Den her fraktion kan blive den nye plast – ja, måske endnu værre, lyder det indimellem fra affaldsfolk, når snakken falder på det tekstilaffald, som alle danskere om få år skal begynde at sortere ved husstanden. Det siger ikke så lidt, da udfordringerne med at håndtere og genanvende vores plastaffald – som tidligere beskrevet i Ingeniøren – er en saga i sig selv.
En stigende bekymring fra sektoren for, at metoderne til at genanvende tekstilaffald i stor skala langtfra er på plads, kan måske også have spillet en rolle, da Folketinget besluttede at udskyde den danske indsamling af tekstiler fra husstandene. Egentlig skulle alle kommuner have haft indsamlingsordninger på plads fra 2022 – hele tre år før det bliver et EU-krav – men i sommer valgte regeringen at udskyde planerne til »tidligst 1. juli 2023«.
Men før vi kigger nærmere på, hvorfor det egentlig er så besværligt at genanvende tekstilaffald – og på de mulige løsninger – er det værd at dvæle kort ved baggrunden for, at genanvendelse af tekstiler er kommet på klima- og miljøagendaen i EU.
For det første lægger produktionen af tekstiler beslag på enorme ressourcer, og den er samtidig en markant kilde til forurening på verdensplan, og ifølge de seneste fremskrivninger forventes efterspørgslen på tekstilfibre at stige til 102 millioner ton i 2030 – fra 62 millioner ton i 2017.
Læs også: Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler
Over halvdelen af alle tekstilfibre er i dag fremstillet syntetisk fra olie, i takt med at andelen af polyester i vores tøj er steget voldsomt.
Det betyder, at vores tekstilforbrug også har en stor klimamæssig slagside. I klimaaftrykket fra tekstiler til at være 654 kg CO2-ækvivalenter årligt pr. person, hvilket gør tekstiler til den fjerdestørste kilde til CO2-emissioner efter de såkaldte tre B’er: ‘Boliger, biler og bøffer’ – altså fødevarer.
Noget må altså ske på tekstilområdet, hvis målet om et klimaneutralt samfund i 2050 skal nås, og hvis forbruget af Jordens ressourcer skal ned på et bæredygtigt niveau.
Hvis man kunne skabe et kredsløb for tekstiler, hvor aflagt tøj eksempelvis kunne blive til nyt tøj, ville man altså opnå en signifikant klima- og ressourcebesparelse. Men det er lettere sagt end gjort.
Først skal tekstilerne indsamles og sorteres. Det er en omkostningstung opgave at sortere tekstiler, da der endnu ikke findes maskiner, der kan gøre det. Tværtimod kræver det manuel arbejdskraft og mindst seks måneders oplæring at sortere tekstiler effektivt, forklarer David Watson, seniorkonsulent i konsulentvirksomheden PlanMiljø og ekspert i cirkulær økonomi for tekstiler:
»Man skal sortere i op til flere hundrede fraktioner, alt efter størrelse, kvalitet, stil og så videre. Det handler i høj grad om kvalitative vurderinger, hvor man skal føle på stoffet og mærke efter i fingrene – og det skal gå virkelig hurtigt, for det er dyrt at bruge mennesker frem for maskiner.«
Opgaven kompliceres yderligere af, at der er en utroligt ringe økonomisk værdi i tekstilaffald. Over halvdelen af den samlede værdi fra aflagte tekstiler er koncentreret i de bedste 10 procent, som har potentiale til at blive solgt som genbrugstøj – og da der i Danmark er lagt op til, at de velgørende organisationer fortsat skal have prioriteret adgang til genbrugstøjet, så vil afsætningen af de sorterede tekstiler næppe kunne finansiere sorteringen.
Når først tekstilerne er blevet sorteret, så venter den næste store opgave – at adskille de forskellige materialer fra hinanden. For ifølge Anders Lindhardt, ph.d. i organisk kemi og faglig leder ved Teknologisk Institut, er tekstiler et »utroligt sammensat materiale«. Ofte er de organiske og syntetiske fibre vævet sammen, hvilket besværliggør genanvendelsesprocessen.
Overordnet er der tre metoder til genanvendelse af tekstiler, men alle har ifølge Anders Lindhardt begrænsninger og udfordringer.
»Der er dels den mekaniske genanvendelse, hvor man simpelthen river tekstilerne fra hinanden. Det går dog ofte ud over fiberlængden, som er vigtig for tekstilernes kvalitet. Derfor kræver mekanisk genanvendelse tit, at man tilsætter nye fibre,« fortæller han og fortsætter:
»Det betyder ikke, at det er en dårlig løsning. Men skal man lave mekanisk genanvendelse, så bliver farvesortering pludselig også vigtig – og det giver igen en komplikation.«
En aflagt T-shirt kan altså ikke bare trevles op og laves til en ny T-shirt. Ofte bliver mekanisk genanvendte tekstiler derfor brugt som fyld i eksempelvis bilsæder eller potentielt som isoleringsmateriale – begge eksempler på downcycling, hvor materialerne genanvendes til produkter af lavere kvalitet end oprindeligt.
På sigt er der større potentiale i kemisk genanvendelse af tekstiler. Flere teknologiske løsninger er under udvikling, men de findes endnu ikke i industriel skala og er relativt dyre. Men lykkes det at knække koden, så man kan separere polyesteren fra bomulden via kemiske processer, vil det give store mængder råvarer, der i teorien har samme kvalitet som nyproducerede fibre.
Imellem den mekaniske og kemiske genanvendelse ligger der et grænsetilfælde i form af bomuldsviskose, som ifølge Anders Lindhardt også har et vist potentiale og kan anses for et tredje, separat spor. Viskose kaldes indimellem for semi-syntetiske tekstiler og fremstilles egentlig via en gammelkendt teknologi, hvor man kunstigt sammensætter en række naturlige stoffer. Det kan i princippet bruges til at genanvende bomuldstekstiler, men det kræver dog forholdsvis rene bomuldsfraktioner.
Artiklen forsætter under grafikken.
Mens udfordringerne tårner sig op, gemmer tekstilerne imidlertid også en positiv historie. Det er nemlig en af de få affaldsfraktioner, der har en veletableret genbrugsindustri. Mens de færreste ønsker at overtage andres aflagte mælkekartoner, så trives genbrugstøjbutikkerne – og det skal vi holde fast i, siger Tina Donnerborg, chef for genbrug ved Røde Kors:
»Vi har behov for en diskussion om, hvordan vi fortsat holder fast i det høje genbrug, når vi begynder at indsamle tekstiler fra husstandene, så vi ikke får ødelagt det, vi er gode til. For når alt kommer til alt, vil vi jo ofte vælge den mest bekvemme løsning – og derfor kan jeg godt være bange for, at husstandsindsamling af tekstiler vil spænde ben for indsamling af genbrugelige tekstiler.«
Tina Donnerborg frygter altså, at folk vil undlade at aflevere deres genbrugstøj til velgørende organisationer, hvis de i stedet kan kaste det i en spand uden for hoveddøren.
»Derfor bør man også sikre, at borgerne kan kende forskel på tekstilaffald og tekstil, der kan genbruges, så det rigtige tøj ender de rigtige steder. Der skal en informationsindsats til, så vi styrker kildesorteringen,« siger hun.
Hvis det skal lykkes at reducere klima- og ressourcebelastningen fra tekstilrt, kommer vi ikke i mål alene med øget genanvendelse, lyder det også fra PlanMiljøs David Watson:
»Vi skal sørge for, at produkterne bliver i brug så længe som muligt, før de skal genanvendes. Det giver bedst mening både økonomisk og miljømæssigt. Så vi bør først og fremmest se på at forlænge produkternes holdbarhed og derefter se på bedre design til genanvendelse.«
Her peger David Watson på, at EU er på vej med en strategi for cirkulære tekstiler og et Sustainable Products-initiativ, som kan være med til at sætte en bæredygtig dagsorden for industrien. Begge har fokus på eco-design, og forventningen er, at der vil blive sat en række minimumskriterier, som tekstiler skal overholde – blandt andet med krav til produkternes holdbarhed, deres egnethed til genanvendelse og indhold af kemiske additiver.
Ved siden af det politiske arbejde er der ifølge David Watson behov for et teknologiudviklingsspor – særligt inden for automatiseret sortering af ikke-genbrugelige tekstiler, som kan håndtere de estimerede 5,7 millioner ton tekstilaffald, som kan indsamles i EU.
Endelig er behov for at finde ud af, hvordan vi reducerer mængderne af nyproducerede tekstiler på markedet. For før vi kan skabe et kredsløb for tekstiler, er der brug for at gøre cirklen markant mindre, lyder det fra David Watson.
»I Danmark ligger vores forbrug i dag på et sted mellem 15 og 18 kg tekstiler om året pr. person – og der vil aldrig være efterspørgsel nok til at aftage så store mængder. Vi er simpelthen nødt til at forbruge mindre, hvis vi skal have et klimaneutralt samfund i 2050. Så skal alle sektorer bidrage – og genanvendelse alene er ikke nok.«
