Nye regler skal sænke partikelsvineri fra bilers bremser

Partikelforurening koster hvert år europæere hundredtusindvis af leveår og påvirker næsten alle beboere i storbyer. Nu vil EU-Kommissionen gøre op med partikelforurening fra bremser på køretøjer. Det skriver Euractiv.

»EU har en unik chance for at adressere giftig partikeludledning fra køretøjer, og er nødt til at gøre det inden den næste generation af køretøjer kommer på vejene. At fokusere på udledninger fra bremser er nødvendigt for rent faktisk at opnå målet om nul forurening og nuludledning fra mobilitetssektoren,« fortæller Christophe Rocca-Serra, der er stifter af virksomheden Tallano til Euractiv. Ifølge Tallano selv, så har de udviklet et filter, der kan reducere partikelforureningen fra bremser med op mod 90 procent.

Når snakken falder på partikeludledning i storbyerne, er det oftest emission af udstødningsgasser fra benzin- og dieselbiler, der er i fokus. Det er især i de større byer, der er problemer med partikelforurening.

Ifølge en undersøgelse foretaget af det europæiske miljøagentur (EEA) og World Health Organization (WHO), så er 96 procent af alle beboere i storbyer udsat for partikelforurening langt over de anbefalede niveauer.

Ifølge EEA, så førte det i 2019 til 307.000 for tidlige dødsfald i EU. Ifølge EU-Kommissionens nulforureningsplan fra 2021, så kommer der altså også fokus på partikelforurening fra bremser i den nye lovpakke, ‘Euro 7’, der forventes præsenteret i juli i år.

»Baseret på den seneste empiri, vil Euro 7 overveje behovet for at begrænse udledningerne af PM2.5 partikler og nanopartikler fra forbrændingsmotorer og fra bremser fra både konventionelle og elbiler,« står der i nulforureningsplanen.

Kan være et større problem i elbiler

Partikelforurening fra bremser opstår på grund af friktionen mellem bremseklodserne og bremseskiverne, der slider skiverne og dermed udleder nanopartikler, der kan være skadelige for mennesker at inhalere.

Ifølge Euractiv, så kan udledningen fra bremser være værre på elbiler. For selvom problemet med partikelforurening fra forbrændingsmotorer bliver løst ved skift til elbil, kan den ekstra vægt, som en elbil har, lede til mere slid på bremserne.

Euro 7 skulle have været præsenteret i slutningen af 2021, men blev skubbet til senere i år, og forventes nu præsenteret i juli.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu friktionsbremser de fleste elbiler jo meget lidt fordi de bruger regenerativ bremsning vha. motoren, så det er lige præcis omvendt. Problemet med partikler fra elbilers bremser er langt mindre end fra fossilbiler.

  • 84
  • 0

Påstanden om at elbiler skulle udlede mere bremsestøv, pga deres generelt øgede vægt i forhold til brændstofbiler, kan jeg ikke genkende. Min kone og jeg har hver en elbil som kører dagligt og bremseskiverne bliver stort set ikke brugt, da bremseenergien genbruges til at oplade bilernes batterier ved nedbremsning - faktisk er det meget svært at holde bremseskiverne fri for rust i vinterhalvåret, et problem vi aldrig har haft på de brændstofbiler vi tidligere har haft....

  • 54
  • 0

Det er tydelivis udtalt af personer som ikke ved noget som helst om elbiler og aldrig har kørt i en. Alle der har, ved hvor lidt man bruger bremseskiverne. Det eneste tidspunkt jeg bruger bremsekiverne de 80km jeg kører hver dag. er når bilen er næsten stoppet og for holde bilen bremset. Alt efter model og programmering, er det mere eller mindre tydeligt hvornår motorbremsen bliver blandet over til hjul bremserne.

  • 25
  • 0

Det er tydelivis udtalt af personer som ikke ved noget som helst om elbiler og aldrig har kørt i en. Alle der har, ved hvor lidt man bruger bremseskiverne. Det eneste tidspunkt jeg bruger bremsekiverne de 80km jeg kører hver dag. er når bilen er næsten stoppet og for holde bilen bremset. Alt efter model og programmering, er det mere eller mindre tydeligt hvornår motorbremsen bliver blandet over til hjul bremserne.

Det er et generelt problem at man ikke forholder sig til forudsætninger for beregninger, men henviser til en analyse der viser lige netop det man ønsker at den skal vise... Som f.eks. her, hvor der ikke er nogen tvivl om at hvis et sæt skivebremser skal bremse en bil ned, der vejer 3-500 kg mere, fra samme hastighed til nul, så frigøres der flere partikler... Generelt er elbiler tungere end fossilbiler og derfor er konklusionen klar for den uvidne... Man glemmer bare at forholde sig til hvor tit bremsen aktiveres...

  • 35
  • 1

Fornuftigt kørt - så bremser man aldrig med sine skive/-tromlebremser, når man kører elbil. Jeg benytter kun bremserne en gang om ugen for at holde rusten fra døren og det behøver jeg ikke at gøre midt i bymæssig bebyggelse.

Tilbage er partikler fra dæksliddet og her kan også gøres noget, hvis man holder sig fra elbilsaccellerationen - indrømmet - sidstnævnte kan være svært, for det er en fantastisk glidende fornemmelse at lade elbilen komme op i hastighed. Det behøver dog ikke at være med foden i bund - selv en stille og rolig accelleration er en god fornemmelse - og så sparer den markant på dæksliddet.

Hårdere og mere slidstærke dæk kan være en løsning - men det går ud over køreegenskaberne - specielt om vinteren.

  • 20
  • 0

Det virker lidt som om, der er nogen i EU, der simpelt hen ikke kan lide elbiler.

Først skulle de udstyres med en lydgiver, som skulle illudere fossilmotor-lyd, så synshæmmede kunne færdes sikkert, og nu dette ...

Hvis man tager sølvpapirshatten på, kunne man ane en indflydelse fra den tyske fossilbil-industri.

  • 33
  • 7

Enig. Teknisk set, er det indlysende, at elbiler, som stort set alle har stærk rekuperation, udleder væsentligt mindre bremsestøv end fossilbiler.

Den egentlige historie er, hvorfor Euractiv maler dette falske billede op. Har nogen der ønsker at promovere fossilbiler mulighed for at påvirke deres redaktionelle proces? Eller er vi ude i https://en.wikipedia.org/wiki/Hanlon%27s_r...?

Under alle omstændigheder er ing.dk's copy-paste journalistik kritisabel.

  • 27
  • 0

yes, men når nu man har et firma(Tallano) og ens produkt er at lave noget der suger bremsestøv fra bremser, så er elbiler der ikke bremser noget skidt. Så er det vigtigt at få udbredt disinformation.

  • 15
  • 0

Udfordringen med partikler fra albiler er mere fra dækslid, da bilerne både er tungere og kan accelerere kraftigere end de fleste "almindelige" biler. Det er velkendt, at elbiler har et væsentligt større dækslid. Måske skulle EU hellere kigge på dækbranchen.

  • 20
  • 6

Når nu det er vægten som er indirekte afgørende for hvor mange partikler der udsendes, så vil det jo være mange gange mere vigtigt at by-busser får et filter monteret på deres bremser.

Ligeledes hvis lastbiler skal køre ind til byer med miljøzoner.

Så bremse-delen af Euro 7 bør gælde for personbiler, lastbiler og busser.

  • 12
  • 0

Tromlebremserne som VW er gået tilbage til at bruge på bagakslen (kan laves så de) holder på støvet. Og de er mindre udsat for rust og kræver mindre service. Forstår ikke det ikke er mere udbredt hvis varmebelastning er så ubetydelig på elbiler.

Skridtet videre kunne være at integrere bremserne med differentiale/gearkassen som f.eks. Citroen har gjort med tvivlsom success for dengang de var innovative. Man har efter hånden nogle enormt stærke våd-koblings-løsninger som sikkert kan bruges.

Pointe: bremsestøv virker som en relativt banal udfordring sammenlignet med så mange andre udfordringer.

  • 8
  • 0

Ligesom man kan forbyde dieselbiler i at køre ind i byernes miljøzoner sandsynligvis pga partiklerne, kunne man udvide forbuddet til også at omfatte køretøjer med bremser.

Det vil sandsynligvis også have som sidegevinst at hastigheden i byerne nedsættes en del.

  • 10
  • 5

Synsmanden der der noterer de sorte skiver for at jeg bremser for lidt konstaterer også at elbiler typisk har samme problem, min er ikke en elbil.

Jeg tror ikke at embedsmændene nede i EU er blevet fuppet af et firma der påstårde kan reducere bremsestøvet med 90%, og jeg tror gerne der er nogen med forudseende kørsel kan bringe deres bremseri ned med både de 90% som dimsen ellers kan fjerne plus nogle ekstra procent for at kompensere for den øgede vægt, så korrekt ingeniørens læsere får ingen gavn af dimsen, kun udgifter, men hvad med alle de andre?

Der er forskel på hvad nogle få entusiaster kan, og hvad den brede masse af chaufører kan eller gider, antallet af elbiler der køres som radiobiler med ekstra stort forbrug af energi og bremser er stort, mange tror på skrønen om at alt energien vender tilbage til batteriet så energien kan bruges igen og igen, de tror for det er bekvemt at tro, og de har flatrate på el, så det er tilmed gratis, vi skal bare benægte problemet for det er kun et problem hvis vi erkender det.

Undrer mig over at ingen foreslår at måle det, simpelt med et varmefølsomt kamera der måler varmetab på de forbikørende biler, man kunne også sætte krav om temperatur censor på bilernes hjul og bremser, og krav om reduceret motorkraft så længe der er øget temperatur.

Tænker også at man kunne overvåge med ATK, med automatisk nummerlade aflæsning er det hurtigt at slå efter hvor meget varmeudvikling der er rimeligt for den enkelte typegodkendelse, på samme måde som der i U.K. nu kører pilot på støjmålinger, der tages automatisk et billede og sendes en advarsel hvis flere målere måler forøget støj fra samme køretøj, advarslerne skal på sigt erstattes af afgifter, men de er stadig kun i pilot fasen, hvor svært kan det være at supplere med en sensor for varmetab?

  • 2
  • 24

Der er forskel på hvad nogle få entusiaster kan, og hvad den brede masse af chaufører kan eller gider, antallet af elbiler der køres som radiobiler med ekstra stort forbrug af energi og bremser er stort

Er ovenstående ikke i direkte modstrid med det udsagn du selv fremfører om synsmandens erfaring?

Jeg er bestemt ikke typen, der kører hyper-økonomisk og brændstofeffektivt; men den ene af mine elbiler har en feature (fejl?) der gør at den ikke vil aktivere fartpiloten hvis jeg endnu ikke har benyttet bremsen på turen. Jeg slår normalt fartpiloten til på motorvejen ca 30 km hjemmefra. Den brokker sig næsten altid over at jeg ikke har bremset - så jeg må lave et lille tryk på bremsen for at kunne slå fartpiloten til... Jeg har i øvrigt allerede fået skiftet skiver på den ene bil fordi de var rustne, men klodserne var nye og fine... Alle jeg kender der har elbil siger at deres bremser ruster... One-pedal-driving er alt for cool - der er så behageligt at køre med at langt hovedparten af elbilsfolket formentlig benytter det næsten hele tiden. DVS. nul opbremsninger. Jeg tror muligvis du undervurderer hvor kraftigt re-gen opbremser bilen...

  • 13
  • 1

Sikke noget værrere vrøvl at elbiler skulle producere mere bremsestøv end fosilbrændere. Når jeg kører i elbilen bruger jeg stort set ikke skive-bremsen, det er regenerativ bremsning der bliver brugt, der må være nogen der ikke har hørt om en pedals kørsel.

  • 12
  • 0

Er ovenstående ikke i direkte modstrid med det udsagn du selv fremfører om synsmandens erfaring?

Jo, men det skulle med i mit indlæg, for verden er ikke sort eller hvid, selv om det er svært for mange, så findes der som du selv antyder elbiler der køres fornuftigt.

Det jeg ser ar at elbiler køres med bundgas og rykker hurtigt frem, og selv om bilerne kører en lang kolonne så har elbilerne en forventning om at hvis man holder op til 6 meters afstand er det et signal om at man ikke kan følge med, man kan jo bare bremse og lukke dem ind, de vinder op til 2 sekunder, som bilen de overhaler tilsvarende taber, og alle i rækken bruger mere energi på den ujævne kørsel, oveni har bremselys også en domino effekt at bilerne efter ham der må bremse for at give plads kortvarigt øger afstanden og giver endnu mere ujævn kørsel, men det er kun en gentagen observation som ikke kan bevises.

  • 4
  • 23

Blot til info så kører MG elbiler f.eks ikke med automatisk regen.

De kan godt "motorbremse" men kører du på adaptiv fartpilot eller på fartpilot i kø kørsel så er det friktionsbremsen der af uransagelige årsager bruges til at bremse og holde afstand.

  • 0
  • 1

Undrer mig over at ingen foreslår at måle det, simpelt med et varmefølsomt kamera der måler varmetab på de forbikørende biler, man kunne også sætte krav om temperatur censor på bilernes hjul og bremser, og krav om reduceret motorkraft så længe der er øget temperatur.

Hvorfor gjøre det så vanskelig? En kan jo bare måle slitet på bremseklossene i cm3/10.000 km! Jeg er sikker på at de mange her som påstår at elbiler slipper ut mye mindre bremsestøv har rett (i snitt)!

Jeg bør nok ettermontere støvoppsamler på min fossilbil (har ingen elbil)! Ellers så er det en fin utfordring å finne på noe slik at en unngår partikler fra bildekk. I Oslo har en forresten kommet langt. Her er det minimalt med biltrafikk i sentrum. Stort sett bare drosjer! Ellers kan man vaske gatene ofte og filtrere det en samler opp så det ikke ender i hav og sjøer (mikroplast).

  • 3
  • 0

Alligevel mener du, så vidt jeg forstår, at vide det drejer sig om elbiler, Benny!?

Dét er en adfærd jeg har observeret længe før der var elbiler på markedet.

Mange (ikke alle) kan ikke tåle at have adgang til høj accellerations evne uden at de konstant skal vise den frem, efter en tid bliver det til en uvane, og korrekt der har altid været monsterudgaver i benzin versioner, elbiler har dog stort set lavet høj acceleration til standart, og ve den producent der ikke følger den uskrevne protokol, dvs ikke producerer til gode omgangstider på bane, men laver praktiske biler ud fra det de skal bruges til, f.eks komfortabel kørsel over trafikbump.

Du kan kende elbiler på T-logoet, på den grimme lygtebum hele vejen over bilens bagende, på de mange folder i kofangeren, på at det står på bilen, eller at der står ID-4 eller andet hvor du ved den kun fås i el udgave.

  • 1
  • 20

Du kan kende elbiler på T-logoet, på den grimme lygtebum hele vejen over bilens bagende, på de mange folder i kofangeren, på at det står på bilen, eller at der står ID-4 eller andet hvor du ved den kun fås i el udgave.

Er rønnebærene blevet for sure?

Når nu elbilerne har vist sig at være alt andet end 'besværlige' og 'klodsede' i praksis, så kan man naturligvis begynde at brokke sig over at de er blevet for fede.

  • 15
  • 0

Udfordringen med partikler fra elbiler er mere fra dækslid, da bilerne både er tungere og kan accelerere kraftigere end de fleste "almindelige" biler. Det er velkendt, at elbiler har et væsentligt større dækslid. Måske skulle EU hellere kigge på dækbranchen.

Elbilers ekstra vægt er endnu en af myterne omkring elbiler. Nogle fabrikanter kan godt lave elbiler der ikke er tungere end tilsvarende fossilbiler. Min model 3 vejer ikke mere end de udgaver af en tilsvarende VW passat eller BMW serie 3 med kraftigste diesel motor og højeste udstyr.

Den ekstra vægt kommer hovedsageligt fra at bilerne generelt bliver gjort større og større. Da elbilerne er nyere end de fossilbiler de afløser vil mange af dem typisk også være større og dermed blive tungere.

Det med det ekstra dækslid er ligeledes en myte. Vores Nissan Leaf har nu kørt 103.000 km og er stadig på første sæt sommer/vinter dæk. Sommerdækkenen er nu nede på 3 mm og skal skiftes når sæsonen er slut. Model 3 eren har kørt 74.000 og er på 5 mm på sommerdækkene, så de holder nok denne sæson og næste med.

Spørgsmålet er om dæksliddet er mere betinget af de skift i belastning som der foregår end af vægt og km-tal. Når jeg ved siden at en fossilbil sætter af ved grønt lys, sker der ofte det at fossilbilen kommer bagud de første 1 - 2 meter. Det næste øjeblik passerer den mig. Så skal fossilbilisten skifte gear og kobler ud, falder lidt bagud for at komme op forbi mig igen osv. Jeg i min elbil glider lige så stille og roligt fremad i en jævn bevægelse.

Dette kan konstateres hver dag ved ganske almindelige accelerationer ved start fra lyskryds. Ikke noget med speederen i bund eller ræs - bare helt normalt sætten i gang ved grønt lys. Jeg kan konstatere fossilbilen accelererer mere i ryk hvor elbilen glider fremad i en jævn acelleration. Spørgsmålet er om fossilblens accelerationer i ryk slider mere på dækkene end den mere jævne/rolige acceleration som elbilerne har.

  • 9
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten