Nye radioregler udfordrer IIoT-løsninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye radioregler udfordrer IIoT-løsninger

Hvilke trådløse teknologier skal man sætte sin lid til, hvis man gerne vil have sin virksomhed med på Industri 4.0-toget?

Det er spørgsmålet, som mange danske virksomheder med IIoT-­planer må forholde sig til i disse år. Men ud over at tage stilling til de rent tekniske fordele og ulemper ved wifi vs. Bluetooth eller Sigfox kontra NB-IoT bliver virksomhederne også nødt til at forholde sig til et nyt sæt regler for radiokommunikation formuleret i EU’s radioudstyrs­direktiv, som trådte i kraft 12. juni 2017.

Men det er stadig langtfra alle danske virksomheder, der har fået deres produkter på omgangshøjde med kravene i det nye radioudstyrsdirektiv. Sådan lyder den foreløbige erfaring fra testvirksomheden Ektos TRS A/S her godt og vel et års tid senere.

»Vi får stadigvæk henvendelser fra kunder, som gerne vil have hjælp til, hvad de skal gøre, når deres produkter skal opgraderes til at overholde det nye direktiv,« siger Kennet Palm, adm. direktør i Ektos TRS.

»Det er jo lidt overraskende for os. Andre bruger en undskyldning om, at produktet snart udgår, og at det derfor er spild af penge at opgradere det efter det nye direktiv,« tilføjer han.

Flere nye krav til radiomoduler

Konkret får Ektos TRS lige nu i størrelsesordenen to-tre nye opgaver ind om ugen fra kunder, der skal have testet og dokumenteret deres produkter efter det nye direktiv.

Det nye radioudstyrsdirektiv, RED, erstatter det gamle radiodirektiv, R&TTE, og selvom der er store overlap mellem de to direktiver, er der også nye krav i RED, som virksomheder, der producerer eller sælger radioudstyr i EU, skal overholde.

Blandt andet er produkter som køleskabe med internetopkobling og robotplæneklippere nu omfattet af direktivet. Der er nye og skrappere krav til, at radiomoduler i samme frekvensområde kommunikerer uden at ‘tale i munden på hinanden’. Og direktivet dækker nu også grej, der kommunikerer på frekvenser under 9 kHz. Konkret er det ofte wifi og Bluetooth ved 2,4 GHz samt short range-devices ved 868 MHz – f.eks. temperatur- eller tryksensorer – der kan give problemer, siger Kennet Palm.

»Vi har haft rigtig mange Bluetooth- og wifi-produkter, som får lavet supplerende tests. Mange af de gamle produkter tager for eksempel ikke højde for det nye krav om, at man ikke må sende data, når andre sender. Det kræver en listen-before-talk-test,« forklarer Kennet Palm.

Dyrt at spare på radiomoduler

Ifølge direktøren er der ofte tale om, at virksomhederne fokuserer på at overholde EMC-kravene til elektrisk støj, men glemmer radiodelen. Konkret kan det hurtigt vise sig, at de sparede penge på eksempelvis at købe et billigt radiomodul i stedet kommer til at blive brugt på tests, som man ikke havde regnet med fra begyndelsen.

»Det kan man jo også godt tillade sig, hvis man har købt et radiomodul, som rent faktisk overholder kravene. Men det kan være et stort arbejde for en lille virksomhed, som har købt et færdigt radiomodul, at finde ud af, om udstyret overholder reglerne,« siger Kennet Palm.

Hans budskab er, at man skal lade være med at købe de billige asiatiske moduler.

»Køber man et færdigt radiomodul fra en af de store kendte leverandører, hvor man kan få adgang til testrapporten, så kan man stort set slippe for at gøre noget yderligere inden for radiodelen,« påpeger han.

Hos flere it-virksomheder med ­IIoT i porteføljen, som Ingeniøren har talt med under researchen til denne artikel, er Radioudstyrsdirektivet ikke et område, som der er fokus på i virksomhederne for tiden. Herhjemme hører radioudstyr ind under Energistyrelsens ansvarsområde, mens Sikkerhedsstyrelsen 1. august 2018 fik ansvaret for at føre kontrol med produkterne.

Stor værdi i at overholde krav

It-virksomheden Remoni, der fremstiller sensorer til monitorering af eksempelvis el- og vandforbrug i bygninger, har med sin relativt unge alder – firmaet blev stiftet i 2013 – haft mulighed for at have kravene i det nye direktiv i fokus fra begyndelsen. Det fortæller virksomhedens stifter og adm. direktør, Bo Eskerod Madsen:

»Vi var advaret om det nye direktiv i forvejen og var derfor tidligt ude for at sikre, at vi kunne få godkendt vores produkter efter det. Det ville være så surt for os at sætte vores første produkt i serieproduktion og så skulle lave det hele om efter et år. Men jeg kan godt se, at hvis andre virksomheder har tusinde ting, der trykker i hverdagen, så er det måske ikke lige det nye radiodirektiv, de tænker mest på,« siger han.

Ifølge direktøren har det krævet en ekstra indsats af Remonis ingeniører at sikre, at kravene om bl.a. ikke at blokere andet radioudstyr overholdes.

Radiotavshed sparer batteri

»Det er billigere rent udviklingsmæssigt ikke at gøre det, men uhøfligt. Man snakker ikke i munden på andre, så vi holder radioen slukket det meste af tiden, og det har betydet rigtig meget for designet af løsningen,« siger Bo Eskerod Madsen.

For Remoni har det dog også været helt på linje med virksomhedens ambition om, at sensorløsningerne skal kunne holdes i gang på det samme batteri i årevis.

»Vores løsninger kører på batteri, så vi ville jo gerne spare på strømmen, så vi kan køre mindst 15 år på det samme batteri. Det har i sig selv en stor værdi,« siger direktøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten