Kommer ikke som en overraskelse !!
Togrejsende mellem Gentofte og Hillerød må her til eftermiddag endnu en gang væbne sig med tålmodighed. Strækningen, der som den første S-togstrækning har fået skiftet de gamle signaler ud med Banedanmarks nye digitale signalsystem, er ramt af et komplet stop for togtrafikken på grund af fejl på signalanlægget.
Banedanmark arbejder på at løse problemet og kan over for Ingeniøren ikke i øjeblikket oplyse andet, end at man nu vil forsøge en komplet genstart af signalsystemet, men at det ikke er givet, at det løser problemet.
Det er anden gang på tre uger, strækningen med det nye CBTC-signalsystem oplever problemer. I januar måtte DSB's køreplan ændres, fordi køretiden med de nye signaler blev op til fem minutter længere. Det nye CBTC-system oplever nemlig uforudsete problemer med glatte skinner. Banedanmark har derfor indført en restriktion, som betyder, at CBTC-systemet bremser togene tidligere, hvilket medfører længere køretid for togene.
Banedanmark kan ikke oplyse, om dagens signalproblemer har nogen relation til problemerne med glatte skinner. DSB har indsat togbusser på strækningen, men rejsende med S-tog vil opleve forsinkelser.
Torsdagens signalproblemer falder sammen med tekniske problemer med informationssystemet over hele landet tidligere på dagen, der satte informationstavler, højtalere og rejseplanen.dk ud af spillet.
Ingeniøren følger sagen løbende og afventer flere oplysninger fra Banedanmark.
Kommer ikke som en overraskelse !!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard