Altid rart med positive nyheder men... Selvom der kommer en bekendtgørelse, er det jo ikke lig med, at den bliver overholdt. Hvis ellers vi forudsætter, at bygherre og dennes rådgiver har gjort deres forarbejde og har kortlagt alle miljøskadelige stoffer i den/de bygninger, der skal rives ned, så står vi stadig tilbage med et faktum, at det kræver speciallistviden, tilsyn og gennemarbejdet dokumentation af processen samt evt. yderligere analyser af affaldet. Ellers kan ingen garantere, at det affald der komme ud af nedrivningen er rent. Hvem skal afsætte ressourcer til dette tilsyn? Og hvordan vil man forholde sig til, hvis noget affald, der ellers er betegnet som rent grundet foranalyser, brug af certificerede firmaer og uddannede mandskab, alligevel viser sig at have indhold af miljøskadelige stoffer? Og ikke mindst: hvad er rent affald (hvilke grænseværdier arbejdes der efter)? Det er en spændende tid, vi går i møde, både omkring denne bekendtgørelse samt den nye ressourceplan, der jo også griber ind i hele affaldsproblematikken.