Et stykke fisk og en korngrød, der var en anelse brændt på. Det var det sidste måltid, som Tollundmanden nåede at spise, inden han for 2400 år siden blev hængt og smidt i en tørvemose.
Det viser nye undersøgelser af moseligets mave- og tarmindhold, som er de mest dybdegående af sin slags hidtil.
»Det er detaljegraden, der er bemærkelsesværdig ved de nye analyser. Vi kan næsten lave opskriften på hans sidste måltid én til én,« siger forskningsleder ved Museum Silkeborg, Nina Helt Nielsen, der har stået i spidsen for det nye studie.
De nye undersøgelser gør det muligt for forskerne at beskrive måltidet i en grad, der ikke før har været mulig. Eksempelvis konkluderer de, at grøden bestod af 335 gram byg, 29 gram blev pileurt og 16 gram hør.
Og så spiste han fisk til. En opdagelse, der først blev gjort i den allersidste del af slutspurten for projektet - og med en metode, som forskerholdet oprindeligt havde fravalgt. Det vender vi tilbage til.
Tollundmanden er et usædvanligt velbevaret moselig af en 30-40 årig mand, som blev fundet under tørvegravning i en mose ved Bjældskovdal den 6. maj 1950. Han er formentlig død mellem år 405 og 384 før vor tidsregning. Analyserne fra det nye studie viser, at Tollundmanden spiste en grød, der bestod af: Den resterende ene procent bestod af planterester fra 20 forskellige arter, herunder rigtig mange ukrudtsfrø (bl.a. mere end 1100 spergelfrø (0,6 g) og 670 frø fra sæd-dodder (0,8 g)) samt 20.000 (1,6 g) sandkorn og små trækulstumper. Dette materiale repræsenterer nok urenheder, som er kommet med i grøden sammen med de andre ingredienser. Desuden kan forskerne ud fra proteinanalyser konkludere, at Tollundmanden har spist fisk, enten i grøden eller ved siden af. I 1950 var konklusionen ellers, at der ikke havde indgået kød i måltidet. Måltidet blev indtaget 12-14 timer før, Tollundmanden blev hængt - formentligt som led i en menneskeofring - og nedlagt i en tørvegrav i Bjældskovdal, 10 km vest for Silkeborg, for 2400 år siden. Kilde: Museum Silkeborg, Nationalmuseet, Moesgaard Museum og Aarhus UniversitetTollundmandens sidste måltid
Fandt parasitæg
Det er ikke første gang, at Tollundmandens maveindhold er blevet undersøgt.
Allerede i 1950, da moseliget blev opdaget, granskede botanikeren Hans Helbæk, hvad den afdøde havde af fysiske spor i maven. Dengang kiggede han primært på de såkaldte plantemakrofossiler, som er de større dele af planterne, der kan ses med det blotte øje.
Læs også: Videnskabens top-5: Guldet går til Egtvedpigen
Siden hen har nye metoder gjort det muligt at undersøge maveindholdet i større detaljegrad, og i forbindelse med det nye studie har forskergruppen derfor kunne lave analyser af helt små fragmenter og findelte materialer i maven.
Derudover har Nina Helt Nielsen og hendes kolleger kigget efter endnu mindre elementer i deres research. De har lavet pollenanalyser og ledt efter såkaldte non-pollen-palynomorphs (NPP’er). Det er de mikroskopiske partikler i en pollenprøve, som ikke er pollen.
»Det kan være helt mikroskopiske plantefragmenter, svampesporer, alger eller parasitæg. Her fandt vi ud af, at Tollundmanden netop havde parasitæg i sig,« siger Nina Helt Nielsen.
Læs også: De går på opdagelse i bronzealderens globalisering
Fravalgt metode blev afgørende
Udover undersøgelser efter fysiske spor, ledte forskerne også efter kemiske spor af, hvad Tollundmandens sidste måltid kunne have indeholdt. Her kiggede de blandt andet på tyktarmens indhold.
»Størstedelen af det materiale, der er fundet i Tollundmanden, ligger i tyktarmen, og dermed er det meget nedbrudt. Det gør det meget svært at identificere sine fund ordentligt,« siger Nina Helt Nielsen.
Til denne del af undersøgelsesarbejdet tog forskerne derfor lipidundersøgelser i brug, som blandt andet bruges til at lave analyser af fedt.
»Her fandt vi ud af, at der var animalsk fedt i måltidet, men vi manglede at fastslå, hvilket dyr der var tale om,« siger Nina Helt Nielsen.
På dette tidspunkt nærmede afslutninge af projektet sig, og forskergruppen manglede stadig svar på, hvad der var kilden til det animalske fedt i Tollundmandens sidste måltid.
Redningen blev proteinanalyser - en undersøgelsesmetode, som forskergruppen egentlig først havde fravalgt ved projektets begyndelse.
»Vi har tidligere prøvet at lave proteinanalyser, og der fandt vi ikke rigtig frem til noget. Så egentlig havde vi ikke tænkt, at vi kunne finde ud af afgørende nyt med den,« siger Nina Helt Nielsen.
Læs også: Nationalmuseet i spidsen for europæisk database: Strontium sladrer
Helt konkret var det et nyt massespektrometer på Aarhus Universitet, der åbnede for muligheden for at lave mere detaljerede proteinanalyser end hidtil.
Og endelig kunne forskerguppen se, hvad det animalske fedt stammede fra. Det skete en uge inden, at forskergruppen skulle aflevere deres videnskabelige artikel, som nu er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
»Ud fra proteinanalyserne kunne vi se, at der var fisk i måltidet. Det er helt nyt. Da man tidligere har undersøgt maven, har man ikke kunne se den slags, men det har de nye analyser åbnet op for,« siger Nina Helt Nielsen.
