Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye stensikre beviser på Jordens ældste liv

De sorte spor, som krydser ind i den lyse granat på billedet, er rester af liv, som er fanget og isoleret inde i granaten. Foto: Minik Rosing

VIDENSKABENS TOP-5 – NOMINERET

I 1999 chokerede Minik Rosing fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet sine forskerkolleger verden over med en artikel i Science.

Her beskrev han, at forholdet mellem kulstof-12 og kulstof-13 i nogle af verdens ældste klipper, Isua-formationen i Grønland, tydede på eksistensen af biologisk liv på Jorden for 3,7 milliarder år siden.

Det var 200 millioner år tidligere, end man hidtil havde formodet, og mange forskere var noget skeptiske. De kunne nok se, at analysen af klipperne kunne være en indikation på liv, men betragtede den langtfra som et bevis.

Så sent som sidste år betegnede Abigail Allwood fra California Institute of Tech­nology i en kommentar i Nature Minik Rosings påstand som kontroversiel, men anerkendte dog, at den blev understøttet af en australsk forskergruppes nylige fund af 1-4 cm høje såkaldte stromatolitter – fossilerede mikroorganismer – i klipper fra Isua.

De australske forskere mente endda, at livet kunne være opstået endnu tidligere, end Minik Rosing konkluderede i 1999.

I år kom Minik Rosing i samarbejde med Tue Hassenkam fra Nano-Science Center ved Københavns Universitet så på snedig vis med nye beviser for tilstedeværelsen af liv ved Isua for mere end 3,7 milliarder år siden.

Minik Rosing har fundet små krystaller af ædelsten i klipperne, som Tue Hassenkam og andre forskere på Nano-Science Center efterfølgende har analyseret med atomic force-mikroskopi og infrarød spektroskopi i en ny form for måleteknik, der kun er få år gammel.

Biologiske molekyler trykkogt i en granat

De havde specielt fokus på andre af livets byggesten end kulstof. Tue Hassenkam beskrev resultatet af analysen på denne måde:

»Vi kan se, at nitrogen, oxygen og fosfor stadigvæk er forbundet til kulstoffet, og de er lige præcis forbundet på den måde, som man kunne forvente, hvis udgangs- materialet har været biologiske molekyler, der er blevet trykkogt inde i granaten i millioner af år.«

Dermed kan vi efterhånden tillade os at sige, at al tvivl om eksistensen af liv på Jorden for 3,7 milliarder år siden er fejet af banen.

Tue Hassenkam og Minik Rosings analysemetode er ydermere interessant, idet den også kan bruges til analyser af prøver fra Mars, hvor mange mener, at liv også kan have eksistereret for tre-fire milliarder år siden.