Nye signaler banker hastigheden på de små sidebaner op på 160 km/h

Ikke kun togpassagerer på strækningen Aalborg-København kan i fremtiden se frem til hurtigere tog og dermed kortere rejsetid takket være regeringens nye togfond.

Også passagererne i det meste af Vestjylland og flere steder på Sjælland kan takket være et nyt signalsystem fra Banedanmark se frem til at lade sig transportere hurtigere end i dag.

Sådan lyder konklusionen i en rapport fra Banedanmark, der har analyseret, hvilke togstrækninger der drager gavn af det 24 milliarder kroner dyre signalsystem, som bliver taget i brug fra 2017.

Rapporten viser, at takket være det nye signalsystem kan togenes topfart på strækninger i Vestjylland og på Sjælland hæves til 160 km/h. I dag ligger hastighederne flere steder på mellem 100 og 120 km/h.

Den klart største besparelse opnås ved, at det nye signalsystem skærer kraftigt ned på de tusindvis af signalfejl, som hvert år betyder forsinkede tog og frustrerede passagerer. Samtidig vil ERTMS niveau 2, som signalsystemet hedder, lettere kunne håndtere flere tog på de samme strækninger.

Så selvom regeringen med sin nye såkaldte togfond, der blev præsenteret i slutningen af februar 2013, sender 27,5 milliarder kroner til nye baner og hastighedsforøgelser mellem København og Aalborg, kan landets øvrige togrejsende også begynde at glæde sig til kortere rejsetider.

Læs også: Signalsystem for 24 milliarder: Skærm i førerkabine afløser lamper ved skinner

Fuld fart frem i Midt- og Vestjylland

Nogle af de strækninger, som kan gøres kortere tidsmæssigt, er Give-Herning, Herning-Holstebro i Jylland og Køge-Næstved på Sjælland.

Når signalsystemet står færdigt seneste i 2020, vil de tre nævnte strækninger langt nemmere og billigere end tidligere kunne gøres til ‘hurtiglinjer’, konkluderer altså Banedanmarks rapport.

Togpassagerer mellem Vejle og Struer (hvor strækningen Give-Herning indgår) kan se frem til 24 minutter kortere tur. Og noget lignende finder man på en lang række andre strækninger.

Det skal dog understreges, at der på visse strækninger også skal gennemføres forskellige udbedringer af skinnenettet, så det kan modstå højere hastigheder.

Men sker det, vil en strækning som Langå-Viborg kunne genere godt 20.000 flere rejser om året, fordi signalsystemet og højere hastigheder gør køreplanerne mere smidige.

Du kan læse hele Banedanmarks rapport her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"vil en strækning som Langå-Viborg kunne genere godt 20.000 flere rejser om året"

Der kæmpes bravt i Ingeniørens journalistkorps, for at live op på de ellers så kedelige tekniske tekster.

  • 0
  • 0

Kortet er på side 5 i rapporten. Det kunne Ingeniøren sagtens vise bedre.

Det viser ikke noget om strækningen Hobro-Aalborg, som er på 120km/t i 2011 (nu?) : http://uk.bane.dk/db/filarkiv/6047/Bilag_1... Som en af de 4 store byer bør Aalborg også kunne nås med "høj" fart på mindst 160km/t, især når Frederikshavn også er på den plan. Esbjerg er allerede godkendt til 180km/t.

  • 0
  • 0

Som en af de 4 store byer bør Aalborg også kunne nås med "høj" fart på mindst 160km/t, især når Frederikshavn også er på den plan.

Strækningen Aarhus-Hobro er allerede en 160 km/t strækning. Mellem Hobro og Aalborg er hastigheden kun 120 km/t, da der ikke er etableret ATC på strækningen. Det er vist nok allerede besluttet at etablere ERTMS2 på strækningen Hobro-Aalborg og derved hæve hastigheden til 160 km/t, denne beslutning er dog taget for længe siden, hvorfor strækningen ikke er nævnt i rapporten.

  • 0
  • 0

Fint, tak. Det siger noget om Danmarks størrelse, at selv med fartøgning fra 120 til 160km/t og at springe Hobro over, så går rejsetiden Aarhus-Aalborg kun fra 1:21 til 1:15, altså sølle 6 minutter bedre. Derimod giver signalerne hele 9 minutter kortere rejse - oveni; det må så blive 1:06.

  • 0
  • 0

Ja det havde været noget bedre at "kunne GENERERE godt 20.000 flere rejser om året en at "kunne GENERE godt 20.000 flere rejser om året".

  • 0
  • 0

Jeg har ikke nærlæst hele rapporten, men er da indtil videre faldet over to fejl: S. 13: S-togenes startacceleration er 1,3 m/s2 og ikke 0,9 som anført. Skemaet er vist mere "pædagogisk" end korrekt S. 25: I skemaet er det anført, at de langsomste tog (in casu MR) bruger 35 minutter Herning-Holstebro. Det korrekte er, at de bruger 30 min., når de kører som time-tog, og der kan der kun spares 3 min ved opgraderingen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten