Nye og skrappe krav fordyrer nedrivning af bygninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye og skrappe krav fordyrer nedrivning af bygninger

Det skal være slut med at se gennem fingre med asbest, blymaling og PCB-holdige fuger, når bygninger rives ned eller renoveres.

Ifølge Nedbrydningssektionen under Dansk Byggeri er der ikke styr på de miljøfarlige stoffer i op mod 50 procent af de små og store nedrivningsprojekter, der hver dag foregår i danske bygninger. Men omkring sommerferien kommer der nye boller på suppen.

Halvandet år efter at de skulle være kommet, er Miljøstyrelsen nu endelig ved at være klar til at lancere skrappere krav til nedrivningsopgaver. Det fortæller kontorchef for jord og affald, Christian Vind.

Uvidenhed eller grådighed er ifølge Dansk Byggeris Nedbrydningssektion grunden til, at miljøfarlige stoffer ikke bliver opdaget eller i hvert fald ikke behandlet miljømæssigt forsvarligt i mere end halvdelen af alle nedrivningsopgaver. Det skal en ny bekendtgørelse være med til at lave om på. Foto: Dansk Byggeri/Ricky John Molloy Illustration: Dansk Byggeri /Ricky John Molloy

»P.t. er forventningen, at vi senest til sommer er langt nok til at udkomme med bekendtgørelsen om selektiv nedrivning,« siger han.

Læs også: 20 millioner ton forurenet byggeaffald under danske huse og veje

Bekendtgørelsen er ventet med spænding i nedrivningsbranchen, som har ventet på den i halvandet år. Ifølge regeringens PCB-handlingsplan, der udkom i 2011, skulle bekendtgørelsen nemlig have været klar inden udgangen af 2012.

Både for store og små bygninger

Oprindelig var intentionen, at der kun skulle stilles krav til nedrivning og renovering af store bygninger, men ifølge Christian Vind kan det ende med, at der vil blive stillet krav til både små og store opgaver:

»Vi overvejer tingene lige nu, men om vi ender på en høj eller en lav grænse, kan vi ikke afsløre endnu.«

Hos Nedbrydningssektionen er holdningen, at alle opgaver bør blive omfattet af kravene om selektiv nedrivning.

»Vores erfaring er, at der stort set ikke findes bygninger, hvor der ikke er farlige stoffer, og nogle gange er oplever vi endda de højeste koncentrationer af farlige stoffer i små bygninger,« fortæller Thomas Kingo Karlsen, der er formand for sektionen og direktør for nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S.

Hans medlemmer er allerede i dag forpligtet til at bruge selektiv nedrivning på alle deres opgaver, men de ser mange virksomheder, der ignorerer de miljøfarlige stoffer, der findes i mange bygninger - til skade for såvel deres medarbejderes helbred som miljøet.

»Vores vurdering er, at der ikke er styr på de farlige stoffer i op mod 50 procent at af alt det nedrivningsarbejde, der foregår i dag,«

Læs også: Forurenet byggeaffald sender affaldsselskaber i retten

Årsagen til det helbredsfarlige sjuskeri er ifølge formanden uvidenhed eller grådighed. Alle affaldsproducerende virksomheder er forpligtet til at genbruge så mange fraktioner som muligt, hvilket kræver, at fraktionerne er helt rene. Men det er simpelthen lettere at være den billigste i et udbud, hvis man ikke sætter penge af til korrekt behandling af de farlige stoffer, mener nedrivningsfirmaernes brancheorganisation.

Nye krav vil fordyre nedrivning

Der er ingen krav om, at nedrivningsentreprenøren får affaldet analyseret for miljøfarlige stoffer. Derfor genbruges byggeaffald som nedknust beton og tegl i dag, uden at nogen ved, om det er forurenet. Men tidligere undersøgelser af byggeaffald har i udvaskningstest påvist niveauer af kulbrinter, tjærestoffer og krom, som overskrider de krav, der bliver stillet til fraktionen ‘ren jord.’

»Vi oplever eksempelvis opgaver, der bliver vundet til priser, der ligger på halvdelen eller en tredjedel af vores medlemmers kostpriser. Nogle gange dækker kontraktsummen ikke engang det beløb, som vores medlemmer sætter af til at behandle det farlige affald,« siger Thomas Kingo Karlsen.

Efter planen vil en del af kravene til selektiv nedrivning derfor også blive, at medarbejderne skal uddannes, så de kan identificere farlige stoffer og ved, hvordan de skal behandles.

Læs også: Genbrug af forurenet byggeaffald er gået for vidt

De nye krav vil gøre nedrivning dyrere, end det er i dag. Dansk Byggeri og Nedbrydningssektionen har beregnet, at den årlige omsætning på det samlede marked for nedrivningsopgaver vil vokse fra 2-4 til 3-6 milliarder kroner, hvis alle nedrivningsopgaver fremover skal udføres som selektiv nedrivning. Om det er en god forvaltning af samfundets penge, vil Thomas Kingo Karlsen ikke regne på.

»For mig handler det om, at alle skal overholde den lov, der er i dag: Man må ikke udsætte mennesker og miljø for overlast,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Altid rart med positive nyheder men... Selvom der kommer en bekendtgørelse, er det jo ikke lig med, at den bliver overholdt.
Hvis ellers vi forudsætter, at bygherre og dennes rådgiver har gjort deres forarbejde og har kortlagt alle miljøskadelige stoffer i den/de bygninger, der skal rives ned, så står vi stadig tilbage med et faktum, at det kræver speciallistviden, tilsyn og gennemarbejdet dokumentation af processen samt evt. yderligere analyser af affaldet. Ellers kan ingen garantere, at det affald der komme ud af nedrivningen er rent.
Hvem skal afsætte ressourcer til dette tilsyn?
Og hvordan vil man forholde sig til, hvis noget affald, der ellers er betegnet som rent grundet foranalyser, brug af certificerede firmaer og uddannede mandskab, alligevel viser sig at have indhold af miljøskadelige stoffer?
Og ikke mindst: hvad er rent affald (hvilke grænseværdier arbejdes der efter)?
Det er en spændende tid, vi går i møde, både omkring denne bekendtgørelse samt den nye ressourceplan, der jo også griber ind i hele affaldsproblematikken.

  • 0
  • 0