Nye rotorblade på Black Hawk øger fart og løfteevne

Den amerikanske kamphelikopter 'Black Hawk' er blevet brugt af det amerikanske militær siden 1979, og derfor er det nu tid til en opgradering, skriver popsci.com.

Flyproducenten fra Connecticut, Sikorsky, vil påbegynde leveringen af de opgraderede helikoptere, der officielt kaldes UH-60M Upgrade, til militæret til næste år og gå i fuld produktion i 2013.

Først og fremmest har helikopteren fået et nyt sæt såkaldte turboshaft motorer bygget af General Electric, der tilsammen yder 3.988 hestekræfter.

Kombineret med de nye stærkere rotorblade, med en bikubeformet kerne af et kevlaragtigt materiale kaldet Nomex, kan helikopteren løfte omkring 250 kilo ekstra og flyve 27 km/t hurtigere.

Derudover vil UH-60M Upgrade'en blive det amerikanske militærs første 'flyvning via ledninger'-helikopter (fly-by-wire). Det betyder at det vil være elektroniske systemer i stedet for hydrauliske eller mekanisk opererede systemer.

Det medfører, at en større del af den basale flyvning klares automatisk, så piloten kan fokusere på andre opgaver. Helikopteren kan endda stå stille i luften uden menneskelig indblanding.

I cockpitet monitorerer helikopterens styresystemer på en flad digital skærm, der også viser alvorlige vejr-fronter, hele helikopterens sundhedstilstand, GPS med mere.

Sidst - men ikke mindst - lukkes der automatisk af for de slanger og ventiler, der er forbundet til brændstoftankene i tilfælde af styrt.

Dokumentation

Grafik hos Popsci, der viser forbedringerne på Black Hawk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Overskriften siger vel det hele?

Hvis Ing.dk gerne vil fremstå som et seriøst medie for ingeniører, burde journalisterne/oversætterne måske overveje at hæve niveauet på "artikler" som denne bare en tand.

  • 0
  • 0

Honeycomb skal ikke oversættes til Bikube men til bivokstavlelignende materiale.

Produktet hedder forøvrigt også Honeycomb på dansk.

  • 0
  • 0

. . . og så blev der lukket for fuel!

"Sidst - men ikke mindst - lukkes der automatisk af for de slanger og ventiler, der er forbundet til brændstoftankene i tilfælde af styrt."

Det lyder farligt for piloten - især hvis det er noget den gør før impact! Hvis det er noget den gør efter impact, så er det ret imponerende. Muligtvis er det noget piloten gør under 'emergency shut down'!

  • 0
  • 0

Var denne helikoptertype iblandt dem der faldt ned i Mogadishu? Hvad er status for militære helikoptere, kan de stadig ikke redde sig ned, hvis deres halerotor svigter?

(Motorcomputere kan jo i dag styre de roterende vinger på så mange måder at de kan tvinge helikopteren til at gøre de mest utrolige ting.)

Filmen Black Hawk Down viste i øvrigt en seriøs fejl: Krigerne lignede at pege opad imod helikopterne med et ganske almindelig skulderbårent missil. Sådant skete det dog slet ikke i virkeligheden. Krigerne havde lavet deres egne heftigt modificerede våben, smedet et stort jernskjold på, så krigerne var beskyttede imod missilernes flammer når de affyrede dem opad imod himlen. Krigerne havde desuden et helt utroligt stort antal af dem, og evnede derfor at vedblive med at affyre dem, ikke så sært, derfor, at de ramte noget. I filmen ser vi en kriger der peger opad imod rotoren på en helikopter og rammer plet i første forsøg, overhovedet ikke realistisk med en sådan art af missil på så kort afstand som vi ser i filmen.

I bogen om Black Hawk Down får man et klart indtryk, at amerikanerne sagtens kunne have fremvist sig med solidt armerede våben, at det reelt fx var helt forkert uarmerede helikoptere som de anvendte, og at omstændigheden udelukkende var af politisk art, at deres hjemland nægtede at tillade en anvendelse af rigtige arter af våben, af hensyn til verdensopinion om USA's fremfærd, at den ikke måtte ligne at være robust. Altså, sådan var det dengang. I dag er Danmarks styrker dog cirka ramt af tilsvarende begrænsninger, at vore politikere nægter vore soldater at anvende vore bedste kampvogne og så videre. Hvad logikken er i dette, er et godt spørgsmål, men det er velsagtens et ønske om at indbilde verden at vi har også militær magt og samtidig spare på pengene dertil, altså distanceblænderi.

  • 0
  • 0

Hvad er status for militære helikoptere, kan de stadig ikke redde sig ned, hvis deres halerotor svigter?

Jeg kan ikke lige komme i tanke om en helicoptertype der ikke kan autorotere - så jeg vover, at påstå at alle helicoptere med den traditionelle konfiguration kan redde sig ifald deres halerotor svigter.

(Motorcomputere kan jo i dag styre de roterende vinger på så mange måder at de kan tvinge helikopteren til at gøre de mest utrolige ting.)

Computere kan mange ting - det forudsætter blot, at de har mulighed for at styre en newtonsk kraft.

Bjørn

  • 0
  • 0

... smedet et stort jernskjold på, så krigerne var beskyttede imod missilernes flammer når de affyrede dem opad imod himlen.

Mandbårne jord-til-luft missiler skydes ud med en booster, der der er brændt ud før missilet forlader affyringsrøret. Raketmotoren tændes efterfølgende, på sikker afstand af skytten.

Det er derfor ikke nødvendigt med ekstra beskyttelse mod raketmotoren. Det han nok været et skjold mod beskydning fra amerikanerne.

I filmen "Blackhawk down" ser det ud som om der skydes med 'almindelige' panserværnsraketter. De er i en helt anden prisklasse, så det er muligt at have mange af dem. Til gengæld er de meget svære at ramme flyvende mål med.

  • 0
  • 0

Uden Halerotor er det farvel.

Jeg er nu ret sikker på at Bjørn har ret! Der kan nok være situationer ved stillestående eller meget lav hastighed, hvor en tabt halerotor (og motorhavari!), hvor der ikke er højde nok til en stabil "autogiro", men ellers betyder halerotoren jo intet, når der ikke er noget drivmoment på hovedrotoren!

  • 0
  • 0

Mogadishu

Problemet var netop at krigerne i Mogadishu ikke havde jord-til-luft misiler, men en hel stak russiske RPG'er, som de netop var nødtil at skærme pga bagblæsten. Enhver der har skudt med AT-84 ved at man ikke rigtig har lyst til at være alt for meget i nærheden med sine legemesdele.

  • 0
  • 0

autogyro hm hm hm nu har jeg siddet og blæst på en rotor med en ventilator og lige gyldigt hvordan rotoren vendte drejede den efter min mening den forkerte vej dvs. den drejede sig selv nedad. Er det sådan at hvis rotoren blæser opad pga. frontvinden , og frontvinden pga. hældningen forårsager en stører hastighed på vinden op af gennem rotoren, som pga. rotorens roterende hastighed har en meget lav impedans ,hvilket giver en stor opdrift med ringe ekstra vind gennem rotoren ?

heraf ses let ;-) eller er det derfor jeg ikke har kunnet finde en tilfredsstillende forklaring.

  • 0
  • 0

Der er to fakta der spiller ind når man taler om Auto-rotation. Fart og højde. Helikoptere er udstyret med en clutch som tillader rotoren at dreje rundt hvis motoren skulle dø. Lidt ligesom på en cykel (frihjul). Man kunne tænke sig at man hover i 1500ft men ingen airspeed. I dette tilfælde er man så højt oppe at man ville kunne nå at få Airspeed op inden man ville komme tæt på jorden. Omvendt hvis man ikke har højde med Airspeed ville man også her kunne lande sikkert. Alt dette er forskelligt fra producent til producent og model til model. Det der fysisk sker er når man enter Autorotation er at man ændre vinklen på bladene. Hvis dette ikke skete ville bladene stall. Man styrer omdrejningerne på rotoren med Højderoret (collective). For derved at undgå overspeed eller stall af bladene. Det der får bladene til at drejerundt er den luft der befinder sig nedeunder helikopteren. Luften bliver derved presset op igennem bladene som Peer Kuhlmann gør ved at blæse på en ventilator. Dette sker pga. helikopteres vægt. Ang. Tailrotor har denne ingen effekt i Autorotation. Håber det gav mening.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten