Når det første af EU's nye affaldsdirektiver træder i kraft i 2020, begynder en proces mod ens retningslinjer for optælling og genanvendelse af affald i hele EU.
De kommer til at dække alt fra æbleskrog til konservesdåser, plasticbøtter, tekstiler og batterier. Fra 2025 skal 55 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes, fra 2030 60 pct. og fra 2034 hele 65 pct. Desuden skal alt organisk affald indsamles fra 2023.
Ambitionen for de nye direktiver er »bæredygtig materialehåndtering for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne,« som det hedder i affaldsdirektivet.
»Rådets endelige godkendelse af nye EU-affaldsregler er et vigtigt skridt for den cirkulære økonomi i Europa. Med de nye mål for genanvendelse og deponering er der blevet fastlagt en troværdig og ambitiøs kurs mod en bedre europæisk affaldshåndtering. Vores vigtigste opgave er nu at sikre, at løfterne i denne affaldspakke bliver indfriet i praksis,« siger kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri Karmenu Vella i forbindelse med vedtagelsen.
Reglerne har også til formål at skabe ensartethed på tværs af unionen, eksempelvis skal genanvendelse opgøres på samme måde på tværs af unionen. Der vil også være fælles kriterier for, hvordan man optæller sit affald.
»Det er en meget vigtig forbedring,« siger Annette Braunstein, souschef i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA).
»Med den nye beregningsmetode tæller man kun det, som man rent faktisk kan genanvende, for bioaffald vil det betyde, at man i fremtiden kun vil tælle den mængde med, som efter endt forbehandling indgår i biogasanlægget,« siger hun
Ifølge de nye regler skal alt organisk affald indsamles i 2023. Også kontorer og restauranter er omfattet af lovgivningen.
»Danmark er godt på vej med at indføre separat indsamling for bioaffald, men der er stadig omkring 2/3 af kommunerne, som inden 2023 skal indføre ordninger,« siger Annette Braunstein.
Tekstiler er også omfattet af den nye lovgivning: i 2025 skal man have separat indsamling af tekstiler, og tekstiler skal også tælle med i genanvendelsesprocenten. På dette område er Danmark ikke helt så godt med.
»Der ligger et stykke arbejde forude. Det er stadig kun omkring 40-50 pct. af de brugte tekstiler, der afleveres via de etablerede ordninger. Ud af dem afleveres ca. 35 pct. til forbrænding – kort sagt er det en mængde, som vi i højere grad skal have styr på og have registreret i vores datasystem,« siger hun.
I starten af 2017 ville regeringen og daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gerne nedjustere ambitionerne til genanvendelse af 60 pct. af husholdningsaffaldet i 2030. De fandt kun støtte fra Dansk Folkeparti.
»Det er matematisk uambitiøst, men det er politisk ambitiøst. (...) Regeringen er præget af grøn realisme og grøn optimisme, men ikke grøn naivisme,« sagde Esben Lunde Larsens dengang.
Dette blev, ikke uventet, kritiseret af Folketingets andre partier. I forbindelse med vedtagelsen af loven sagde nuværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V):
»Der er store miljømæssige gevinster ved at genanvende og bruge materialerne igen i nye produkter. På den måde undgår man at skulle udvinde og fremstille nye jomfruelige materialer. Danskerne vil gerne sortere affald, vi bliver bedre til det hvert eneste år, og det skal vi fortsætte med. Nogle af de nye målsætninger lever Danmark allerede op til, på andre bliver vi udfordret, men vi er godt rustet.«
Miljø- og fødevareministeriet forventer, at Danmark vil leve op til de nye EU-regler i 2020, derefter vil det være en løbende udvikling for at opfylde de senere krav.
