Nye riste og åbne kloakker reddede det indre København under skybruddet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye riste og åbne kloakker reddede det indre København under skybruddet

Siden det forrige store skybrud i København i 2011 er over 300 projekter med et samlede budget på seks milliarder kroner blevet sat i gang eller på tegnebrættet for at sikre byen mod oversvømmelser.

Men det var meget få projekter, som fik en praktisk betydning, da regnen for anden gang på tre år væltede ned natten til søndag i skybrudsmængder.

»Der er etableret riste omkring Gammel Strand med en rørledning direkte ud i kanalen, og så åbnede vi for nogle af de kloakker, som tidligere er blevet lukket for at højne badevandskvaliteten i havnen,« fortæller Lykke Leonardsen, der er chef for klimaenheden i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Læs også: Skybrud lammede togtrafikken i København

De åbne kloakker betød, at al den ekstra regn, som faldt i løbet af natten til søndag, kunne opfanges af forsinkelsesbassiner og altså ikke gav anledning til yderligere oversvømmelser, fortæller Lykke Leonardsen. Det er Københavns forsyningsselskab, Hofor, der har stået for projekterne.

Nogle af kommunens projekter, herunder ristene i vejene, har været ukomplicerede at gennemføre. Andre kræver en enorm planlægning:

»Hvis vi skal sikre Lyngbyvejen, så kræver det nogle afløbsrør på størrelse med en metrotunnel. Det, vi har gjort indtil videre, er at plukke de lavthængende frugter,« siger Lykke Leonardsen.

Hun fastslår, at hvis alle projekter havde været gennemført i weekenden, så havde generne for Københavns borgere efter skybruddet været minimale:

Lyngbyvej, som den så ud søndag eftermiddag. (Foto: Claus Davidsen) Illustration: Claus Davidsen

»Selvfølgelig ville nogle veje have været brugt som skybrudsveje, og der ville være oversvømmede parker, men i løbet af nogle dage ville der være ryddet op,« siger hun.

Læs også: Indfaldsvej i København stadig ramt af oversvømmelse

Næste skridt på vejen mod et mere skybrudssikkert København bliver en løsning i forbindelse med parkeringskælderen ved Skuespilhuset, hvilket får betydning for Sankt Annæ Plads og skal være med til at løse problemerne omkring Store Kongensgade og Bredgade. Yderligere er Tåsinge Plads på Østerbro ved at blive omdannet til en regnvandspark, hvor det skal afprøves, hvordan klimatilpasning kan skabe en mere grøn by.

Mandag d. 6. oktober skal kommunens teknik- og miljøudvalg diskutere prioriteringen af kommende projekter.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var det ikke en idé at udstyre alle kloakdæksler og riste med højvandslukker? Så ville man undgå oversvømmelser rigtigt mange steder og så ville man ikke få forurenet kloakvand ud i gaderne og ind i husene.

  • 0
  • 5

Det lyder spændende med skybrudsveje, betyder det så at man lukker nogle veje automatisk ved regn, for derefter at bruge dem som forsinkelsesbassiner?

  • 2
  • 0

Nu løber vandet jo i kloaker fra de højereliggende dele af byen til de laverliggende dele og det er her det går galt, hvis kloaken er helt fyldt op: Vi ser kloakvandet skubbe dækser og riste op og store mængder forurenet kloakvand strømmer op.
Der er steder, hvor det ikke hjælper på oversvømmelserne, men en oversvømmelse med rent regnvand er langt at foretrække frem for med kloakvand.

  • 4
  • 0

I artiklen citeres Lykke Leonardsen således: »Hvis vi skal sikre Lyngbyvejen, så kræver det nogle afløbsrør på størrelse med en metrotunnel.«.

Er det nu også helt rigtigt eller er det en kvik bemærkning uden grundlag ?

Ved en simpel opmåling på et luftfoto kan Lyngbyvejens areal med fald mod Ryparken skønnes til 1200 x 30 = 36.000 m2. (det dobbelte hvis parallelvejen medregnes).

DMI har rapporteret omkring 120 mm regn over lørdag-søndag, lad os sig 50 mm/h i de to skæbnetimer mellem kl. 3 og 5. Da intensiteten var højst faldt der altså 50 mm/h = 0,05 m3/h per m2.

Vandmængden udgør altså 0,05 x 36.000 = 1.800 m3/h = 0,5 m3/s = 500 liter/s.

Ser man på DS432, så fremgår det at et Ø 300 mm betonrør med et fald på 1,5% kan aflede 120 liter/s.

Så mon ikke 4-5 Ø300 mm, eller et 600 mm, er tilstrækkeligt ?
(En dynamisk beregning, hvor der regnes med tidsforsinkelser er mere gunstig; tallene svarer til en steady-state afledning - 50 mm/h i meget lang tid; ingen forsinkelse, ingen akkumulering).
Og jo, en LEGO-land-metro kan nok klemmes ind.
Meget lang fra påstanden.

Er der en kloakkyndig som kan finde en fejl i beregningen / ræsonmentet ?

P.S.: På fotos fra Lyngbyvej kan man se en oversvømmelse på måske 200 m i længden og 30 m i bredde. Dybden har været mellem 1 og 1½ meter, så der har samlet sig mellem 200 x 30 x 1 x ½ = 3.000 og 4.5000 m3 vand. (Faktoren "½" er en formfaktor for den kileformede sænkning).
Hvis kloakerne har været / blev stoppet af byggematerialer (grus) fra den nye vej, så passer denne mængde godt med akkumulering af den beregnede regnmængde (ovenfor).

  • 4
  • 1

Jeg tror desværre ikke du kan stille det så simpelt op. Jeg er ikke inde i detaljerne om afløbssystemet i området og heller ikke så meget geografien. Men det vand, der ender i lavninger på vejen kommer ikke kun fra vejen selv, men fra et større opland opstrøms. Der bidrages derfor sandsynligvis med både vand fra afløbssystemet og overfladeafstrømning.

  • 6
  • 0

Hvorfor svarer teknik borgmesteren ikke.
Hvad har dette med Hofor at gøre?
Kan vi ikke få en henvisning til den plan på 6 mia kroner der skal løse Københavns problemer. Dette er jo langt værre end udkantsdanmark, man skulle tro vi bor i et fallitbo, med alle de problemer, der er til stede.
De fleste er jo selvskabte. Der bruges mest krudt på at nedlægge parkeringspladser, etablere bump og brostens-chikaner, brede cykelstier på kørevejene i stedet for rigtige sikre cykelstier, som man har i omegnskommunerne.

  • 0
  • 5

Jeg så også hvordan vand blev presset op gennem dæksler på en perron på Hovedbanegården.

MEN for både Lyngbyvej, Svanemøllen, Østerport Station og Hovedbanegården gælder, at det er kritiske infrastruktur flaskehalse. Derfor er det jo netop IKKE på forhånd givet, at returløb gennem kloakkerne kan accepteres. Der skal selvfølgelig disse steder laves den samme højvandslukke som enhver borger kan lave på sit afløb.

Hvis dette laves, så fastholder jeg at en løsning er overkommelig for e.g. Lyngbyvej.
Det er så korrekt, at andre nærliggende områder IKKE nyder godt af muligheden for at sætte Lyngbyvejen under vand. Det handler om prioritering.

Dermed siger jeg IKKE, at netop Lyngbyvej-graven ikke er velegnet som magasin for ekstremregn som foreslået, men det må indrettes således, at så snart vandet er borte - 3 timer - så er vejen farbar igen.

  • 1
  • 1

Nu er jeg kun udførende håndværker, men jeg ser det som lidt af en udfordring at få dækslerne til at blive på plads. Hvis selve dækslet (Ø 600 eller Ø800) er boltet fast til karmen, så følger karmen blot med op, med asfalt og det hele. Så kan man selvfølgelig bolte karmen fast til keglen, men det giver så lidt problemer med at kørselsbelastningen i det daglige vil forplante sig til hele brønden.
Hvis vi antager at der er f.eks.10 meter forskel på dækselkoten fra højeste til laveste, så bliver vandpresset nedefra temmelig voldsomt.

  • 5
  • 0

I en artikel herinde for nogle år siden, stod der er problemet på lyngbyvejen opstår når vandet fra Emdrup sø ledes til søens overløb og ned i kloakken, som derfra løber til den nu rørlagte " lersø grøften ". Denne påstand stemmer egentlig meget godt overens med at jeg ikke mener at vi havde disse oversvømmelser før at Lersø grøften blev lagt i rør. Hvis det i virkeligheden er Lersø grøften der i sin passage under lyngbyevejen, presser dækslerne op, kunne man så ikke lade det gamle vandløbs tracé oversvømme lige før det passerer vejen?

  • 3
  • 0