Nye regler åbner for ‘blinde’ droneflyvninger

Nye regler åbner for ‘blinde’ droneflyvninger

Droner, der selv bringer pakker ud, fotograferer marker og laver landmåling langt fra piloten, har længe været fremtidsscenarier – men et nyt lovforslag kan bane vej.

Når pakkedroner, førstehjælps­droner, overvågningsdroner og fuldautomatiske inspektionsdroner indtil videre har været fremtidsmusik, er det ikke kun, fordi teknologierne ikke har været klar til at indtage luftrummet. Lovgivningen har indtil nu ikke nævnt de flyvende robotter med et ord, og de har derfor endnu ikke måttet bevæge sig ud af dronepilotens synsfelt. Det skal et nyt dronekapitel i luftfartsloven lave om på.

»Rigtig mange af de anvendelser, man kan forestille sig, kræver, at man kan flyve autonomt og ude af syne. I dag bliver der stillet så skrappe krav til verificering af udstyr osv., at det reelt ikke kan lade sig gøre,« siger projektchef i droneoperatørernes brancheorganisation, UAS Danmark, Michael Larsen.

Klik for at se en større version af grafikken.

Når det i praksis ikke har været muligt for droneoperatørerne at få tilladelse til BVLOS-flyvninger (Beyond Visual Line Of Sight), skyldes det, at droneflyvning fortsat er underlagt de almindelige luftfartsregler, så den slags flyvninger kræver en særlig dispensation, der er svær at opnå. Det skete for første gang i sommeren 2015, hvor en af Boeings mest udbredte droner, Scan­Eagle, fløj en demonstrationsflyvning fra UAS Testcenter Danmark i lufthavnen i Beldringe ved Odense.

Og det er ikke et tilfælde, at det er denne type store og udbredte droner, der kan få en sådan tilladelse. Trafikstyrelsen havde forud for flyvningen fået kopier af dronens godkendelsespapirer fra de amerikanske luftfartsmyndigheder, og Boeing kunne bevise, at dronen har fløjet i over 800.000 timer over det meste af verden.

Det er denne slags dokumentation, samt et sikkerhedsniveau, der ligner bemandet luftfart, der er svært at opnå med en drone.

»Den primære grund til, at det ikke har været lovligt, er, at vi ikke ved nok om risikoen. Vi bruger meget tid på at beregne den for forskellige scenarier,« siger droneforsker og lektor ved Aalborg Universitet Anders la Cour-Harbo.

Han påpeger dog, at de relativt få BVLOS-flyvninger på verdensplan gør, at der mangler empiri og praktiske erfaringer på området.

Første ‘blinde droner’ i 2016

Ifølge Anders la Cour-Harbo kræver hovedparten af de projekter, forskerne arbejder på, at man decideret flyver uden for synsvidde, eller også vil det være et naturligt næste skridt i udviklingen. Blandt de første anvendelser vil være inspektioner af eksempelvis vindmøller og jernbaner, vurderer han.

»Jeg vil gætte på, at man vil se de første tilladelser (til BVLOS-flyvninger efter en ændret luftfartslov, red.) inden året er slut. Det afhænger selvfølgelig af, hvem der søger. På havet eller f.eks. ved jernbaner vil jeg da tro, at nogen argumenterer så godt, at man vil give tilladelse,« vurderer han.

Særligt operationer over havet er realistiske at gennemføre som de første, vurderer han. Her er der langt mellem skibe, der kan blive ramt, hvis en drone skulle styrte, ligesom det er enkelt at skaffe et overblik over trafikken til søs.

I dag bruger danske virksomheder droner til at inspicere såvel boreplatforme som vindmøller til havs, ligesom droner ‘sniffer’ forurening over skibe. Det er opgaver som dem, der kan løses på lidt længere afstand fremover. Eksempelvis vil det lette arbejdet at kunne inspicere en hel vindmøllepark uden at være helt tæt på hver enkelt mølle, påpeger han.

»Loven lægger op til trinvis indfasning – for eksempel ude over havet. Når man har fået erfaringer med det, kan man åbne for at gøre det over land og på længere sigt i byen. Det kan gå i gang allerede i år, hvis der er ansøgere til det. Pakkelevering og flyvning over byer generelt har noget længere udsigter,« siger Anders la Cour-Harbo.

Mens han vurderer, at de første droner kan komme på vingerne til BVLOS-flyvninger allerede i år, regner han med, at der kan gå op til 15 år, før de mere risikable missioner bliver tilladt.

Selv om det ifølge UAS Danmark er meget få virksomheder, der allerede i år er klar til at søge om BVLOS-flyvninger, vurderer også dronepiloterne, at de kommende muligheder for tilladelser efter særlige droneregler vil være et væsentligt skridt fremad for branchen:

»Det kommer til at åbne for en masse muligheder i branchen, som vi glæder os meget til og som er centrale, hvis vi skal holde os på forkant med udviklingen,« siger Michael Larsen med henvisning til, at der endnu er meget få steder, der tillader BVLOS-flyvninger.

Testflyvning ved Svalbard

Anders la Cour-Harbo påpeger eksempelvis, at nogle droneforskere rejser til den nordnorske ø Svalbard, hvor det er tilladt at flyve BVLOS nord for øen.

Under de nye regler vil en virksomhed kunne ansøge om at foretage en eller flere BVLOS-flyvninger, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen typisk vil godkende flyvningen under forudsætning af, at den lever op til en række krav, vurderer Anders la Cour-Harbo, der dog understreger, at de præcise regler ikke er klar endnu.

Styrelsen har dog bedt om hans hjælp til at vurdere ansøgningerne, når de nye regler bliver vedtaget.

Det er Trafik- og Byggestyrelsen, der på vegne af Transport- og Bygningsministeren udformer reglerne, men hverken Transport- og Bygningsministeriet eller Trafik- og Byggestyrelsen havde mulighed for at uddybe reglerne inden Ingeniørens deadline.

Kommentarer (0)