Nye regler for skrald: Europæiske affaldsdirektiver endeligt vedtaget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye regler for skrald: Europæiske affaldsdirektiver endeligt vedtaget

Illustration: Fruggo/Wikicommons

Når det første af EU's nye affaldsdirektiver træder i kraft i 2020, begynder en proces mod ens retningslinjer for optælling og genanvendelse af affald i hele EU.

De kommer til at dække alt fra æbleskrog til konservesdåser, plasticbøtter, tekstiler og batterier. Fra 2025 skal 55 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes, fra 2030 60 pct. og fra 2034 hele 65 pct. Desuden skal alt organisk affald indsamles fra 2023.

Ambitionen for de nye direktiver er »bæredygtig materialehåndtering for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre en forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne,« som det hedder i affaldsdirektivet.

»Rådets endelige godkendelse af nye EU-affaldsregler er et vigtigt skridt for den cirkulære økonomi i Europa. Med de nye mål for genanvendelse og deponering er der blevet fastlagt en troværdig og ambitiøs kurs mod en bedre europæisk affaldshåndtering. Vores vigtigste opgave er nu at sikre, at løfterne i denne affaldspakke bliver indfriet i praksis,« siger kommissær for miljø, maritime anliggender og fiskeri Karmenu Vella i forbindelse med vedtagelsen.

Fælles europæisk kurs

Reglerne har også til formål at skabe ensartethed på tværs af unionen, eksempelvis skal genanvendelse opgøres på samme måde på tværs af unionen. Der vil også være fælles kriterier for, hvordan man optæller sit affald.

»Det er en meget vigtig forbedring,« siger Annette Braunstein, souschef i Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA).

»Med den nye beregningsmetode tæller man kun det, som man rent faktisk kan genanvende, for bioaffald vil det betyde, at man i fremtiden kun vil tælle den mængde med, som efter endt forbehandling indgår i biogasanlægget,« siger hun

Organisk affald

Ifølge de nye regler skal alt organisk affald indsamles i 2023. Også kontorer og restauranter er omfattet af lovgivningen.

»Danmark er godt på vej med at indføre separat indsamling for bioaffald, men der er stadig omkring 2/3 af kommunerne, som inden 2023 skal indføre ordninger,« siger Annette Braunstein.

Tekstiler er også omfattet af den nye lovgivning: i 2025 skal man have separat indsamling af tekstiler, og tekstiler skal også tælle med i genanvendelsesprocenten. På dette område er Danmark ikke helt så godt med.

»Der ligger et stykke arbejde forude. Det er stadig kun omkring 40-50 pct. af de brugte tekstiler, der afleveres via de etablerede ordninger. Ud af dem afleveres ca. 35 pct. til forbrænding – kort sagt er det en mængde, som vi i højere grad skal have styr på og have registreret i vores datasystem,« siger hun.

Affaldet i dansk politik

I starten af 2017 ville regeringen og daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gerne nedjustere ambitionerne til genanvendelse af 60 pct. af husholdningsaffaldet i 2030. De fandt kun støtte fra Dansk Folkeparti.

»Det er matematisk uambitiøst, men det er politisk ambitiøst. (...) Regeringen er præget af grøn realisme og grøn optimisme, men ikke grøn naivisme,« sagde Esben Lunde Larsens dengang.

Dette blev, ikke uventet, kritiseret af Folketingets andre partier. I forbindelse med vedtagelsen af loven sagde nuværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V):

»Der er store miljømæssige gevinster ved at genanvende og bruge materialerne igen i nye produkter. På den måde undgår man at skulle udvinde og fremstille nye jomfruelige materialer. Danskerne vil gerne sortere affald, vi bliver bedre til det hvert eneste år, og det skal vi fortsætte med. Nogle af de nye målsætninger lever Danmark allerede op til, på andre bliver vi udfordret, men vi er godt rustet.«

Miljø- og fødevareministeriet forventer, at Danmark vil leve op til de nye EU-regler i 2020, derefter vil det være en løbende udvikling for at opfylde de senere krav.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder umiddelbart som et tiltag, der vil forværre miljøet. Jeg har aldrig set miljøregnskaber for genanvendelser af det forskellige affald,selvom det burde være den helt fundamentale forudsætning for igangsættelse af initiativerne.
Findes der f.eks et miljøregnskab for genanvendelse af plastik frem for forbrænding af samme?

  • 3
  • 0

Findes der f.eks et miljøregnskab for genanvendelse af plastik frem for forbrænding af samme?

Ja, der findes adskillige LCA-analyser, der belyser genbrug vs. energiudnyttelse. Konklusionerne er ret konsekvent et stort "det kommer an på", idet en del af plasten (f.eks. rene plastdunke) giver rigtig god mening at genanvende, mens genanvendelse af f.eks. snavset plastfolie fra fødevareemballage simpelthen sammenlagt gavner mindre end energiudnyttelsen. Derimellem er en glidende overgang. Hvor langt det er miljømæssigt forsvarligt at gå, kommer an på specifikke forhold. F.eks. hælder balancen mere mod genbrug i de varme lande, hvor man ikke kan bruge kraftvarme, mens den hælder mere mod energianvendelse i vores del af verden.

Der er ingen (detaljerede) undersøgelser, der siger at man blot skal genanvende "mest muligt". For en del af plasten(/papiret/madaffald) overstiger miljøgevinsten ved energianvendelse miljøgevinsten ved genanvendelse. Vi skal genvanvende det, der gavner, og forstå at indse når det ikke gavner.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten