hvilke partikler underbygger din påstand?“

Det korte svar er ikke andre end jeg har kunne finde på ing, DR, JP, Energywatch. Og så har jeg også læst rigtigt meget at det der står LANGT nede i trådene om emnet. Derudover har jeg kunne mærke røgen på mine egne lunger i et almindeligt villa kvarter i Middelfart. Men for mig er det også nok - jeg er ikke i tvivl om at jeg gerne ville have mindre brænderøg i mit kvarter.

  • 1
  • 2

Hej Jan.

Jeg har også både spurgt og svaret høfligt, men det har været nødvendigt at stille præcise spørgsmål for ikke du igen smutter uden om emnet. Dette er venligt, men nødvendigt ment ;-)

Jeg bemærker du nævner både DR, JP og Energywatch som sundhedsfaglig ekspertise der overruler både Lunds og Københavns medicinske fakultet, foruden forskningsresultaterne fra BørneAstmaKlinikken i Gentofte samt Dødsårssagsregistret under SSI.

Jeg her ikke enig.

  • 5
  • 1

I Danmark brændes flere millioner ton biomasse af om året i vores kraftvarmeværker. På kraftværkerne styres forbrændingen meget mere præcist end i en hvilken som helst brændeovn. Alligevel bruger disse værker bruger betydelige ressourcer på at rense røgen - så den er meget ren når den forlader skorstenen. Al den røgrensning koster penge der øger omkostningen for den producerede el og varme. Altså er der rigtigt mange mennesker der kan spare penge hvis man kunne undlade røgrensningen.

Mener i at denne røgrensning er spild af penge - og vil i være trygge ved at undlade røgrensning på disse millioner af tons biomasse?

  • 3
  • 3

Hej Chresten,

“Jeg her ikke enig.“

Det havde jeg vist heller ikke forventet :-)

Men det kunne da være at en litteraturliste til journalisten ville kunne kaste en interessant artikel af sig. Personligt er jeg ikke så engageret at jeg får læst meget mere end der står her på ing.

PS: hvis du laver en litteraturliste kunne du så ikke spørge ham om han kan finde ud af Hvor meget af partikler forureningen i vores nabolande der stammer fra brændeovne. Det syntes jeg kunne være interessant når så mange af partiklerne kommer derfra.

  • 0
  • 2

Jeg undrer mig sammen med Chresten!
Jeg har aldrig hørt om, at der ved dødsfald bliver stillet diagnosen: "død pga partikler fra brændeovne."
Nu er stistikere jo et særligt folkefærd, men er der en, der kan forklare, hvordan man seriøst finder ud af, om et "for tidligt" dødsfald skyldes tobak, røg fra biler, røg fra brændeovne, kemisk forurening, stress, hjerte- og lungesygdomme, m.m.m. - Og hvis det er hjerte eller lunger, om det så skyldes røg fra det ene eller det andet ????
Men jeg mindes en dødsattest, hvor der stod: "Det, han døde af, var ikke noget alvorligt!" - Jeg tror, det var pga røg fra brændeovne......

  • 9
  • 1

PS: hvis du laver en litteraturliste kunne du så ikke spørge ham om han kan finde ud af Hvor meget af partikler forureningen i vores nabolande der stammer fra brændeovne. Det syntes jeg kunne være interessant når så mange af partiklerne kommer derfra.

Det sker aldrig Jan.

Om jeg så præsenterede litteraturlisten forgyldt, ledsaget af gjaldende trompetfanfarer med blinkende lygter og dansende blondiner har det ikke den fjerneste effekt.

Tørre facts kan aldrig konkurrere med opmærksomheden fra de bimlende vanvittige postulater.

Brændeovnsdebatten genoplives kun her på sitet med regelmæssige mellemrum med det ene og alene gustne formål at skabe rav i gaden og dermed trafik på sitet til glæde for annoncørerne.

Det er ikke et postulat fra min side. Redaktionen bekendtgør med usvigelig præcision hver jeg logger på, at min ad-block gør ondt i økonomien.

  • 5
  • 0

I artiklen står bl.a.
»Det regionale bidrag til partikelforureningen er meget højt. Men man skal også holde sig for øje, at selvom 0,7 mikrogram er lidt, er det altså ikke ingenting. Selv små mikrogram mindre partikelforurening betyder meget for dødeligheden,« siger medforfatter på rapporten Steen Solvang Jensen, ph.d., civilingeniør og seniorforsker fra Nationalt Center for Miljø og Energi DCE under Aarhus Universitet.

Min kommentar:
Det forudsætter at de enkelte partikler er lige skadelige. Det ved vi blot ikke. Måske er de ultrafine partikler fra brændefyring mindre skadelige i lungerne og i vores blodkar end partiklerne fra kulfyring og fra dieselbiler. Det er blot ikke undersøgt videnskabeligt.
Da det regionale udslip fra f.eks. brændeovnsfyring bidrager med ca. 5% vil f.eks. en halvering af brændeovnsfyring næppe kunne måles i forhold til sygelighed og død.

Et andet citat:
Beregninger viser, at de lokale kilder i Region Hovedstaden bidrager til omkring 122 for tidlige dødsfald, hvoraf brændeovne udgør 77 for tidlige dødsfald og vejtrafik 23 for tidlige dødsfald i 2014. Dette er ud af 1.150 for tidlige dødsfald, som stammer fra både lokale og regionale kilder (se faktaboks).

Min kommentar:
Sådanne data er fremkommet ved at man har sammenlignet områder med meget forurening med områder med mindre forurening og ellers forsøgt at holde alle andre parametre lige.
Man kunne have taget et land som Danmark og set på partikelmængden på Vestegnen i Hovedstaden og sammenlignet med f.eks. Esbjerg.
Men selv i et så lille land som Danmark er der altså ret så store forskelle på hvordan folk lever. COOP og Dansk supermarked har fine oversigter over hvad kunderne køber i vestdanmark og hvad folk i Hovedstaden putter i indkøbskurven. Hvorfor har det betydning. Jo de sygdomme som partikelforureningen blandt forårsager, ja de skyldes hvad vi spiser. Så desværre er det ikke lige sådan at sammenligne. Da disse sygdomme udvikler sig over 20-40 år – ja så skal populationer de 2 steder også udvikle sig og have samme levemæssige vilkår. Personlig tror jeg at der er ret så mange på Vestegnen som flytter rundt og dem i Esbjergområdet flytter ofte væk i en kortere eller længere periode. Igen noget som gør det nærmest umuligt at få præcise tal

Citat fra artiklen:
Skadevirkningerne af langtidspåvirkning af partikelforurening ophobes gennem hele livet fra fødsel til død hos alle, der er udsat for den. Langtidspåvirkningen kan være med til at fremkalde hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser.

Min kommentar:
Fuldstændig rigtig – læs ovenfor og tillæg at de færreste dansker i dag bliver obduceret og endnu færre får lavet en udredning af deres ”fortid” i forhold til hvad de har været udsat for.

Tag nu f.eks.hr. Jensen.
Født og opvokset i Københavns Sydhavnskvarter i 50’erne. Dengang HC Ørstedværket fyrede med kul og rigtig mange lejligheder blev opvarmet med koks. Han blev uddannet indenfor offentlig administration og fik job på Københavns rådhus. Lige ud til Tivoli og HC Andersens Boulevard. Ingen airconditionen så om sommeren var vinduet altid åbent. Flyttede til Hedehusene tæt på motorvejen og tog hver dag DSB til og fra arbejde. I rigtig mange år trukket af et ME-lokomotiv.

Boede i villakvarter hvor 75% havde brændeovne. Samtidig var der god gang i grillen om sommeren og i de mange benzindrevne plæneklippere.
Elskede slik, store bøffer og sovs. Var ikke ”arvelig” belastet af forældre med dårlig hjerte eller blodpropper. Havde aldrig røget. Udover havearbejde dyrkede han ikke motion og elskede sit TV.

Blev desværre som 55 årig ramt af blodprop i hjertet. Blev opereret og klarede sig rimeligt i et par år. Fik dernæst blodprop til hjernen og døde.
Var mon der kom på hans dødsattest?
Apoplexia cerebri forårsaget af udtalt arteriosclerose. (Blodprop til hjernen udløst af udtalt åreforkalkning).

Men hvad var årsagen til hans død? Partikelforureningen eller hans ”usunde” levevis?
Se det for vi aldrig at vide. Primært fordi der ikke findes nogen undersøgelse i dag som kan skelne mellem om det var partikelforureningen eller hans levevis i øvrigt som gjorde det af med ham.

Men han er givet indgået ind dødsårsagstatistik for såvel usund levevis som partikeldød. Thi som død var han pludselig værdifuld.

  • 8
  • 0

Nu der er så mange kloge hoveder forsamlet omkring dette emne - er der så nogen
som kan hjælpe med om der skal mest sekundær luft eller tertiære luft til når jeg af
brænder mine gamle malede vinduestolper eller mit trykimprægnerede affald i min
gamle Bekkasin ?

Og til "Vipper's" mand - tak for lån af din el-høvl.

  • 3
  • 0

Tak til Torben Bauer! - Dit eventyr er et godt eksempel på, at det er komplet umuligt at afgøre en blot nogenlunde sikker årsag til mange dødsfald.
Jeg har i flere år debatteret dette med DØR (det private økologiske råd!) . Hver gang de nævnte de (vistnok 1500) dødsfald om året pga partikelforurening fra biler og brændeovne, spurgte jeg, hvordan man afgjorde dødsårsagen. Og de kunne blot henvise til en rapport fra Århus Universitet,
Men jeg ønskede en forståelig "fysisk" forlaring - Gerne blot kvalitativ. - Nul!

  • 3
  • 0

Ingen skal være i tvivl om at luftbårne partikler ikke er sunde at indånde!

Men – lægevidenskaben har mig bekendt til dato ikke kvantiteret at partikler fra fyring med træ er hverken mindre eller mere farlige end partikler fra kul, olie, etc.
De eneste undersøgelser jeg som læge har viden om, er i relation til størrelsen. Alt andet lige – og vel ikke overraskende – når de mindste partikler længst! Det er dem man kan finde i væggene såvel i lungernes fineste små hulrum som i væggene i vores blodkar.

Men jeg bliver ”provokeret” når man i videnskabens navn når frem til nogle ”meget præcise” tal for død og sygdom ved lidelser, hvor der findes rigtig mange andre årsager.
Det er typisk epidemiologer der laver sådanne undersøgelser og mange af sådanne undersøgelser kan kun laves på den måde. Andre metoder vil enten være for tidskrævende / kostbare eller alligevel ikke give et bedre resultat.

Problemet opstår når interessegrupper tager sådanne studier til indtægt og ignorer / nedtoner de mange forbehold som rettelig er ved disse studier.
Ideelt set skulle man studere en population fra vugge til grav og registrere alt pågældende gjorde / spiste / indåndede etc. Det er urealistisk!

Jeg ville have meget mere respekt for modstanderne af brænderøgsfyring såfremt de brugte krudtet på at argumentere mod lugtgenerne og det umiddelbare ubehag som vejrliget nogle dage kan betyde i et område med mange brændeovne. Og så argumentere for at få ændret de forskellige energiafgifter.

At belægge brændeovnsfyring med en afgift har formentlig kun den effekt at man fyrer endnu mere for at få glæde af sin ovn.

Men danskere inklusive de som fyrer med brænde i deres ovn – ja de er som mennesker flest – dovne. Hvorfor have det besvær med at hente brænde, måske flække det, stable det og så fyre og endelig skaffe sig af med asken hvis energiafgifterne på el, naturgas og fjernvame ikke var så høje?
Så ville de færreste gide besværet.

Samtidig bør andre kilder til luftbårne partikler reduceres. Igen – de færreste dansker har behov for en benzin eller dieselbil såfremt elbiler var billigere i såvel indkøb som især skift af batterier. Det er politisk bestemt at afgifterne skal være så høje.
Offentlig transport baseret på el og måske gratis samtidig med at transportfradraget blev reduceret ville givet reducere brugen af eget køretøj især i de større byer.

Så var der en såvel folkeligt som politisk vilje til at reducere partikelforureningen – ja så kunne det sagtens ske for den del vi i Danmark selv producere. Og for folkesundheden i al almindelighed ville det givet betyde en del. Problemet her er at det tager 20-30 år før man ser effekten og så længe gider ingen folkevalgte vente på et resultat!

  • 7
  • 0

Efter at have læst Torben Bauer's 2 glimrende indlæg og det faktum at der ikke er nogen der ønsker at realisere en milliard besparelse ved at undlade at rense røgen fra biofyrede kraftvarmeværker tillader jeg mig at konkludere at ALLE i denne tråd er enige om det væsentlige:

  • Brændeovne giver et signifikant bidrag til udledningen af luftforurening i Danmark. Primært i form af NOx og små partikler.
  • NOx'en og de små partikler fra brændeovne er sundhedsskadelige og fører til tab af livskvalitet og reduceret levetid.

Så langt så godt :-)

Der hvor man rettelig kan diskutere hvad der er op og ned er primært følgende punkter:
- I det arbejde DCE laver antager de så vidt jeg kan se at sodpartikler fra brændeovne er lige så farlige som sodpartikler fra diesel, kulfyring etc. Dette er en relativt grov antagelse - som jeg dog heller ikke syntes at DCE ligger skjul på hvis man når man læser på deres hjemmeside. Men de må jo ikke have haft datagrundlag til at lave en kvalificeret sondring mellem bio og fossile partikler. Her kunne det være interessant at høre DCE's vinkel på hvorfor de ikke sondrer mellem bio og fossile partikler.
- Estimeringen af tabte leveår kan for den udeforstående fremstå som voodoo og talmagi. Når man så kobler det med at der i resumeet af det der rapporteres fra DCE angives et meget præcist antal for tidligt døde, så kan jeg godt forstå at det giver anledning til mistro til beregningerne. Personligt tror jeg dog at de bagved det meget præcise antal for tidligt døde gemmer sig et relativt stort konfidensinterval. Det er bare relativt svært at formidle til et bredere publikum - så mon ikke det er udeladt. MEN det ville da være interessant at høre DCE's perspektiv på hvor stort de mener konfidensintervallet er med deres definition af for tideligt død.
- Opgørelsen af hvor mange partikler og NOx der udledes fra danske brændeovne er selvsagt også en temmelig usikker størrelse, der kræver en del grove antagelser der kan være genstand for debat.
- Værdisætningen af for tideligt død er heller ikke en eksakt videnskab, så der er selvfølgeligt også genstand for debat.

På trods af de ovenstående væsentlige usikkerheder syntes jeg godt at man kan diskutere om vi skal belemre brændeovnsejere med regler, forbud og afgifter for at reducere forureningen fra brændeovne - eller om man forsat skal lade dem forurene ugeneret. Personligt syntes jeg at vi skal forsøge at reducere forureningen fra brændeovne.

  • 0
  • 5

Det er vi i hvertfald ikke !!!

På trods af de ovenstående væsentlige usikkerheder syntes jeg godt at man kan diskutere om vi skal belemre brændeovnsejere med regler, forbud og afgifter for at reducere forureningen fra brændeovne - eller om man forsat skal lade dem forurene ugeneret.
Personligt syntes jeg at vi skal forsøge at reducere forureningen fra brændeovne.

Hvorfor ønsker DU og dine venner at gøre en masse mennesker sure og fattige med grimme forbud og afgifter?

Løsningen er så ekstrem simpel, at det skriger til himlen at snakke afgifter og forbud.!

Det er bare at fjerne alle afgifter og moms på strøm!
Med 70-80 øre/kwh og en varmepumpe får man varmen for sølle 25-30 øre/kwh.
Med den pris er der ikke mange der gider fyre i brændeovnen.

Dermed bliver dit og dine venners religiøse røg problem løst!
Og ingen bliver sure.

  • 7
  • 1

Hej Michael

Selvom du nok nødigt vil indrømme det tror jeg faktisk at vi er mere enige end du regner med.

Jeg er ikke religiøs omkring brænderøg - og jeg syntes at det ville være en fantastisk ide at sænke elafgiften + nettarif til det niveau som du foreslår.

Mvh Jan Hvidberg

  • 0
  • 1

Jan N. Hvidberg:

Selv efter gennemlæsning af Torben Bauers indlæg har du stadig ikke opfattet eller forstået essensen. Jeg erkender hermed også at ingen er forpligtiget ud over deres evner, og vil herefter ikke udfordrer dig yderligere på dette punkt.

Jeg erkender også at du ikke forstår forskellen på kraftvarmeværker og private brændeovne. Ud fra samme erkendelse vil jeg heller ikke udfordrer dig yderligere på dette område.

Tilbage står lugtgenerne. Hvad kan jeg bidrage med for at bibringe dig en større forståelse og indsigt?

  • 5
  • 0

Torben skriver bl.a.:

“Ingen skal være i tvivl om at luftbårne partikler ikke er sunde at indånde!

Men – lægevidenskaben har mig bekendt til dato ikke kvantiteret at partikler fra fyring med træ er hverken mindre eller mere farlige end partikler fra kul, olie, etc.”

Altså betvivler han ikke OM de er usunde - men hvor MEGET, hvilket jeg er helt enig med ham i.
Men debatten herinde fra bl.a. dig fokuserer så hårdt budbringeren af alt der kan tolkes at være mod brændeovne at man bliver helt i tvivl om du/i har nogle nuancer i dine/jeres holdninger ud over alle der kunne være mod brændeovne ikke kan Finde ud af at stave eller læse.

  • 0
  • 2

Kære Jan:

Jeg har snart i en menneskealder haft det privilegium at være fluen på væggen som har fulgt stort set samtlige aspekter i den sundhedsfaglige forskning og udvikling.

Jeg har samtidig også haft det privilegium at have en omgangskreds der har beriget mig med viden der ligger langt fra mit fag. Det er ikke min, men deres fortjeneste.

Den anden lærer var, at når mennesker er udstyret mede 2 ører og 1 mund, indikerer det nok at man skal lytte dobbelt så meget som man taler.

En tredje og nok så vigtig lærer var: Lad være med at konkluderer der udstiller dig som ignorant. Du har her en enestående chance for at sparre med bl.a. Torbens Bauers viden og erfaring.

Jeg håber du modtager dette i samme ånd som det er ment.

  • 5
  • 0

Hvordan ser man forskel på partikler fra træ og partikler fra dieselforbrænding?

Jeg er tilfældigvis Københavner med stort "N" og ejer af en brændeovn.
Hvis vores brændeovne ikke er indstillet korrekt, vil vi meget hurtigt blive meget upopulære i lokalt miljøet.
Når jeg opholder mig i det "stærkt forurenede" sommerhus område, forsvinder min kroniske hoste mærkeligt nok og vender straks tilbage når jeg kommer til København igen.
Mærkeligt nok lugter jeg kun diesel-os når jeg færdes på de københavnske veje og når man kommer til Kastrup og lugter stanken fra lufthavnen, undrer man sig over, at ingen nogen sinde taler om partikler, fra de mange jetmotorer, der udstøder jet-os, så det ikke er til af få vejret i nærheden af lufthavnen.

Og hvad med alle de diesel lokomotiver der dagligt drøner igennem København?

Det lyder helt apsurt at bruge så meget "politisk energi" på brændeovne og så lidt på diesel forurening .

  • 9
  • 2

Hvordan ser man forskel på partikler fra træ og partikler fra dieselforbrænding?


Det kan man ikke - eller rettere det har man aldrig undersøgt.
Det eneste bevis som foreligger er at man finder ultrafine partikler i vores fineste hulrum i lungerne (kun adskilt af 1-2 celler fra blodbanen) og i væggen på mange af vores blodkar.
Hvor de reelt stammer fra eller hvilken oprindelse de har (fra afbrænding af dieselolie, træ, benzin, partikler fra bremser og gummi) - ja det ved vi strengt taget ikke.

  • 6
  • 0

Det eneste bevis som foreligger er at man finder ultrafine partikler i vores fineste hulrum i lungerne (kun adskilt af 1-2 celler fra blodbanen) og i væggen på mange af vores blodkar.

Det er essensens som er veldokumenteret. Derudover har alle skabninger der ånder med lunger udviklet evnen til at udskille eller neutralisere disse partikler som til alle tider har eksisteret - eksempelvis pollen og støv.

Uden denne egenskab var vi for længst uddøde inden vi kunne nå at reproducere os.

  • 1
  • 0

Det er muligt at tallene er nye, men konklusionen er til gengæld gammel og slidt som methussalem. Den jammerklage om brændeovnene i København har vi efterhånden hørt til hudløshed, ja faktisk så mange gange at de færreste fornuftige mennesker længere fæster lid til ingeniørens tilbagendende udgydelser om brændeovne.
Hvor skulle partiklerne komme fra, hvis ikke trafikken? Næste gang I går ned igennem København, så prøv at lægge nakken tilbage og bemærke om der overhovedet står røg op ad nogle skorstene, eller prøv at kigge efter hvor mange brændestakke der står i forhaver, indkørsler eller baggårde. Svaret er 0, det er utroligt lidt der bliver fyret i brændeovn i København, men biler og busser kører konstant rundt overalt, og læg så dertil bidraget fra de gamle dieseltog, krydstogtskibe og fra lufthavnen.
Det er ren talgymnastik.

  • 14
  • 2

Igen et indlæg fra en person, som ikke har sat sig ind i emnet, men har stensikre konklusioner.
Naturligvis dominerer partiklerne fra køretøjer, hvor der ikke er brændeovne, men hvor brændeovne dominerer og bruges vil partiklerne fra brændeovne dominerer. PÅ landsbasis dominerer partiklerne fra brændeovne. Læs nu Solvejs bog inden deu ytrer dig videre i den sag!

  • 2
  • 12

Citat : "...prøv at lægge nakken tilbage og bemærke om der overhovedet står røg op ad nogle skorstene, eller prøv at kigge efter hvor mange brændestakke der står i forhaver..."

Ligesom 99% af bilosen er fuldstændig usynlig for mmenskeøjet, gælder det samme for brænderøgen. Sært at Teknologisk Instituts rådgiver igennem mange år ikke har opdaget dette. Hvis der mangler brændestabler i Kbh, så drag vest på, der udgør de væg-til-væg tapetet i mange carporte.

I øvrigt burde luften, vi indånder anskues som grundvandet/drikkevandet.

Jeg forventer rent vand i hanen - hver gang. Ville jo ikke nøjes med, at drikkevandet gennemsnitligt på landsbasis og årsbasis var ok ud fra nogle i øvrigt forældede grænseværdier. Et lille vandværk med uerstatteligt grundvand, fx på en ø, kan således i reguleringen få lige så meget opmærksomhed som vandværkskonsortier i de helt store vandværksoplande.

Den helt lokale forurening er på den vis mindst lige så interessant som de overordnede årsmængder af luftforurening.

  • 1
  • 8

Et enkelt indlæg prøver at inddrage vores nabolande.
Artiklen refererer, at omkring 90 % af partikelforureningen i Hovedstadsområdet stammer fra Regionale kilder. Men hvordan fordeler partikler sig i forhold til en enkelt kilde? Jeg kunne godt tænke mig en kurve over fordeling som fu. af afstand. For en brændeovn, en bil, et brunkulskraftværk og en ørken (når der er storm over Sahara bliver himlen rød hos os).
Kortet viser en klar forøget omkostning som funktion af befolkningstætheden. Jeg kunne godt tænke mig et kort over partikelforureningen.
Og tak til Torben Bauer - men der må da kunne sammenlignes mennesker, der har været belastet af brænderøg og af kulrøg?
Der er vist også noget med, at belastningen fra en brændeovn er mange gange højere i stuen end ude på vejen.
Endelig har man i hvert fald i London over en kort årrække skiftet kulfyring ud med naturgas.
NB Kbh. var vist den sidste by til at få bare rimelig fjernvarmedækning. Ja, der var ikke engang centralvarme i ejendommene. Langt op i 70'erne florerede koks- og petroleumsfyring i lejlighederne i de tættest befolkede områder i Danmark. Så, hvis der er overhyppighed af luftvejslidelser i vores hovedstad er det svært at udelukke tidligere tiders manglende rettidig omhu som årsag.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af udbredt brug af brændeovne - men jeg synes der er en stor mangel i argumentationen, når man ikke har viden om forskellig sygdomsrisiko ved forskellige partikeltyper.
I Vikingetiden fyrede de med træ - og levealderen var vist knap 40 år - til gengæld har jeg hørt, at levealderen steg markant med indførelsen af skorstenen - for 8-900 år siden.

  • 2
  • 1

Åh ja Allan
Lidt seriøsitet var ikke så ringe endda, men du mener vel ikke at det kun skal bygges på bogen fra Solveig (og Rolf) Czeskleba-Dupont der, så sigende bærer titlen "Brænderøg og helbred - fra kilde til krop"
For den bog kan bedst betegnes som et partsindlæg, med relativ dårlig dokumentation og mange urelevante henvisninger (men også en del videnskabelige relevante). Det er bare ikke et værk der kommer til at indgå i studieplanen på nogen videregående uddannelse.
Emnet er ikke beskrevet og dokumenteret på en måde, der gør, at man kan konkludere, som du gør.
Der er nok ingen af Ingeniøren’s læsere der er uenig i, at brænderøg kan have en skadelig virkning. Men der er nok mange der er uenig i, hvilke proportioner det skal sættes sammen med.

  • 6
  • 0

Den helt lokale forurening er på den vis mindst lige så interessant som de overordnede årsmængder af luftforurening.


Den helt lokale partikelforurening går fuldstændigt sidelæns når der steges mad, støvsuges, tændes stearinlys, mv.

Jeg ser frem til dokumentation på hvor eksponeret vi i virkeligheden er, for de forskellige typer af partikler samt hvor skadelige de enkelte partikler egentligt er.

Det må være inklusive støv fra Sahara og ophvirvlet jordstøv fra trafik og vind; Sten lunger

  • 3
  • 0

Det er jo omsonst at diskutere med troende folk, som med uvidenhed og usandheder forsøger at bagatellisere et alvorligt problem for mange mennesker.
Solvejs bog er aktuel og god, derfor henviste jeg til den. Den er naturligvis ikke perfekt og udvalget af litteratur påvirkes af ens holdninger.
Hvis Ing. redaktion havde kendt den, var deres artikel også blevet anderledes. Der er masser af henvisninger til videnskabelige publikationer i hendes bog, men der er meget mere litteratur, man skal have læst, før man bør føre sig frem med skråsikre påstande og spørgsmål, man selv kunne checke ved en litteratursøgning.

Som jeg har nævnt tidligere er der stor forskel på den kemiske og fysiske sammensætning og størrelsesfordeling af partikler i luften afhængigt af kilderne, brændslerne, atmosfæriske forhold, alder af partiklerne osv.

Naturligvis kan man "måle" og analysere både partikler fra afbrænding af fossile brændsler og biomasse. Som tidligere nævnt er der stor forskel på deres egenskaber. Det kunne Michael Mortensen selv konstatere, hvis han gad bruge lidt tid på det!

Jeg skal også nævne, at der ikke er nogen diskussion om, at brændeovne nu er den største kilde til luftforurening med dioxin. Dette skyldes, at kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg har investeret mange milliarder i luftrensningsudstyr. Det er på tide at brændeovnsejerne gør det samme! (Jeg hører allerede skriget ude i parcelhuskvartererne. Ekkoet hører vi senere her på sitet!)

  • 0
  • 9

...men det har alle mine naboer og min søn. Er det et problem. Nej for jeg kan ikke mindes at de har brugt dem....desværre..... for jeg har personligt intet imod duften af brænderøg. Ligeledes er det i resten af kommunen, hvor stort set alle har brændeovne der sjældent bruges, kan min næse fortælle.
De forureninger man måske kan finde her i kommunen må hovedsagligt stamme fra gasfyr og gylleudbringning.

  • 4
  • 2

Jo koldere det er des mere fyres der i brændeovne - og få opholder sig udendørs. Omvendt med bilos: Den udledes især på de tidspunkter, hvor vi alle er "på vej".
Opholdstid i luften som funktion af partikelstørrelse vil også være afgørende for eksponeringen.

  • 4
  • 0

Mig bekendt undgår man udslip af dioxin ved at køre med høj forbrændingstemperatur. Og det gælder både for kraftværker og brændeovne. Derfor er det mest ved optænding, at der udsendes dioxin. Og der ligger de fleste brændeovne højest.

  • 0
  • 0