Nye pcb-fund i dansk-byggede grønlandske boligblokke
Nye undersøgelser af dansk byggede boligblokke i Nuuk, Grønland, afslører nok engang rester af en af de farligste miljøgifte, pcb, i såvel facademaling som i vinduesfuger.
Det fastslår en rapport fra Inuplan og Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut, SBMI, der har undersøgt sagen for det grønlandske selvstyre.
Samtidig siger SBMI's laboratoriechef, Ph.D. Claus Lundsgaard, dog, at der er tale om meget små mængder, som ikke er et problem for indeklimaet, men for miljøet, når boligblokkene skal renoveres eller rives ned.
»Det, vi har fundet, er slet ikke på niveau med de tunge sager fra Danmark og udgør ikke et problem for indeklimaet,« siger Claus Lundsgaard.
Pcb blev brugt som blødgører i blandt andet elastiske vinduesfuger. Derfra spreder det sig til beton og karme. Det blev forbudt, da man opdagede, at stoffet hober sig op i fødekæden.
»Det er den dioxinlignede delmængde af pcb, der er farligt. Bliver man udsat for det, har man øget risiko for kræft, skader på nervesystem, lever og forstre, svækkelse af immmunforsvar og fertilitet samt hormonelle forstyrrelser,« forklarer Claus Lundsgaard.
Selvstyret kortlægger pcb
Det nye pcb-fund er gjort i de Nuuk'ske boligblokke 4, 13, 17 og 37. Tidligere undersøgelser afslørede ligeledes pcb i blok Q, R og S. Dog først efter at blok R og S var revet ned, og 1.000 kubikmeter forurenet byggeaffald smidt i havet ud for Nuuk.
Selv om pcb har været forbudt i byggeri siden 1977, findes der stadig mellem 1500 og 3000 boliger i Grønland, hvor der er anvendt pcb i maling eller fuger.
Det vurderer Olafur P. Nielsen, kommitteret i selvstyrets departement for boliger, infrastruktur og trafik.
»De undersøgelser, vi har foretaget, indikerer, at der findes mellem 50 og 100 boligblokke med gennemsnitligt 30 boliger i hver, som er pcb-inficeret. Det er det såkaldte altangangsbyggeri,« siger Olafur Nielsen, der ligesom Claus Lundsgaard heller ikke tror, at det er indeklimaproblem.
Alt skal rives ned
»Vi har villet kortlægge omfanget, fordi byggeriet står foran nedrivning. Vi skal have et overblik over, hvor stor en del af byggematerialerne, der i givet fald skal deponeres som kemikalier.
Loven kræver, at fuger mv., der indeholder mere end 50 mg pr. kg byggeaffald bliver deponeret som kemikalie.
Det farlige affald fra blok Q blev sendt til Kommunekemi. Det kostede, ifølge Olafur Nielsen, 3 millioner kroner, der anslår en samlet udgift til max. 150 milioner kroner. Penge, som selvstyret selv regner med at skulle betale. Formentlig bliver løsningen fremover at indrette depoter i salthorste eller minegange.
Skønt bygningerne er kondemneringsmodne, vil Olafur Nielsen ikke kritisere dem:
»Da de blev bygget, repræsenterede de et kvantespring i forhold til grønlandsk boligbyggeri. De havde alle bekvemmeligheder og var meget populære. Men de er overhovedet ikke blevet holdt ved lige.«
