Nye scenarier for produktudvikling er klar til ‘takeoff’ - er du med?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.
værd at vide

Nye scenarier for produktudvikling er klar til ‘takeoff’ - er du med?

Fire i princippet ligeværdige bud på fremtiden for produktudvikling. Foto: CIFS, Brüel & Kjær

I mandags havde jeg fornøjelsen af at deltage i et 75-års jubilæumsarrangement hos Brüel & Kjær i Nærum nord for København. I stedet for blot at se tilbage på hæderkronede dage og firmaets store op- og nedture havde firmaet valgt, at jubilæet skulle have fokus på fremtiden og ikke mindst fremtidens produktudvikling.

Gennem det seneste halve år har den danske akustikgigant derfor sammen med flere af sine største kunder og med hjælp fra Institut for Fremtidsforskning været engageret i at udforske, hvad der vil karakterisere produktudvikling i 2030 i et projekt med titlen Beyond Tomorrow – ikke at forveksle med en B-klasse-julefilm fra 1940 af samme navn, som er det første, der dukker op ved en Google-søgning.

Jeg tror ikke, at man skal undervurdere den betydning, det har for en producent at engagere sine store kunder i et fælles projekt, så det er uden tvivl helt rigtigt set af Brüel & Kjær, at det var denne måde, man skulle fejre jubilæet på. Og desuden er et godt bud på fremtiden jo noget, som de fleste finder er Værd at Vide.

Med mine egne erfaringer fra et lignende stort projekt om udvikling af scenarier inden for telekommunikationsbranchen for 20 år er jeg helt sikker på, at de personer, der har deltaget i projektet, har lært meget undervejs. Men i hvor høj grad man kan drage generelt nytte af et sådant projekt, er nok mere åbent.

Fire muligheder for fremtiden

Men lad mig først ridse 'Beyond Tomorrow' op, som fremtiden er beskrevet i rapporten, og som den blev udlagt af direktør Carsten Beck fra Institut for Fremtidsforskning ved arrangementet hos Brüel & Kjær.

Det burde interessere alle, som på en eller anden måde er involveret i produktudvikling – ikke fordi det nødvendigvis er sandheden, men fordi det altid er interessant for at kende til andres overvejelser og formodninger.

Udgangspunktet for scenarieprocessen er de store megatendenser, som ingen enkeltvirksomhed kan påvirke som de generelle forandringshastigheder, urbanisering, polarisering osv.

Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 produktudviklingseksperter verden over er der ud fra dette identificeret en række hovedtendenser for produktudvikling. De fleste af disse er ikke så overraskende, for vi møder alle de kendte buzzwords som Industri 4.0, Internet of Things, smart cities, open innovation osv.

Det rigtigt interessante kommer først, når man kommer frem til de tendenser, som man har vanskeligt ved at give et godt bud på.

Her har 'Beyond Tomorrow' identificeret to, når det gælder produktudvikling. Man kan helt klart diskutere, om det nu er de rigtige eller de vigtigste. Lad os bare i første omgang formode, at det er tilfældet.

Hvis man nu antager, at de to parametre er helt uafhængige af hinanden (her fejler rapporten dog ved ikke at forklare, om det er tilfældet), så kan vi plotte dem ind som to akser i et koordinatsystem.

De fire kvadrater i et sådant koordinatsystem repræsenterer derfor fire i princippet helt ligeværdige muligheder for fremtiden.

I 'Beyond Tomorrow' er den ene akse givet ved, i hvor høj grad teknologi som kunstig intelligens vil erstatte menneskelig ekspertise. Sker det langsomt (gradvist) eller hurtigt (eksponentielt)?

Den anden akse er givet ved antallet af produktudviklingsplatforme. Vil der blive mange forskellige digitale platforme fra mange leverandører, eller vil det lykkes de store globale teknologivirksomheder at skabe en integreret og centraliseret end-to-end platform, der vil gøre livet surt for specialiserede firmaer?

De fire scenarier. Foto: CIFS, Brüel & Kjær

Det giver fire forskellige scenarier, der som nævnt i princippet er helt ligeværdige, idet ingen aner eller kan argumentere godt for, hvordan fremtiden vil blive.

Alligevel kan man jo godt overveje, hvilket scenarie man selv tror mest på, og det bliver din opgave lige om lidt.

Først skal vi lave styr på betegnelserne. Af en eller anden underlig grund er scenarierne givet betegnelserne A, B, C, D med A i 2. kvadrant og så placeret i modsat retning i koordinatsystemet af den måde, man normalt betegner kvadranterne. Der har nok ikke været en matematiker med i gruppen.

Hvad er dit bud på fremtiden?

Nu er det op til dig, hvad tror du mest på?

Hvor vil du lægge dig på aksen gradvis/eksponentiel teknologiudvikling og aksen mange/få teknologiplatforme?

Du får en tænkepause på 10 sekunder.

1 - 2- 3 - 4 - 5 - 6- 7 - 8 - 9 og 10.

Jeg gætter på, at du valgte scenarie C (i 4. kvadrant) The Mesh, hvor teknologiudviklingen er eksponentiel, og hvor der er plads til mange specialistvirksomheder med mange platforme, der anvender radikal ny teknologi.

Hvorfor det? Jo, det gjorde langt hovedparten af de indbudte til Brüel & Kjærs jubilæumsarrangement i mandags, og de var nok meget typiske repræsentanter for læserne af ing.dk, selv om de aldersmæssigt nok var i den lidt tungere ende end gennemsnitslæseren og med en andel af y-kromosoner, der procentmæssigt lå meget langt oppe i 90’erne.

Men så tænker jeg, at hvis flertallet vælger et bestemt scenarie ud af fire, som burde være lige sandsynlige, så har man nok ikke valgt de rette scenarier. Men personerne, der har deltaget i arbejdet, har nu nok alligevel haft stor glæde af processen alligevel.

Tilbage til 90'erne

Jeg kom nemlig til at mindes mine dage i Ericsson-koncernen for godt 20 år siden, da Ericsson globalt og med inddragelse af det dengang meget store datterselskab i Danmark med store afhandlinger i både København og Struer gennemførte et stort scenarieprojekt.

1990’erne var en turbulent tid for telebranchen præget af liberalisering, hvor markedskræfter blev sluppet løs, og internetteknologien ulmede og truede den gode gamle teleteknologi med kredløbskoblede net, som havde tjent Ericsson og telefonselskaber vel i mange år.

Men hvordan og hvor hurtigt ville omstillingen ske? Det vidste ingen. Et kæmpe scenariearbejde resulterede i tre scenarier for fremtiden, som fik navnene Gran Tradizione (lidt i stil med Stay Cool i Beyond Tomorrow), Service Mania (a la The Gatekeepers i Beyond Tomorrow) og endelig Up and Away (minder om Take-Off).

Disse scenarier, som blev endelig formuleret i 1997, skulle udgøre mulighedernes verden i 2005.

Hos mange i Ericsson var man helt klar mest tryg ved Gran Tradizione og frygtede Up and Away.

Men hvordan gik det så? Det beskrev Contact, Ericssons interne blad, i 2005 på et tidspunkt, hvor jeg for længst havde forladt koncernen til fordel for mit nuværende job.

Contact spurgte Jonas Roupé, som var eneste tilbageværende medlem af den den centrale scenariogruppe, der stadig var ansat i Ericsson i 2005 – hvilket er tankevækkende i sig selv.

»Min egen favorit var Up and Away, mens mange i management teamet så mere i retning af Gran Tradizione,« fortalte Jonas Roupé i 2005.

Topledelsen skal med

Contact spurgte også Kent Ehliasson fra Linköpings Universitet, som havde studeret langtidsplanlægningen i Ericsson, og han kom med denne interessante bemærkning:

»En af projektgruppens vanskeligheder var, at topledelsen hos Ericsson ikke deltog i projektarbejdet, og de derfor havde svært ved at forandre deres måde at tænke på.«

Uha, den sved.

Scenarieskrivning kan være et udmærket værktøj i den strategiske proces, men hvis du ikke selv har haft værktøjet i hånden, er nytten nok tvivlsom.

Jeg har selv oplevet sådan nogle i Nokia i midt 90'erne, og har fået mere respekt for dem.
Han sagde blandt andet at børn ville have mobiltelefoner, og da havde ikke alle i Nokia mobiltelefoner!
Han kan have været heldig, men nogle kan trods alt se lidt ud over her og nu og snævre rammer.
At jeg stadig husker det betyder, at det gjorde indtryk, og i øvrigt blev til virkelighed ud over alle grænser. Den gang var det grænseoverskridende.

  • 3
  • 0

Jeg var deltager på en udstilling i Düsseldorf (Imprinta 1988) hvor Kodak førte sig frem som fremtidens billedteknologiske fører firma. De havde en enorm patentportefølje indenfor digital billedbehandling, men valgte en gal retning og i løbet af relativt kort tid mistede de markedsandele til konkurrenter og for 10 år siden havde de deres sidste overskud og måtte sælge deres patenter billigt.

  • 2
  • 0

Der er mange eksempler, og mon ikke vi husker dem, hvor en ny teknologi fuldstændigt har ryddet spillepladen. Nogle, ikke alle, lever tilsyneladende længe, men det gjorde forgængererne jo også - tilsyneladende.

Det kan være lidt sjovt at lave en liste over teknologi-ændringer - ikke mindst med børnebørn.
Eksempler:
- logaritmetabel og regnestok --> regnemaskine, bordkalkulator, PC
- leksikon og bibliotek --> internet (e.g. Wikipedia) og e-bøger
- postordrekatalog (e.g. Dahls Varehus) --> internet handel
- film og foto --> digital foto
- post, rudekuverter, girokort --> betalingsservice, betalingskort, MobilPay mv.
- selvangivelse --> Skat TastSelv mv.
- glødelampe --> LED
- fastnet telefon, telefonboks --> mobiltelefon
- papir, skrivemaskine, penne --> PC og printer / e-mail
- muskelkraft --> elektriske maskiner (værktøj, maskiner)
- sygdomme --> vaccination, antibiotika, andre mediciner
- papirkort --> GPS og elektroniske kort (land, sø, luft)
- foredrag, fagblade, magasiner --> TV, internet
- forædling (planter, dyr, bakterier) --> gensplejsning

Men også sjovt at se på områder som IKKE har ændret sig endnu:
- energi- og varmeforsyning
- transport (dog passagerskibe --> fly)
- sygdomsdiagnostisering
- skadedyrsbekæmpelse i afgrøder
- sagsbehandling ....... .?
- klasseundervisning

  • 1
  • 0