menu close Teknologiens Mediehus
Den tid er ovre, hvor man blot skulle forholde sig til størrelsen af fatningen, og antal Watt, når man skulle købe en ny elpære. Nu er glødepærer efterhånden udfaset, og butiksreolerne bugner af lyskilder med et hav af forskellige udformninger.
Ved reolerne kæmper mange med at gennemskue, hvad der står på pakken. For hvad betyder lumen og Ra-værdi, og hvor mange kelvin skal lyset have, før det er OK?
Oven i det er der opstået yderligere forvirring omkring watt-angivelsen. Det forklarer Henrik Worsøe, der er direktør for Osram Danmark:
»Da sparepærerne kom på markedet for en årrække siden, kunne man læse, at en 11 watt sparepære svarede til en 60 watt glødetrådspære - men der må vi nok erkende, at der blev klippet nogle hjørner, for det gør den ikke helt,« siger Henrik Worsøe.
EU har nu udarbejdet et mere klart regelsæt, og derfor hedder det sig nu, at 15 watt svarer til en gammeldags 60 watt pære. Alligevel støder kunderne på pakninger med begge sammenligninger på hylderne.
Derfor anbefaler Henrik Worsøe anbefaler, at man konsekvent beslutter sit køb ud fra lumenværdien i stedet.
Det er endda ikke bare er watt-angivelsen, som forvirrer. Vi har som forbrugere ikke fået noget nært forhold til de tre grundlæggende parametre: Lumen, Ra og kelvin, altså lysets mængde, kvalitet og farvetemperatur. Det siger Anne Bay, der er direktør hos Dansk Center for Lys, en forening for de professionelle aktører inden for lys i Danmark:
»Problemet er, at vi er gået fra noget meget lavteknologisk til noget højteknologisk, og ingen gider rigtig at sætte sig ind i det - men det bliver man altså nødt til. Man kan sammenligne det med at købe en moderne computer frem for en gammeldags skrivemaskine«.
Dansk Center for Lys retter sit informationsarbejde mod professionelle brugere af lys, men selv de har problemer. Beslutningstagerne til de store projekter er ofte almindelige forbrugere, der heller ikke forstår de nye termer:
»Så bliver man nødt til at starte fra Adam og Eva for at forklare en borgmester, hvordan de forskellige faktorer hænger sammen,« siger Anne Bay, men erkender samtidig, at der ikke er nogen let måde at gøre budskabet let fordøjeligt for alle.
Mens Dansk Center for Lys henvender sig til professionelle aktører, forsøger både Energistyrelsen og Forbrugerrådet at nå almindelige forbrugere. Her får man rigtig mange spørgsmål fra forbrugere angående lyskilder. Det fortæller akademiingeniør Bjarke Hansen fra Byggeri og Energieffektivitet hos Energistyrelsen:
»Vi må erkende, at vi står midt i en overgangsfase fra de gammeldags glødepære til noget helt andet. Jeg tror nu, at vi rimeligt hurtigt nok skal forstå, hvad lumen betyder i forhold til de nye lyskilder. Men det er et vanskeligt område at informere inden for,« siger Bjarke Hansen.
Energistyrelsen er netop nu ved at udarbejde en strategi for arbejdet med forbrugerinformation og energieffektivisering og her vil lys komme til at indgå.
Heller ikke hos Forbrugerrådet, som ellers skulle henvende sig direkte til private forbruger, har de fundet de vises sten, når det gælder forbrugerinformation omkring lyskilder. Det siger projektleder Rasmus Partsch:
»Vi har gennem flere år testet hundredvis af sparepærer, skrevet artikler og lavet brugsoversigter og vejledninger til køb. Men jeg kan godt forstå at man som forbruger ikke orker at sætte sig ind i noget, der er så usexet som det at købe en lyspære,« Siger Rasmus Partsch.
Forbrugerrådet har prøvet at hjælpe ved at lave en lille guide, man kan printe ud og have med i lommen.
Hos Forbrugerrådet får man også en henvendelser omkring de nye lyskilders holdbarhed. Især LED'erne lover nemlig særdeles god holdbarhed. Men problemet er, at den standard som pærerne bliver testet efter, er opbygget så bare 11 ud af 21 testeksempler skal kunne lyse det lovede antal timer:
»Så når en kunde ringer og fortæller, at hans pære holdt op med at lyse efter 5.000 timer på trods af, at der udtrykkeligt står på pakken at den kan holde til 10.000 timer, så bliver han irriteret og ringer til os og spørger om det nu også kan passe - og det kan det desværre,« siger Rasmus Partsch.
Find den rigtige pære
Find LED-lys på Positivlisten
Forbrugerrådet: Find den rigtige lysstyrke
Dansk Center for Lys: Lysviden for professionelle
Energistyrelsens vejledning til sparepærer
Energistyrelsens guide til nyt lys
Links til Energistyrelsen opdateret d. 24/4 2014
Når de nye 'sparepærer' er 4 gange dyrere end gammeldags glødelamper men kun holder 1/4-del af tiden, så er det ikke bare usexet - det er latterligt u-økonomisk.
Sex-appeal, er i denne sammenhæng dét, der belaster den almindelige forbrugers pengepung mindst.
Lad Ra/CRi værdierne ledsages af en smiley, og lad lumen-værdien ledsages af en tilsvarende watt-angivelse for en glødepære, angivet i 5-watt's intervaller. Farvetemperaturen kan ledsages af en betegnelse (gående fra "meget kolde" til "meget varme" farver).
Det er da i mine øjne også en vanvittig regl at det kun er 50 af pærene der skal kunne holde sig kørende i fx 10.000 timer for at man må reklamere med det det. Vil da mene at man skal op på en 95 % eller lignende før man bryste sig af en sådan levetid.
Som jeg ser det er det største problem at finde ud af om en pærer kan bruges med lys dæmper før man har købt den !
Jeg kender lidt til lumen og kelvin - men kun fra arbejdet, men jeg anede ikke at der var noget der hedder Ra (jo i Stargate serien).... Så jeg forstår sådan set godt hvis den almindelige forbruger har svært ved disse begreber.
Det lyder som godt lobbyarbejde...
Nej! Ikke flere smilier - og ingen anvendelse af de gamle glødepærer som referencer. Det er kun med til at fastholde os (forbrugere) i uvidenhed.
Kør nu på med de gode enheder lumen, Kelvin og Ra. så vi kan vænne os til dem.
Findes der ikke et godt skema, hvor man viser lumen, Kelvin og Ra værdier for:
25, 40, 60, og 100 W glødepærer
Tilsvarende for sparepærer
Tilsvarende for halogenpærer
Tilsvarende for lysstofrør (ved godt de kan svinge i Kelvin)
...
Det kunne vel hjælpe til, at folk begyndet at få en ide om hvad disse nye underlige navne på værdier betyder.
Problemet med værdierne er jo, at folk ikke har noget at sammenligne dem med, da disse ikke er brugt før.
Og så skal man også huske at kigge på spredningen af lyset, da LED lys ofte har en snæver vinkel med lav spredning, og det samme kan gælde sparepærer (har selv før købt en spare-kertepære, som kun lyste i den ene ende. Så fjollet ud i væglampen).
[edit]
Efter at have læst alle kilderne igennem, så besvarer denne faktisk lidt min sammenligning:
http://www.ens.dk/arkiv/publikationer/broc...
For glødepærer, inkl. halogen, kan du finde info her: http://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent_...
For sparepærer, lysstofrør og LED er du nødt til at se på det enkelte produkt. Der er mange parametre som kan variere, og du kan ikke forvente at to forskellige fabrikater pærer med identisk forbrug giver identisk ydelse, lysspektrum osv. De bedste er rigtig gode, og de dårligste er meget ringe.
For glødepærer er det meget lettere, glødetrådens temperatur bestemmer alle de øvrige parametre.
Mvh. Peter
Efter at have brugt et par eftermiddage på at udforske de tekniske spidsfindigheder om LED-pærer må jeg indrømme at jeg finder Ra indexet næsten ubrugeligt.
Ra prøver at give et enkelt tal på hvor godt lyset fra pæren matcher solens lys i det synlige spektrum - d.v.s. hvor godt de forskellige synlige bølgelængder bliver gengivet. Men fordi Ra kun er et enkelt tal, så svarer det til [b]gennemsnittet[/b], og en pære med meget mærkbare "farvehuller" i spektrummet kan have en lige så god Ra-værdi som en pære der ingen mærkbare "farvehuller" har men fordeler dens svagheder over et større farvespektrum.
Jeg har ikke fundet noget godt alternativ til at se direkte på pærens farvespektrakurve og selv vurdere hvor godt den matcher det optimale. Desværre er det for de fleste pærer svært at finde farvespektrakurven - specielt på pærer på tilbud.
Der bruges faktisk to definitioner. Ved farvetemperatur fra 5000K og højere har du ret, solen er referencen.
Men ved farvetemperaturer under 5000K er referencen det synlige spektrum fra et sort legeme opvarmet til den givne temperatur. Derfor har en glødepære normalt indeks 99 (glasset kan trække lidt fra) eller 100, idet glødepæren er de fakto standard.
Men jeg har nu også oplevet at et højt RA indeks i en LED pære ikke nødvendigvis givr et godt lys. Hvis man kan få fat i farvespekteret, vil det somme tide vise huller, dvs. visse farver mangler. Det er lidt af en jungle.
Og godt og billigt trick er at se refleksionerne i en DVD skive. Eller bedre, sende lyset genne et prisme.
Mvh. Peter
Der må da findes eller kunne laves en smartphone app, der kan hjælpe os her?
Ulf
Der tjenes rigtig mange penge på dels forbrugernes uvidenhed og manglende BRUGBAR information, dels "det nye" i LEDs - det er helt ude på overdrevet, at en LED-pærer svarende til 60W (der var den igen !) skal koste 120-140 kr - der er en forbandet lang tilbagebetalingstid - længere end den formodentlig kan holde !!!!!!!!!!!!
Hvorfor kan disse nye LED lamper ikke holde længere end 10.000 timer ?
Jeg har et musikanlæg, hvor en rød LED har været tændt i omkring 40 år. Den lyser stadig...
Mon det er noget med planlagt forældelse at gøre?
Mange mennesker er efterhånden klar over at en elsparepære bruger 11watt og hvor meget denne lyser. Skal der bruges mere lys, køber man en 15 watt og mindre lys, 9 eller 7 watt o.s.v. det er ikke så vanskeligt.
For mig er kelvin tallet særdeles vigtigt. At skrue en pære i der står 4000K bagpå, hjemme i stuelampen, er en rigtig hyggekiller.
Selvom mange siger det minder om dagslys, vil jeg hellere kalde det for tandlægeklinik.
2700K passer i stuen og børneværelset. Resten er ligegyldigt for forbrugeren - med mindre man nørder lidt med det som os :)
Nu er high-power LEDs en lidt anden skabning end en lille signal led. Især varmen er med til at degenerere LED'en. Så dens effektivitet falder med tiden.
Hertil kommer, at mange af de elektroniske komponenter i en sparepære (både LED og CFL) også har begrænset levetid. Især elektrolyt kondensatoreren, der er udsat for både høj temperatur og høj rippel-strøm. Der bliver det svært at finde en producent, som garanterer mere end 10.000 timer.
Med de LED pærer jeg har benyttet har det altid været elektronikken der har givet op og ikke selve LED'erne.
EDIT: Ja, det er som oftest en kondensator der"ryger".
Jeg har også oplevet, at mange varm-hvid LED pærer med en Ra på f.eks. 95%, stadig har tendens til blår skær i center af lys-keglen og gult skær i det resterende lys.
Det lader til at hjælpe meget, hvis man går efter modeller med en form for diffuser foran LED'erne.
Forventet levetid er nærmere 30.000 timer og op til 50.000 timer for nogle typer. Det er som regel ikke selve LED'en som dør, det er den elektronik som omformer 230V veksel til jævnstrøm som dør. Og det er som regel en helt specifik komponent: en elektrolytkondensator som er det svage led i kæden. Man kan lave elektronikken uden, men det koster et par håndører mere. Derfor har de billigste LED pærer kortere levetid.
Man skal også være opmærksom på, at LED pærer kræver at kunne komme af med varmen. Hvis selve LED chippen kommer over 80 grader falder levetiden drastisk. Så lukkede armaturer er ikke god for LED's. Men nogle få LED pærer kan selv dæmpe strømmen hvis de bliver overophedet. Men de fleste dør langsomt af det.
Du kan ikke sammenligne den røde signal LED med en LED pære. Den gamle røde belastes maksimalt med 0,04 watt, i LED pæren er balastningen op til 10 watt, eller 250 gange så meget. Hvide LED's er ny teknologi, udviklet i løbet af ganske få år. De halvledere som bruges i dem er ikke de samme som i de røde.
@Keld: de hvide LED's bliver nok billige en dag. Men her og nu er der nogen som skal have tjent de penge hjem som er brugt på forskning og produktudvikling. Det er meget store beløb der er brugt på den konto.
Hvide LED's er stadig en umoden teknologi. Dels er den langt fra at toppe, virkningsgraden kan sandsynligvis mindst fordobles. Dels er de ikke fuldt reproducerbare: samme procedure i fabrikation fører ikke til identiske LED's, der er variationer i virkningsgrad og spektrum, selv i to på hinanden følgende batches på samme fabrik. Man taler om binning. Bins som falder heldigt ud giver højere priser end de dårlige.
Mvh. Peter
Det der er vigtigt er hvor skal LED pærer installeres.
Hvis det er et sted hvor farver skal gengives, specielt røde nuancer, så som tøj butik, slagter, gallerier.., så er det meget vigtigt at CRI værdien er meget høj, helst > 95.
Når vi ses en rød trøje, så er det fordi at den reflekterer det røde lys. Så hvis der ikke er noget indhold af rødt i lyset, ja så ser vi en forkert eller grålig rødfarve..
Sollys har en CRI = 100, fordi sollys indeholder alle farver.
Mange LED pærer har en CRI værdi der er under 80.
Forskellen mellem Ra og CRI værdi, er antallet af punkter der medregnes, inden for hele farvespektret. Ra værdien måles i kun 7 punkter, hvor CRI værdien måles i min. 14 punkter.
I starten var der nogle LED fabrikanter der luskede sig til en højere Ra værdi, ved at ændre på fosforen, således at det netop var de 7 punkter, hvor de udsendte lys.
Da en hvid LED typisk er opbygget over en blå lysdiode, indeholder det udsendte lys næsten intet rødt lys. Den smule rødt lys der kommer, er fra den fosfor, der belyses af den blå lysdiode.
Der er desværre næsten ingen LED pære producenter, der opgiver en CRI værdi på deres produkter..
Levetiden på LED pærer kunne nemt være >50000 timer, men varmen er det største problem. Varmen skal væk fra selve LED og fra den elektronik der laver de typisk 230VAC om til 3 -> 24 V DC. Denne elektronik er gemt/lukket inde soklen..
Så risikoen ved LED pærer med meget høj effekt og lumen, er derfor at levetiden bliver kort.
Hvis man skal opnå meget store lysstyrker ( lumen ) med LED, f.eks. svarende til 60W og større glødepærer, ja så skal der meget køling til. både af selve LED, men også på elektronikken.
Så vælg med omtanke og spørg dem der ved noget om dette.
Det er ikke let.
Med venlig hilsen
Peer
Elektronikken er switch-mode, og bør ikke bidrage væsentlig til varmeafgivelsen. Ellers er den af meget dårlig kvalitet. Hovedparten af varmen afsættet i selve LED chippene, og den skal ledes væk.
Fremadrettet er der et par muligheder for at løse problemet. De LED's som benyttes i dag, har ofte et udbytte i størrelsesorden 50 lumen/watt. LED's med 100 lumen/watt kan købes, og 200 er opnået under laboratorieforhold. Det kan omsættes til laveres strømforbrug og mindre varme, eller til større lysudbytte med samme forbrug.
Og så er der formfaktoren. Glødepærens facon og Edison soklen giver ikke de bedste muligheder for køling. Pæreformen er tæt på det værst tænkelige. Andre formfaktorer og armaturer bygget til LED ville være langt bedre.
Mvh. Peter
Den viste tabel er ikke helt anvendelig, for den gælder for amerikanske 120V-pærer, og de er mere effektive end 230V målt i lumen/W. En 230V-pære på 60W yder fx. kun ~700 lm, og en på 100W kun ~1350lm.
Se evt. i stedet
http://taenk.dk/gode-r%C3%A5d/find-den-rig...
http://da.wikipedia.org/wiki/Sparep%C3%A6re
http://taenk.dk/test/sparepaerer (kræver login)
Og det link viser jo med al tydelighed, hvad problemet er. Ingen af de specifikationer du nævner, står på forhandlerens side. Hvordan skal en almindelig ikke pæreinteressret person så vide, om den er noget værd? Et er at de tekniske begreber kan være svære at forstå, men når de mangler helt, er det jo ganske umuligt at vælge. EU burde have lavet krav om mærkning af lyskilder, da de forbød glødepæren. Så man som minimum kunne få at vide, hvad lysstyrke, farvetemperatur, farvesammesætning, levetid og opstartstid er. Så længe der ikke er nogle fælles regler om mærkning, kommer vi ikke videre.
Det har jeg lidt svært ved at tro. Udbyttet fra en glødepære af edison E27 typen afhænger udelukkende af glødetrådens temperatur. Man kan godt øge temperaturen og få større udbytte, men så falder levetiden tilsvarende.
Mvh. Peter
Jamen det var da rart at producenterne endelig indrømmer at de lyver både med hensyn til lysudbytte og levetid. Det konstaterede jeg for mange år siden da jeg forsøgsvist købte et par stylkker af slagsen og hurtigt opgav ideen igen.
PL, selvom du har svært ved at tro det, er det ikke desto mindre sådan, det forholder sig.
Prøv fx. at sammenligne de opgivne værdier for lumen/watt for 230V og 120V fra
http://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent_...
Med højere spænding skal man nemlig have en tyndere glødetråd for at få den samme effekt afsat i glødetråden, og dermed lavere temperatur for at få den samme levetid. Se
http://en.wikipedia.org/wiki/Incandescent_...
Man kan sige at den største hjælp man kan give forbrugeren lader til at være opmåling og vurdering af lyskildens spektrum.
Hvis nogen kan lave en smart og billig spektrometer fortsats til et kamera på en mobiltelefon samt udvikle en tilhørende app til analyse, vurdering og formidling af disse spektra kunne man være godt på vej mod en god løsning. Og måske det allerede findes på markedet?
Der er masser af interessante udfordringer med sådan et mobilt spektrometer: støv, fedt og ridser på objektiver, korrekt placering over kameraets objektiv, falske farver pga dårlig optik i kameraet, kalibrering af kameraets billedsensor samt ikke mindst tilstanden af den udstillede lyskilde.
Til forskel fra professionelle spektrometre har man fordelen af en farvesensor men ulemperne af dårlig optik i kameraet. Læg hertil velmente kamera faciliteter så som automatisk hvidbalance der godt kunne tænkes at forstyrre den korrekte opmåling af lysets spektrum.
Så jo der skulle være basis for en interessant løsning men der er også masser af udfordringer heri. Faktisk en rigtig udfordrende ingeniøropgave.
Ideen er hermed til fri afbenyttelse! :-)
Der er ikke mange producenter der oplyser både L50 og L70 levetider.
Eller blot angiver om den levetid de opgiver er L50 eller L70.
Det er især vigtigt med LED, da de ikke "dør" på samme måde som en glødepære.
Og da levetiden på den samme LED kan være 20000 timer for L50 og 50000 for L70. Har det meget at sige at man ved hvilken der er tale om når man sammenligner.
"L?0" tallet står for tid det tager før lysstyrken når henholdsvis 50% eller 70%.
http://en.wikipedia.org/wiki/Light-emittin...
Det ville også være super med en mærkning af, om hvorvidt der er brugt kinesiske Kelvin ved angivelse af pærens temperatur. De få gange jeg køber en sparepære til vores facade, er det hver gang med spænding jeg monterer pæren - hvilken temperatur mon min nye 2700K pære har denne gang? Er der rent faktisk nogen der kontrollere den slags? Man kan finde hestekød i lasagnen og E.coli i de frosne grønsager - men ingen gidder tilsyneladende teste den korrekte farvegengivelse. Det er absurd.
Når over 50% af sparer pærerne ikke holder de 10000 timer som lovet
er de ikke noget værd.
De skal lige på 90-98% før de er i orden.
Jo det er der nogle der tester.
Men det kræver at man handler nogle af de steder hvor forhandleren rent faktisk tester. At de varer de modtager fra producenten lever op til det specificerede.
Det er naturligvis en af grundene til at der er prisforskel på en LED købt i et supermarked og en købt i en netbutik der er specialiseret i LED.
Ups. Dobbeltposterede ved en fejl
Af alle ovenstående indlæg kan jeg sammenfatte, at teknologien lader meget tilbage at ønske, og at EU nok var vel tidlig ude, med forbudet mod glødepære. Dels fik jeg som forbruger en dyr pære, det ikke holder særlig længe. Dels skal jeg nu tage højde for lampens udformning. (kan pæren komme af med varmen) Dels fik jeg forsyningssikkerheds afgiften, er ikke sikker på navnet, fordi staten mister skatter på det mindre elfrobrug. Så alt andet lige er jeg kun blevet rørrendt. Og jeg gider ikke høre noget om CO2 udslip så længe resten af verden udleder meget mere end os..
Nej teknologien er moden, det er på informationssiden mod forbrugerne det halter.
Jeg er enig i at der findes mange dårlige 1. generations sparepærer ( lysstofrør baserede ) der halter meget på levetiden.
Men sådan er markedet, der findes god og dårlig kvalitet.
Netop nu er LED teknologien moden i kraft af at det er muligt at få pærer med høj Ra. Og også muligt at få LED med høj effektivitet.
Høj Ra og høj effektivitet er ikke kommet endnu, men med den hastighed udviklingen har varer det næppe længe.
Moderat høj Ra, på højde med 1. generations sparepærer stadie for 5 år siden, kan godt fås i LED med høj effektivitet ( Ra ~75-85 ).
Resten af verden udleder ikke over en bred kam meget mere end os.
Vi ligger faktisk på en ikke just flatterende 33. plads over de lande med højest CO2 udslip.
Og det er ikke kun U-lande der har lavere udslip, lande som Frankrig og sverige har markant lavere udslip.
http://www.globalis.dk/Statistik/CO2-udsli...
... ingen gidder tilsyneladende teste den korrekte farvegengivelse. Det er absurd. [/quote]
Jo, det er der nu faktisk nogen der gør:
http://taenk.dk/test/sparepaerer/saadan-ha...
(men det kræver login at se testresultaterne)
Jeg har tidligere målt opstartforløbet i store pærer til gartnerier. En 750 W lampe med gammeldags drosselspole starter ud med et forbrug på 1130 W, og i løbet af de 7 minutter, det tager for pæren at komme op på fuld lysstyrke, falder forbruget til 820 W, der så er det stabile forbrug.
De nyere lamper på 1000 W starter ved 330 W og stiger i løbet af 3 minutter til det stabile forbrug på 1050 W.
Er der nogen, der ved, om langsomt startende sparepærer har et tilsvarende stigende eller faldende strømforbrug i opstartfasen?
Google er et yderst behjælpeligt værktøj, når det gælder spørgsmål. ellers kunne man jo rent faktisk overveje at blive en mere kritisk forbruger ;o)
http://www.rapidtables.com/calc/light/lume...
Ikke sikkert den er 100% korrekt - men det er jo ikke forbudt at undersøge sagen, ved at prøve det af.
Mangler stadig at kunne læse relevante data på både Osram og Philips indpakninger, som rent faktisk indikere både Ra og Kelvin værdi. Varm hvid er en alt for bred term, som egentlig ikke fortæller noget reelt om det der opleves når man sætter pæren i. Men det er sikkert nemt at forholde sig til, når pæren tages ned fra hylden i forbifarten - i en fødevarebutik!
Hvis der skal ske noget seriøst, så burde der laves et showroom hvor forskellen kunne opleves direkte. De fleste har svært ved at huske detaljerede lysoplevelser over længere tid.
Men man får nemt tanken, at dette blot handler om at hælde mere skrammel over disken, for at holde gang i økonomien. Lidt som med politik - find på noget godt at sige nu, så du kan blive genvalgt - problemet med at rydde op og løse problemerne - det tage vi senere, når teknologien er moden.
Jeg har en god behagelig og effektiv LED, som give et godt og rart lys, der svare nogenlunde til de andre "klassiske" glødepære, som hænger ved siden af, på rad og række i køkkenet - de er købt hos:
http://www.prolys.dk/
LED'en til ca samme pris, fra Osram, købe i Bauhaus(så vidt jeg husker). Den er virker da og holder ind til videre lige så længe. Men den er forbeholdt til gangen, når der skal tages sko og jakke på - netop fordi "warm white" ikke helt fortæller hele historien.
Nu kan det jo hurtigt komme til at virke som en reklameside, når der står bauhaus, Osram. På min arbejdsplads, som lever af at teste lyskilder for større virksomheder (og så siger jeg ikke mere :-) ) tester vi hver dag mange forskellige lyskilder. Jeg er ikke helt enig i ovenstående. Der findes ingen standarder i eu på LED, så mange af de større kører under energystar som er amerikansk. Og i USA skal man være forsigtig med hvad man lover. Det er ret godt i tråd med at GE (Generel Electric) generelt gennemsnitlig er de mest pålidelige produkter vi tester, sammen med en række øvrige brands. Philips er naturligvis også repræsenteret i denne kategori på enkelte produkter, og faktisk er Dansk Supermarkeds "Prolight" noget af det mest stabile vi tester indenfor sparepærer. De blev også særdeles positivt omtalt i et DR-program for nyligt. Når vi taler farvetemperaturer, kan de fleste større efterhånden være med. Noget af det bedste vi har set, er dog det lys Tivoli i København bruger. Men husker ikke producenten.
Hej Morten
Kan se at I nok ikke følger særligt meget med i EU's lovgivning...
Der findes flere standarder for LED lyskilder i EU, desværre er der ikke mange leverandør som følger dem, og da slet ikke de større leverandør (man kan undre sig).
Men det skyldes der nok ikke er noget retslig organ som følger op på om en leverandør overholder loven for LED lyskilder...!
Men jeg kunne anbefale at leverandørerne overholde anbefalingerne i EUROPEAN LED QUALITY CHARTER:
http://iet.jrc.ec.europa.eu/energyefficien...
Beskriver eks. at dæmpbare LED pærer ikke må blinke/flimmer ved dæmpning, i øjeblikket er der kun en leverandør som overholder denne anbefaling - SunFlux...
Dertil kommer forordning for energimærkning af elektriske lyskilder og lysarmaturer:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUri...
(Denne er der heller ikke mange der overholder fuldt ud...)
Forordning for retningsbestemte LED-lyskilder:
http://www.celma.org/archives/temp/CELMA_E...
Samt forordning for ikke-retningsbestemte lyskilder:
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUri...
Hertil kan du lægge genereller regler for overholdelse af elektrisk støj (EMC mm.)
Samt "IEC STANDARD+" udgaverne mf...
Hvis bare alle de leverandør som findes i byggemarkederne og supermarkederne overholdte disse standarder vil livet være meget nemmer for forbrugerne...
Mvh.
Mike, www.prolys.dk