Nye spor i jagten på planeter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye spor i jagten på planeter

Holdet har fundet spor af en klar støvskive rundt over vort eget solsystem, uden for Saturns bane. Opdagelsen betyder, at hvis der findes støvskiver er der også stor sandsynlighed for at der findes planeter. Den nye teori skal bruges ved ESAs fremtidige missioner der skal søger efter planeter, kaldet Herschel, Eddington og Darwin.

Opdagelsen af støvskiven rundt om vort eget solsystem styrker teorien om, at sådanne skiver omkring ældre stjerner er et tegn på, at der kan være planeter. Det menes, at planeterne dannes udfra en sky af gas og støv. De dannes tæt ved den centrale stjerne, hvor støvtætheden er størst. Længere væk fra moderstjernen er gas- og støvtætheden mindre og det kan kun samle sig i bånd af mindre islegemer. I vort solsystem er der dannet Edgeworth-Kuiper bæltet, som befinder sig uden for Neptuns bane. Det resterende støv forsvinder ud i det interstellare rum.

Normalt bliver støvet samlet til planeter eller forvinder ud i rummet. Det, at der findes en støvskive omkring vores egen sol betyder, at der må være noget som føder støvskiven. Ifølge Landgraf, skal der mere end 50 ton støv pr. sekund til at vedligeholde støvskiven. Landgraf mener, at det er sammenstød mellem legemerne i Edgeworth-Kuiper bæltet, der skaber det nødvendige støv til solsystemets støvskive. Hvis det samme finder sted i andre planetsystemer, vil de også have sådanne støvskiver omkring sig.

For at kortlægge kollisionerne i Edgeworth-Kuiper bæltet, har Landgraf og hans kollegaer gennemgået data helt tilbage fra 70erne og 80erne, hvor NASAs Pioneer-sonder første gang fandt støvpartikler af ukendt oprindelse ude på den anden side af Neptuns bane. Støvet kan ikke komme fra kometer, da det vil fryse herude. Ved hjælp af data fra ESAs Ulysses-rumsonde har astronomerne fundet, at det interstellare støv er meget mindre i partikelstørrelse end det, som stammer fra selve solsystemet. De interstellare støvkorn er typisk ti til hundrede gange mindre end dem, der blev fundet af Pioneer-sonderne. Derfor må de stamme fra selve solsystemet.

Ud fra mængden af partikler som Pioneer-sonderne målte, har det været muligt for Landgraf at beregne tætheden af støvskiven. Ifølge Landgraf er der kun omkring en støvpartikel pr. 50 kubikkilometer, men det er nok til at danne en lys støvskive som dem, der er fundet omkring andre stjerner. Dette tal passer med infrarøde observationer af stjerner som Vega og Epsilon Eridani.

ESAs Herschel-mission skal tage mere detaljerede billeder af sådanne stjerner med støvskiver. Dets opsendelse er planlagt til 2007. Udfra disse billeder vil astronomerne kunne beregne størrelsen og banen for planeter omkring disse fjerne solsystemer.
Hvis der findes støvskiver omkring ældre stjerner, vil der formodentlig også være asteroider eller kometer. Er der huller i støvskiven, er det formodentlig fordi der findes planeter, der opsamler støvet.

Landgrafs resultater vil blive offentliggjort i det næste nummer af The Astrophysical Journal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten