Nye studier afslører Tollundmandens sidste måltid: »Detaljegraden er bemærkelsesværdig«

De ti ingredienser, der vægtmæssigt udgjorde den største del af Tollundmandens sidste måltid (bortset fra fisken, som ikke er inkluderet her). De enkelte ingredienser er her vist i Museum Silkeborgs nye udstilling om Tollundmanden i en mængde, som svarer til det, der oprindeligt var i de 260 ml materiale fra tyktarmen. 1) Byg, 2) bleg pileurt, 3) hør, 4) snerlepileurt, 5) sand, 6) sæd-dodder, 7) hvidmelet gåsefod, 8) spergelfrø, 9) hanekro, 10) agerstedmoderblomst (på skeen længst nede i højre hjørne). Fot Illustration: Silkeborg Museum

Et stykke fisk og en korngrød, der var en anelse brændt på. Det var det sidste måltid, som Tollundmanden nåede at spise, inden han for 2400 år siden blev hængt og smidt i en tørvemose.

Det viser nye undersøgelser af moseligets mave- og tarmindhold, som er de mest dybdegående af sin slags hidtil.

»Det er detaljegraden, der er bemærkelsesværdig ved de nye analyser. Vi kan næsten lave opskriften på hans sidste måltid én til én,« siger forskningsleder ved Museum Silkeborg, Nina Helt Nielsen, der har stået i spidsen for det nye studie.

De nye undersøgelser gør det muligt for forskerne at beskrive måltidet i en grad, der ikke før har været mulig. Eksempelvis konkluderer de, at grøden bestod af 335 gram byg, 29 gram blev pileurt og 16 gram hør.

Og så spiste han fisk til. En opdagelse, der først blev gjort i den allersidste del af slutspurten for projektet - og med en metode, som forskerholdet oprindeligt havde fravalgt. Det vender vi tilbage til.

Fandt parasitæg

Det er ikke første gang, at Tollundmandens maveindhold er blevet undersøgt.

Allerede i 1950, da moseliget blev opdaget, granskede botanikeren Hans Helbæk, hvad den afdøde havde af fysiske spor i maven. Dengang kiggede han primært på de såkaldte plantemakrofossiler, som er de større dele af planterne, der kan ses med det blotte øje.

Læs også: Videnskabens top-5: Guldet går til Egtvedpigen

Siden hen har nye metoder gjort det muligt at undersøge maveindholdet i større detaljegrad, og i forbindelse med det nye studie har forskergruppen derfor kunne lave analyser af helt små fragmenter og findelte materialer i maven.

Tv. det originale honningglas med indholdet fra Tollundmandens tyktarm. Før da de nye undersøgelser skulle udføres, blev det overført til en mere sikker beholder (th.). Illustration: Museum Silkeborg

Derudover har Nina Helt Nielsen og hendes kolleger kigget efter endnu mindre elementer i deres research. De har lavet pollenanalyser og ledt efter såkaldte non-pollen-palynomorphs (NPP’er). Det er de mikroskopiske partikler i en pollenprøve, som ikke er pollen.

»Det kan være helt mikroskopiske plantefragmenter, svampesporer, alger eller parasitæg. Her fandt vi ud af, at Tollundmanden netop havde parasitæg i sig,« siger Nina Helt Nielsen.

Læs også: De går på opdagelse i bronzealderens globalisering

Fravalgt metode blev afgørende

Udover undersøgelser efter fysiske spor, ledte forskerne også efter kemiske spor af, hvad Tollundmandens sidste måltid kunne have indeholdt. Her kiggede de blandt andet på tyktarmens indhold.

»Størstedelen af det materiale, der er fundet i Tollundmanden, ligger i tyktarmen, og dermed er det meget nedbrudt. Det gør det meget svært at identificere sine fund ordentligt,« siger Nina Helt Nielsen.

Til denne del af undersøgelsesarbejdet tog forskerne derfor lipidundersøgelser i brug, som blandt andet bruges til at lave analyser af fedt.

Parasitæg fundet i Tollundmandens tarmindhold. a) Æg fra piskeorm, b) æg fra spolorm, c) æg fra bændelorm Illustration: Renée Enevold, Moesgaard Museum

»Her fandt vi ud af, at der var animalsk fedt i måltidet, men vi manglede at fastslå, hvilket dyr der var tale om,« siger Nina Helt Nielsen.

På dette tidspunkt nærmede afslutninge af projektet sig, og forskergruppen manglede stadig svar på, hvad der var kilden til det animalske fedt i Tollundmandens sidste måltid.

Redningen blev proteinanalyser - en undersøgelsesmetode, som forskergruppen egentlig først havde fravalgt ved projektets begyndelse.

»Vi har tidligere prøvet at lave proteinanalyser, og der fandt vi ikke rigtig frem til noget. Så egentlig havde vi ikke tænkt, at vi kunne finde ud af afgørende nyt med den,« siger Nina Helt Nielsen.

Læs også: Nationalmuseet i spidsen for europæisk database: Strontium sladrer

Helt konkret var det et nyt massespektrometer på Aarhus Universitet, der åbnede for muligheden for at lave mere detaljerede proteinanalyser end hidtil.

Og endelig kunne forskerguppen se, hvad det animalske fedt stammede fra. Det skete en uge inden, at forskergruppen skulle aflevere deres videnskabelige artikel, som nu er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.

»Ud fra proteinanalyserne kunne vi se, at der var fisk i måltidet. Det er helt nyt. Da man tidligere har undersøgt maven, har man ikke kunne se den slags, men det har de nye analyser åbnet op for,« siger Nina Helt Nielsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bortset fra den forholdsvis store mængde sand, lyder det da som en pænt sund menu.

  • 0
  • 2

Undfrer mig lidt over mængden af byg!! 335 gram...i betragtning af, at en portion havregrød kan klares med ca. 30 gram havre...kan det virkelig passe??

  • 0
  • 1

Tja - 335 gram byg svarer til ca. 1.000 kcal - for en voksen mand i et samfund med meget fysisk bevægelse og nok slid (sandsynligt en slave / ikke-højtstående person som er ofret), vil det med et lille stykke fisk vel svare til ca. 1/2 - 1/3 af det daglige kaloriebehov. Så nok et meget sandsynligt måltid og mængde?

Men 30 gram til havregrød… det er ca. 20 kcal!!! - så måske kan du spæde op med nok vand til det fylder lidt, men kaloriemæssigt er det altså ikke et måltid - overhovedet (og håber da, at du får mere at spise til morgen normalt :-) ).

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten