Nye tårne i København overgår den 'demokratiske grænse'
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye tårne i København overgår den 'demokratiske grænse'

Danica Pension vil bygge ti høje huse på den grund, der i dag huser postterminalen i København. Det højeste af husene skal efter planen være 112,5 meter højt - og dermed overgå både Københavns Rådhus og tårnet på Christiansborg Slot som ellers har tronet over København siden 1934. Illustration: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

En hidtil urørlig grænse kan blive brudt, når Borgerrepræsentationen i København næste gang skal diskutere den såkaldte Posthusgrund mellem Tivolihotellet og Hovedbanegården. Her skal de københavnske lokalpolitikere nemlig tage stilling til en såkaldt startredegørelse for et højhus på ikke mindre end 112,5 meter. I en verden, hvor de højeste bygninger snart er 1 km høje, lyder det måske ikke af meget. Men hidtil har ingen af de høje byggerier i det centrale København overgået tårnene på Københavns Rådhus og Christiansborg.

Rådhuset med det 105 meter høje tårn stod klar i 1905. Men på Christiansborg ville landspolitikerne ikke stå tilbage for kommunalpolitikerne, så i 1934 blev Christiansborgs Tårn forhøjet fra 95 til 106 meter, og siden har ingen byggerier i den centrale del af byen fået lov til at overgå denne symbolske grænse. Kun på Carlsbergs gamle grund på Valby Bakke - ca. 2,5 km fra rådhuset - og på Radisson Blu Scandinavia Hotel på Amager er der givet tilladelse til at bygge højere - nemlig 120 meter - i det sidste tilfælde som en forhøjelse af det eksisterende hotel.

'Demokratiets tårne' var grænsen

»Højden på demokratiets tårne var en grænse, som vi opererede med i min tid som stadsarkitekt. Men mit indtryk er, at man har ændret sin tilgang, så man går knap så meget op i tårnenes højde, og mere i deres kvalitet,« fortæller arkitekt Jan Christiansen, som var stadsarkitekt i København fra 2001 til 2010.

Selv om de høje tårne fremstår gennemsigtige i arkitekternes model, så vil de kaste lange skygger over mod Politigården og et godt stykke ind på Islands Brygge på den anden side af havnen, hvor blandt andet kulturhuset vil komme til at ligge i skygge en del sommeraftener. Illustration: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Læs også: Kommunalpolitikere dropper lovet offentlig adgang til spektakulær højhusbro

Han bifalder tankerne i projektet for Postgrunden, som er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Gehl Architects - der er specialister i at skabe byliv - og Julie Kirkegaard Landskabsarkitekter.

»Hvis man vil have en tættere by, så er man nødt til at bygge højere, end vi hidtil har gjort. Og her har du en grund, der med sin meget centrale placering passer rigtig godt til det. Personligt er jeg meget begejstret for de runde tårne i forslaget, som både er elegante og skaber mindre problemer med vind på gadeplan. København er kendt for sine gode tårne, og det skal den gerne blive ved med at være. Der er andre tårne i byen, som jeg er mindre begejstret for - eksempelvis det nye Bohr Tårn i Carlsberg Byen, hvor Carlsberg ikke har givet meget igen for alle de kvadratmeter, de har fået lov til at bygge.«

Naboer: Ingen har løst problemer med skygge og vind

Beboerne omkring posthusgrunden er imidlertid ikke så begejstrede for projektet, som Danica Pension står bag. Blandt naboernes kritikpunkter er, at projektets ti tårne i højder fra 25,5 til 112,5 meter vil skygge for omgivelserne - og de stoler ikke på, at arkitekterne denne gang vil have løst problemerne med skygge og vind.

Læs også: Se de nye tårne på Scalagrunden i København

‘Der argumenteres ikke fyldestgørende for, at nogen faktisk vil have lyst til at opholde sig på de pladser m.v., der planlægges omkring højhusene. Mange glimrende arkitekter har i årenes løb hævdet at have løst problemerne med skygge og vind, men vi har endnu til gode at se ét eneste højhus i København, hvis umiddelbare omgivelser tiltrækker mennesker,’ skriver formanden for beboergruppen Thomas Harder således i et brev sendt til en lang række medier. Desuden viser højhuse som Bohrs Tårn i Carlsberg Byen og Mærsk Bygningen ved Panum på Nørrebro ifølge Thomas Harder, at tårnene visuelt kommer til at dominere deres omgivelser alt for meget.

Tårnene er imidlertid ikke naboernes eneste kritikpunkt. Det faktum, at projektet overhovedet ikke indeholder almene boliger, selv om der er mangel på billige boliger i København, og at facaden mod Bernstorffsgade vil være næsten lige så lukket som den nuværende, får også kritik.

Bygherrer ignorerede politikeres krav

Desuden undrer beboerne sig over, at der ikke er blevet ændret mere i projektet, efter teknik- og miljøudvalget i maj behandlede det første forslag til en startredegørelse og bad bygherrerne om at ‘videreudvikle projektet ift. omfanget, murvirkningen og forbedring af byrummet, herunder antallet og placering af højhusene.’

Læs også: Udstilling leverer en forsmag på det nye København

Højhusene skal ifølge planen placeres langs banen og i gårdene i karrebebyggelsen mod Bernstorffsgade. Højderne på kortet er målt ift. kote 0. Bernstorffsgade ligger i kote 2,5. Derfor vil projektets højeste tårn på 115 meter over kote 0 have en reel højde over terræn på 112,5 meter. Illustration: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

I det nye forslag er der således lige så mange etagemeter og flere højhuse på tegnebrættet.

'Helt overordnet forekommer det besynderligt, at bygherren, efter at teknik- og miljøudvalget den 2. maj så utvetydigt udbad sig et nyt projekt med færre etagemeter, færre højhuse og større åbenhed, nu – med teknik- og miljøforvaltningens anbefaling – fremlægger et projekt uden nogen synlig reduktion af bebyggelsesgraden og uden afgørende arkitektoniske forbedringer,' skriver Thomas Harder i sit protestbrev.

I startredegørelsen har kommunen dog skrevet at både antallet, udformningen og placeringen af tårnene skal forhandles - blandt andet på baggrund af yderligere analyser af vind- og skyggeforhold.

Læs også: 70 meter højt forsker-tårn: Københavns nye prestigebyggeri

Flertal bakker projekt op

Mandag var det forventningen, at startredegørelsen ville blive stemt igennem i teknik- og miljøudvalget, hvor både de Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokraterne havde erklæret, at de ville stemme for. Men et af de socialdemokratiske medlemmer blev syg, og derfor endte afstemningen med fem stemmer for og fem imod. Normalt vil et forslag så blive forkastet, men ét af medlemmerne benyttede sig af muligheden for at få sagen prøvet i Borgerrepræsentationen. I Borgerrepræsentationen vil Dansk Folkepartis stemmer blive afgørende. Og partiet har tænkt sig at stemme ja til startredegørelsen, fordi partiet gerne vil have gang i omdannelsen af postgrunden. Opbakningen er dog ikke ensbetydende med, at alle ideerne i startredegørelsen skal realiseres, understregede kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen i Politiken.

»Der skal laves en lokalplan, og forslaget skal i høring. Men i virkeligheden er jeg interesseret i dialog og debat, omkring hvordan københavnerne kan se sig selv i byggeriet. Om det ender med det forslag, der ligger på bordet, det må vi jo se. Men jeg har en fornemmelse af, at bygherren vil være i dialog med københavnerne og kommunen.«

Præsentation af projektet Postgrunden fra borgermøde 15.08.2016

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes, forslaget ser interessant og spændende ud, og der er vist ingen tvivl om, at det, hvis det realiseres, kan bringe liv til en ellers lidt død og trist del af indre by.

Jeg undrer mig dog lidt over, at det af en billedtekst til Ingeniørens artikel fremgår, at det højeste tårn i projektet skulle kaste skygge over Kulturhuset Islands Brygge på en del sommeraftener, hvilket i mine øjne er en ret alvorlig uønsket skadevirkning.

Når man kigger i præsentationen fra borgermødet fremgår det imidlertid af skyggediagrammet på slide #35, at det højeste tårns slagskygge ikke når længere end til Kalvebod Hus (dvs. Bernstorffsgade 33 - 37) klokken 18 d. 21. juni.

Er det fordi Ingeniøren har en kilde til skyggevirkningen på samme tidspunkt i eksempelvis juli eller august eller på et senere tidspunkt på samme dato, at man skriver, at skyggen når over til caféen på den anden side af det cirka 150 meter brede havneløb?

  • 4
  • 1

Citat:
"Et flertal i Borgerrepræsentationen vil stemme ja til et forslag om at bygge et højhus på 112,5 meter på grunden, hvor postterminalen ligger i dag"

WOW hvor er det vildt højt. Kun 64,5 meter lavere end Odinstårnet fra 1935 ved lilleputbyen Odense.

Overlæggeren er virkeligt lavt sat i landets motropol, hvis en bygning i 2016 langt fra middelalderbyen på sølle 112,5 meter på nogen måde skulle være opsigtsvækkende.


Endelig bliver der bygget nogle bygninger i Hovedstaden hvor der er plads til alle de mennesker som gerne vil bo og arbejde i København - Hurra!

  • 4
  • 25

Det er da ligegyldigt med højden, men hvorfor skal det være så grimt? Har stadsarkitekten været fraværende? Det ligner bare nogle siloer, spredt med et raflebæger.

  • 7
  • 5

Hej Kristoffer

Hvis du ser i den opdaterede startredegørelse, som jeg linker til i artiklen, kan du på side 20 i bilag 1 se et skyggediagram, der viser, at Kulturhuset i juni vil blive ramt af skyggen kl. 18.55.

'Skyggen fra det højeste tårn vil ramme Islands Brygge, lige omkring Islands Brygge Kulturhus, kl. 18.55. Indenfor en halv time vil skyggen fl ytte sig væk fra Kulturhuset og solen vil gå ned,' står der i bilaget.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 7
  • 0

Hvis du ser i den opdaterede startredegørelse, som jeg linker til i artiklen, kan du på side 20 i bilag 1 se et skyggediagram, der viser, at Kulturhuset i juni vil blive ramt af skyggen kl. 18.55.

Undskyld, men jeg kan altså ikke lade vær.

På Kulturhusets hjemmeside fandt jeg følgende:

Kontorets åbningstider

For personlig henvendelse:
Mandag til torsdag
kl. 8.30 - 15.30
Fredag
kl. 8.30 - 15.00

Skygger klokken 18:55 i få minutter i juni må anses for et overstigeligt problem :-)

  • 4
  • 9

En halv times ekstra skygge fra kl. 18.55 til kl. 19.25 på årets længste dag lyder som noget, man burde kunne leve med, hvis altså ikke tårnet kan gøres et par etager lavere. Så vidt jeg kan se ud fra diagrammet, lander skyggen oven i købet på den del af caféen, hvor der er mindst grænsende til ingen udendørs servering.

Var der ikke noget med, at bygherren selv havde tilbudt at skære 10 - 20 meter af det højeste tårn, hvis det kunne få projektet til at glide nemmere igennem?

I øvrigt synes jeg, det er positivt, at TMU enstemmigt vedtog følgende forbehold vedrørende udformningen af den 200 meter lange facade langs Bernstorffsgade, der skal erstatte den i mine øjne allerede rigeligt montone og rent ud sagt ret grimme Postterminals facade (se eksempelvis side 12 i bilag 1):

”Udvalget ser gerne, at den store domicilbygning mod Bernstorffsgade skal tilpasses, så den virker mindre massiv, eksempelvis ved bearbejdning af facadeudformning, skalering i forhold til nabobebyggelse og variation i facaden.”

  • 5
  • 0

På Kulturhusets hjemmeside fandt jeg følgende:

Kontorets åbningstider

Her kræver det lokalkendskab at vide, at kontorets åbningstider ikke har betydning for den café ved navn "Bryggens Spisehus", der også findes i Kulturhuset, hvis udeservering er et væsentligt trækplaster for mange københavnere i sommermånederne :-)

Bryggens Spisehus har længere åbningstider:

Søndag – Onsdag Kl. 9.00 – 23.00
Torsdag – lørdag Kl. 9.00 – 24.00
(Køkkenet er åbent Kl.10.00 – 21.00)

Kilde: http://bryggens.dk/abningstider/

Politiken har to udmærkede billeder, der anskueliggør forholdene i denne artikel: http://politiken.dk/ibyen/vis/2325/kib-bry...

Og her er et billede fra Google Maps / Picasa:
http://korturl.dk/1m8

  • 9
  • 1

Alle børn vil forsøge at overskride grænser, og det er naturligt. Forsøget kan afvises med et simpelt NEJ fra forældrene.

Det er for dårligt, at borgerrepræsentationen ikke kan opføre sig voksent.
Godt jeg ikke bor i København.

  • 9
  • 8

Her kræver det lokalkendskab at vide, at kontorets åbningstider ikke har betydning for den café ved navn "Bryggens Spisehus", der også findes i Kulturhuset, hvis udeservering er et væsentligt trækplaster for mange københavnere i sommermånederne :-)

@ Kristoffer Olsen

Vi skærer straks 20 etager af højhuset, så café-latte-menneskerne ikke forstyrres af en halv times skygge ved aftens tid i juni måned.

Så må de par hundrede arbejdspladser placeres i Stockholm eller Polen i stedet for, vi kan ikke have cafégæster siddende i skygge i København.
Hvad tror de det er? En by? Vi må have åbne vider i hovedstaden, ligesom i Vestjylland.

Det her er vigtigt. Er I klar over hvor hurtigt en café latte kan blive kold? En halv times skygge i juni måned er rigeligt.

Hele projektet bør straks afvises. Hvad er der for øvrigt galt med den eksisterende postterminal? Den kan sagtens bruges til kulturværksteder, gøglershops og jogadyrkning.

Vi der bor i København er jo storbymennesker med metropol-mentalitet. Vi kan ikke have de der store bygninger og store visioner, vi bliver jo skræmt. Bange.

Folk med store visioner og store projekter må forvises til Herning eller Vejle.

Ironi forekommer.

  • 8
  • 22

Nu vil man så ligge et skrummel af bygninger midt i København, noget som igen kræver mange mennesker der skal transporteres til og fra og sidst jeg hørte om det så var det ikke lige frem manglen på biler og trængsel der er byens største problem.
Et sådan projekt skal kun kunne godkendes vis bygherrerne også er villige til at betale for at løse den ekstra trængsel som projektet medføre. Sådanne erhvervs klodser har intet at gøre inde i byen hvor det svært at komme til og fra pga trafikale udfordringer ( med mindre at boligerne og erhverv kobles sammen så hvis du arbejder der SKAL du også bo der og bor du der ikke må du ikke arbejde der). Sådan en omgang byggeri skal ud til kanten af byen mod vest hvor folk kan komme til fra mere end en side ellers så forsvinder al ret til at pive og brokke sig over trafik problemer og luftforurening, det er selv forskyldt med sådanne byggerier.

  • 8
  • 6

Skyggen rammer altså cafeen en halv times tid den 21.06.
Det er lige omkring årets længste dag, hvor solen står højest på himlen.
Både tidligere og senere på året står solen lavere, dvs. at skyggerne bliver længere.
Så der er ikke kun skygge en halv time ved midsommer - der er skygge et godt stykke tid HELE SOMMEREN.
Med det danske klima in mente, kan det godt blive køligt at sidde på cafeen, når solstrålingen mangler, specielt ved vandet.
Jeg forstår godt, at cafe-værten er betænkelig!

  • 10
  • 4

Historieløse mennesker med en ekstrem dårlig smag er i gang med at smadre vores skønne by med store grimme og vulgære klodser.

Industriens hus er en stor massiv glasboks der totalt domminere Rådhuspladsen og overfor Tivoli har man på den gamle Anva-grund placeret en håndfuld provokerende grimme bygninger der ligner et par syreskadet batterier.

Og vanviddet forsætter - Ikke fordi den gamle terminal er særlig skøn men stikker i det mindste ikke 100 meter op i luften.

Vores lave solhøjde er slet ikke egnet til den type bygninger og de vil kaste massive skygger over vores dejlige København.

  • 16
  • 6

Hej Jesper

Uagtet hvad man mener om byggeriets størrelse, udseende og skyggevirkning, så er det placeret meget tæt på både tog, s-togs og busforbindelser, så både beboere og ansatte vil have gode muligheder for at bruge kollektiv trafik.

Projektet indeholder ifølge kommunens beskrivelse desuden ca. 1.230 bil p-pladser og ca.
7.750 cykel p-pladser.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 8
  • 0

Enig i Kim Kaos' betragtninger.
Der er dog endnu et aspekt som artiklen ikke kommer ind på: Højhuse får resten af byen til at virke mindre. Og jo mere massive og dominerende højhusene er, jo større er effekten. Rådhustårnet og Christiansborgs tårn er slanke - meget slanke - og dominerer derfor ikke. Tænk på at SAS-huset dominerer uendeligt meget mere end Rådhustårnet, selv om det er lavere.

Man ser samme effekt på Storebælt og Øresund, og alle der har sejlet på disse farvande vil vide det: Broerne får farvandene til at virke mindre, fordi de simpelthen er så store og dominerende. Ikke hermed sagt, at jeg er imod broerne, tværtimod, for de har en funktion, og er også flotte. Jeg nævner dem blot for at anskueliggøre effekten.

I København er der ingen grund til at bygge højt, bare fordi nogle drengerøve synes højhuse er fantastiske. Italienske byer er dejligt fri for højhuse. De vil simpelthen ikke have dem. Kun kirketårne får lov at rage op, for i Italien har man en næsten medfødt respekt for historien ...

  • 14
  • 6

Kun kirketårne får lov at rage op, for i Italien har man en næsten medfødt respekt for historien ...

"Vi ankommer nu til den historiske Posthusgrund. Mod øst ses et kontorhøjhus med glasfacade fra år 2005. Længere mod syd ses en betonbygning fra 1960'erne anvendt til kontor. Helt i syd ses et højhushotel fra 2002-æraen. Mod vest domineres området af det historiske jernbaneterræn, anlagt samtidigt med Københavns tredje banegård for cirka hundrede år siden, og alle jernbanesporene er harmonisk elektrificeret med elmaster primært fra de farverige 1970'ere og 1980'ere. Mod nord ses en historisk 4-sporet vej"

Hvilken historie er det der er så vigtig at respektere på Posthusgrunden?

  • 6
  • 7

Indtil man andlage jernbanen var det vand. Og i øvrigt i århundreder uden for volden. København har en tradition for at have arkitektur fra mange tidsperionder. Nogen gange kunne man for arkitekturens skyld godt bruge en bybrand igen. Jeg har altid haft svært ved at forstå hvorfor så mange i København vil have byen til at se så provinsielt ud som muligt. Vi snakker om højhuse i byens højhusdistrikt.

  • 6
  • 5

Vi snakker om højhuse i byens højhusdistrikt

Netop: Bygninger, som vil påvirke os i lang tid bør bygges med omtanke :o)

Højhus, skygge eller ej håber jeg at der regnes rigtig grundigt på hvorledes de mange etagemeter påvirker infrastrukturen omkring. S-banen er hårdt spændt for og det samme gælder Kalvebod brygge-vejen.

Hvis resultatet er, at trafikken blot klumper mere sammen bør kommunen nok se på bebyggelsesprocenterne igen igen.

  • 6
  • 1

"Endelig bliver der bygget nogle bygninger i Hovedstaden hvor der er plads til alle de mennesker som gerne vil bo og arbejde i København - Hurra!"

Hvis det så var Bo og arbejde, ja. Men der er ikke planlagt boliger og de mennesker, der arbejder på kontor i den type byggerier, bor ikke nødvendigvis i København. Og dermed bliver trafikken ind og ud tungere, mens folk kører til og fra de kommuner, hvor de betaler skat.

  • 7
  • 5

København er en helhed. Fat det dog! At der har tidligere været søbred ved Kalvebod Brygge betyder ikke, at dermed er Kalvebod Brygge ikke en del af det "historiske København". Find luftfotografier fra 30'erne og 40'erne på nettet af København, og se, at byen tager sig ganske storladen ud. I modsætning til nu, hvor et par højhuse i centrum, eller tæt på centrum, får byen til at ligne en teen-ager, der tror, at stort, stort, stort, og højt, højt, højt giver adgang til berømmelse i den STORE verden. Gu' gør det ej! Højhuse formindsker Københavns identitet, og ødelægger de flotte tårnes (Rådhuset, Christiansborg, Nikolaj Kirke, St. Petri Kirke, Vor Frelsers Kirke, osv) stolte knejsen. De får byen til at se ud som om idioter tror, at bare vi har højhuse, kommer vi i det bedre selskab rent "storbymæssigt". Nej, vi gør ej, vi ødelægger Københavns topografi.
Er der nogen i dette forum, der mener, at København skal ligne Doha, Dubai, eller Abu Dabi, for at de kan få tilfredsstillelse for erektionen og de "storbymæssige ambitioner" forbundet med højhuse?

  • 10
  • 3

Nu har jeg hørt om trængsel og boligmangel i København hele mit liv, og der bliver selvfølgelig ingenting gjort: Man kan jo ikke opføre så meget som et skur på én kvadratmeter uden at halvdelen af københavnerne kommer op af stolen og råber op om at vores smukke by er ødelagt!

Sagen er i virkeligheden den, at København er en by, og en by skal virke. Så gør vi den pæn bagefter.
Meget af det gamle lort der står derinde kunne udmærket jævnes med jorden, så man kunne få opført nogle bygninger på +50 etager. De behøver ikke partout at stå på rådhuspladsen, sæt dem nu for helvede et sted hvor de ikke er for meget i vejen - men stadig kan nås med busser der kører fem minutters-interval.

Alt det her med absolut at skulle bevare det hele af historiske og kulturelle årsager, ved I nu hvad? Tag dog og få fredet et par eksempler, og lad det være godt med det. Nationalmuseet udstiller jo heller ikke hver eneste forbandede flinteøkse der nogensinde er fundet i dansk jord. De ved godt at det er nok med et par eksemplarer, resten kan udmærket ligge i en æske ude på lageret.

Og i disse digitale tider skulle man jo tro at man kunne få digitaliseret hele byen. Så kunne enhver der har lyst tage en tur gennem den i VR. Så risikerer man heller ikke at blive rullet hvis man er i det forkerte område på det forkerte tidspunkt...!

  • 3
  • 10

Var det ikke her den skulle ligge og betjene store dele af den nye by?
Ærgerligt at man igen lader den enkelte pensionskasse styre udviklingen af den fælles fremtidige by.

  • 5
  • 1

Gehl går vist for at være meget progressiv, og er en skarp kritiker af hvordan storkapitalen har ødelagt byerne. Men det gælder åbenbart ikke her. Og Tranberg kan jo ellers nok tegne smukke og funktionelle bygninger, fx Skuespilhuset, der er en fryd for sanserne. Men når nu en cool pensionskasse vifter me et solidt honorar, så...

Ikke ét ord om at hovedstaden er stopfyldt med tomme kontorer, der ikke kan lejes/sælges. Ikke ét ord om hvad byens borgere skal med alle de tomme erhvervslejemål, mens der er en katastrofal mangel på billige boliger.

Bliver byggeriet til noget, så vil vi ikke se, at der stilles krav til antallet af p-pladser, det med Danica selvom. Intet krav om, at når nu byggeriet ligger klods op ad Hovedbanegården, metro og talrige busser, så skal der ske reduktioner i antallet af p-pladser. Københavns Kommune undlod at stille krav til færre p-pladser ved Axel Towers på Axeltorv - til trods for den stationsnære beliggenhed, og sådan vil det også gå hvis Danica for lov til at bygge som her beskrevet.

Rødt bystyre? Ha! Lad os se det i praksis. Her handle det om Bingo-Frank som velvillig tjener for de rige. Og DF - den lille mands parti - også her ender de med, at give kapitalen en hjælpende hånd.

  • 1
  • 2

Skyggen fra det højeste tårn i projektet kan beregnes på nedenstående link et vilkårligt tidspunkt på året. Skyggens bredde vil svare til diameteren af bygningen, som jeg vurderer til omkring 25 meter.
Det er altså ikke specielt og kun Kulturhuset på Islandsbrygge, der sættes i skyggen og har grund til bekymring. Vælg dato og øverst på skærmen træk i solen langs den vandrette tidsskala. Solopgang og -nedgang vises med de rødgule linjer. Tårnets højde har jeg angivet til 107 m idet koten beregnes til 8 meter (lyder umiddelbart højt i min vurdering) på den placering jeg har angivet (efter bedste skøn ud fra skitser af projektet).
http://www.suncalc.org/#/55.6701,12.5683,1...

Jeg er overbevist om at eftertiden vil se tilbage med fortrydelse på den nuværende tendens med at opgive hidtidige byggerestriktioner som fx byggehøjde tæt på Københavns centrum. Det er i dag ingen kunst eller noget enesteånde at bygge højt i storbyer eller provinsbyer. Men København har stadigvæk en ældre bykerne som indtil nu nogenlunde er holdt fri af voldsomme moderne højhusbyggerier. Den slags byer bliver der færre af og derfor skal København forstå værdien i netop det.

De fleste danskerne elsker sol og opsøger de solfyldte områder og gader. Lejligheder med meget sol er væsentlig mere attraktive (prissættes højere) end de der kun får lidt sol. Projektet på Posthusgrunden er et eksempel på at fællesskabets interesser og samlet værdi ikke kan optimeres når værdier (i det her tilfælde bl.a. adgang til sol og udsigt over København og dens skønne vartegn) stjæles fra omgivelserne uden kompensation men i stedet veksles til skygger og kolde kastevinde i den umiddelbare nærhed.

Arkitekturen i moderne højhusbyggeri har næsten siden starten (og i hvert fald i mere end 70 år) været præget af monotoni både i form og materialers overflader. Med de voldsomme størrelser kvæler eller decimerer det det meste af den nuværende bebyggelse og i særdeleshed nuværende historiske bygninger, som ofte udstråler storhed, stolthed, skønhed, finurligheder, overraskelser, harmoni og tilmed ofte patinerer smukt. Seneste ”voldtægt” der er i gang i området må være på Chr. 4 Bryghus, som begås af BLOX, som endda skal huse bl.a. Dansk Arkitektur Center! Inspirationen til byggeriet ser ud til at komme fra et besøg i en tilfældig containerterminal. Den fine udsigt fra fx Islands Brygge til det imponerende gamle tegltag bliver nu afløst af en glasgrøn containerstruktur. Øv.
Tilbage til Posthusgrunden, hvor den højeste bygning forekommer mig urimeligt og unødvendigt højt. Det arkitektoniske er naturligvis en smagssag. Jeg finder udtrykket monotont, enkelt og lidt kedeligt og langt under Lundgaard & Tranbergs topniveau, som fx ses i SEB byggeriet i nabolaget eller Havneholmen. Sidstnævnte perle lider så desværre under at man efterfølgende og klods op af har tilladt opførelse af kolossen Copenhagen Tower.

Hvad med infrastrukturen og byens mulighed for fremtidig udvikling?
Projektet ligger klods op af Hovedbanen og vil her begrænse evt. råderum til fremtidige udvidelser. Hovedbanen blev anlagt for mere end 100 år siden og dengang var man meget fremsynet mht fremtidig behov for større kapacitet.
I nær fremtid kunne man fx forestille sig behov for en stor busterminal. De store bybusser er givetvis (forhåbentlig da) ikke en del af fremtiden men måske mange små selvkørende minibusser. Busterminal kunne tænkes anlagt umiddelbart efter Tietgensgade ovenpå det nuværende sporområde og pakket ind først under et lag butikker/kontorer og øverst tagboliger. Det behøver ikke kommer over 30-40 meter i højden. Under den nuværende postterminal kunne man placere et dybt og stort automatisk parkeringsanlæg til biler (mindst 5000 pladser) som kobles til en fremtidig nedgravet vejføring af Kalvebod Brygge, som fortsætter videre over i de ligeledes nedgravede HCA. B. og Åboulevarden med en underjordisk afgrening inde ved søerne, som går i retning af Parken med underjordisk parkering og videre til udmunding ved Lyngbymotorvejens begyndelse. Der skal naturligvis være flere underjordiske parkeringssiloer og op- og nedkørsler på hensigtsmæssige steder, så den tunge trafik på overfladen i indre by kan reduceres markant. Bliver det dyrt ? Givetvis mindst 2-3 Femern forbindelser. Jeg er dog overbevist om at det på både kort og langt sigt er en langt mere værdiskabende investering for DK.
Når man i dag (og i nærmeste fremtid) kører ind til København langs Kalvebod Brygge ligner det en indfaldsvej til en større dansk provinsby på trods af at man kun er omkring 1 km fra centrum af København. Det forekommer mig provinsielt, i betydningen uambitiøst bystyre i forhold til potentialet, der for få årtier siden var i dette område. At plastre området til med flere høje og klodsede tidstypiske bygninger forstærker blot denne oplevelse.

Jeg vil opfordre bystyret til at opgive det snævre og kortsigtede fokus på det overfladiske begreb vækst. Man sælger ud og brænder enkeltpersoners og fællesskabets værdier af i sin bevidstløse jagt på modeordet vækst og hurtige penge i kassen. Københavns krise i 70’erne må i dag betegnes som et rent lykketræf for nutiden i forhold til at man trods alt ikke fik ødelagt mere af den daværende bebyggelse, med såkaldt moderne tidssvarende bebyggelser, som hurtigt viste sig at mangle kvalitet i et bredere og langsigtet perspektiv. Det gælder i øvrigt stadigt for meget af nutidens byggeri, som i for høj grad er styret og fastlåst i tidens såkaldte grønne ånd, som i sin fortolkning desværre er domineret af overfladiske i visse tilfælde meningsløse definitioner. Derfor vil sådant ”ekstremt” byggeri hurtigt komme til kort for udviklingen og fremstå naivt og lidt hjælpeløst med dens ensidige prioriteringer vildledt af moderigtige men irrationelle definitioner og betragtninger.

  • 9
  • 1

Om den er pæn eller ej, er en smagssag. Om den passer ind, er nok allerede irrelevant, for det er allerede ét stort virvar af stilarter. Bare se Industriens Hus lige ved siden af rådhuset.

Men én ting er meget tydeligt når man bor her i byen: Det er en høj smal mørk by hvor sollyset generelt ikke særligt tit rammer områder hvor man kan sidde udendørs og nyde det, sammenlignet med mange andre storbyer, jeg har været i.

Derfor mener jeg faktisk vi bør prioritere det med skygger højt.

  • 3
  • 0

I København skal en betonkasse rives ned, og der foreslåes et nyt spændende byggeri.

Men byggeriet vil skygge for en café en halv times tid om aftenen i juni måned. SÅ er der ballade, kritikken hagler ned, shitstorm, helt uoverskuelige konsekvenser.

I Sønderjylland skal 41 familier flytte fra deres hjem, som skal rives ned, for at give plads til vindmøller. Protester har vi ikke rigtigt hørt så meget til.

https://ing.dk/artikel/41-familier-maa-vig...

En halv times skygge på en café i juni.
v
Nedrivning af 41 familiers hjem.

Er Københavnere nogle brokkerøve?

Ps.: Er selv københavner


En morsom detalje er, at vindmøllerne skal blive 35 meter højere end det højeste tårn på Posthusgrunden. Fra de færreste gader i København vil man overhoved kunne se tårnene, mens vindmøllerne nok vil dominere rimeligt meget i det åbne terræn i Sønderjylland.

  • 3
  • 2

Har du taget Solens højde med i den beregning?

Jeg har prøvet, men videnskabeligt bliver det jo ikke... Selv til midsommer står solen kun ca 5 grader over horisonten, når skyggen rammer cafeen. Resten af året står den lavere - allerere ca. 3 uger senere under horistonten (det har da lidt med solens højde at gøre...). Ved midsommer 5 grader over horisonten vs skygge. Det kan ikke være meget varme man går glip af? En klog kan vel fortælle, hvor meget energi man teoretisk får fra solen ved så lav vinkel? Det kan ikke være meget, og det er kun 21/6 - resten af året vil det være mindre. Jeg tror mao ikke cafeejerens varmeregning vil gå amok over ændringen...

Rasmus

  • 0
  • 0

Nu har lyset i sig selv en værdi, ligesom udsigt til havet. Men det lyder ikke som om at skygger er det største problem her, og egentlig heller ikke det jeg tænker er det største problem. Mere det at byens synlige profil vil ændre sig.

  • 1
  • 0

Det er blevet voldsomt populært med store højhus projekter i midtbyerne her i DK. Men er det virkelig den bedste løsning på vores fremtidige behov og ønsker? Hvorfor ikke lægge dem udenom byerne?

Der er meget der taler for at bygge højhusene udenom byernes kerner, fremfor i centrum. Der er de traffikale udfordringer, grundpriserne, adgang til naturområder, skænding af bymiljøer og bevaringsværdige kvarterer, jobskabelsen. Jeg har meget svært ved at se hvorfor det er optimalt at placere højhusene i lige netop den indre by? Er der nogen med forstand på sagerne (helst med ingeniørmæssig baggrund) som har noget fornuftigt at sige om det?

Det her gælder ikke kun for København, men også Aarhus og mange mange andre større byer, hvis vi kikker udenfor landes grænser.

  • 3
  • 0

Allerede i 30'erne var der tale om at bygge højhuse i København.
Arkitekten Poul Henningsen (ja, ham med lamperne) var meget imod det, fordi det efter hans mening ville ødelægge byens identitet, men han var ikke imod højhuse som sådan. Han foreslog dengang, at ville man have højhuse, kunne man passende bygge dem på Vestamager, faktisk nogenlunde hvor Ørestaden ligger idag, og på den måde skabe et "Ny-København", samtidig med at man bevarede "Gammel-København".
Se, det var da fremsynet om noget.

Men man lyttede desværre ikke, og det første egentlige højhus blev opført i 50'erne, og det er huset på H.C. Andersens Boulevard umiddelbart før Langebro. Det næste (i 1959-60) var det meget større og meget dominerende SAS-Hotel, tegnet af Arne Jacobsen.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten