Nye sprøjtemidler havner i drikkevandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye sprøjtemidler havner i drikkevandet

Den høje forekomst af pesticidrester i den danske undergrund skyldes langt fra udelukkende fortidens synder. Vi har - eller risikerer at få - store problemer med de plantegifte, som landmændene i dag sprøjter ud over deres marker.

Det konkluderer DTU-professor Hans-Jørgen Albrechtsen på baggrund af nye opgørelser fra overvågningen af det danske grundvand.

Opgørelserne er udarbejdet af Niras i forbindelse med, at der i 2009 blev fundet langt flere rester af Danmarks og hele verdens mest solgte sprøjtemiddel Roundup i det danske grundvand.

Netop fundene af aktivstoffet glyphosat og nedbrydningsproduktet ampa fra Roundup er en øjenåbner, mener DTU-professoren. Det skyldes, at alle undersøgelser har peget på, at stoffet ikke komme længere end en meter ned under terræn.

»Glyphosat er et moderne pesticid, har været underkastet alle godkendelsesprocedurer. Derfor stiller fundet spørgsmål ved hele vores godkendelse af pesticider. Hvis et så sikkert sprøjtemiddel kan komme ned i grundvandet, så kan alt komme derned,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han henviser til, at fundene af glyphosat er gjort nede i de øvre lag af grundvandet. Samtidig stiger den generelle forurening af grundvandet med pesticider, viser Niras' rapport.

På den baggrund har DTU-professoren set nærmere på de stoffer, som i de seneste år er fundet i det danske grundvand. Det viser sig, at mange af dem er forbudt. Men der er også mange boringer, som indeholder rester af midler, der stadig bliver sprøjtet ud over markerne.

»Derfor er det ikke rigtigt at tale om, at fund af pesticider i grundvandet kun er fortidens synder,« siger han.

Hans-Jørgen Albrechtsen påpeger, at glyphosat kemisk set er væsentligt forskelligt fra de andre sprøjtemidler - det binder sig stærkt til jordpartiklerne og er relativt nedbrydeligt og skulle derfor have ringe risiko for at blive udvasket til grundvandet.

Desuden henviser han til erfaringer fra Frankrig, hvor først ét pesticid til behandling af majsmarker blev forbudt, da det forurenede vandet. Dernæst blev det næste middel, som de franske landmænd med myndighedernes velsignelse forsøgte sig med, pillet af markedet af samme grund. Nu benytter franskmændene et tredje stof, som allerede er fundet i grundvandet i USA.

Også vandværkernes forening afviser enhver tale om, at de udelukkende bliver ramt af fortidens synder. Cirka hver tyvende af de 6.500 danske vandboringer, der eksisterer målinger af pesticider fra, finder dem i koncentrationer over grænseværdierne.

»Det er især problematisk, at vi får en større og større andel godkendte pesticider i grundvandet,« siger konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksforeningen Danva.

»Derfor bliver vi nødt til at få gjort noget effektivt tæt på boringerne,« tilføjer han.

Vandværkerne har foreslået sprøjtefri zoner 300 meter fra de danske vandindvindinger og er langt fra tilfreds med, at miljøminister Karen Ellemann (V) har nøjedes med at udvide zonerne fra 10 til 25 meter.

Miljøstyrelsen: Mere viden

Men mere skal de ikke gøre sig håb om her og nu. For Miljøstyrelsen mener fortsat, at kemikalier, der for længst er forbudt, er hovedsynderen bag forureningen af dansk grundvand.

»Det tager lang tid, fra et stof er blevet forbudt, til vi holder op med at finde det i grundvandet. Vi regner med en forsinkelse på minimum 20 år, men det afhænger selvfølgelig af, hvor gammelt grundvandet er,« pointerer kontorchef Lea Frimann Hansen.

Hun henviser til, at nogle stoffer, som blev forbudt i 1994, stadig findes i grundvandet. Hvis de 20 år holder stik, vil fundene af dem først mindske om tre år.

»Vi er nødt til at skelne mellem, hvad der er forbudt i dag, og hvad der har været på markedet tidligere. Derfor har vi brug for en opgørelse af, om koncentrationen af de stoffer, vi har forbudt, falder. Det siger mere om, hvordan udviklingen bliver,« siger Lea Frimann Hansen.

Fakta:

Roundup: Verdens mest solgte sprøjtemiddel

Roundup er et varemærke fra kemigiganten Monsanto og det mest kendte sprøjtemiddel med aktivstoffet glyphosat. Glyphosat slår planter ihjel, men findes kun i begrænset omfang i miljøet.

Glyphosat er verdens mest solgte sprøjtemiddelstof, og også herhjemme topper det statistikken over landbrugets favoritter. Der blev solgt 772 ton glyphosat i Danmark i 2009. Heraf købte landbruget de 676 ton.

Der var tale om en dramatisk nedgang i salget fra 2008, hvor det lå på 1.562 ton. Miljøstyrelsen gætter i sin bekæmpelsesmiddelstatistik på, at en del glyphosat har ligget på lager fra 2008 til 2009. Salget for 2010 er endnu ikke offentliggjort.

Tidslinje: Fund af glyphosat i grundvand

2009: Der bliver målt glyphosat i grundvandet 28 gange mod 10 gange i 2008. Nedbrydningsproduktet ampa bliver fundet i 26 grundvandsprøver mod 8 i 2008.

  1. december 2010: Geus bliver færdig med sin rapport om fundene af Roundup-rester og andre pesticider i 2009.

  2. januar 2011: Vandværksorganisationen Danva slår alarm på baggrund af fundene i 2009, både af pesticider generelt og af Roundup-rester. Det får miljøminister Karen Ellemann til at bestille en redegørelse om årsagen til fundene.

  3. januar: Oppositionen bombarderer ministeren med spørgsmål og kalder hende i samråd. Hun henviser til den kommende redegørelse.

  4. marts: Karen Ellemann fremsætter lovforslag, der udvider de sprøjtefri zoner omkring vandboringer fra 10 til 25 meter.

Forår 2011: Niras får til opgave at udarbejde redegørelsen. Det sker sammen med forskere fra Københavns og Aarhus' universiteter. Geus afstår fra at byde på grund af budgettet på 250.000 kr.

  1. juni: Redegørelsen er så godt som færdig og peger på analysefejl som en mulig årsag til de mange glyphosatfund i 2009. Redegørelsen indeholder også en opgørelse af den samlede pesticidforurening af grundvandet i 2010. Miljøstyrelsen sender udkast til rapport til laboratoriet Eurofins, som har foretaget analyserne.

  2. juni: Karen Ellemann konkluderer på et samråd, at fundene i 2009 bedst kan forklares med analysefejl. Ministeriet udsender en pressemeddelelse, der fastslår, at fundene formentlig skyldes analysefejl.

  3. juli: En bestyrtet Eurofins-direktør Karsten Jørgensen afviser alle beskyldninger og kræver efter ing.dk's omtale berigtigelse og undskyldning fra ministeriet og ministeren.

  4. juli: Karen Ellemann fastholder i nye svar til Folketinget forklaringen om analysefejl.

  5. august: Akkrediteringsorganet Danak gennemfører foranlediget af rapporten fra Niras en ekstraordinær audit for at gennemgå Eurofins glyphosat-analyser.

  6. august: Danak sender foreløbig konklusion til Eurofins og Miljøstyrelsen: 'Der blev ved den ekstraordinære audit ikke fundet forhold omkring bestemmelse af glyphosat og ampa, der indikerer, at positive fund skyldes falske positive.'

  7. august: Ing.dk's omtale af Danaks frifindelse af Eurofins får Karen Ellemann til at bestille en ny hasteredegørelse om sagen.

  8. august: Miljøstyrelsen udsender ny pressemeddelelse, der konkluderer, at glyphosat ikke er en trussel for grundvandet, selv om fundene i 2009 er reelle. Styrelsen holder møde med Eurofins.

  9. august: Miljøstyrelsen offentliggør referatet af mødet, der indeholder en uforbeholden beklagelse til analysefirmaet.

  10. august: Ing.dk skriver, at nogle af de resultater, som ministeren tidligere såede tvivl om, også er udeladt fra Miljøstyrelsens seneste pressemeddelelse. Skarp kritik fra Danmarks Naturfredningsforening og oppositionen.

Næste uge: Hasteredegørelsen om Roundup-analyserne forventes færdig. Den skal også afklare faktuelle fejl i rapporten fra Niras, som Eurofins har påpeget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten