Nye problemer hænger over signalprogrammet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye problemer hænger over signalprogrammet

Signal signalsystem bane banedanmark DSB
Et gammelt signal, som er taget ud af drift ved udrulning af det nye signalsystem. Foto: Christoffer Regild

Rigsrevisionens nylige beretning om signalprogrammet for de danske jernbaner er en afklapsning ud over det sædvanlige. Den afslører, at Banedanmarks kontrol med programmet i flere år har været baseret på fejlagtige og misvisende oplysninger, og at signaludskiftningen som konsekvens er ramt af store forsinkelser og fordyrelser.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk

Rigsrevisionens beretning afslører imidlertid også, at signalprogrammets største problemer meget vel stadig kan ligge forude:

‘Ministeriet (Transportministeriet, red.) har oplyst, at der fortsat er væsentlige risici forbundet med de nye tidsplaner i forhold til både tid og økonomi. Der er ikke egentlige tidsmæssige buffere i tidsplanerne, og der er heller ikke reserver til yderligere uforudsete udgifter i de resterende 7 år af signalprogrammet. Ifølge ministeriet forudsætter planen, at leverandørerne leverer som forudsat, og at Banedanmark fremadrettet følger minutiøst op med at kontrollere fremdriften,’ skriver Rigsrevisionen.

Sæt de kloge penge på fiasko

Signaludskiftningen er indtil videre ramt af en forsinkelse på op til tre år og en ekstraregning på 4,4 milliarder kroner, og Banedanmarks håndtering af programmet høstede i forrige uge en såkaldt påtale fra Statsrevisorerne. Det er den næstværste anmærkning i bogen, en myndighed kan få. Situationen er nu, at de nye signaler først forventes indfaset om syv år, og at hver en øre af budgettet på 19,6 milliarder kroner er disponeret.

»Budgettet kommer ikke til at holde, medmindre intet går galt hen over de næste syv år. Og sådan går det aldrig. Så enkelt er det,« siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Han benytter til daglig signalprogrammet i sin undervisning om særligt risikable offentlige projekter.

Læs også: BAGGRUND: Signalprogrammet har i flere år været ude af kontrol

»Det er mindst lige så sandsynligt, at det ikke lykkes at holde budgettet, som at det lykkes. Det bedste bud på fremtiden må som bekendt tage udgangspunkt i fortiden. Og eftersom den første del af arbejdet allerede er blevet for dyr, er mit bedste bud, at resten af arbejdet også bliver det. Hvis man kunne spille på udfaldet, ville jeg sætte mine penge på budgetoverskridelser – hvis ikke projektstyringen gribes helt anderledes an fremadrettet,« siger Per Nikolaj Bukh.

Vidtrækkende konsekvenser

Også Rigsrevisionen advarer om, at risikoen for yderligere fordyrelser og forsinkelser er overhængende.

‘Programmets nye tidsplan er stram, ligesom reserverne er brugt, og programmet har fortsat væsentlige risici i forhold til at overholde både tidsplan og økonomi,’ lyder det i Rigsrevisionens beretning.

Nye forsinkelser kan have konsekvenser, som rækker langt ud over signalprogrammet. Som Ingeniøren tidligere har skrevet, kan problemerne med programmet sprede sig som ringe i vandet til andre store jernbaneprojekter over de kommende år. Forsinkelserne på signalprogrammets indledende etape mellem Hobro og Aalborg er allerede kollideret med den sammenfaldende hastighedsopgradering på strækningen, som skal koordineres med signaludskiftningen, og som derfor bliver forsinket med mindst et år. Rigsrevisionen advarer således om, at signalprogrammets problemer kan blokere for jernbaneprojekter over hele landet.

‘Signalprogrammets størrelse og betydning for en fremtidig og effektiv afvikling af togtrafikken (bør) efter Rigsrevisionens opfattelse skærpe departementets tilsyn med programmet. Programmet har afgørende indflydelse på stort set alle andre projekter på banenettet, herunder hastighedsopgraderingsprojekter, elektrificeringsprogrammet og projektet Den nye bane København-Ringsted, ligesom alle tog, der kører i Danmark, skal have installeret nyt udstyr, og personalet skal uddannes til at benytte de nye signal­systemer,’ påpeger Rigsrevisionen.

Skoleret for Transportudvalget

Banedanmark måtte i oktober stå skoleret over for Folketingets transportudvalg efter nyheden om de store forsinkelser og budgetoverskridelser. Transportordførere fra både borgerlige partier og Socialdemokratiet har efterfølgende krævet månedlige orienteringer fra Banedanmark om projektet. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) har efter kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne tilsvarende meldt ud, at Banedanmark fremover skal orientere Folketinget om status på programmet hver måned.

»Nu er det bydende nødvendigt, at Banedanmark løfter den opgave med projektledelse, som de hidtil ikke har løftet. Det skal belyses, præcis hvilke risici der er forbundet med hver af de enkelte delprojekter. Og hvad det kan betyde for tidsplanen og økonomien,« siger professor Per Nikolaj Bukh.

Læs også: Topdirektør måtte forlade Banedanmark på grund af signalprogrammet

Banedanmark fremlagde i oktober en ny udrulningsplan for signal­systemerne og har siden sidste sommer arbejdet på at rette op på de forhold, Rigsrevisionen kritiserer:

»Vi har haft problemer med at levere tilstrækkelig dokumentation for programmets fremdrift, og vores økonomistyringssystem har ikke haft tilstrækkelig gennemsigtighed, til at vi har kunnet styre effektivt nok på tid, aktiviteter og økonomi. Det er vi i fuld gang med at lave om, så der kommer fuld transparens i vores økonomistyring,« siger Jan Schneider-Tilli, direktør for signalprogrammet, i en pressemeddelelse.

Banedanmark har over for Ingeniøren ikke ønsket at kommentere yderligere på sagen, herunder på kritikken fra Per Nikolaj Bukh. Ingeniøren har bedt Transportministeriet uddybe, hvad ministeriet lægger til grund for sin vurdering af, at Banedanmarks nye tidsplaner er forbundet med væsentlige risici. Det er trods flere henvendelser ikke lykkedes at få svar inden deadline.

Kommentarer (22)

Også Transortministeriet får en over næsen i rapporten for ikke at følge op på Banedanmarks rapporteringer: " Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Transportministeriets
departement ikke i tide har forholdt sig mere kritisk til Banedanmarks oplysninger
om programmets fremdtift".

Det lyder lidt som Transportministeriets manglende opfølgning på Aarhus Letbane hvor man pludselig stod med en ekstraregning på 600 MKr (var det vist).

Jeg tror bestemt ikke man kan forvente at budgettet for signalprogrammet kan holde til de næste 7 år. Man kan kun håbe at den nye projektdirektør (Jan Schneider) kan minimere skaderne - han har vist gjort det godt på København-Ringsted banen.

  • 7
  • 0

Det her handler om eet af Danmarks største og meget vigtige projekter. Og så skal vi læse en en journalistisk fremstilling - ikke en projektleders fremstilling. Detvar IKKE godt nok.

Historiske omkostninger kaldes Sunk Cost, og kan ikke ændres (eller har jeg overset det nye begreb Alternate News - en trend i USA).
Det interessante er derfor, efter diverse udskiftninger af personer, hvad er planen nu ? Den kan ikke være "ingen forsinkelse", "ingen udgifter udover det gamle budget".
Der må da være en ny tidsplan og et nyt budget, som skal være robuste (?). Det er DEM, sammenlagt med de erkendte Sunk Cost, er den nuværende baseline.
Det er meget berettiget at kritisere forløbet, men nu er der vel en streg i sandet, og det er den nye baseline som vi skal forholde os til ?
Hvornår bliver den beskrevet ?

  • 5
  • 0

Det er helt utroligt, hvor mange penge det officielle Danmark ødsler væk samtidig med, at kræve besparelser og nedskæringer på bl.a. uddannelsen.
Hvor mange milliarder skal er postes ind i dette nødvendige signalsystem, før det fungerer landsdækkende?
Hvorfor gider Danmark ikke lære af udlandet, f.eks. Norge, hvor de iflg. ing.dk har gode erfaringer med et andet projektstyreingssystemmet?
Er der monstro nogen, der kan huske, at et jernebaneprojekt i Danmark nogensinde har overholdt budgettet og er kommet fra start til tiden?

  • 3
  • 0