Nye opdagelser: Japansk miniubåd skød løs i Pearl Harbor havn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye opdagelser: Japansk miniubåd skød løs i Pearl Harbor havn

Historien skal genskrives omkring japanernes angreb på den amerikanske flådebase Pearl Harbor den 7. december 1941.

Nye opdagelser tyder på, at det lykkedes for en japansk mini-ubåd at slippe gennem afspæringen af Pearl Harbor havn den 6. december for at deltage i slaget den følgende dag.

Historikere har hele tiden vidst, at fem miniubåde var indsat til blandt andet at observere og forhindre amerikanske krigsskibe i at slippe væk. De fire ubåde er der ført optegnelser for, og de havde ingen indflydelse på angrebet, men den femte ubåds skæbne har været et mysterium.

Forskere mener nu, at oprydningen efter katastrofen i West Loch i 1944, hvor seks landgangsfartøjer eksploderede, også kom til at omfatte sunket miniubåd, der deltog i angrebet på Pearl Harbor i 1941. Illustration: USS Arizona and Pearl Harbor National Historic Landmark

Men nu mener forskerne at have fundet så mange bidder af historien, at de er i stand til at give svaret på, hvilken rolle miniubåden spillede i angrebet på Pearl Harbor, og hvorfor det hidtil ikke er lykkedes at få styr på, hvor den femte ubåd befandt sig. Det skriver LA Times.

Det er krigshistorikeren Parks Stephenson, der selv har en fortid inden for den amerikanske ubådsflåde, der har stykket de historiske kendsgerninger sammen for tv-programmet Nova.

Efter hans oplysninger er den femte miniubåd sluppet gennem de amerikanske afspærringer og sejlet ind i Pearl Harbor havn, hvor den har ventet på at indlede sit angreb den 7. december 1941. Formentlig er det torpedoer fra miniubåden, der har sænket USS Oklahoma eller USS West Virginia.

USS Oklahoma havde betydelige skader under vandlinjen, der ikke nødvendigvis ville være kommet som følge af flyangrebene, hvilket får Park Stephenson til at pege på, at det må have været miniubådens 800 punds torpedoer, der har forårsaget skaden og fået krigsskibet til at krænge over.

Efter de to torpedoer er skudt af sted, har miniubåden efter al sandsynlighed søgt ly i den nærliggende West Loch, hvor besætningen formentlig frivilligt har sænket den.

West Loch blev nogle år senere i 1944 ramme for en gigantisk eksplosion, da seks landgangsfartøjer eksploderede i et inferno af ammunition og brændstof. 200 amerkanske soldater døde i ulykken og ifølge Parks Stephenson røg den japanske miniubåd med i den omfattende oprydning efter ulykken.

Vragrester blev smidt i vandet ud for kysten, hvor dykkere årtier senere fandt dem og i første omgang troede, at der var tale om en miniubåd, som amerikanske tropper havde erobret i slaget om Guadalcanal og slæbt tilbage til Hawaii for at have sænket den der. Men i 2007 fik Park Stephenson nys om undervandsfundene, og han var hurtigt overbevist om, at der var tale om den femte og manglende undervandsbåd.

»Så snart jeg så stævnen med den karakteristiske netskærer, vidste jeg, at vi havde fundet den femte miniubåd,« siger han til LA Times.

Netskæreren på denne sidste miniubåd var identisk med de fire andre ubåde fra angrebet, skriver hjemmesiden.

Når det har været svært at skaffe beviser for, at amerikanerne rent faktisk dumpede den japanske miniubåd i havet ud for Pearl Harbor, skyldes det ikke mindst, at ulykken i West Loch har været klassificeret, og kun få dokumenter beskriver forløbet. Blandt andet er det beskrevet, hvordan en stor kran er blevet anvendt, men ikke til hvad.

De japanske miniubåde var meget avancerede for deres tid. De var omkring 24 meter lange, havde en besætning på to og blev drevet af en elektrisk motor på 600 hestekræfter, der var i stand til at give båden en fart på 19 knob, hvilket på det tidspunkt var langt hurtigere end de fleste amerikanske ubåde.

Tv-udsendelsen er planlagt til at blive vist i amerikansk fjernsyn i begyndelsen af det nye år.

Dokumentation

Billeder og beskrivelser af den femte miniubåd
LA Times: Pearl Harbor mini-submarine mystery solved?
West Loch Disaster
Angrebet på Pearl Harbor

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Efter de to torpedoer er skudt afsted har miniubåden efter al sandsynlighed søgt ly i den nærliggende West Loch, hvor besætningen formentlig frivilligt har sunket den."

Velbekomme!

  • 0
  • 0

Mere data om ubådene, plus en række billeder kan ses her:

http://www.combinedfleet.com/ships/type%20a

I øvrigt: Hvorfor er en (mini)ubåds torpedoer halvt så tunge som dem flyene kastede, skønt der er tale om samme diameter? Jeg mistænker at de 800pund var oversat til kilo...

Hvis der så er tale om den samme torpedo virker nedenstående sætning mystisk:
" USS Oklahoma havde betydelige skader under vandlinjer der ikke nødvendigvis ville være kommet som følge af flyangrebe"
(stavebøf er original)

  • 0
  • 0

Valgte de mon at gå ned med skibet? Næppe..

Det var ikke sikkert de havde et valg. Operationen var en selvmordsmission, ligesom englænderens X-class angreb på Tirpitz.

  • 0
  • 0

I øvrigt: Hvorfor er en (mini)ubåds torpedoer halvt så tunge som dem flyene kastede, skønt der er tale om samme diameter? Jeg mistænker at de 800pund var oversat til kilo...

Givet er det i hvert fald, at en 457 mm torpedo på 800 pund kun kunne have været ca. 2,3 m lang (regnet som en simpel cylinder; i praksis lidt længere pga "spids" og "hale"), hvis den skulle virke efter hensigten. Længere end det, og den ville omgående poppe op til overfladen efter affyring, hvilket næppe var ønskeligt.
Mon ikke vi skal regne med 800 kg og en længde på ca. 5 m i stedet?

  • 0
  • 0

ifølge http://www.navweaps.com/index_tech/tech-05...
Miniubåden havde 2 "45 cm Type 97 torpedoes. These had a warhead of 350 kg (772 lbs.)" Flyene havde "45 cm Type 91 Mod 2 torps that had a warhead containing 205 kg". Artiklen er fra 1999 og vil gerne afvise teorien om, at ubådene havde haft succes, men i 2002 fandt man en af bådene, uden for havnen - og det ændrede perspektivet :-)

Af de 10 besætningsmedlemmer i de 5 både overlevede den ene, men han forsøgte at begå selvmord flere gange!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten