Nye støjregler truer vindmøllebyggerier

Ud af cirka 270 planlagte vindmøller på land skal op mod 50 tilbage på tegnebrættet som følge af nye støjregler for vindmøller, vurderer Vindmølleindustrien.

Det sker som reaktion på de nye støjregler om lavfrekvent støj fra vindmøller, Miljøminister Ida Auken har sendt i høring. Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg, siger til Berlingske:

»Vindmøllerne skal naturligvis rejses under respekt for naboerne. Men de regler, som gælder i dag, yder allerede en god beskyttelse. Hvis de nye regler bliver vedtaget i den form, de er sendt til høring i, vil det berøre mange af de projekter, som er unger planlægning i kommunerne for tiden. Vi vurderer, at mellem 15 og 20 procent af de planlagte møller ikke kommer til at stå som følge af de nye regler.«

Kommunernes Landsforening har ifølge Berlingske tidligere opfordret til lempeligere regler hvis landet skal have flere vindmøller.

De nye regler om lavfrekvent støj er blevet fremlagt af miljøministeren efter en langvarig debat om, hvorvidt, der var brug for særlige regler for denne type støj. Ministeren medgiver over for Berlingske, at det kan resultere i færre opførte møller, men hun vurderer ikke, at det vil gå ud over regeringens ambitioner på området.

  • Med reglerne sikrer vi en god beskyttelse af naboerne mod den lavfrekvente støj. Det giver større tryghed i befolkningen og dermed mindre modvilje mod møllerne. Vindmølleindustrien skal huske på, at det er vigtigt at have befolkningen med, når vi skal udbygge vindkraften. Og de nye helt klare regler er med til at nedbryde den barriere, som befolkningens modstand ellers er for udbygningen, siger Ida Auken til Berlingske.

Læs hele historien i Berlingske, 1. sektion, side 6

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inden det vindmølleindustriens panik over grænsen for lavfrekvent støj på 20 dB tager overhånd, var det måske lige en ide først at kigge nærmere på det nye udkast til vindmøllebekendtgørelse og den medfølgende vejledning. Der sker jo reelt ingen forbedringer af naboernes vilkår. Vindmølleindustriens bliver fortsat pakkes ind i vat af dens håndlangere i Miljøstyrelsen.

For det første er der stadig ingen støjgrænser defineret - det være sig for almindelig eller lavfrekvent støj – udover ved vindhastighederne 6 og 8 m/s i 10 meters højde. På grund af den typiske sammenhæng mellem vindhastighed og støj har det hidtil været tilstrækkeligt med grænser ved vindhastighederne 6 og 8 m/s. Med moderne elektronisk styrede vindmøller kan denne sammenhæng imidlertid ændres, så møllerne kan overholde grænserne ved de to vindhastigheder samtidig med, at de støjer mere end ventet ved andre vindhastigheder.

Ved kommunens tilsyn kan det – for det andet - som hovedregel lægges til grund, at en overskridelse af støjgrænserne med mindre end den anførte ubestemthed (2 dB), er af underordnet betydning, står der i vejledningen. En ”acceptabel” støjmåling på knap 22 dB kan imidlertid lige så godt dække over en reel lavfrekvent støj på knap 24 dB som på knap 20 dB. Støjgrænsen er med stor sandsynlighed overskredet, selv om kontrolmålingen er ”acceptabel”. En lavfrekvent støj på 24 dB er næsten dobbelt så høj som grænseværdien 20 dB. Så det er bestemt ikke af underordnet betydning for naboerne, at man tillader overskridelser på op til 2 dB.

For det tredje anvendes tonetillæg på 5 dB stort set aldrig, da Miljøstyrelsen anvender en gammel dansk metode til bestemmelse af toner i støjen. Efter de skrappere internationale regler ville flere vindmøller få tonetillægget, til aflastning af naboernes hørelse.

Tilsvarende måler Miljøstyrelsens målemetode for lavt, mellem 5-10 dB, hvis klageren ikke præcist kan udpege det sted i rummet, hvor lyden er højest og generer mest.

Det fjerde kritikpunkt vedrører lydisolationstallene, der er af afgørende betydning for beregningen af den indendørs lavfrekvente støj ved naboerne. De er sat efter, at de fleste nabohuse lever op til nyeste isolationsstandard. Da det naturligvis ikke er tilfældet i virkelighedens verden betyder lydisolationstallene, at 33 % af naboerne vil blive generet af lavfrekvent støj, selv om grænsen på 20 dB er beregnet overholdt. Normalt går Miljøstyrelsen ellers ind for, at kun 10 % af naboerne må blive generet.

Reglerne kommer – for det femte - kun til at gælde for nye vindmøller og nye godkendelsesansøgninger. Hvad med de naboer, der allerede i dag får deres nattesøvn ødelagt af kæmpevindmøllerne?

For det sjette er der fortsat ikke fastsat en generel støjgrænse for vindmøller om natten som for andre industrianlæg på 35 dB. I kombination med en 20 dB grænse for lavfrekvent støj, ville det sikre naboerne meget bedre mod gener end i dag.

Der er ikke noget at være begejstret over for vindmøllenaboerne. Udkastet til ny vindmøllebekendtgørelse og vejledning er en ren ommer.

  • 1
  • 0

Det er værd at huske på, at Miljøstyrelsens polemiske embedsmænd agerer på samme måde som de "støjsendere", som vi tidligere har oplevet fra DDR-tiden og fra andre hedengangne regimer !

Når Miljøstyrelsens støjfolk i sit oplæg til nye regler for lavfrekvent støj stiller som betingelse, at støjreglerne ikke må blive skærpet, så er det jo ikke muligt at gennemføre en saglig og videnskabelig dialog om problemstillingen om, hvor mange decibel lavfrekvent støj naboer til vindmøller må tåle !?

Der foreligger et tydeligt skriftligt dokumentationsmateriale i Miljøstyrelsen, hvoraf det fremgår, at det ikke er muligt at indføre 20 dB grænsen for indendørs lavfrekvent støj målt efter Miljøstyrelsens målemetode, uden at det betyder en skærpelse af støjreglerne.

Hvis politikerne ikke ønsker at agerer på baggrund af saglig viden, skal politikerne blot følge Miljøstyrelsens anbefalinger. Og de vil blive vurderet på dette grundlag !

Politikerne bør dog ikke lovgive på basis af bevidst urigtige og vildledende anbefalinger fra "støjsenderne" i Miljøstyrelsen, hvis de mener, at vi lever i et videnssamfund !

  • 1
  • 0

Vindmølleindustrien bliver nu udsat for miljøministeriets manglende faglighed på støjområdet. Det er jo en skandale, at 50 vindmølleplaner alligevel ikke kan realiseres, selvom både industrien og kommunerne længe har presset på overfor naboerne til disse vindmølleparker, med et budskab om, at naboerne ikke havde noget at frygte. Men det havde de jo i høj grad. Miljøministeriet har hidtil stået meget fast på, at der ikke var noget at frygte, samt at nye regler ikke ville ændre på noget. Det har Jan Hylleberg og industrien hidtil stolet trygt på, men nu bringes deres ønske om at planlægge i respekt for naboerne i forlegenhed på grund af miljøministeriets usaglighed.

Jan Hylleberg ønsker selvfølgelig ikke at vindmøllebranchen skal komme i denne situation en gang til. Derfor efterlyser Jan Hylleberg i realiteten, at de nye regler skal være gode regler. Vindmølleindustrien kan ikke være tjent med, at der eventuelt ikke er sagligt belæg for de nye regler. Vindmølleindustrien har brug for, at naboer til kommende vindmølleparker ikke har nogen grund til at frygte støjen. Det viser sig nu, at det har de hidtil haft. Vi får heller ikke noget at vide om, hvor mange af de vindmølleparker, som er sat i drift, der faktisk skaber mere end 20 dBa indendørs. Det er jo også en større skandale, som kunne være undgået, hvis man miljøministeriet havde lyttet til sagkundskaben, dengang man første gang opdagede, at de store vindmøller skaber lavfrekvent støj inde i folks boliger. Revisionen af støjbekendtgørelsen har altså i første omgang vist, at der var noget galt med det saglige og faglige belæg bag de eksisterende støjregler. Dette er i sig selv en skandale. Topforskerne indenfor akustik har nemlig for lang tid siden gjort miljøministeriet opmærksom på, at der manglede sagligt belæg for reglerne.

Artiklen skriver ikke noget om, hvorvidt Jan Hylleberg er tryg ved de nye regler. De nye regler kritiseres alvorligt af danske og udenlandske forskere indenfor akustik. Reglerne bygger på et ret så fejlagtigt måleteknisk grundlag ifølge forskerne. Naboerne og planlæggerne kan altså heller ikke regne med de nye reglerne. Det er ikke kun 50 planlagte vindmølleparker, der rummer problemer, men mange flere. Metoderne og forudsætningerne bag støjberegningerne er uden fagligt belæg. Det kan vindmølleindustrien ikke være tjent med. Hverken industrien eller naboerne kan være tjent med nye støjregler, som forskere i både ind og udland kritisere for at mangle fagligt belæg. Sålænge topforskerne i Danmark og udlandet kan pege direkte på, hvordan de nye regler, vil skabe væsentlige måletekniske fejl og støjplager hos naboerne, så skal naboerne og kommunalbestyrelserne rundt i landet selvfølgelig ikke acceptere planerne. Det siger sig selv. Så strider bekendtgørelsen jo direkte imod den lovhjemmel, som ministeren udsteder den i.

Eftersom den nye bekendtgørelse, vil blive en stor forhindring for at rejse vindmøller, så længe reglerne ikke er udformet måleteknisk og forudsætningsmæssigt korrekt, bør Jan Hylleberg forlange at ministeren får udbedret disse fejl og mangler.

Hvad ministeriet og vindmølleindustrien har tænkt sig at gøre overfor de mange naboer, som i dag har en lavfrekvent støjplage, som de ikke burde have er også et godt spørgsmål. Men ministeriet er ved at skabe en meget større skandale, fordi man endnu en gang ikke bruger den saglige viden, som forskerne sidder inde med. Det gjorde man heller ikke i 2008, hvor man klart fik at vide, gennem målinger fra DELTA, at der bliver lavfrekvent støjplage indendørs fra de store vindmøller. Det lider mange naboer så under i dag. Nu må det stoppe. Nu må forskningen bruges til at hjælpe industrien og ministeriet. Man er jo nødt til at spørge sig selv, hvorfor forskningen ikke blev anvendt til at undgå den eksisterende skandale? Men også: Hvorfor ministeriet ikke bruger akustikforskerne mere direkte denne gang?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten