Nye statsstøttede skove bliver pesticid-fri

Hvis private fremover vil have statsstøtte til at rejse skov, kræver det, at de vil dyrke skoven uden brug af pesticider. Illustration: Wikimedia/Alex4739924

Hvert år får private landmænd omkring 35 millioner kroner i støtte til at plante cirka 1.000 hektar ny skov. Fremover vil staten kun støtte skovrejsning, hvor beplantningen passes helt uden brug af pesticider.

Det skriver miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelse.

Som led i Fødevare- og Landbrugspakken har private fået mulighed for at rejse skov med statsstøtte, fordi skoven forbedrer vandmiljøet og naturen gennem reduktion af kvælstofudledningen til fjorde og indre farvande, ligesom skoven kan beskytte grundvandet.

Følger trop med statsejede skove

Tilbage i 2003 blev det forbudt at bruge pesticider på offentlige arealer, herunder i statsejede skove.

Erfaringen viser, at det er forholdsvis let at dyrke ny skov uden at anvende pesticider, og derfor regner ministeren med, at der stadig vil være stor interesse for at rejse skov med statspenge i ryggen.

Ansøgningsrunden for 2018 åbner til august. Eftersom Danmark finansierer ordningen gennem EU’s Landdistriktsprogram, gør teknikaliteter dog, at man først kan få indføjet kravet til pesticidfri skovdyrkning ved ansøgningsrunden i 2019.

Men for hurtigst muligt at få sat ordningen i værk, vil Danmark allerede fra i år prioritere de skovrejsningsprojekter øverst, hvor landmanden ikke vil anvende pesticider.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

35mio er godt nok ikke meget, til plantning af skov i Danmark. Vi har brug for skov til mennesker, dyr, binding af CO2, beskyttelse af grundvand.

  • 3
  • 1

Om 35 milioner er godt eller ej kommer vel an på om de bliver brugt hvilket journalisten åbenbart ikke har gidet at undersøge så de 35 milioner kan være alt alt for lidt eller 3 gange hvad der egentlig bliver brugt det ved vi ikke... Der ud over så kræver det at landmændene vil/kan tage jorden ud af drift uden at komme i klammeri med bjerget af mere eller mindre tåbelige regler og love. Så selv om det burde være simpelt så tvivler jeg på det er det.

  • 6
  • 2

Så selv om det burde være simpelt så tvivler jeg på det er det.

Bare det at der sammenlignes med hvad statsskovenes erfaringer, viser jo hvor forsimplet tankegangen er. Er der nogen der har interesse i hvilken frøpulje der er i tidligere landbrugsjord, i forhold til skovbund? Det bliver en fordyrelse! Tilplantningen gives der tilskud til og hvis der lægges beslag på pasningstilskuddet, så forringes økonomien. Vi kan frygte at der i stedet for skovrejsning, enten bliver til uvejsomt krat eller at interessen for ordningerne daler. Det bliver i hvert fald ikke en græsplæne med træer. (Som parken på billedet)

  • 1
  • 4

Hvad skal pesticider i øvrigt i en skov? Svaret er; " intet". Det bliver for resten svært at få plads til 12 m spredebom imellem træerne. Det eneste man kan tænke sig at bruge pesticider til, er ved bekæmpelse af ødelæggende angreb af insekter indført fra udlandet, f.eks. kinesiske borebiller, som har ødelagt enorme skovarealer i USA. Sprøjtningen skal i så fald udføres fra luften. Men det lyder da betryggende for mange, at man heller ikke vil bruges pesticider i nye skove. hvis det så oven i købet bliver til uberørt skov, så sikrer man at der ikke kommer besøgende.

  • 2
  • 4

Det er ved omlægning af en mark til skov, som ved en skovrejsning. Frøpuljen i jorden vil i de første år være et problem hvis der ikke er styr på ukrudt. Ofte benyttes der tågesprøjter, som i mange flerårige rækkeafgrøder. Når skoven først dækker, er det kun udtynding der sikrer lidt kultur. Bliver der ikke udtyndet, vil det blive uvejsomt.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten